Snuble fra 12 til 2 ved det grønne bord

Det er ikke let at forberede sig på, hvordan man selv vil håndtere en eksamen

Forestil dig, at du løber et marathon og lægger dig i front. Du har en imponerende tid i forhold til den distance, du har tilbagelagt. Men to kilometer før mål sker uheldet, og du vrikker om på foden. Resultatet er, at du bruger en halv time på den sidste strækning, og ender med at få en tid, der på ingen måde imponerer. 

Vil du mene, at du løbet et dårligt marathon? Nej! Du har 40 km erfaring, hvor du har bevist, at du var bedre end gennemsnittet, du løb og rationerede din kræfter fornuftigt, samtidig med at du var stukket af fra andre. Men det er ikke sådan, der tænkes til eksamener, hvis du har gjort et fantastisk stykke arbejde i løbet af semesteret, men snubler til den mundtlige eller skriftlige eksamen.

Eksamen er de sidste to km, hvor nogen får tilført energi, og andre er ved at falde om. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Vi er nu engang forskellige.

Problemet er, at det kun er de første, der bliver anset som værende dygtige. Og du kan ikke læse din indsats og forståelse af faget i løbet af semesteret i en eksamenskarakter.

Hvis du er en af dem, der ikke har de bedste karakterer, fordi du snublede til sidst efter et ellers godt semesterforløb, har du et endnu større incitament til at lave aktiviteter, der kan bevise, at du kan det, dine karakter siger, du er middelmådig eller dårlig til.

Gør det til et mål at få rettet op på den tro, at du ikke er god til noget, fordi du har fået lave karakterer ved at lave andre aktiviteter, eller tage lignende fag andre steder. Du kan ikke tage dine eksamener om, men du har flere muligheder end nogensinde for at modbevise, hvad et eksamenspapir ikke afspejler i forhold til dine komptetencer.

Der er nok mange, der siger, at de godt ved, at karakterer og eksamensbevis kan være misvisende. Men det ændrer ikke ved, at det ofte er et førstegangsindtryk, når andre ser ens karakterer, der er svært at ændre, med mindre du har konkrete eksempler og beviser, der kan forklare dine karakterer. Folk stirrer sig blindt på karakterer og måler personer efter tal i langt større udstrækning, end de vil indrømme.

Der er altså ingen garanti for, at det hele ikke kan falde på jorden lige inden målstregen ved det grønne bord, selvom du har gjort alt rigtigt gennem semesterforløbet

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *