Karakterer – Hvorfor de ikke afspejler kvalifikationer eller kompetencer  

Jeg ved, hvad jeg har fået i karakter, men ikke hvorfor

Elever skal vurderes på deres indsats, engagement, motivation, og på den måde de deltager mentalt og praktisk, så det afspejler de vurderinger, vi ellers møder i hverdagen.

– KEN ROBINSON, international uddannelsesrådgiver samt underviser 

Test er en meget dårlig målestok for, hvorvidt en person virkelig har lært noget. Den væsentligste grund til dette er, at bortset fra yderst abstrakte og teoretiske discipliner er test en kunstig kontekst, hvori man skal demonstrere sin viden. De handler sjældent om den virkelige verden.

– WILLIAM A. REINSMITH, forfatter til Archetypical Forms in Teaching 

Har du nogensinde fået en karakter og ikke forstået hvorfor den var så høj, medium eller lav? Ment at der var et mismatch mellem karakter og indsats? Du følte, at din opgave var mindst en 10’er værd, men du fik et 2 tal. Eller du har fået 12, for noget, du lavede på et par timer, mens TV’et kørte? Du vil gerne vide, hvad der var rigtigt, så du kan gøre det rigtigt igen, til næste gang. Og du vil gerne vide, hvad der var forkert, så du kan lære af din fejl. Men feedback er blevet sparet væk, eller ikke vurderet vigtigt nok.

Som systemet er i dag, følger der ikke feedback med karakterer. Det er en katastrofal prioritering på universitet, da feedback om noget er en vigtig del af lærings- og udviklingsprocessen. At være i gang med en uddannelse er trods alt en af de største udviklingsprocesser i ens liv. En uddannelse skaber (på papiret, men ikke i virkeligheden) rammerne for ens professionelle liv. Men hvis man ikke i sin akademiske læringsperiode får korrigeret sine fejl , er det svært at forvente, at man har lært noget godt nok, til når det virkelig gælder.

Uden feedback begynder de studerende selv at drage konklusioner ud fra karaktererne, og det kan være farligt.

I stedet for at bruge karakterer som et middel til en læringsproces bliver de en klassificering af ens personlige forståelse for faget. Konklusionen på karakteren bliver i stedet, at en opgave var dårlig, ringe, middel eller god, hvilket er, hvordan studerende tænker. Som det er nu, afspejler en karakter, hvad du “kan” i det fag. For det er jo trods alt det, en karakter gør. Den stempler dig som dårlig, middel eller god – og oftest på et meget spinkelt grundlag. Men karakterer er enormt kraftfulde og efterlader en med følelsen af, at man er det værd, karakteren udtrykker. I stedet bør karakterer bruges som et afklaringsredskab til at afdække, hvad man gør rigtigt og forkert – for derefter at blive skubbet i en retning, hvorved man vil kunne forbedre sig.

Lad os dykke lidt dybere i, hvad karakterer egentlig betyder, og hvad man kan og ikke kan læse ud fra dem.

Små øl, men gode feedbackevner

Vi har alle brug for folk, der vil give os feedback. Det er måden vi bliver bedre.

– BILL GATES, verdens rigeste mand; færdiggjorde aldrig en universitetsuddannelse

Holland er et finurligt land. De har den højeste befolkning i verden, og alligevel serverer hollænderne de mindste øl. Men derudover er det et land, der generelt virkelig har styr på sagerne – især på uddannelsesfronten. Jeg læste et semester på min bachelor i Rotterdam i Holland. Nogle fag – men langtfra alle – udmærkede sig ved deres måde at give feedback.

Det foregik således, at hver gang vi som gruppe fik en opgave tilbage, var den vedlagt en liste med de kriterier, karakteren var givet ud fra. Listen var et simpelt afkrydsningsskema i fire kolonner med 20 til 30 parametre skrevet ned i venstre kolonne. I anden kolonne var angivet, hvor mange point man kunne få i den pågældende parameter. I tredje kolonne blev noteret, hvor mange point man havde fået. Og i den fjerde kolonne, som udgjordes af et lidt større tekstfelt, fandtes en kort forklaring på, hvorfor vi ikke havde fået fuldt pointtal, eller hvorfor vi var blevet belønnet med nul eller fuldt antal point.

Eksemplet nedenunder, kunne være i et kommunikationskorrespondance.

 

Parameter der gav point Mulige point – mellem 0 og højest 3 til 5 point Tildelt point Forklaring
 Inkluder afsender de rette steder i det afsendte materiale

3

1

Der var afsender i øverste højre på forsiden, men ikke i bunden på sidste side. Kan modtager ikke finde kontaktinfo, kan de ikke kontakte afsender

 

De forskellige parametre kunne være alt fra logisk indholdsfortegnelse, brug af metode, inkludering af teori og stavefejl til brug af sprog, kvalitet osv. Alle punkterne gav mening. Jo vigtigere punkterne var, desto flere point kunne vi få tildelt. Nogle steder kunne vi opnå to point. Andre steder kunne man få højst 5 point. Hvis vi opnåede højeste pointtal i det hele, kunne vi score 100 point. På bagsiden var fordelingen af de forskellige karakterer fordelt. Eksempelvis krævedes 97-100 point for at få højeste karakter og 90-96 point for næsthøjeste karakter. Derefter var springet mellem de lavere karakterer højere.

Der er en række fordele ved at give karakterer på den måde:

  • Du ved, hvad du gjorde rigtigt, så du kan huske det til næste gang, men også huske det i andre fag
  • Du får ikke følelsen af, at du blot er blevet stemplet dårlig, medium eller god. Derimod får du forklaret hvorfor, så der er noget at arbejde videre med
  • Du bliver gjort opmærksom på pointgivende punkter, du ikke havde tænkt på

Pointsystemet viste også, hvor lidt eller meget der skulle til, for at du kunne opnå en højere karakterer. Med det danske system er det svært at vide, hvor man skal lægge sine kræfter for at blive bedre, eller hvor tæt man var på en oprykning eller nedrykning.  Og da de fleste fejl der begås er de samme, kunne underviseren gøre det digitalt, og kopiere de forskellige årsager i fjerde kolonne, og dermed spare tid.

 Hulemandskaraktergivning

Alle laver fejl, men det er kun de kloge, der lærer af dem.

– WINSTON CHURCHILL, tidligere engelsk premierminister 

Det system, vi kører med herhjemme, kan med rette betegnes som hulemandskaraktergivning. 2 = dårlig = du er ubegavet. Og 12 = flot = du er klog. Var det i stedet: Du fik 2, fordi ABC, og du kan gøre XYZ for at forbedre din karakter, er det pludselig noget andet. Tror du, man ville være tilbøjelig til at lave den samme fejl, hvis man fik at vide, hvad man gjorde forkert? Forhåbentlig ikke.

Men det er svært at lære af sine fejl, hvis man ikke får at vide, hvor man fejler, og kun får at vide, at man ikke har gjort noget godt nok. Ordentlig feedback er et skridt i retning mod at få studerende til at blive bedre og bedre. Det må vel siges at være et de vigtige elementer omkring det at tage en uddannelse.

Problemerne med karaktergivning er endnu større og begrænser sig ikke blot til det grundlag, karaktererne gives på. Som det er nu, tror studerende, at de er gode til et fag og dermed til at arbejde med det, der undervises i, hvis de har fået en høj karakter. Omvendt føler de sig dårlige, hvis de har fået en lav karakter, og nogle afskriver nærmest at få et job, der berører det, de er blevet stemplet dårlige til.

Et andet og lige så stort problem er de studerendes syn på vigtigheden af karakterer. En dårlig karakter kan fremstå som en katastrofe. Den indstilling gælder især på uddannelser med høj adgangskvotient, der anser karakterer under 10 som dårlige. Der er flere årsager til dette – bl.a. frygten for ikke at ville skuffe på hjemmefronten. Den vigtigste årsag til, at alt under 10 er dårligt, er, at en sådan karakter nødvendigvis må indikere en manglende forståelse for faget.

Dermed er karaktergivning ikke alene et dårligt redskab til at hjælpe studerende fremad. Karaktererne giver også en falsk forståelse for, hvad den enkelte kan, og de er i den grad stressende og demotiverende for en, der tager en uddannelse, hvis de kun bruges til klassificering og ikke som et redskab til forbedring.

Hvad skal du bruge karaktererne til?

Der er en forskel mellem aktivitet og værdi. Du ser forberedelse til en eksamen som en aktivitet. Men i virkeligheden læser du op, for at du kan lære at udføre X, der giver værdi på din arbejdsplads, hvis formål er at hjælpe andre mennesker.

– KEN ROBINSON, ekspert i undervisning 

Har du nogensinde spurgt dig selv, om du er bange for at få en lav karakter i et fag, du ikke kunne lide, fordi du ikke vil få mulighed for at arbejde med det i dit fremtidige job?

Jeg fik 2 i faget international handelsret. Det irriterede mig at have et 2 tal stående, lige så meget som det irriterede mig, at jeg skulle brug tid på det fag. 2 tallet som karakter irriterede mig ikke, fordi jeg aldrig regnede med eller håbede på, at jeg skulle bruge den viden. At jeg ikke er blandt de bedste til noget, jeg ikke kan lide er lave, eller finder vigtigt, er ikke noget, jeg bekymrer mig synderligt meget over.

Mit råd i en tid, hvor studerende stresser mere end nogensinde, lyder: Lad være med at bekymre dig unødvendigt meget over ”dårlige” karakterer, du har fået i fag, som du alligevel ikke ser nogen fremtid i. Tror du, en musiker vil være ked af at få at vide, at han er en dårlig trommeslager, når hans drøm er at spille guitar? Med mindre du kun søger jobs, hvor gennemsnittet er det det hele falder eller står på, vil jeg anbefale dig, at du fokuserer på hvor du vil udmærke dig, og ikke hvor du vil undgå at fejle.

Det er noget andet, hvis du konsekvent kun har lave karakterer i alle fag. Hvis du ikke har en god forklaring på, hvorfor du får dårlige karakterer, fremstår du ikke kun som ubegavet, men som en sløv padde. Det er din adfærd og ikke kun dine karakterer, du bliver bedømt på, hvis det er tilfældet. Kan du derimod argumentere for og bevise, at du nedprioriterede visse fag for at lave noget erhvervsfremmende, fremstår du målrettet.

Hvad fortæller karakterer om dig?

Uddannelse bør hjælpe os med at modnes som mennesker. Det er her, vi skal få øje på de evner, vi har. Desværre er det ofte under uddannelsen, vi mister troen på, at vi overhovedet har nogen evner.

– KEN ROBINSON

Karaktergivning under semesteret, altså ikke til eksamener, er svære at afkode. Skal den ”dovne” studerende, der ikke møder op til timerne og på ingen måde deltager, have lige så god karakterer som den flittige studerende, hvis deres opgaver er af samme kvalitet? Skal karakterer afspejle, hvor man står nu, eller den udvikling, man har gjort sig siden den seneste karaktergivning? Og hvad er vigtigst? Den gode karakter eller forståelsen for faget? De to går nemlig ikke nødvendigvis hånd i hånd.

Som det er nu, bliver der fokuseret mere på, at klare sig godt til eksamen og få en god karakter. Der er ingen indikation af at man virkelig på langt sigt forstår, hvad man lærer, og ikke blot kan diske op med paratviden i en eksamenssituation. Det færdige resultat i form af en opgave eller en eksamen bliver vigtigere end læringsprocessen i faget, fordi det kun er slutresultatet, man bliver bedømt på.

Dermed fremstår målet med at forstå faget til senere anvendelse mindre vigtigt for de studerende. Det primære mål med en eksamenskarakter er tilsyneladende at kunne vise, at man har forstået eksamensopgaven, og kunne imponere sin underviser.

Det er lidt fjollet, da det ikke er undervisere, der skal ansætte de færdiguddannede.

Forfatteren til bogen On Writing Well, William Zinsser, rammer problematikken ret godt med dette citat:  Vi er en resultatorienteret kultur, der tilbeder det vindende resultat. Mindre gloriøse værdier, der læres undervejs – læring, viden, forbedringer, selvtillid, håndtering af nederlag – tildeles ikke den samme respekt, fordi disse færdigheder ikke kan vurderes med en karakter[4].

Værdien af karakterer er misvisende

Hvis du går og tror, at du er så god eller dårlig til et fag, som din karakterer indikerer, snyder du dig selv. Du bygger din kvalifikationer – gode som dårlige – på et fattigt grundlag. Til trods for, at der er retningslinjer for, hvad de enkelte karakterer betyder, fokuseres der på præstation. Du kan læse Undervisningsministeriet beskriver karakterskalaens syv trin her, og kravene for at bestå eller dumpe. Men er du enig med denne måde vurdere?

Du kan spørge dig selv, hvordan du synes, en karakter bedst beskriver dig. Er det:

  • Resultatet af din samlede indsats i et fag?
  • Din præstation til den sidste eksamen eller aflevering?
  • Din forståelse for faget og hvad du har lært?
  • Din evne til at bruge faget i relevante sammenhænge?
  • Din udvikling af forståelsen for faget?
  • Hvor god du vil være til at arbejde med det, du har lært i erhvervs-sammenhæng?
  • Hvor let eller svært du har det ved det enkelte fag?
  • Din motivation og dedikation til faget?
  • Hvor hurtig du var til at løse en opgave, eller færdiggøre en aflevering, i forhold til hvad der var forventet?
  • At en høj karakter er en belønning for en ekstra god indsats, til trods for at du ikke føler dig stærk i faget?
  • At en lav karakter er straf for en dårlig indsats til sidst, til trods for, at du føler, at du virkelig forstår faget?

 

Lige så retvisende som en blind vejviser

Kan du se, hvor misvisende en karakter egentlig er? Hvis du ikke kan svare på, hvad dine karakterer siger om dig, hvordan skal en arbejdsgiver så kunne? man skal huske, at arbejdsgivere trods alt kun bruger 6 til 15 sekunder på at læse dit CV. Din ansøgning får heller ikke meget mere tid.

Hvorfor tror du, at arbejdsgivere vil se beviser på, at du kan arbejde med det, du er uddannet til – i den stilling, du søger? Fordi de godt ved, at karakterer ikke er retvisende for en studerendes forståelse for faget, eller evner til det ”håndværk”, de er blevet undervist i. De ved det, fordi de ved, at det, de selv lærte på universitetet, ikke matcher arbejdsmarkedets udfordringer16.

Ifølge Ulf Romme, chefkonsulent hos Akademikernes A-kasser, er karakterer noget, de studerende går rigtig meget op i. Men generelt er det lige omvendt hos virksomhederne. Til Jyllands Postens Finanssektion skrev han: Når jeg snakker med HR-afdelingerne i moderne virksomheder, er det (karaktererne) sjældent noget, der er i fokus. Jeg har stort set aldrig hørt en arbejdsgiver sige, at de går efter et eller andet gennemsnit. De er nuancerede i, hvad de går efter. De vil have medarbejdere, der er motiverede, har den rigtige personlige profil og nogle færdigheder”.

Hvis karakterer var så vigtige, burde de være en vigtig del af dit CV. Men hvor mange kender du, der skriver karakterer i deres CV?

Gode karakterer er blevet en belønning for at gøre hvad underviseren ønsker, men de har ikke meget med læring at gøre.

– DANIEL H PINK, forfatter og business motivationsekspert

En god indsats efter et godt stykke arbejde føles altid godt. Det føles især godt, hvis man på kort sigt kan se udbyttet af de anstrengelser, man har gjort sig. Håndværkere har en klar fordel, da resultatet af deres anstrengelser viser sig gradvist. De får den fulde belønning , når de har lagt sidste hånd på værket.

Hvad studerende angår, er der ingen arbejdsgivere, som ser de opgaver, der afspejler de karakterer, de har fået. Der er ingen umiddelbare belønning ved opnåelse af en høj karakter. Man kan som studerende stille sig spørgsmålet, om det er så vigtigt at gøre så meget for karaktererne, når man faktisk ikke ved, hvad karaktererne kan gøre for en.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *