Akademisk utroskab

Har du nogensinde læst udenom?

“Uddannelse har skabt en stor del af befolkningen, der er i stand til at læse, men ikke i stand til adskille, hvad der er værd at læse”
– GEORGE MACAULAY TREVELYAN, britisk historiker

Kender du følelsen af stifte bekendtskab med studiebøger, der er svære at fordybe sig i? Både fagbeskrivelsen og undervisning er spændende, men bogen er akademisk godnatlæsning. Når det er tid til at læse i bogen, vil den ikke, som du vil. Indholdet vil ikke ind i dit hoved. Det efterlader én med følelsen af, at man måske ikke er klog på det fag, fordi bogens indhold ikke rigtigt fanger en.

Hvis også bogstaverne er små og kræver en lille indsats at fokusere på, og hvis forfatteren bruger to sider på at skrive noget, der snildt kunne skrives på en halv, er det op ad bakke. Har du bøger, der får dig til at føle dig dummere, end du gør i timen, er det, fordi det er sådan.

Alt for mange studiebøger er ikke skrevet på en pædagogisk eller læsevenlig måde. Lad os gennemgå, hvorfor det er sådan. Vi fokuserer først på problemet med størrelsen på bogstaverne. Undersøgelser har vist, at hvis noget er svært at læse, er det også sværere at forstå. En tekst er sværere at læse og forstå, når den er så lille, at man skal knibe øjnene sammen, hvilket har direkte negativ indflydelse på vores forståelsesevne.

Den er også at betragte som svær at læse, hvis det er skrift, hvor det er svært at læse, hvad der står. Med de to tricks, en lille skrift og en tekst, der er svær at tyde, kan man få en opskrift til en bake-and-shake kage til at fremstå som en russisk manual til at bygge en ubåd. Det er ikke nødvendigvis dig, der er fatsvag eller dum, hvis du ikke kan huske to sider tilbage. Hvis skriften er unødvendig svær at læse, er det sværere at koncentrere sig om at læse, men også at blive motiveret til at læse.

Bare tænk på dine kompendier, med tekster der er kopieret fra en bog. Teksterne bliver ikke lettere at læse, når teksten er lille, utydelig, skæv, og, i værste tilfælde, mangler de første eller sidste bogstave i hver linje, i venstre eller højre side.

Du bruger lige så mange kræfter på at tyde og gætte dig frem til, hvad der står, som du gør på at forstå teksten. Noget, der frustrerer mere, end det motiverer.

Prøv at se, om der er en sammenhæng mellem de fag, hvor du føler, at bogen og kompendierne ikke er lette at læse, og hvor du måske umiddelbart troede, at det var indholdet og bogens skriftstørrelse. Prøv til sammenligning at kigge på skriftstørrelsen i de danske udgaver af Harry Potter-bøgerne. Bøgerne er ud over at være virkelig godt skrevet også udstyret med en stor, letlæselig skrift.

 

Din bog er helt fantastisk, hr. professor

“Alle emner er interessante, hvis vejen til forståelsen af det gøres spiselig og kan følges af selv den simple mand”

– WILLIAM ZINSSER, Forfatter til bogen On Writing Well

En ting er, når skriften gør det svært at læse. En anden ting er måden, bøgerne er skrevet på. Studiebøger er for det meste skrevet af professorer og specialister i de respektive fag. Det er der ikke noget mystisk i. Men har du lagt mærke til afsenderne på alle anbefalingerne og de rosende ord, der er på dine studiebøger? De er som regel overplastret på både for- og bagside. Det er personer, som har skrevet bøger, der bevæger sig i samme felt eller underviser i det samme. Det er personer, som i forvejen må formodes at have et omfattende kendskab til det faglige indhold af bogen, der roser den.

Det er da fjollet, at det er eksperter, som bogen ikke er skrevet til, der fortæller, hvad de synes om den. Jeg synes, det vil give mere mening, at det var folk under uddannelse, uden kendskab til faget, der vurderede bogen efter at have færdiggjort et fag. Det er vel også dem, bogen i bund og grund er skrevet til. Det er interessant at vide, om de studerende kunne lære noget fra bogen. Fik de en forståelse for faget ud fra bogens indhold? Formåede forfatteren at gøre emnet interessant at lære? Føler læsere uden forudindtaget viden om bogens indhold sig rustet til at arbejde med den? Det giver trods alt et mere realistisk billede af, at studerende har forstået bogens indhold, frem for en ekspert.

William Zinsser, manden der skrev en af de mest anerkendte bøger om god skrivestil, On Writing Well, udtrykker det således: ”Det er ikke en god nok undskyldning at sige, at læseren er for dum eller sløv til at følge med forfatterens tanker. Hvis læseren har tabt forståelsen eller interessen, er det ofte, fordi forfatteren ikke har være forsigtig nok.

Du kan ikke tage for givet, at specialister, der skriver fagbøger, også er dygtige forfattere, der kan formidle deres viden på skrift. Og vi ser resultatet, når fagbøger roses af eksperter, fordi de på grund af deres forudindtagede viden som eksperter ikke ser den dårlige skrivestil.

 

Her er en bog om hvorfor, men den skriver ikke hvordan

”For hver en god bog, jeg fandt, skulle jeg trækkes igennem ti gange så mange, lynskrevne tekster af konsulenter, der var mere interesseret i at lave et 300-siders visitkort end at bidrage med oprigtig brugbar viden”

– JOSH KAUFMAN, forfatter til The Personal MBA

Efter jeg havde færdiggjort min uddannelse, gjorde jeg det til en mission at finde bøger, der havde det samme indhold som mine studiebøger, men som var kortere og skrevet på en mere spiselig måde. Formålet var, at se, hvorvidt de studiebøger, der udvælges til hovedfaget, markedsføring, bedst lærer studerende at arbejde med det, der bliver undervist i. Jeg ville undersøge, om der var et smartere valg end at blive ved med at gentage og at bruge de samme bøger, blot i nye udgaver. Fandtes der andre typer bøger, der bedre forklarede teorien?

Der er ingen tvivl om, at forsøget faldt en smule til jorden, da jeg i forvejen havde kendskab til indholdet i bøgerne og derfor ikke kunne læse de enkelte bøger som en nybegynder. Men jeg kunne se dem med øjne, hvor jeg som færdiguddannet vidste, hvilken viden jeg manglede fra fag, der ikke var en del af pensum. Viden, jeg senere har erfaret, var vigtig for den samlede forståelse for faget.

Ikke desto mindre kastede jeg mig ud i det, og resultatet var skræmmende. I de fag, jeg synes var de mest interessante og relevante for min uddannelse, fandt jeg bøger, der var kortere, billigere og bedre skrevet end bøgerne fra pensum. De havde en mere læsevenlig tekststørrelse samt en fysisk størrelse, der gav mig lyst til at læse bogen. Og vigtigst af alt var de handlingsorienterede frem for at fokusere på vigtigheden af faget. Ingen af bøgerne, jeg læste, var en del af pensum – heller ikke under supplerende læsning.

Eksempelvis fandt jeg den utroligt omfattende marketingbog, The UK Small Business Bible (UKSBB) til 302 kr. på Amazon. Bogen er på 300 sider (A5 format) og langt lettere at læse, fordi der er anvendt et simpelt og kortfattet sprog, til trods for at bogen indeholdt en masse viden, jeg ikke havde læst før. Til undervisningen skulle jeg læse bogen Marketing Strategy and Competetive Positioning på 528 sider (A4 format). Den bog har dobbelt så meget tekst på hver side i forhold til UKSBB, men ikke dobbelt så meget indhold. Moppedrengen kostede 555 kr. i Academic Books. Marketing Strategy and Competitive Positioning var ikke decideret dårlig, men bare unødvendigt lang og trættende at læse, hvilket gør det sværere at blive fascineret af indholdet.

Bogen havde som alle andre lignende bøger cases, hvis formål er et forsøg på at vise, hvordan teorien kan implementeres. Men hvad de egentlig gør, er bare at vise, at teorien bliver brugt i virkeligheden, men ikke, hvordan man sætter sig ned og bruger den.

Ovenstående er ikke et enestående eksempel på et ikke-optimalt litteraturvalg til pensumlisten, når formålet er at lære at arbejde med et fag. Du vil sikkert også kunne finde bøger bedre end dem på pensumlisten, hvor du, når du læser dem, vil undre dig over, hvorfor de ikke var taget med. Uanset om du synes, at skriften eller sproget gør det svært at forstå et fag, er det godt, at der er en plan B og C og D …

Man skal huske, at pensum ikke er de specifikke bøger, der står på listen. Det er den viden, der er i dem.  Hvordan du lærer pensum, er sådan set ligegyldigt. Så længe du lærer det.

 

Sådan begår du akademisk utroskab

Ofte skal du ikke engang læse alle kapitlerne i bøgerne fra din pensumliste. Find ud af hvad du skal læse, og hvilke emner der bliver berørt. Gå på biblioteket og find mere spiselige bøger inden for feltet. Hvis ikke biblioteket har dem, kan du finde dem hos Amazon. Du vil på mange områder kunne finde en bog til ti dollar, der giver dig en bedre forståelse af et fag, end en teoribog til 500 kr. vil kunne gøre. Og hvis du ikke har lyst til at købe alle bøgerne selv, så søg efter dem på bibliotek.dk. I dag kan du låne fra hele landets biblioteker og få bøgerne leveret på det bibliotek, du selv vælger. Jeg har endnu kun oplevet, at der af alle de bøger jeg har søgt efter, var to bøger, som ingen af landets biblioteker lå inde med.  Og jeg er storforbruger af bibliotek.dk.

Find specialisterne inden for området og se, hvilke bøger de anbefaler. Du kan også være heldig at opdage, at der findes kortere og bedre bøger til en billigere pris. Derudover bør du også undersøge onlinekurser. En gang imellem kan det være hurtigere og mere lærerigt at se halvanden times undervisning, når du vil, end at komme gennem 25 sider i en bog med tre normalsiders indhold.

Bare fordi noget kan være svært at forstå, er det ikke ensbetydende med, at det er kompliceret. Måske skal løsningen findes i måden det bliver forklaret.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *