Studievejledning fra fortiden  

Får du forhistorisk studievejledning fra studie- og erhvervsvejledere?

“Enhver sand historie bør tvinge os til at huske på, at fortiden engang var lige så virkelig som nutiden og lige så usikker, som fremtiden”

GEORGE MACAULAY TREVELYAN, britisk historiker

… hvorfor lytte til murerens råd om smykker. Ville du også gå til bageren for at få råd om sten?

– GEORGE S. CLARKSON, forfatter til The Richest Man in Babylon 

 

Universiteterne, handelshøjskolerne, erhvervskolerne samt de forskellige A-kasser og studenter-foreninger … alle har dem – studie- og erhvervsvejledere (herefter referer jeg til dem som vejledere), som man kan stille spørgsmål, der skal hjælpe én under studiet. Hos A-kasserne er det godt nok først efter studiet, man får dem i tale. Men ikke desto mindre giver de rigeligt med råd under studiet for at hverve medlemmer. Jeg har oplevet ganske håbløs studievejledning, hos den første A-kasse jeg var medlem af, samt nogle af de workshops jeg har været hos andre A-Kasser.

På samme måde, som det er mest troværdigt at høre alkoholikerens egen forklaring på, hvordan han blev alkoholfri – modsat fra en der aldrig har rørt alkohol – vælger jeg at tage vejledernes råd med et gran salt.

De fleste vejledere har været være for længe væk fra uddannelserne, (vi taler her også om folk i begyndelsen af 40´erne) til at kende til følelsen af, at ens uddannelse ikke har nogen reel værdi. Der var heller ikke en finanskrise, der lukkede for ansøgninger, eller – som det er tilfældet i dag – forvirring omkring uddannelsesindhold. Antallet af studerende, der søger ind, er også markant anderledes end for blot ti år siden. Problemstillingerne i dag, er ganske enkelt anderledes, end da de fleste vejledere var studerende. De siger, at de forstår de udfordringer står over for i dag, på samme måde som voksne uden børn siger, at de forstår nybagte forældre, der ikke får meget søvn.

Nej, du gør ej. Du har ingen idé om hvordan det.

Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert sagtens vejlede om

Jeg siger ikke, at man nødvendigvis skal have været igennem noget for at kunne rådgive omkring emnet. Jeg havde eksempelvis en underviser, en ganske underholdende person, der underviste i virksomhedsopstart, men som aldrig nogensinde havde beskæftiget sig med andet end at undervise i emnet. Jeg vil dog stadig mene, at det ville hjælpe at have haft de problemer man rådgiver folk om, lidt inde på livet.

De vejledere, jeg talte med under studiet, gav svar, der konsekvent fokuserede på en helt anden problemstilling end det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om råd til at få erhvervserfaring under studiet, og jeg fik et svar på, hvordan jeg kunne blive bedre til mit studie. Vejen til jobbet får man jo gennem høje karaktere; ifølge vejledere. Og jeg har bestemt ikke været den eneste, der har oplevet den vejledning. Det har samtaler med en lang række studerende bekræftet mig i.

Jeg spurgte om erfaring, men fik studievejledning i stedet

Vejledere har en meget klassisk tilgang til at give råd til, hvad du kan gøre på dit studie for at undgå arbejdsløshed, men ikke, hvordan du får mere ud af din studietid, så du har bedre chancer for at få et job, du vil elske. Den vejledning, jeg fik på CBS, fra mindede mest om en børnepædagogisk tilgang, hvor vejlederens fokus var at forsikre mig, at alting nok skulle gå med den uddannelse, jeg var i gang med. Der skulle nok være et job til mig. Hvis ikke, ville det jo betyde, at min uddannelse ikke havde været god nok, hvilket jo, psst, var fuldstændig fuldemandssnak.

Hvad jeg efterlyste og efterspurgte, var konkrete råd til optimering af min studietid – og ikke kun at fokusere på karakterer. De råd, jeg modtog, var simpelthen så lavpraktiske og åbenlyse, at jeg ville være givet bedre ud med det første link, jeg fandt ved at søge på Google. Vejledningen var i retning med at få ordentlig kost, nok søvn, motion, fritid og andre råd, der lige så godt kunne være taget ud af et helseblad. Den vejledning, jeg fandt online, var tæt på den samme.

Hvordan skal det at spise flere æbler og gå i seng kl. 22.30, give mig erhvervserfaring under studiet?

Bare fordi du vælger at nøjes, hvorfor skal jeg gøre det samme?

Vejledere, der hjælper studerende, som er i slutningen af deres uddannelse og dermed spørger ind til tiden efter studiet, lider af samme manglende forståelse. De ikke kan sætte sig ind i, hvordan det er at være studerende i den tid, vi har nu. De fleste, jeg har talt med, havde en akademisk baggrund, man normalt ikke ville tro, var en vej til et job som studievejleder.

Jeg har mødt vejledere med baggrund i specialer i historie, film, medie og litteratur for at nævne et par af dem. Fælles for dem alle var, at de var blevet vejledere ved et tilfælde, når de fortalte om deres vej til deres nuværende job. Efter at have hørt dem fortælle historien om, hvad der havde ledt dem til det job, prøvede de med rørende overbevisning – en Oscarnominering værdig – at overbevise mig, om, at de var glade for deres job.

Det var nærmest et uventet kald for dem at hjælpe studerende, til trods for at de brændte for noget helt andet. Og det er her, filmen knækker for mig. Hvis jeg havde brugt fem år på at læse kunsthistorie, finansiering, kommunikation … hvad som helst – og fik et administrativt arbejde med rådgivning for akademikere, ville jeg da ikke føle, at jeg havde fundet min rette plads. Der er skam ikke noget galt i at arbejde som studievejleder, med mindre du ikke har lyst til det.

Jeg tror, at de vejledere havde indset, at der ikke var arbejde til dem, hvor de kunne anvende deres akademiske baggrund. Derfor begyndte de i deres jobsøgning at skyde med spredehagl.

Hvorfor er det relevant for studerende at vide, hvordan deres vejledere er? For at bedre forstå deres rådgivning.

Det virker til, at de har taget til takke med et job som vejleder, og gennem deres vejledning kan man få følelsen af en opfordring til at tage til takke med hvilket som helst arbejde, man kan få. Et arbejde er vel et arbejde. Det er angiveligt vigtigere at fokusere på at afslutte sit studie ordentligt end at sikre en ordentlig begyndelse på erhvervslivet.

Du kan altid blive truckfører

Jeg faldt i snak med en fyr til et indkaldt møde hos min A-kasse for folk med en længerevarende, akademisk uddannelse. Fyren, jeg talte med, var rykket væk fra sin tidligere A-kasse til den, jeg var i, til trods for at han ikke ligefrem var akademiker. Han var uddannet operasanger. Hans uddannelse var den stik modsatte af min, der må betegnes som en generalistuddannelse, hvor han med sin uddannelse havde valgt en niche. Han var udmærket klar over, at det at få et arbejde ville være svært. Det behøvede han ikke en vejleder eller coach til at fortælle ham. Men at være operasanger var virkelig hans drøm, hans kald og hvad han var god til. Så selvfølgelig var det dét han skulle forfølge.

Grunden til, at han havde valgt at skifte A-kasse, var, at hans tidligere A-kasse havde anbefalet ham at tage et truckkørekort, når det nu var så svært at få et job som operasanger. Begrundelsen var, at i det mindste havde han det at falde tilbage på, hvis han ikke kunne blive operasanger.

Hvis det ikke er et eksempel på rådgivning af en person uden noget ambitionsniveau, ved jeg ikke, hvad det er. Ikke at der er noget galt i at være truckfører. Jeg har selv arbejdet som sceneopbygger og -nedtager under studiet og kender udmærket til værdien af at få løftet og flyttet tungt udstyr. Men forestil dig, at du vælger at bruge fem år på en uddannelse, fordi du vil være dyrlæge, operasanger eller ønskede at arbejde inden for den finansielle verden og blev anbefalet at lære at køre truck som en plan B. Ville du ikke tro, at din vejleder var en person, der foretrak kompromis frem for en udfordring?

En dimensionel vejledning

Der er også eksempler som den vejleder, jeg oplevede til et arrangement med femten næsten færdiguddannede studerende, der havde meget forskellige akademiske baggrunde. Fælles for dem alle var, at de var i gang med kandidaten, men havde mellem et halvt og halvandet år tilbage. Derfor var det naturligt, at de havde en masse spørgsmål omkring at sikre job efter studiet, og hvad man kunne gøre proaktivt under studiet. Jeg ville mene, at det var meget sent at komme med det spørgsmål, men lad nu det ligge.

Vejlederen svarede på en masse spørgsmål omkring A-kasse og dagpenge. Hver gang et spørgsmål blev stillet omkring jobmuligheder, henviste han til KK – Københavns Kommune. Jeg talte fem gange, hvor han henviste til KK. Og det var hans ”bedste” – og tæt på eneste – bud for nyuddannede, hvis de skulle tale med nogen, der kunne hjælpe dem i job. Det hele var en farce.

At en rådgivningsekspert præsenterede så vage råd og en så mangelfuld vejledning, var skræmmende. Han brugte til gengæld en masse tid på at reklamere for, hvad den forening, vi sad hos, ellers kunne tilbyde af kurser for arbejdsløse, hvis vi ikke var kommet direkte i arbejde efter studiet.

Rådene, som jeg fik både der og andre steder, er trivielle og letkøbte. Det var en slags vejledning, forklædt som remindere i bulletpoints. De lyder nogenlunde sådan her:

  • Har du husket at opdatere din LinkedIn profil? Hvis ikke, kan du finde en guide på vores hjemmeside. Det er nok lettest, hvis du bare downloader den selv
  • Husker du at spørge alle, inkl. din nærmeste familie, om de kender nogen, der kunne skaffe dig et job?
  • Er du inde og kigge på Jobindex dagligt? Ellers har vi også en ganske udmærket jobportal på vores hjemmeside. Jeg er sikker på, at du kan finde noget spændende (til trods for, at de ikke aner, hvad ens interesse er, eller hvilke krav og forventninger, man har til et arbejde)

Gud fri bevare mig vel!

De er derude et sted …  de dygtige vejledere

Selvfølgelig er der også nogle dygtige og engagerede vejledere på landets universiteter. Dette kapitel har ikke til formål at udstille studievejledere som inkompetente eller ligeglade mennesker. De gør deres bedste med den viden deres træning har givet dem, og rådgiver ud fra de materialer de har. Men nutidens vej fra uddannelse til job blive ikke nemmere at krydse, hvis man kun bliver vejledt til at gøre mere af det samme, som alle andre. Studievejledernes rådgivning er ganske enkelt ikke gearet til så mange studerende, i et så konkurrencestærkt jobmarked.

Mit råd lyder: Lad være med at bruge for mange kræfter på at søge hjælp hos en studievejleder på dit universitet.. De kan helt sikkert hjælpe dig til se mere nuanceret på din uddannelse og finde et fodfæste. Men det lader til, at de mangler evnen til at give fremadrettede råd til de problemer, der vil komme, nemlig det at mangle erfaring, når du skal ud og søge job.

Der fokuseres på at give en vitaminindsprøjtning til at klare sig de næste par uger, men det er så også det. Der er ingen tvivl om, at mange studerende har brug for vitaminindsprøjtningen i løbet af studietiden. Man kunne fristes til at tro, at vejledere ikke giver de fremadrettede råd, for det vil være det samme som at erkende, at det universitet, de arbejder for, ikke selv kan levere den vare, der får studerende direkte i job.

Bemærk: Dette er oprigtigt et kapitel, der skulle have med i bogen, som ikke passede ind. Imellemtiden er jeg blevet medlem hos CA-Kasse, der har ændret mit syn på A-Kasser. Min tidligere, som jeg vælger at holde anonym, ikke var i nærheden af at være kompetente, hvorfor jeg skiftede. Jeg har kun god erfaring med CA, efter studiet, og kan på det varmeste anbefale, at man som studerende melder sig ind hos dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *