Hvordan jeg fik 56,25 ECTS points på 6. semester, og hvordan du kan gøre det samme

Hvorfor det ikke er et problem at mangle ECTS-point

Politiken skrev i november 2014, at en reform truer praktik for de studerende. Studerende kan ikke få nok ECTS points på ét semester, hvis de nye refomer træder i kraft.

Jeg stillede nogle spørgsmål til konklusioner man kom frem til, for selvom artiklen er af ældre dato, er den desværre stadig aktuel. Dernæst vil jeg vise, hvor , hvordan du kan få flere ECTS points på end de 30 du kan normalt kan skrabe ind.

Artiklen kort fortalt: Hvis studerende ikke bliver færdige med deres uddannelse inden for normeret tid, vanker der en bøde til universiteterne. Det ser jeg ikke noget forkert i. Hvis du ikke spiller efter sponsorens (Undervisningsministeriet) regler, skal du ikke regne med at blive sponsoreret. Der hvor folk stiller sig på bagben, er at der sættes lighedstegn mellem praktik og for få points. Nogle praktikpladser giver kun 15 ECTS-points på et semester, hvilket unægtelig giver en et ECTS underskud på 15. Fordi man skal have 30 ECTS, spænder det ben for at færdiggøre et semester til tiden og dermed at færdiggøre sin uddannelse til tiden, hvilket som konsekvens vil udløse en bøde.

CBS’ sekretariatschef udtalte, at praktik er en væsentlig del af uddannelserne, og derfor må CBS tage dummebøderne. Jeg synes, det er en modig udtalelse, og jeg er enig i, at praktik er en væsentlig del af uddannelserne. (At det til gengæld ikke er en væsentlig del af den måde uddannelser struktureres på CBS, kan man undre sig over, når de nu mener praktik er vigtigt).

Det bliver sagt, at vælger man en praktikstilling, der kun giver 15 ECTS-points på et semester, er man nødt til at forlænge sin uddannelse, fordi man ikke kan tage de resterende 15 ECTS på andre tidspunkter end i form af en studieforlængelse. Dette er en udmelding, som de studerende har taget til sig, hvorfor spørgsmålet: Hvordan kan jeg få flere ECTS points, er et godt spørgsmål, der heldigvis er svar på.

Modstander af indlært hjælpeløshed

Det er åbenart en udfordring, af få praktik og 15 ekstra ECTS-points på et semester til at hænge sammen, når man studerer. De studerende siger, at det ikke kan lade sig gøre. Lærerene forstærker deres bekymringer ved at udstille studerende til ofre. Et forslag lyder, at man kan tilmelde sig eksamener til studerende der vælger at følge faget uden at deltage i undervisningen. Men det kan man tydeligvis ikke, ifølge undervisere. Elever kan ikke bestå eksamener, hvis de ikke har fulgt et fag. En udmelding jeg desværre læst i alt for mange artikler.

Jeg synes for det første ikke, det ligefrem giver indtrykket af, at underviserne har særlig høje tanker om deres elever. Det viser også, at de studerende udviser alt for høje tanker om deres undervisere, og at deres undervisere har lidt for høje tanker om sig selv. Men af de tre fejlfortolkninger af kompetencer, er det elevernes manglende tro på egne, der bekymrer mig mest.

En udmelding om elevers “behov for undervisning” er med til at skabe indlært hjælpeløshed eller learned helplessness. Hvis en autoritet siger, man ikke kan, er der en tilbøjelighed til at tro, at man ikke kan.

Et fantastisk mantra på en uddannelses institution, der skaber stærke, selvtænkende individer.

Min egen erfaring, siger dog noget andet. Det er muligt at få flere point.

Jeg kom hjem fra Rotterdam Schhol of Management på min bachelor, med blot 11,25 ECTS-points. Mit underskud af ECTS points skyldes, at jeg dumpede et fag, Entrepreneurship. I Holland gav 15 ECTS. I Danmark ville jeg dog alligevel kun have fået 7,5, Uanset om jeg havde bestået faget, ville jeg stadig manglet 18,75 points.

Årsagen til, at jeg dumpede, var, at der i et gruppeprojekt. Vi var med fire personer. En russer, der fra dag ét udtalte, at han ikke ville lave noget, fordi han alligevel ikke kunne få overført sine ECTS-point. En italiener, der skrev al sin tekst på italiensk og brugte Google Translate anno 2010 til at oversætte det. Det sidste medlem, en hollandsk pige. Hun leverede et fantastisk indsats. Men med to flade dæk på en bil, måtte vi trække os fremad og lave et firemandsprojekt med en russisk incognito, og en italiensk sten i skoen. Resultatet var, at jeg lavede en meget stor del af opgaven, som vi fik ros for, men ikke bestod den skriftlige eksamen.

Sådan kan det gå.

Sådan fik jeg 56,25 ECTS på et semester

Her er historien om, hvordan jeg klarede skærene og færdiggjorde min bachelor med 7,5 point for meget. Inden sommerferien var ovre, havde jeg fået 56,25 ECTS på sjette semester, og kunne gå direkte videre til kandidaten.

Jeg ankom til Danmark d. 19. december. Sidste eksamen i Holland var d. 9. december. I stedet for at tage hjem, tog jeg syv dage til Spanien med min ekskæreste, hvorfor jeg kom hjem senere. Da jeg kom hjem, ringede jeg samme dag til CBS-sekretariatet. De hørte min historie til hvorfor jeg manglede point, og vi fandt en løsning. Det var forresten her jeg blev informeret, at jeg ikke ville have fået de 15 ECTS for entrepreneur faget, selv hvis jeg havde bestået det.

Jeg spurgte, om der var nogen eksamener eller reeksamener, jeg kunne tilmelde mig. Den venlige dame i sekretariatet gav mig lov til at gå op i en skriftlig kommunikationseksamen i starten af januar. Det var en enkelt eksamen, og hun var lidt bekymret for, om jeg kunne klare eksamen. Jeg havde jo ikke havde deltaget i timerne. Det så jeg ikke som et problem, og jeg indkasserede da også et 10 tal for den eksamen.

Det var trods alt kun 8,5 times undervisning, jeg var gået glip af.

Ekstra fag i sjette semeter

Det var 3,5 ECTS, og jeg var oppe på 15.

Julen var overstået, og det nye semester startede. Jeg tilmeldte mig valgfaget “Entrepreneurship”. Jeg havde trods alt haft faget og synes det var spændende, og tænkte det ville gøre det nemmere for mig selv. Jeg manglede blot en karakter i faget.

Jeg læste entrepreneurship samtidig med, at jeg læste og fulgte alle de andre fag på sjette semester – og samtidig skrev bachelorprojekt. Igen, ikke nogen vanvittig skræmmende ekstrabyrde. Faget var jo interessant, og det var ikke et ukendt emne, omend undervisning og pensum i Holland og Danmark, var to forskellige verdener. Alligevel brugte jeg ikke meget tid på det. Det blev da til en 7’er, og yderligere 7,5 points. Nu manglede jeg blot 7,5 points.

Summer school to the rescue

I midten af sjette semester tilmeldte jeg mig to fag til Summer School. Hvert fag gav hver især 7,5 ECTS-point. Jeg tog to fag i tilfælde af, at jeg skulle dumpe det ene. Det gjorde jeg ikke. Jeg fik to 10-taller samt en date med en sød pige fra det ene kursus. Det var derudover de mest spændende fag jeg havde haft på hele min bachelor.

Inden vi var nået til midt august, havde jeg fået de sidste karakterer registreret og dermed afsluttet min bachelor. Jeg kunne derfor gå direkte i gang med kandidaten. Jeg indkasserede 56,25 ECTS-point fra januar til midt-juli på et forlænget sjette semester. Det var også det semester, jeg havde mit højeste semestergennemsnit på min bachelor.

Min pointe: Nej, det er ikke et stort problem at mangle 15 ECTS-points, fordi man er i praktik. Hvis man allerede ved, at man skal i praktik, når man starter på sin uddannelse, vælger man selvfølgelig summer school efter det første år, og indkasserer pointsene der.

Lad os nu lade være med at formode, at tingene er sværere, end de er.

 

Link til artikel på politiken.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *