Der gives 12 taller, som prævention mod arbejdsløshed

Der gives falske adgangsbilletter til jobs inden universitetet

Der skrives mere og mere om studerende, der lider af stress af frygt for ikke at få de højeste karakterer, da de ellers ikke kan komme videre i uddannelsessystemet. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at de fleste universitetsstuderende er fokuseret på at få høje karakterer og tror, det får dem fra uni til job. Det har jo tidligere banet vejen til der, hvor de ville hen (fra gymnasiet til uni). Så hvorfor ændre på noget, der har virket før. Desuden siger den ene halvdel af alle HR-eksperter, at karakterer er det vigtigste for at blive taget i betragtning til et job.

Problemet er bare, at næste skridt ikke er en uddannelsesinstitution, hvor der gives karakterer efter teoretiske præstationer, men efter en lang mere kompliceret (og troværdig) karaktererskala. Alligevel ser vi, at alt for mange akademikere er så hunderædde for at gå ned i karakter, fordi de fra tidligere erfaring ved, at såfremt de ikke får den højeste karakter, kommer de ikke videre i systemet.

Men de høje karakterer gives ikke lige så rundhåndet på universitet som i gymnasiet. På den måde oplever studerende at blive skuffet to gange, når de forlader studiet. Først, fordi deres karakterer daler på universitetet, og dernæst, når de ser, at de karakterer, de har kæmpet hårdt for at få de seneste 8 år, ikke har den gennemslagskraft, de havde håbet på.

Den åbenlyse indstilling til, at (høje) karakterer er lig adgang til næste niveau – fra gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse til universitetet – bliver hængende på universiteterne.

Mulig arbejdsløshed efter studiet, til trods for høje karakterer

Så længe der uddeles høje karakterer ad libitum i gymnasierne, og karakterkravene stiger, vil vi stadig se den samme problematik: Studerende på landets universiteter sætter alle kræfter ind på at gennemføre en uddannelse med et højt gennemsnit og nedprioriterer andre erhvervsgivende aktiviteter. Det er sjovt nok, hvad den anden halvdel af HR-eksperterne mener, er det vigtigste for at blive taget i betragtning til et job.

De høje karakterer, der gives i gymnasiet, er sammen med de høje adgangskrav med til at give et forskruet syn på værdien af karakterer – både som måling af kompetencer, og når de gives som prævention mod arbejdsløshed.

Er du universitetsstuderende, bør du undersøge, hvor mange der læser det samme som dig på universiteter og erhvervsskoler i en radius af 50 km fra dig. Det giver dig en idé om, hvor mange akademiske kloner du har. Husk at kigge ordentlig igennem. Det er ikke alle studieretninger, der helt forklarer, hvad de uddanner til, hvis man blot læser navnet på studieretningen. Min hed f.eks. interkulturelle markedsstudier. Hvad tror du, den underviste i?

Når du har gjort det, kan du sidestille det tal med, hvor mange der jobs der findes inden for den radius, som du vil køre til arbejde hver dag. Hvis der er 500 med stort set samme akademiske baggrund og blot 50 jobs, som du er interesseret i, vil jeg anbefale dig at begynde at undersøge, hvilke jobstillinger du kunne forestille dig at søge og se, hvad du kan gøre ved siden af studiet for at blive taget i betragtning, når du er én ud 200 i en bunke med ansøgninger. Din ansøgning vil ligge blandt mange jobsøgende med flere års erfaring. Tror du stadig, at et højt gennemsnit giver dig adgang til jobbet?

Artikel omkring tendensen til at give høje karakterer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *