boganmeldelse af Superstudent

Boganmeldelse af Superstudent – Lær mere effektivt, og få bedre karakterer

Kan du uddyb … nej? OK. Du er allerede i gang med det næste tip.

Det nye skud på stammen af bøger til karakterjægere er landet. Med titlen Superstudent er den desværre med til at forstærke misforståelsen omkring værdien af karakterer på studiet. Men lad os dykke ned i denne boganmeldelse af Superstudent, og se hvad bogen kan.

Superstudent er opdelt i tre dele.

  • Lær effektivt
  • Præster optimalt
  • Tænk rigtigt.

Lovende, og det starter faktisk udmærket. En illustration på side 12 gav egentlig meget god mening omkring hvordan man opbygger succes. Det næste brugbare tip skulle jeg over på side 42 for at finde.

Superstudent beskriver kort space repitition. En indsigt i læring der er vanvittig vigtigt, og godt at det bliver nævnt. Desværre referer bogen ikke til uddybende artikel om, eller bogen Moonwalking With Einstein og en YouTube video. Der laves reference til Memo, som jeg også anbefaler du læser, men ikke værdien af at læse den bog.

Der er ingen invitation eller anbefaling til at læse mere om emnet, eller vejledning til hvor man kan læse mere om det. Det svarer til at fortælle en person, at der et land i Sydamerika der hedder Guyana. Et land der har flotte strande og smuk natur, og derefter kalde den bid information vidensdeling, og derefter anbefalet at tage dertil, og kalde det for et råd.

Nedkogt 40 bøger til en studieguide på ca. 140 ikke tætskrevne sider

Superstudent lider desværre af det samme, som lignende bøger om at bedre studieteknik, og alt for mange fag i skolen. Ingen dybde eller forståelse for vigtigheden af at følge rådene

Bogen nævner nogle ganske brugbare værktøjer, referencer og tankegange, men går aldrig i dybden med nogen af dem. Rådene bliver oftest gennem hurtigt, og sat i kort relation med en personlig anekdote på et par få linjer. Derefter kommer næste tip.

Du lærer ikke hvorfor det er vigtigt at lære, hvordan du tager det første skridt, eller referer til kilder, hvor man kan få uddybende indsigt.

Bogen dækker utrolig mange tips, men giver det samme indblik, som et 2 minutter gennemgang af hele Game of Thrones serien. Du føler dig faktisk mindre vidende efter gennemgangen. Det samme gælder i Superstudent.

Forfatteren starter endda med at sige, at koge 40 bøger om studieteknik, mentalitet og præsetation ned på 184 sider. 196 sider hvis man tilføjerlitteraturliste, Tak, tillæg, og gennemgang af hvad 7-trins skalaen betyder. Dertil skal det siges at mellem 10 til 20 sider har under 30 ord, og at bogen rent faktisk først kommer i gang på side 21 og en masse resumere.

Superstudent er ikke en studiebog. Det er et opslagsværk til studieråd.

Studieteknik, husmorråd eller blot åbenlyst

Derudover er ordentlig søvn, spis sundt og sæt dig mål ikke særlig brugbart. Ydermere råder bogen studerende til at starte med de letteste opgaver først, fordi det opbygger momentum, og gør det nemmere at lave de sidste. Det har diverse hjerneforskere fundet til at være decideret forkert. Du bør i stedet starte med det modsatte, indtil du ikke kan mere, og derefter kaste dig over en opgave, som du kan løse.

Vores hjerner er nemlig så avanceret, at mens du arbejder på den nye og mere håndgribelig opgave, arbejder din underbevidsthed videre på at finde en løsning, på den svære opgave. J

Jeg anbefaler at du læser Barbara Oakley bog: A Mind for Numbers. Hun har også et kursus på Coursera om Learning How to Learn, der er værd at investere i. Det er egentlig blot bogen i kursusform, men langt mere omfattende.

Norsk oversættelse, men sikkert udmærket litteraturliste

Jeg læste den danske oversættelse, som desværre led af, at lave referencer til norske områder, hvor jeg vil mene, at en mindre direkte oversættelse ville have været bedre.

Den største værdi bogen giver, er den læseliste der er bagerst i bogen. Olav Schewe har unægtelig en stor viden. Desværre bliver der ikke refereret til de forskellige bøger og personligheder i løbet af bogen. En skam når der nu er så mange gode bøger at referere til. Især “What Smart Students Know”, som jeg tidligere har givet 5 stjerner Goodreads.

Jeg håbede virkelig det var en god bog for studerende

Som forfatter til en bog i samme genre og samme målgruppe, ønsker jeg rent faktisk, at der laves flere gode lignende bøger. Det skaber ikke større konkurrence, men giver flere læsere, da man har tendens til at ville læse flere lignende bøger. Derfor håbede jeg, at Superstudent virkelig var sprængfyldt med gode råd.

Desværre. Superstudent leverer nøjagtig det samme, som de korte brochurer og små tips man finder hos studievejledere, og det er en skam, når nu forfatteren har så meget viden til at give gode råd.

Derudover er bogen endnu en i rækken, der skaber en illusion om, at karakterer er det vigtigste man kan fokusere på under studiet. Jeg skrev tidligere at karakterer ikke afspejler kvalifikationer, og giver den job sikkerhed, som man forventer det gør, mens man sidder på skolebænken. Der bør i dag laves en opdateret udgave af hvad en superstudent er. En student bruger sin studietid på at blive den bedste kandidat til et job man bestræber sig på at få efter studiet, og ikke blive den bedste studerende i studietiden.

Hvis du kunne lide denne boganmeldelse af Superstudent, skal du tilmelde dig mit nyhedsbrev. Dermed går du ikke glip af mine nye anmeldelser af bøger, der er relevante for universitetsstuderende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *