Er Netflix skyld i arbejdsløshed

Er Netflix skyld i arbejdsløhed blandt nyuddannede?

Antihelten døde til sidst. Lidt som du havde forventet, men håbet ikke ville ske.

Scenen går i sort.

The End

Streaming kan være årsagen, at du ikke bliver valgt til jobbet

Endnu en overstået serie. Hold kæft hvor den fangede mig. Men det er sgu også godt, at der ikke er flere afsnit. Jeg vil helt vildt gerne i gang med næste serie, jeg skal se. Mange af mine venner siger, at den er fantastisk.

Måske jeg lige skulle se det første afsnit nu …

Og stop.

Virker ovenstående bekendt?

En serie færdiggøres, men du har allerede døren ind til den næste.

Det er first world problems i en digital alder. Og med problemer, men jeg problemer, fordi det skaber problemer, der er en af årsagerne til, at nogen får et arbejde lige efter studiet, mens andre ikke gør. Årsagen ligger i hvordan vi vælger at bruge vores fritid.

Singletasking, men på det forkerte opgaver

Folk sidder ikke længere og zapper meningsløst rundt på kanaler. De bingewatcher den ene TV-serie efter den anden. Nu er der ikke mangel på noget at se på TV’et. Der mangler tid til at se mere på TV, fordi TV-serier er så fandens velproduceret

Netop kvaliteten er hvor du har problemet. TV-serier er de seneste år blevet så gode, at de med lethed matcher de dyre Hollywood film, om end blot med bedre og længere historier og flere plots.

Og som en tjener, der hele tiden hælder vin i dit glas, selv om du har sagt nej tak, fylder Netflix, HBO og alle de andre streaming services flere og flere TV-serier efter forbrugeren.

Problemet er, at du ikke siger nej tak.

De nye serier kommer i et tempo, at du selv som dagpengemodtager ikke ville nå at indtage alle de serier du gerne ville. Det skaber derimod en form for afhængighed, fordi det er så let, og så utrolig vanedannende.

Netflix forbrug på dit CV. Ville du lyve?

Som alle andre ting man bliver afhængig af, er streaming af TV serie også en tidsrøver. Det stjæler tid, hvor du kan gøre tusind andre aktiviteter, der viser en fremtidig arbejdsgiver, at du ikke har brugt din fritid under studiet foran fjernsynet, bingewatching. For hvad hvis de vidste hvor meget tid du havde brugt på at se TV under studiet?

Forestil dig en anden verden, med andre forventninger til hvad man skriver på sit CV.

Hvad hvis det blev en del af den forventede information, men ikke et krav, på ansøgninger, at man skrev hvor mange timer man brugte på at streame film og TV-serier. Både samlet, dette år, og den seneste måned.

Ville du svare på det?

Ville du skrive det præcise antal timer, du samlet havde streamet TV eller film? Eller; ville du skrive færre timer?

Hvis ja, hvorfor?

Stolt af de ting du ikke gør

På samme måde, som en god karakter ofte afspejler hvor mange timer du har investeret i et fag, afspejler et CV også hvor meget man har givet afkald på fester, Netflix og andre ikke selvudviklende aktiviteter. Dette er meget karikeret, da man naturligvis også bruger sin tid på andre aktiviteter.

Men det er ikke helt ved siden af. Du kan trods alt ikke have et studiejob, spille basketball og studere kinesisk, hvis du fixer Netflix ind i dine øjne hver aften. Det store spørgsmål er så …

Er det sådan du gerne vil vise din arbejdsgiver, at du bruger din fritid?

Udfordringen ligger i, at du som studerende har en begrænset tid til at skabe interessante resultater, kan imponere en arbejdsgiver. Hvis du vælger at bruge din fritid til at lade op, til at klare dig bedre i skolen, er det også det kommer til at sælge dig selv på.

En studerende der læste de samme bøger som en medstuderende, men endda også brugte din fritid med at de samme TV-serier, når du ikke studerede.

Fravalg det gode, frem for det svære

Jeg elsker TV-serier. Men så meget som jeg elsker at se en god TV-serie, er det af samme årsag, at jeg ikke ser dem. Derfor abonnerer jeg ikke på nogen streaming services, eller har travlt med at få en signalforstærker på det TV, som jeg har lånt af mine forældre.

Jeg har ikke fravalgt at se Game of Thrones, Breaking Bad, House of Cards og hvad der ellers er populære serier, fordi jeg tror, at de er dårlige. Jeg ser dem ikke fordi jeg ved, at de er fænomenale.

Jeg ved hvor let det er, at blive hooked på streaming. Til gengæld ved jeg også, at når jeg er færdig med at se en serie på 60+ timer, vil det fix det gav mig, aftage lige så hurtig som når jeg bunder en liter kakao, for kun tyve sekunder senere at fortryde at jeg drak den.   

Spørgsmål er, om tabet ved ikke at se de TV-serier flokken ser, overskygger gevinsten ved at fremvise resultater for mere givende tidsforbrug?

At finde underholdning i undervisning

Det har været en udfordring for mig, men i dag nyder jeg at læse og se online kurser mere end TV-serier, fordi jeg både føler mig mere stimuleret, men også tænker og den langsigtede værdi.

Du har som studerende et begrænset antal år til at vise din fremtidige arbejdsgiver, hvad du har fået ud af din studietid. Det skal sammen med din person og tidligere erfaring afgøre om du bliver ansat eller ej.

Chancen er dog, at jo mere tid du streaner Netflix m.m. under studiet, jo større er chancen for, at du får rigelig med tid, til at gøre det efter studiet. Dog med en pause eller to gange om ugen, fordi du skal skrive og sende to jobansøgninger afsted.

Du kan evt. tænke over det, efter et afsnit mere, af den serie du følger.

Dit CV løber ingen vegne. Det forbliver nøjagtig som det er.

Hvad tror du en arbejdsgiver synes er mest imponerende?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *