Skriv den gode ansøgning for studerende

Er du usikker på hvordan du skriver en godjobansøgning som færdiguddannet eller til et studiejob? Så er dette indlæg for dig.

Bemærk: Links til bogen er affiliate links.

Dette er det første gæsteindlæg på Studiebooster, og det er skrevet af Steen Kræmer Rasmussen. Han har skrevet bogen “Hit med jobbet”, som jeg fulgte slavisk. Resultatet: Jeg gik fra ikke at komme til jobsamtaler til at komme til to og få et job – på tre ansøgninger – ved at følge Steens råd.

Men lad mig først forklare, hvorfor det er nødvendigt, at du læser en bog om jobsøgning.

Ville du sætte din lid til et dykkerkursus, der varede 10 minutter?

Uanset om du er i starten, midten eller slutningen af din kandidat, er du tæt på at skulle til at skrive seriøse jobansøgninger. At skrive en god jobansøgning er, hvad der afgør, om du får afslag, en jobsamtale, et job – og endnu vigtigere: et job, du er glad for. Derudover vil du hellere skrive 3 pissegode ansøgninger end 30 næsten identiske ansøgninger, der har samme overfladiske effekt på læseren.

En god jobansøgning kræver, at du bruger tid på at lære, hvordan du gør, og det kræver mere end at læse en artikel (inklusive denne) om at skrive ansøgninger.

Du ville aldrig tage et dykkerkursus, der kun varede 10 minutter. Konsekvenserne, hvis noget går galt, kan slå dig ihjel. Et kort kursus om jobansøgning kan ikke slå dig ihjel, men til gengæld forlænge tiden, du er arbejdsløs, hvilket vil medføre, at du skal skrive flere ansøgninger. Derudover falder både dine forhåbninger om at få et godt job samt dine krav til selve jobbet.

Hvorfor jeg valgte at bruge ”Hit med jobbet” til min jobsøgning

Jeg havde været jobsøgende i over et halvt år. Mit job indebar stort ansvar, fantastiske kollegaer og en lille virksomhed med stor vækst. Men jeg følte ikke, at jeg voksede nok i min rolle, hverken fagligt eller personligt. Og så kunne jeg godt tænke mig at komme ind i en større virksomhed.

Jeg var klar til det næste bælte i mit professionelle karriereforløb, så jeg gik i gang med at søge jobs. Ikke så mange, som jeg burde, men nok til, at jeg aldrig ville få færdiggjort et 5.000 brikkers puslespil på mit spisebord. 

Problemet var, at mine jobansøgninger blev afvist med en ratio på 1:1. Der var ikke én eneste virksomhed, som inviterede mig til jobsamtale. 

Jeg havde ellers læst gud ved hvor mange artikler om det og finpudset ansøgning og CV, alt efter hvad forskellige eksperter havde sagt. Men så kom jeg i tanke om en ting: Hvor mange livsændrende begivenheder omtalt i artikler har jeg oplevet, i forhold til når jeg har læst bøger om emnet? Meget få.

Artikler får mig sjældent til at vælge at udføre de svære beslutninger, men det gør bøger. Næste skridt var at finde den bedste bog om jobsøgning, og Google introducerede mig for bogen “Hit med jobbet” af Steen Kræmer Rasmussen, da jeg søgte efter bedste bog om at skrive jobansøgninger. 

”Hit med jobbet” havde fået 5 stjerner i Børsen og nogle fremragende anbefalinger fra brugerne. Den snupper jeg (og her mener jeg låner). 

Jeg smuttede ind på bibliotek.dk, så, at den var på det nærmeste bibliotek, og så tog jeg ned og hentede den.

Du kan selv bestille bogen og få den leveret til dit nærmeste bibliotek på bibliotek.dk <– direkte link eller købe bogen på Steens side (affiliate link).

Hvad gjorde jeg anderledes?

Her kan du se min ansøgning, fra før jeg læste bogen, og den version, jeg udfærdigede efter:

Jeg håber, at forskellen er tydelig for dig.

Væk er de traditionelle råd med tre afsnit og overskrifter. Intet billede. Ingen repetition af buzzord fra ansøgning. Istedet et bevis på, at jeg har undersøgt og sat mig ind i virksomheden inden jeg skrev ansøgning – som jeg skrev fra bunden af. Jeg genbrugte ikke hele passager eller afsnit fra tidligere jobansøgninger. Det bør du heller ikke gøre.

Min ansøgning er kortere, skarpere, mere modtagerorienteret og har professionel personlighed. Dét er et udtryk, jeg aldrig havde hørt før, og det forstærker afsenderens kompetencer på en måde, jeg ikke har brugt før.

Kan ”Hit med jobbet” bruges af studerende og nyuddannede?

Ja. Og helt eksklusivt får du hos Studiebooster råd direkte fra Steen selv, der tager sin ekspertise og erfaring og fortæller, hvad studerende kan gøre, når de skal skrive ansøgninger.

Derfor overlader jeg hermed skærmen til Steen Kræmer Rasmussen, der vil fortælle, hvordan du skriver den gode jobansøgning til det første job efter studiet.

Skrøner eller sund fornuft? Vejen mod dit første job

Steen Kræmer Rasmussen bio - hit med jobbet

Hvis du lytter for meget til alle de kloge mennesker og deres råd om jobsøgning, er du på den. Skrønerne står nemlig i kø for at blokere for den perfekte karrierestart. Vi punkterer nogle af dem her

Af Steen Kræmer Rasmussen – forfatter til Danmarks bedste jobsøgningsbog, ’Hit med jobbet’, og bogaktuel med ’Scor jobbet til samtalen’.

Jobsøgning er en af de mest myteinficerede øvelser i Karrieredanmark. Jo flere, du hører, og jo mere, du lytter til dem, jo mindre job får du. Og der er ikke noget at sige til, at du hopper med samlede ben i spinatfadet. Myterne har jo udviklet sig til ”sandheder” som du hører i tide og utide.

Men hvorfor ikke tænke i sund fornuft og bruge de redskaber, du har fået gennem din uddannelse, når du søger job? Det rykker – med garanti.

Her får du et par af de mest sejlivede skrøner i forhold til jobsøgningen:

1. ”Du skal vise arbejdsgiveren, hvem du er”

Den allerstørste brøler, du laver som jobsøger, er at fokusere på dig selv. Du er ikke den vigtigste person i din ansøgning, så du skal lade være med at beskrive dig selv. Der er ikke noget mere ligegyldigt for arbejdsgiveren end at høre, at du har haft studiejob der og der, at du har læst et semester i USA, eller hvilke fag, du har taget. Det skulle da lige være, at du er robust, forandringsparat og engageret. De ting må for alt i verden ikke være din hovedfortælling.

Arbejdsgiveren tænker kun én ting, når hun læser din ansøgning: ”What’s in it for me”. Det får hun på ingen måde svaret på, når hun læser en klassisk mig-mig-mig-ansøgning, som reelt er en omskrivning af dit CV.

Når du beskriver dig selv, dine studier og din karriere, fokuserer du stift på fortiden. Ikke på fremtiden. Konsekvensen er, at arbejdsgiveren står uden viden om, hvilken forskel du gør, når du begynder i jobbet. Resten må hun gætte sig til.

”Jamen, så kan hun jo se, at vi passer godt sammen,” lyder indvendingen tit. Og det er da også rigtigt, hvis du helt tilfældigt er kandidaten med det fuldstændig perfekte og geniale CV i forhold til jobbet. Men er du det? Er der med garanti ingen, der er stærkere end dig?

Det er der nok. Alle dem, der har relevant erfaring og har arbejdet med lige nøjagtigt den målgruppe eller den problemstilling, du kommer ud for i jobbet.

Derfor skal du ikke bare fortælle om dig selv. Du skal træde i karakter, så du med garanti bliver relevant, fordi du forholder dig til virksomhedens konkrete udfordringer ud fra din research.

Læseanbefaling: www.hitmedjobbet.dk/selv 

2. ”Ansøgningen er død. Arbejdsgiverne læser kun CV’et”

Hvis du tror på den, kan du lige så godt give op og søge førtidspension med det samme. Sandsynligheden taler for, at dit CV ligger skræmmende langt stykke nede i bunken, hvis virksomhederne rangerer ansøgerne efter dem. Der er simpelthen tale om en skrøne, som bliver holdt godt og grundigt i live af mange af dem, som rådgiver jobsøgere.

Det er rigtigt, at 80 procent af recruiterne læser CV’et før ansøgningen, men alligevel læser halvdelen af dem, der ikke synes om CV’et, ansøgningen. Derfor kan en god ansøgning redde et (måske) tyndt nyuddannet-CV – og omvendt. Begge dele er vigtige, og derfor skal du gå all-in på dem hver for sig.

Faktisk synes jeg, at det er vildt, at halvdelen af arbejdsgiverne gider læse din ansøgning, hvis dit CV er irrelevant. Det ville jeg helt ærligt ikke gide selv. :o)

Læseanbefalinger: www.hitmedjobbet.dk/ans-cv og www.hitmedjobbet.dk/faktatjek

3. ”Du skal bare bruge de ord, der står i stillingsopslaget. Dem vil de gerne høre”

Hvis du ønsker at fremstå som en uselvstændig ansøger uden egne meninger og holdninger, skal du skynde dig at gøre det her. ’Papegøjemetoden’, plejer jeg at kalde den. Husk lige, at virksomheden søger en højtuddannet og kompetent specialist – ikke en nikkedukke.

Derfor er det helt centralt, at du brænder igennem med dine holdninger og din faglighed. Og uanset hvad alle eksperterne påstår, er stillingsopslagene kun sjældent eksponent for, hvad virksomhederne reelt har brug for. De er nemlig ikke kun stillingsopslag. De er også profilannoncer over for kommende kunder, arbejdskraft, samarbejdspartnere og/eller investorer. Det er derfor, du aldrig har set en jobannonce med teksten ’Vores digitale forretningsudvikling halter’ eller ’Vi har voldsomme problemer med at håndtere kommunikationen med vores internationale stakeholders’.

Arbejdsgiverne har simpelthen ingen interesse i at skrige deres problemer og udfordringer ud i alle verdenshjørner.

Alligevel nøjes omkring 90 procent af alle jobsøgere med at tjekke hjemmesiden og lave en sporadisk googlesøgning, hvis de overhovedet researcher på virksomheden.

Der er det vildeste potentiale i en grundig research, før du skriver din ansøgning. Når du ved, hvor det gør ondt, hvor der er forbedringsmuligheder, hvad ambitionerne er, eller hvilke ønsker arbejdsgiveren reelt har, er det betydeligt nemmere at gøre en forskel. Eller med andre ord: Du skal finde deres pains – eller deres huller i osten.

Læseanbefalinger: www.hitmedjobbet.dk/research og www.hitmedjobbet.dk/ring

4. ”Jeg er nyuddannet, så jeg har ikke noget at byde ind med”

Har du nogensinde tænkt eller sagt sådan? Så er der virkelig plads til forbedring i dit selvbillede.

Du har brugt 3-7 år på at uddanne dig i forhold til det, du drømmer om at arbejde med. Du har specialiseret dig i det, der virkelig interesserer dig. Du har måske været i praktik, hvor du har arbejdet som aktieanalytiker, kommunikationsspecialist, value chain manager eller business controller. Du har opsøgt yderligere viden om dit specialområde, og du har etableret og udviklet et professionelt netværk. Måske har du endda haft et relevant studiejob ved siden af alt det.

Glemte jeg noget? Måske. Men med alt det – og måske mere – i din bagage skal du ikke prøve at bilde mig ind, at du ikke har noget at komme med. Du har dannet dig holdninger, du har specialviden, du har løst problemer, og du har gjort en forskel. Det kan du også gøre for en arbejdsgiver.

Fint nok. Det lyder rigtigt, men hvad fanden gør jeg så?

Du skal bruge de metoder, du er blevet ekspert i, mens du uddannede dig: Du har lært at identificere problemer og at komme med velbegrundede løsningsforslag. Du får en opgave, og du løser den.

I jobsøgningssammenhæng svarer det til, at du bringer din professionelle personlighed i spil. Når du gør det, viser du helt konkret arbejdsgiveren, hvad det er, du byder ind med, og hvordan du gør det. Altid med udgangspunkt i de konkrete og kontante problemstillinger, du identificerer. På den måde bliver du med garanti relevant for arbejdsgiveren. Det rykker for vildt.

Du skal bare lige finde problemstillingerne, før du kan løse dem. Det er derfor, din omfattende og dybtgående research måske er det allervigtigste værktøj i din jobsøgning. Det er dén, der giver dig det afgørende forspring og sætter dig i stand til at målrette din ansøgning direkte i forhold til, hvor det for alvor gør ondt på arbejdsgiveren.

Lad os tage et forholdsvist banalt eksempel. Du søger et job som kundeservicekoordinator i en servicevirksomhed. I din research har du blandt andet fundet frem til, at virksomheden har modtaget fire et-stjernede anmeldelser på Trustpilot inden for den seneste måned. De er alle sammen begrundet nogenlunde sådan her: ”Kundeservicemedarbejderen lyttede overhovedet ikke til, hvad jeg sagde, men trak bare en værdiløs løsning ned over hovedet på mig, og så var den samtale slut.” Én stjerne.

Nu kan du lave et professionelt personlighedsafsnit, som består af to ting: En påstand og en uddybning. Kort fortalt giver påstanden en løsning på den ’pain’, du har identificeret. Uddybningen underbygger, hvorfor du kan løse den. Du anviser en – meget gerne lavpraktisk – handling og overbeviser arbejdsgiveren om, at du kan løse opgaven. 

Dit PP-afsnit i ansøgningen kan nu se sådan her ud:

”God kundeservice starter med ørerne. Når vi lytter og spørger ind, så kunden føler sig hørt, forstået og anerkendt, før vi giver vores bud på løsning, får vi langt flere glade kunder. Min kandidatopgave handlede lige præcis om den direkte kundekommunikation og værdien af oplevet service. Derfor ved jeg, hvad der skal til for at skabe fantastiske kundeoplevelser. Både i teori og praksis.

Din påstand handler aldrig om dig. Den handler om faglighed og er relevant for lige præcis den arbejdsgiver, du søger hos. Din uddybning handler kun om dig. Den underbygger påstanden ved at vise, hvad du har at have den i.

Tror du, at du bliver relevant for arbejdsgiveren på den måde? Oh yeah. Lad være med at fortælle, hvor du kender hendes pains fra, og undgå at udpensle dem. De kender dem godt. Bare giv løsningen. Så træder du i karakter på den allermest målrettede måde. En god ansøgning har 2-3 relevante PP-afsnit, 1-2 afsnit, der handler om dig og en præcis, stærk og målrettet motivation.

Og ja: Det flytter arbejdsgiveren, fordi du rammer lige midt i Bulls eye og dermed gør dig selv extra relevant i forhold til alle dem, der bare fortæller om sig selv på må og få. Og så kan du ovenikøbet blive så skarp og præcis, at du ikke skal bekymre dig om din manglende erfaring.  

I virkeligheden handler det kun om sund fornuft. Identificer arbejdsgiverens problemer, og giv dem løsningen på dem. Sværere er det i virkeligheden ikke. Du skal bare servere det på den rigtige måde, der handler mere om modtageren end om afsenderen.

Hvis du vil have alle værktøjerne til og eksempler på den gode motivation, professionel personlighedsafsnit, afslutninger og alt det andet i ansøgningen, kan du få det i min bog Hit med jobbet, der fik 5 stjerner i både dagbladet Børsen og Inside Business (ib.dk). ’En af de bedste bøger på dansk’, skrev Henrik Ørholst i Børsen, og Kasper Wittrup lovede, at ’I ’Hit med jobbet’ lærer du at forbedre dine jobansøgninger. Med garanti’ i sin anmeldelse i Inside Business.

Afsluttende kommentarer fra Christian

Da jeg læste ”Hit med jobbet”, indså jeg, at jeg var faldet i de mange fælder og havde fulgt alle de klassiske råd. Jeg lærte også om professionelle personlighedsafsnit, som tvang mig til at undersøge virksomheden mere.

Uanset om du søger et studiejob eller er jobsøgende som (snart) færdiguddannet, er mit bedste råd, at du anskaffer dig ”Hit med jobbet”.

Køb den til en fornuftig pris på www.hitmedjobbet.dk. Der finder du også masser af blogindlæg med vigtig viden om jobsøgning, gode jobsøgerressourcer og et par andre ræddi go’e bøger.

Jeg gik fra nul samtaler til at komme til to på tre ansøgninger. Og jeg fik det job, jeg håbede på. Jeg håber, at Steens bog kan få det samme til at ske for dig.

Freelancere studerende

Er du træt af, at du ikke selv kunne finde på en fed illustration til forsiden af din rapport, samt af ikke at kende nogen, der kunne hjælpe dig?

Du har som studerende adgang til alle mulige dygtige folk over hele kloden, der kan få dine rapporter til at se dobbelt så professionelle ud, uden at det koster dig en formue.

Der er især tre områder, der er helt åbenlyse:

  • Research
  • Lave illustrationer og andet grafik
  • Korrekturlæsning og gennemlæsning

Læs videre

online freelancere i studietiden

Om det er snyd at få nogle udefra til at løfte din opgave?

Nej!

Det er ikke snyd.

Det er smart, jo hurtigere du går i gang med at bruge den strategi, som intelligente og innovative virksomheder, jo mere åbenlyst bliver det, at du er hører til hos intelligente og innovative virksomheder.

Den moderne studerende er ikke en enmandshær.

Og studiegrupper kan trække på andre end deres fælles kompetencer.

Du har muligheder for at aflevere et projekt eller en opgave, der ser langt mere professionel ud end tidligere.

Måden er simpel.

Læs videre

Skriveblokade

Det er svært ikke at blive imponeret.

Da J.K. Rowling skrev den første bog om Harry Potter, De Vises Sten,  vidste hun, hvordan hun skulle afslutte Harry Potter og Dødsregalierne, den sidste bog i serien.

Der er 10 år mellem de to udgivelser, fem bøger imellem den første og sidste bog, og samlet 3.417 sider i alle bøgerne. Alligevel vidste hun, hvordan det sidste kapitel i den syvende bog skulle ende, inden hun havde skrevet den første bog.

Nej, det var ikke magi, der gjorde det muligt.

Læs videre

Eksempel på motiveret ansøgning
Foto: Shutterstock

Hvorfor ansøger jeg?

Jeg søger hermed et legat fra DJØF forlagets rejselegat med det formål at finansiere mit efterårssemester på Bilkent Univeristy i Ankara, Tyrkiet i forbindelse med mit 3. semester på Copenhagen Business School. Jeres bidrag vil kunne aflaste mig fra at arbejde ekstra meget for at lægge penge til mit udvekslingsophold, og i stedet kunne være mere fokuseret på mine studier i tiden indtil jeg skal på udveksling. Da man som udvekslingsstuderende kun kan få tildelt Erasmus legatet én gang, som jeg var lykkelig over at modtage på min udveksling som bachelor, søger jeg andre legater der skal være med til at dække mine udgifter på mit udvekslingsophold som kandidatstuderende.

Læs videre

skriveblokering

Du kender det godt.

Du har endelig sat dig for at få skrevet den opgave, men dit hoved er ikke med dig.

Efter et par minutter har 14 tanker kridtet banen op til at spille stikbold i dit hoved, hvor målet er at blive ramt så hurtigt så muligt, så de kan få din opmærksomhed.

Når en tanke bliver ramt, overtager den, hvad end du sad og tænkte på, og sørger for, at der bliver opsat en skriveblokering, der føles som en mur.

Læs videre

18 minutter.

Så lang tid bruger den gennemsnitlige Netflix-abonnement på at beslutte, hvad de skal se – hver dag.

Det er 6.570 minutter – eller 109,5 timer – om året brugt på at vælge den rette film eller TV-serie.

Hvorfor spilder vi så lang tid på at beslutte, hvad vi skal se på Netflix … og hvad har det at gøre med de bedste bøger, du bør læse, mens du studerer?

Hvorfor er det svært at blive motiveret til at læse ved siden af studiet?

Læs videre

  • 1
  • 2