Boganmeldelse: Remote

Vil du gerne have frihed til at arbejde hjemme eller på en café?

Jason Fried og danske David Heinemeier Hanssin har skrevet opfølgeren til deres fremragende business bog, Rework. En bog der beskriver optimeret ledelse og arbejdsprocesser. Deres nye bog har fået titlen Remote, og er skrevet for at åbne øjnene for arbejdsgivere omkring værdien i at ansætte folk der ikke følger en traditionel arbejdsdag. En arbejdsdag der til en hvis grad matcher generation Ys ønsker og håb på hvordan deres arbejdsplads skal se ud efter studiet.

Fælles for begge bøger er, at de er skrevet på en sådan måde, at man lige skal have et kapitel til, da de er korte, kompakte og følges op med illustrationer mellem kapitlerne.

Hvor Rework vil være mere interessant når du har været ude på arbejdsmarkedet i nogle år, er Remote interessant hvis du er i gang med studiet, fordi du med stor sandsynlighed tilhører generation Y. Dvs. født mellem start 1980’erne til start 00’erne, og altså har haft IT gennem hele vores levetid.

Generation Ys fremtidige arbejdsplads defineres således i en artikel fra Berlingske: ”Generation Y’erne vil have: mindre faste rammer, kortere ansættelser, hurtigere udvikling, krav til virksomhedens sociale ansvar og bæredygtighed”. Stort set det modsatte af den gode gamle ”få-en-uddannelse,-og-arbejd-dig-op-mod-toppen-i-samme-virksomhed,-og-nyd-din-pension-model”.

Virker det appellerende som arbejdsplads efter studiet? Ikke at have en typisk 9-17 arbejdsplads, et bord i et kontorlandskab (det er de færreste der sidder i små båse længere), hvor du slår rødder og søger den lange vej til toppen? Så er Remote en bog for dig.

Dem der skal ansætte dig, er ikke nødvendigvis generation Y

Det er ikke underligt, at studerende i dag gerne ser deres arbejdsdag være anderledes end den deres forældre er vokset op med. En arbejdsdag og arbejdsplads. skal være dynamisk, med gode muligheder for at rykke videre til næste job. Et mønster der minder om den hverdag vi lever i dag, med mange valgmuligheder, mindre fordybelse og loyalitet. Spørgsmålet er så: hvordan kan en bog om at arbejde væk fra en fast arbejdsplads være oplysende for dig, som studerende?

Hvis du synes, at kontorlandskaber og arbejdstider taber til en mobil arbejdsplads med friere tidspunkter, betyder det, at du søger arbejde, der endnu ikke er fuldt tilpasset din generation – generation Y. Der er en hvis sandsynlighed for, at du til jobsamtalen sidder over for en person, der er ældre end dig, med et andet syn på hvordan en arbejdsplads er.

Det kan godt være, at man som frembrusende nyuddannet stiller krav, fordi det er tidens ånd, at man skal have frihed til at udvikle sig. Men det er langt fra sikkert, at de virksomheder du søger arbejde hos har er fortalere for at arbejde, hvor de ikke har opsyn over deres medarbejdere. Det kan være at lederne ikke har læst en bog som Remote.

Vi er i transaktionsfase, hvor arbejdslivet stadig sidder fast i rutiner, fra en tid før internet. Den er endnu ikke tilpasset en generation, der ikke aner hvad DOS eller floppy discs er, men i stedet er knaldhamrende dygtige til at markedsføre sig selv på de sociale medier. Du kan derfor ikke regne med, at du får lettere ved at få et arbejde, hvis du stiller generation Y krav.

Kan du levere et godt stykke arbejde?

Til dem der for alt i verden vil undgå den traditionelle arbejdsplads, er der heldigvis flere muligheder for den ønskede fjerne arbejdsplads. Forskellen er, at du ikke skal indsende en ansøgning, for derefter håbe, at du til jobsamtalen kan stille dine krav. I stedet skal du finde opgaver fra virksomheder, hvor online rekruttering af freelancere er deres måde at få ting gjort.

Bemærk dog, at det ikke involverer fast arbejde, kollegaer, og langt mere disciplin. Men vigtigst af alt, du skal også se på din måde at blive taget i betragtning til jobbet, eller opgaven, er markant anderledes, end at indsende CV og ansøgning.

Det kan koges ned til en væsentlig ting: Kan du levere et godt stykke arbejde, på den tid det forventes at udføre?

Det kan lyde som et krav, alle arbejdspladser stiller, men nej. Et job hvor din tilstedeværelse er nødvendig, skal du også kunne passe godt ind i et team, vise at kan indordne dig virksomhedens kultur og meget mere. Den eneste måde du reelt kan blive taget i betragtning som en fjern arbejder, eksempelvis som grafisk designer, er at præsentere konkrete eksempler på, at du kan lave grafisk design. Og du øger din chance, hvis du har fået nogle rosende ord for dit arbejde, fra tidligere klienter og samarbejdspartnere.

Hvis du kan bevise, at du har udført et godt stykke arbejde, ud fra retningslinjer fra en person du aldrig har mødt, men kun kommunikeret med online, har du det der bliver efterspurgt. Det er ikke hvordan du leverer arbejdet, hvordan du ser ud når du udfører, eller hvornår du laver det, der er det vigtige. Det er blot, at du får det lavet i rette tid, og det du laver, møder de krav og forventninger de har.

Hvis du stiller krav til din fremtidige arbejdsplads, der i realiteten gør det sværere for dig, at få et arbejde, bør du give bogen Remote en chance. Det er en lille, men effektfuld 248 siders bog, med over 50 billeder, der snildt kan læses på 1-2 timer. Det er en bog for jobstuderende, der ønsker at lære om den frihed, der forhåbentlig vil være at finde på flere og flere arbejdspladser i fremtiden.

Læs mere om vigtigheden af virksomheders forståelse omkring at have ansatte der arbejder hjemmefra eller blot ikke på arbejdspladsen i Remote. Bogen kan købes her.

Læs mere om hvordan du kan gøre dig til en kandidat der får lov til det i Studiebooster – Hvis du vil direkte fra uddannelse til job. Bogen kan købes her.

Hvis du følger, at denne artikel var inspirerende og du gerne vil læse mere, så tilmeld dig Studieboosters nyhedsbrev her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *