Boganmeldelse – The Power of Habit

Hvordan du får mere ud af din hverdag som studerende

En stærkt overset kompetence, som man har optimale forhold til at oparbejde i studietiden, er kunsten at opbygge bedre vaner. De fleste er nok enige i, at de kan få bedre vaner under studiet. Korte og lange deadlines på opgaver og aflevering, samt en lang række sideaktiviteter og interesser der skal passes, fylder det meste af kalenderen. Derudover er der også et stort gråt område, der maser sig ind i stort set alle små og store tidslommer i kalenderen uden egentlig at bidrage med noget.

En anden stærkt undervurderet evne er at få mere ud af sin dag, sin uge, sin måned, sit semester, sit år og hele sin uddannelse. Alle, der starter og færdiggør en uddannelse, kommer derfra med en uddannelse.

’The power of Habit’ kan hjælpe dig med at slippe af med vaner, der forstyrrer din studietid, samt tillægge effektive og resultatgivende vaner, som de færreste studerende har. Det hele gælder om at tænke: Hvad får jeg egentlig ud af det her? Hvordan passer det ind i det store billede?

Hvordan et stort mål ændrer en masse små handlinger

For at forstå dette bedre skal du møde Paul O’Neil, nyindsat direktør i en af verden største metalfabrikker, Aluminum Company of America, Alcoa, der bl.a. producerer dåser til øl og sodavand, indpakningspapir til slik og metal til mange af vores hverdagsting. Paul er ansat for at få vendt butikken rundt og skabe en øget indtjening og gøre Alcoa til den stolthed, den plejede at være.

Da han skal holde sit første pressemøde, holder han mødet kort og med et uventet fokus …

“I want to talk to you about worker safety,” he said. “Every year, numerous Alcoa workers are injured so badly that they miss a day of work.

“I intend to make Alcoa the safest company in America. I intend to go for zero injuries.”

Paul O’Neil udtrykker, at hans fokus for Alcoa er på sikkerheden. Han siger ydermere, at alle spørgsmål omkring forretningsplan og lignende, må de (pressen og aktionærer) tage med nogle andre. Han vil kun svare på spørgsmål omkring sikkerhed.

Først forstår hverken aktionærer, pressen, de ansatte eller bestyrelsen, hvad Paul O’Neill har gang i. Nogle sider fremme i bogen lærer man at ved at bruge sikkerhed som overordnet mål, bliver alle andre områder løftet, da de er afhængige af sikkerhed. Der bliver rettet op på procedurer, hvilket resulterer i færre uheld, optimerede processer, et mere positivt arbejdsmiljø, højere produktivitet og forbedret kvalitet.

Det er, hvad der i bogen kaldes ”a keystone habit”. Alle arbejdsprocesser blev centreret omkring højere sikkerhed, da det affødte gode resultater indenfor alle andre områder.

En lignende tilgang til målrettede arbejdsopgaver finder man, dengang Facebook var mindre end MySpace. Mark Zuckerberg havde en altoverskyggende opgave til sine medarbejdere: Spørg dig selv: Er det, du laver lige nu noget, som giver flere brugere? Hvis ikke, er det ikke vigtigt. Hvorfor laver du det så? Det var ikke relevant for vores fremtidige succes. Flere bruger var.

Både Paul O’Neil og Mark Zuckerberg fik ret. Alcoa femdoblede omsætningen og blev faktisk en af USA’s sikreste arbejdspladser, og Zuckerberg … ja. Det kan du vist godt selv svare på.

Key habits skaber store resultater. Men vi skal faktisk et skridt frem og se på de enkelte vaner.

Det leder os over til bogens altoverskyggende reference, nemlig rutine-loopet.

For at forstå hvad rutineloopet er, kræver det en kort forklaring omkring, hvordan vores hjerne arbejder, inklusiv din.

Din hjerne søger udenom forhindringerne

Din hjerne, såvel som alle andres hjerner, er indrettet efter altid at lede efter måder, der bruger mindst mulig energi. Dvs. din hjerne sørger for, at du skal træffe så få beslutninger som muligt, så du i stedet gør tingene automatisk og dermed kan få det resultat, du håber på.

Sagt på en anden måde: Din hjerne arbejder konstant med at gøre ting, som ikke nødvendigvis er den bedste løsning for dig, men som er den nemmeste løsning, som giver dig et tilfredsstillende resultat. Den nemmeste løsning er ofte den, du har gjort mange gange, også selvom du ved, at det måske ikke er det smarteste at gøre. Men ikke desto mindre giver det dig det, du havde brug for, og på den måde, er en rutine blevet skabt. Det kan man observere i sin hverdag.

At omvende aktiviteter til rutiner har den fordel, at du eksempelvis i stedet for at skulle bruge tid på at bestemme hvilken film eller TV-serie du skal se har mere tid til at lave noget produktivt.

Vidste du eksempelvis, at tal fra Netflix har vist, at deres abonnenter i gennemsnit bruger 19 minutter på at vælge, hvad de skal se, når de vel at mærke ikke har en serie, de rent rutinemæssigt smider på? NITTEN MINUTTER?

Følger vi derimod en serie, tager det under 5 sekunder at vælge og trykke på afspil. Vi anstrenger ikke engang vores hjerne for at udvælge eller finde frem til det, vi søger. Det kører på rutinen, hvilket leder os over til rutineloopet.

Jeg tænker handler, derfor er jeg … tror jeg

Klokken. er 15.00, og du sidder på skolen og arbejder, hvor du plejer at arbejde. Øjnene er lidt trætte, hovedet føles lidt tungt, og i det øjeblik du fjerner fokus fra det, du læser, kan du mærke en form for rastløshed. Det sker stort set altid på det samme tidspunkt, så du er ikke overrasket over følelsen. Hvad gør du?

Ovenstående er endnu et eksempel fra bogen, hvor en mand havde for vane at gå ned og købe en kage i arbejdspladsens kantine. En pludselig følelse af trang gav anledning til at købe en småkage, der tilfredsstillede den følelse.  Men hvem siger, at det var nødvendigt at købe en småkage for at få tilfredsstillet følelsen? Lad os se på rutineloopet.

Rutineloopet er: Cue à Routine à Reward. Altså et signal, et stikord, en trang eller noget der sætter en tanke i gang, der starter en rutine, der udøser en belønning.

Vi bruger eksemplet med Netflix igen men fokuserer ikke på, hvad du ser, men hvorfor du vælger at se Netflix. Det kan være, at du kommer hjem fra skole, og er lidt træt. Du ser på dit ur, at du har ca. halvanden time, til din kæreste kommer hjem. Trætheden vækker en følelse, og åbenbaring omkring en stor nok tidslomme er dit cue, der åbner op for muligheden for din rutine, nemlig at se et afsnit af den serie du følger. Du får din belønning, når du smider dig på sofaen, føler dig afslappet og tilfreds, samtidig med at TV-serien, som du kender så godt, begynder.

Det er i realiteten det, studerende har brug for efter en lang dag på skolen. Et afbræk fra alt, der minder dig om studiet. Her dikterer rutinen, at du tænder for Netflix, der udløser det dopamin, du hungrer efter, mens intromusikken til hvad du skal se brager ud af højtalerne.

For andre kan rutinen være at træne, tage en lur, ryge en joint, game eller ses med venner. Problemet er blot, at det oftest er rutinen der tager over og vælger, hvad du bruger din tid på. Det skaber tre tabte muligheder.

For det første bruger du langt mere tid på afslapning end nødvendigt, hvis du for eksempel ser mere end et afsnit af en TV-serie, fordi det er lettere end at lave noget andet.

For det andet er der en misforståelse omkring, at din hjerne har brug for en pause, og man derfor ikke bør lave aktiviteter, der kræver hjernekapacitet. Det sidste er desværre ganske enkelt ikke rigtigt.

Din hjerne er den mest udholdende muskel i kroppen, og at give den flere timers pause efter skole er ganske enkelt ikke nødvendigt. Du skal blot bruge den til noget, som du synes er spændende og udfordrende, uden at det er for udfordrende. Noget du måske har hørt om, der kaldes ”flow mode”.

Tre, en tabt mulighed for at lave noget, der ikke er relateret til studiet, men samtidig indfrier kravene for en belønning OG arbejder dig mod et stærkere CV.

Det kan godt være, at du føler dig træt, men der er ingen grund til, du ikke også kan være produktiv, mens din hjerne tager en pause fra studiet. Problemet er ofte, at din rutine giver den største belønning, men den giver dig en belønning, du kender. Og i vanernes verden er det bedre end at prøve noget nyt.

Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål, når du skal i gang med at lave en større aktivitet som at se mindst en times TV:

  • Hvad er det, der får mig til at sætte mig for TV’et?
  • Hvad er det, jeg håber at få ud af det?
  • Hvad kan jeg ellers gøre for at få det samme resultat?

Forfatteren Charles Duhigg fortæller, at for at man kan ændre (dårlige) vaner, gælder det om at være klar over, at man har dem. Det næste vigtige skridt er at have en tro på, at man kan ændre dem.

Har jeg en vane, eller har vanen mig?

Det første skridt for at ændre en vane er at identificere rutineloopet. Hvad er det, der trigger dig til en handling, som du godt ved ikke skaber nogle gode langsigtede resultater, men som udløser en øjeblikkelig belønning? Det næste skridt, man skal tage, er at ændre sin rutine. Hvis rutinen er, at man smider sig på sofaen og tænder for TV’et og tænder for Netflix, skal man sikre, at man ikke falder i. I dette tilfælde er den første og letteste mulighed selvfølgelig at afmelde det. På den måde fjerner man muligheden. Men TV’et kan stadig tændes, og i stedet for målrettet at se et afsnit TV-serie, bliver tiden brugt på ligegyldig zapning mellem kanaler. Det er her, man skal finde en anden rutine, der kan udløse den samme belønning (at tænke på noget andet end studiet). En aktivitet der gerne skulle indfri disse tre kriterier:

  • Vil det her få mig i det job, som jeg gerne vil have, når jeg er færdiguddannet?
  • Skubber min vane mig fremad, eller holder den mig tilbage?
  • Er den aktivitet, jeg skal til at lave, noget som jeg vil have stående på mit CV eller nævne til en jobsamtale?

Jeg kan på det varmeste anbefale at læse bogen, hvis du fanger dig selv i at have dage, hvor du ikke føler, at du har udrettet noget som helst. Hvis du er en målrettet studerende, der ved, hvor du vil arbejde efter studiet, bør du lære at få mere ud af din hverdag for at få udrettet og lært det, som ikke er en del af pensum, når du har muligheden for det.

Husk på, at din hjerne ikke vælger at se Netflix, fordi det er det, der giver mest valuta for pengene. Tværtimod. Den gør det, fordi det er det, der kræver mindst af den. At vælge at følge en TV-serie med 60 afsnit er derfor ikke blot et tegn på manglende prioritering af tid. Det er også en måde at sige, at man vælger den nemmeste løsning, der ikke kræver valg eller fravalg.

Læs bogen hvis du: Interesserer dig for psykologi, slås med at komme af med vaner, eller gerne vil skabe bedre vaner.

I Studiebooster kan du læse om mange flere muligheder du har for at udfylde det tidsrum, hvor dine vaner og rutiner tager styringen med noget, der indfrier de sidste tre spørgsmål.

 

Lignende bøger, som jeg kan anbefale:

  • At Tænke Langsomt Og Hurtigt, af Daniel Kahnemann. Bogen berører det, der inde for psykologien kaldes System 1 og 2. Det forklarer, hvorfor vi træffer de valg, vi gør i mange situationer, der resulterer i, at vi træffer de forhastede valg.
  • Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, der både underholder og oplyser omkring vores tankemønstre og tendenser til at tænke, der går hånd i hånd med bogen ”The Power of Habit”.

Kilde: We Spend 19 Minutes Scrolling Netflix Before Deciding What To Watch On Average & It Actually Makes A Lot Of Sense

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *