Hvorfor det først er dit andet studiejob, der giver dig et gennembrud

Målskive med pile, der ikke ramte målet i først omgang

Succes i første hug er uvant og sker sjældent – også i jobs. I denne artikel vil jeg kigge nærmere på udtrykket: Once you’re lucky. Twice you’re good, og hvorfor du potentielt først får fuld tiltro til dine evner i dit tredje job.

Failure is simply the opportunity to begin again, this time more intelligently”. 
 ― HENRY FORD

Hvis du giver et barn en basketbold, og han kaster bolden i net i første hug, tænker du nok: ”Imponerende, men sikkert blot begynderheld. Kom så. Prøv igen. Vis mig, at du kan gøre det lige så godt igen. Jeg tvivler. Men jeg vil blive oprigtig imponeret, hvis du kan. Måske har du talent”.

Du er langt fra den eneste, der tænker i de baner.

En arbejdsgiver forventer ikke, at du bliver en succes efter en måned i dit første job som nyuddannet. Arbejdsgiveren håber, og de satser på det, men forventer det ikke. Vedkommende ved godt, at du er i et nyt territorium, som er væk fra det velkendte studiemiljø, du er vant til. I dit første job er der en chance for, som med alt andet man gør første gang, at du nosser op i det. Men, som hvis det ikke var nok, vil du også opleve en skeptisk arbejdsgiver i dit andet job. Nøjagtig som du gjorde, da du så den lille heldige unge kaste bolden i nettet første gang, hvor du ikke troede, at han kunne gøre det igen. Denne artikel handler om vigtigheden af at kunne bevise, mere end blot én gang, at man er gearet til at skabe succeser fremadrettet.

Erfaring med at skabe succes mere end én gang

Få studieerfaring. Sådan lyder et af de bedste, mest overhørte, men også ukomplette råd studerende får. Det er rigtigt. Men det er kun det halve råd. Det svarer til at få halvdelen af et koordinatsæt. Du bevæger dig fremad, men måske i den forkerte retning.

Hvis du vil have den fulde effekt af at have haft et relevant studiejob, skal du også kunne præsentere en udvikling i et eller flere studietjobs.

Referencer fra et job kan være rent begynderheld. Du kan være ansat i din families firma, hvor nepotismen flyver højt, og derfor ser din chef (som kan være din mor, far, tante eller onkel) igennem fingre på alle de fejl, du laver. Eller du kan have en chef, der synes, at alt hvad du laver, er godt, fordi vedkommende aldrig har haft et overblik over virksomhedsdrift.

Kort sagt: Du er ikke garanteret ønskejobbet efter studiet, fordi du har været et år i et relevant arbejde. Du øger dog chancen markant for at få et eller andet job, og du undgår at være på dagpenge. Men du står stærkere, hvis du kan vise en historik, hvor du har overbevist to eller flere arbejdsgivere om at ansætte dig. Det skal naturligvis ikke være i meget korte ansættelser, men ansættelser, hvor du kan retfærdiggøre dit skift fra det første til dit andet job.

Her er mine erfaringer, at resultater tæller, men det er lige så vigtigt, at andre arbejdsgivere har givet dig et job og udvist tiltro til dig.

Når resultater bare ikke er nok

Mit første relevante job efter studiet, startede jeg i med løntilskud. Det var i et startup marketing bureau. Et startup med to andre unge fyre, samt en deltids studentermedhjælper. Jeg plejer at sige, at vi var 3,5 ansatte, da jeg startede.

De rustikke lokaler og det evigt snavsede fælleskøkken indikerede, at det samlede overskud i bureauet var beskedent, for at sige det mildt. 

I fællesskab med chefen fik vi transformeret ”bureauet” der hyrede andre virksomheder til at lave dens opgaver, om til et marketingbureau, som jeg er stolt af at have med til at opbygge. 

Jeg var i firmaet i godt 2,5 år. Vi voksede vi fra 3,5 ansatte til 14 ansatte. I min ansættelse var jeg gået fra en lidt udefineret rolle med løntilskud til Head of SEO og senere Head of Production med ansvar for 8 fantastiske medarbejdere. Al produktion var rykket in-house, og jeg havde opbygget en model, der var nem for sælgerne at sælge, så vi fik også flere og flere kunder. 

Da jeg skulle videre for at udvikle mig, tænkte jeg, at det ville relativt nemt med den udvikling. Men resultaterne alene var bare ikke nok, når det er første job.

På papiret havde jeg stadig kun haft ét job og skabt resultater én gang, ét sted. Derudover var udefrakommende ubevidste om det kvantespring, virksomheden havde rykket sig, mens jeg havde været der. Jeg skrev det naturligvis i min ansøgning, men det var åbenbart ikke nok.

I mit første job var der ingen firmaer eller headhuntere, der kontaktede mig og tilbød mig et job. Jeg forventede ikke at blive kontaktet, eller sad og ventede på en opringning. Jeg tænkte slet ikke over, at det var en mulighed. Derfor var jeg også meget overrasket, da det skete i mit nye job.

Samme type firma og samme job

Jeg skulle videre for at udvikle mig i min stilling, og jeg søgte derfor jobs i virksomheder, hvor jeg kunne lære mere fra kollegaer med mere erfaring. 

Jeg fandt et lignende job i en lignende stilling, men i et større og mere anerkendt bureau. Mit nye job var mere fokuseret på at lave SEO frem for at være ansvarlig for en SEO-afdeling. Titlen var også mindre glamourøs i mit nye job. Senior SEO Specialist, frem for Head of SEO. Men nogle gange skal man gå tilbage, for at kunne gå mere frem. Til gengæld arbejdede jeg nu i et større og mere anerkendt bureau, der ofte fik medieomtale. 

Det var altså min anden arbejdsplads i lignende job – nu i et anerkendt firma. Og det sidste ændrede alting. Andre arbejdsgivere kunne nu se, at det var mere end blot begynderheld, at jeg havde fået mit første job. Nu havde to arbejdsgiver turde satse på mig, og det ændrer alting.

Jeg blev kontaktet med et jobtilbud samme dag, som jeg opdaterede min LinkedIn profil med en ny arbejdsplads. Det skete på anden dag, i mit andet job. Under 48 timer efter jeg havde startet i et nyt job, fik jeg tilbudt endnu et nyt job.

De efterfølgende fem måneder i det nye job, fik jeg tre jobtilbud fra andre online bureauer og to henvendelser fra headhuntere, der ringede mig op for at invitere mig til jobsamtaler i forskellige virksomheder. Det var slet ikke, hvad jeg havde forventet. Især ikke fordi jeg opnåede resultater, som jeg er langt mere stolt af i mit første job, end jeg gjorde i mit andet job. Men resultaterne var ikke, hvad der talte. Det var, at jeg nu havde fået anerkendelse fra mere end en arbejdsplads, hvor den anden arbejdsplads, var fra et anerkendt bureau.

Forklar det til mig, som hvis jeg var en akademiker

Da du er akademiker, så lad os da smide nogle begreber på det. 

Det bedst rammende teori-begreb til at beskrive den adfærd, som jeg oplevede hos arbejdsgivere, er innovation adoption lifecycle. Innovation adoption lifecycle går ud på, at mennesker har forskellige tidspunkter, hvor de føler sig trygge til at erhverve sig et nyt og ukendt produkt eller en ny service. Det samme kan siges om arbejdsgivere, der føler sig utrygge ved at ansætte nyuddannede, hvor de ikke kan læse andres kommentarer og erfaringer. 

Innovation adoption lifecycle

I starten er det innovators, som er de få, der tør tage chancen. Dem, der går til koncerter med kunstnere, inden de bliver verdensstjerner. Dem, der tør satse på, at andre kan blive til noget stort.

Min første chef var en innovator, der tog chancen og ansatte mig – i løntilskud og. Så helt tryg var han ikke, da jeg ikke havde noget konkret erhvervserfaring, hvorfra jeg kunne bevise, at jeg kunne skabe de resultater, han håbede på. Ikke desto mindre gjorde han det, og det sætter jeg i dag stor pris på.

Min chef i mit næste job var en early adopter. Jeg søgte jobs andre steder, som jeg ikke fik. Det var min chef i job nummer to, som jeg betragter som en early adopter. Han kunne se mit potentiale, som de arbejdsgivere jeg fik afslag fra, ikke kunne se, baseret på min erfaring og resultater fra det første arbejde. Det var min anden chefs bekræftelse af mig som en medarbejder, der vækkede gruppen early majority. Og det skal han have stor tak og ros for. 

Men husk på: Jeg fik tilbudt mit tredje job, i løbet af mit andet job, inden jeg havde bevist noget eller skabt nogle resultater. 

Det jeg ser for mig, er en arbejdsgiver, HR-medarbejder eller rekruttering, der får en besked, når folk inden for specifikke erhverv får nye jobs på LinkedIn, og derved tænker: “Så for fanden. Nu har den virksomhed også givet ham et job. Så må vi også hellere prøve at få fat i ham, inden mange andre også prøver at hapse ham … til trods for, at han lige har fået et job”. 

Og det er det punkt, du skal have nået, inden du er færdig med dit studie. Folk skal kunne se, at du har overtalt mere end én arbejdsgiver til at ansætte dig.

Once you’re lucky. Twice you’re good. Thrice, they want you.

Du skal være i et rigtigt studiejob, når du søger et rigtigt fuldtidsjob

Faktisk skal du gerne være (mindst) i dit tredje studiejob, og dit andet relevante studiejob, når du når til slutningen af din uddannelse. Jo tættere du er på hvad du gerne vil arbejde med, jo større er chancen for, at du bliver valgt til det job. 

Sagen er den, at arbejdsgivere ikke stoler på dig alene. Arbejdsgivere stoler på dem, der har udvist tillid til dig før, i henhold til at udføre et lignende job, som det du søger nu. Det vil sige, at en arbejdsgiver, der skal ansætte dig som nyuddannet, stoler mest på den person, der minder mest om sig selv. Det er din eller dine tidligere arbejdsgivere. 

Arbejdsgiveren er naturligvis interesseret i at høre, hvem du er som person, og hvad du mener, at du kan bidrage med i en virksomhed. Men de er mindst lige så interesseret i at se, om der er andre arbejdsgivere før dem, som synes om dig som en person. Ydermere er arbejdsgiveren interesseret i og hvad de mente du kunne bidrage med. Det gør dem mere overbeviste om, at det er en god beslutning at ansætte dig. 

Virker det fair eller unfair. Du gør det samme. Når du skal vælge, hvilken film du vil se, undersøger du ikke, hvad skuespillerne eller instruktøren siger om filmen. Du læser hvad andre, der har set filmen, og filmeksperter synes om filmen. Du vil høre fra en person, der leder efter det samme i en film, som du selv gør. Nøjagtig som en arbejdsgiver.

Derfor skal dit sidste studiejob fungere som et naturligt springbræt til dit første fuldtidsjob. Det vil sige, at det skal være i den branche, som du ønsker, eller i en jobtype, som du gerne vil blive i. Et caféjob eller et job i kassen er IKKE et springbræt. Tværtimod. Den type af job gør det svært for en ny arbejdsgiver at kunne identificere sig med din tidligere arbejdsgiver. 

Det samme gør sig gældende for, hvad du har fået i karakterer. En arbejdsgiver kan ikke nødvendigvis identificere sig med, hvad en underviser kigger efter. Hvad du har lært og hvordan du har løst den opgave, du har fået en høj karakter i, kan ikke læses i din karakter.

Fremtidige arbejdsgivere skal helst overbevises af tidligere arbejdsgivere, som du allerede har overbevist. 

Hvordan ser det ud, når folk først beslutter sig, når andre har sagt god for noget

I Derek Sivers’ tre minutters korte TED Talk “Sådan starter du en bevægelse” snakker han om at starte en bevægelse. Jeg har udvalgt denne video, fordi ligheden mellem en arbejdsgivers tilbageholdenhed til at turde ansætte en falder i takt med, at andre viser, at de tør gøre det. Nøjagtig som jeg oplevede i mit andet job.

Det er primært det første minut, du skal bide mærke i. Især sætningen: ”New followers follow the followers, not the leader. En arbejdsgiver ser ikke på, hvad du laver eller har lavet, men hvem du har været ansat hos.

Play Video

I denne film ser du, hvordan en skør danser kan tiltrække en person til at være innovator. Innovatoren tiltrækker en af sine venner, som igen tiltrækker flere venner. Venner er early adopers. Når folk vi stoler på, siger god for det, går vi fra at ikke ville deltage, til at være bange for at være blandt dem, som ikke gider at deltage.

Du kan være den kandidat, som virksomheder vil slås om at ansætte. Men først er du nødt til at få bekræftelse fra mindst to virksomheder. En early adopter, der tager en chance med dig, er ikke nok. Du skal bevise, at du har været god nok til at blive ansat i to forskellige studiejobs, der matcher det, som du vil arbejde med som færdiguddannet.

Once you’re lucky. Twice you’re good.

Se ikke på hvad jeg lavede i mit første job. Fokuser på, hvad jeg overtalte mine tidligere arbejdsgivere til

Jeg skrev tidligere, at det var navnet på virksomheden, og ikke resultaterne i det job, der vækkede andre virksomheders interesse. Men det er naturligvis langt fra tilfældet i alle tilfælde. Du kan sagtens overbevise en fremtidig arbejdsgiver om, at du kan skabe store resultater. Du skal bare forvente, at det ikke sker i en enkelt overgang fra dit lagerjob til en afdelingsleder. En af dem der oplevede dette, var mesterinstruktøren James Cameron – instruktøren af to af de højest omsættende film i verden.

Jeg mener, at der et mønster i den tillid, man får i starten af sin karriere, og hvad det kan udvikle sig til, hvis man har succes med at skabe større vellykkede projekter end sit foregående arbejde eller projekt. Nedenfor kan du se James Camerons fire første film som instruktør. Læs videre og se, hvordan han gjorde sig fortjent til at lave efterfølgeren til en film, der blev betegnet til at være så dårlig, at det ikke engang var en B-film, Piranha II til en af datidens dyreste film, The Abyss.

En dårlig start på CV’et skal give dig energi - ikke tage modet fra dig

James Cameron, manden bag Titanic, Avatar og Terminator Franchisen, for blot at nævne nogle af hans film, var en ung spirende instruktør, i start firserne. Den første film han instruerede hed Vampyrfiskene (Piranha Part II – The Spawning). James Cameron fik rollen som instruktør for at prøve at genskabe succesen fra filmen Vampyrfiskene

Grundet store egoer på filmholdet sent i forløbet fik Cameron ikke den kreative frihed, han var blevet lovet. Vampyrfiskene blev en dundrende fiasko både kommercielt og finansielt. Ikke ligefrem den bedste start på en karriere som instruktør, eller det bedste første job at have stående på sit CV. Til gengæld er det en kæmpe motivation til at arbejde mere målrettet med noget, hvor man kan sætte sit personlige præg. Så det gjorde Cameron. 

Lær fra fejlene i dit første job

James Cameron brugte efterfølgende noget tid på at skrive et manuskript til en film om en menneskelignende robot, der kom fra fremtiden. Han vækkede en interesse for filmen hos producer Gale Anne Hurd.

Cameron solgte faktisk filmens rettigheder til Gale for blot 1 dollar med forbehold for, at hun producerede filmen.Camerons filmhistorik begrænsede ham lidt i at stille store krav. Aftalen lød, at han selv ville instruere filmen og have den kunstneriske frihed, som han ikke havde med Vampyrfiskene

Læg mærke til, at Cameron ikke havde haft begynderheld med sin første film (og dermed sit første job som instruktør). Erfaring er en ting, men det er ligegyldigt, hvis arbejdsgiver nummer to stadig ikke tror på en. Derfor måtte Cameron sælge sig selv billigt for at få en mulighed, for at overbevise sin arbejdsgiver nummer to. Han spillede the long-game. Det er ikke, hvad du tjener nu, der tæller. Det er de resultater, du kan skabe nu, der skal overbevise din nuværende eller fremtidige arbejdsgiver om, at du vil skabe endnu større resultater i fremtiden.

Når job nummer to giver dig job nummer tre og fire på samme tidspunkt

Cameron skulle stadig sælge sig selv til the innovators, selvom han havde erfaring som instruktør. Erfaring er kun værdifuld, hvis du kan vise, hvad du har lært fra det og overbevise andre om, at du kan gøre det bedre. Du skal overtale andre til at satse på dig. Det kunne Cameron.

Camerons anden film, The Terminator, blev et kæmpe hit. Den tjente sig selv hjem 10 gange igen. Med The Terminator viste og bekræftede Cameron sine evner som filmskaber og manuskriptforfatter, der kunne tiltrække early adopters. Og det gjorde han.

Cameron var, inden The Terminator var færdigproduceret og havde fået premiere, blevet tilbudt at instruere og skrive manuskript til efterfølgeren af succesfilmen Alien, originalt nok kaldet Aliens. Men kun hvis The Terminator blev en succes. Der var altså tillid til hans evner, baseret på hans ufærdige arbejde på The Terminator. Men Cameron skulle stadig bevise, at han kunne levere et produkt, som publikum ville se. Der var dog ikke meget tid til at stresse over det, for samme dag fik han også jobbet til at skrive manuskript til Rambo II

Dette går lidt i hånd med Matthæuseffekten, der siger, at dem der har meget, får mere, og dem der har lidt, får det taget fra sig.

Når først noget er blevet interessant for nok mennesker, skal det nok blive interessant for endnu flere mennesker

Da Cameron fik tilbudt jobs for både Rambo II og Aliens, svarer det til danse videoen, hvor den første mindre gruppe af mennesker tager del i dansen efter den første følger har ovebevist endnu en til at være med.

Det var altså i sit andet job, The Terminator, at Cameron viste sit potentiale, der overbeviste andre arbejdsgivere om at hyre Cameron til interessante jobs. Både Alien  og Rambo var store film, der stillede høej krav og forventninger til Cameron. Terminator blev et hit og det samme gjorde både Aliens og Rambo. Cameron var nu i stand til at tiltrække early majority arbejdsgivere – de helt store filmselskaber – til hans langt større filmprojekter.

Med en fiasko, men til gengæld tre store succeser i rygsækken, fik James Cameron grønt lys til efterfølgende at både skrive og instruere Dybet. Dybet  var hans fjerde film som instruktør, og det var en af de dyreste film på det tidspunkt. Cameron havde opbygget tilliden til, at han kunne lave endnu et hit, så han havde ingen problemer med at “blive ansat” til rollen, der skulle udføre arbejdet.

Once you’re lucky. Twice you’re good. 

Fokuser på ansættelsesforløbet

Watch the pennies and the dollars will take care of themselves

  • Citatets oprindelse er ukendt, men bliver oftest tilknyttet Benjamin Franklin

Det er naturligvis absurd at sammenligne sig selv med en af verdens anerkendte og succesfulde instruktører. Men det er heller ikke selve jobbene eller de konkrete resultater, som han skabte, du skal fokusere på. Du skal fokusere på opbyggelsen af troværdighed i hans forskellige jobs, der gav en øget tillid til, at han kunne skabe noget endnu større i forhold til sit næste filmprojekt – sit næste job. Cameron arbejdede på filmprojekter, hvor jeg var i en funktionærstilling. Men vi oplevede begge det samme mønster – omend i forskellige størrelsesforhold – i forhold til at blive tilbudt jobs.

James Cameron og hele følger-mentaliteten du så i videoen, kan sidestilles med dine forventninger til at finde et job. Du må ikke forvente, at en arbejdsgiver kan se dit potentiale og genialitet i dine resultater fra studiet. De kan nemmere forholde til dig som en kollega i et tidligere arbejde, hvor dine arbejdsopgaver er mere konkret. Det er langt sværere med dine karakterer, som er baseret på opgaver, afleveringer og eksaminer, de ikke ved hvad er, eller hvad du har svaret.

Job nummer ét, som du skal have mens du studerer, er blot til for at tiltrække eller forsikre arbejdsgiver nummer to om, at du rent faktisk leverer, når du er på arbejde. Der er en stor forskellen på at kunne fungere på en kontorplads, i forhold til at arbejde som tjener, vikar-underviser eller tankpasser.  

Når du har bevist det, kan du overtale arbejdsgiver nummer to, til at lade dig arbejde på mere interessante opgaver, og få en højere løn, på samme måde som James Cameron gik fra at vise,  at han kunne instruere Piranha  med et budget på ca. 145.786 USD til at instruere The Terminator der havde et budget på 6,4 mio USD, hvor han samtidig fik tilbudt to yderligere spændende jobs. 

Once you’re lucky. Twice you are good.  

Lad os prøve at lave en sammenligning med James Camerons film og dine jobs

Vampyrfiskene  – Dit første studiejob i en café, kassen eller andet, som ikke viser, hvad du kan eller vil, men beviser, at du kan udføre et stykke arbejde og møde til tiden. Det er ikke en fejl at tage den type job, men du skal gå derfra med overbevisningen om, at du ikke skal tage flere lignende jobs. I stedet skal du vælge jobs, hvor du kan vise dine sande kompetencer, samt hvad du kan og vil. Det vil være det (første) bedste studiejob for dig.

The Terminator – Dit første relevante arbejde, hvor du bør fokusere på at overlevere. Du skaber resultater og idéer, som du kan vise til andre. Du viser flair, måske endda uventet flair, og kompetencer, som andre på LinkedIn spotter. Du bliver kontaktet via LinkedIn og headhunters, der ringer og tilbyder dig jobs.

Aliens (og Rambo II) – Du bliver spurgt, om du ikke har lyst til at komme over i en større virksomhed med større ansvar og en større rolle. Virksomheden kan se på din historik, at du har lært af din fortid, samt at du er i det rette element, og kan du skabe gode resultater hos dem. De stoler på dine evner, fordi de kan se, at du har leveret før.

The Abyss – Forhåbentlig nøjagtig det job, i den type virksomhed, som du gerne vil have.

Ingen behøver at kunne huske hvad dit første job var

Start tidligere og hav dit “vampyrfisk-job”, mens du stadig studerer, men sørg for, at du rykker videre og prøver noget andet, noget nyt og noget mere relevant. Dvæl ikke for længe under første job, eller over at have haft dit første irrelevante job.

Lad være med at stresse over, hvor du starter dit job som nyuddannet, eller hvis du ikke kan finde dit kald. Fokuser hellere på at starte tidligere, mens du er studerende, og få lavet en masse fejl, som du kan lære af. Sig ja til alt – især det du har mindst lyst til at sige ja til. Led så efter et nyt job, og lær fra de fejl, som du begik i dit første job. Det er ikke nødvendigvis i det job, at du får lov til at lave, hvad du vil, men det er for at teste dig selv af. 

Det er ikke kun James Cameron, der startede sin karriere med en svipser. Andre, der endte med at blive superstjerner, havde langt flere svipsere.

Det engelsk band Queen blev udødeliggjort med sangen Bohemian Rhapsody på bandets plade A Night In The Opera. Men hvad de fleste glemmer er, at Night In The Opera faktisk var Queens fjerde plade. De første tre plader er ukendt for de fleste udover dedikerede Queen fans. Men endnu vigtigere er at folk er ligeglade med at de har lavet tre mindre mindeværdige plader, når de efterfølgende udgav så mange gode plader.

Rovio er et finsk spildesign, der blandt andet har lavet spillene Bounce Boing Voyage, Darkest Fear, Paper Planes og Totomi. De har også lavet spillet Angry Birds. Faktisk var Angy Birds Rovios tooghalvtredsindstyvende spil. De havde altså lavet 51 spil, hvor de ramte ved siden af, inden de lavede megahittet Angry Birds.

Men Rovio blev ved, og spilfirmaet lærte af dets fejl. Men Rovio tillod også sig selv at lave fejl. Hvis du er studerende og gerne vil opbygge dit CV, og du sidder og venter på en stilling i en blockbuster- virksomhed eller graduate stilling, således du fra starten af kan vise, at du er en superstjerne, så griber du det helt forkert an. Kast dig ind i arenaen og få nogle tæsk. Lær fra de tæsk du får, og gå så ind i arenaen igen, klogere end du var første gang. Husk på, hvad jeg startede med at sige om præsidentvalg: Få husker på hvem taberen var i det amerikanske præsidentvalg. Gå ud og lav en masse fejl, og lad være med bekymre dig om at have en historik med fejl og forkerte beslutninger. Bare sørg for at have en historik af studiejobs, der både viser udvikling og målrettethed.

Afslutningsvis får du et citat fra en af mine yndlingsfilm, The Founder, om manden der gik fra at sælge milkshake maskiner til at gøre McDonalds til en burgerkæde, der brødføder 1 % af verdens befolkning hver dag:

Nothing in this world can take the place of persistence. Talent won’t; nothing is more common than unsuccessful men with talent. Genius won’t; unrewarded genius is practically a cliché. Education won’t; the world is full of educated fools. Persistence and determination alone are all-powerful.” 

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *