Hvilket studiejob er det bedste — del 1

Hvilket studiejob skal du vælge

Hurtig afsløring: det bedste job afhænger af hvad du vil efter studiet. Men principperne i hvad et studiejob skal give dig er det samme, uanset hvilken akademisk linje du læser.

Et relevant studiejob bestemmer kvaliteten af dit første job efter studiet, samt hvor hurtigt du får studiejobbet. Derfor er dine valg af studiejobs fundamentet for en god start efter studiet – ikke dit gennemsnit. 

Som jeg ser det, er der to typer studiejobs.

Studiejobs, der betaler regninger, og fungerer som et godt afbræk fra studiet. De studiejobs hvor kan slå hjernen lidt fra. Til gengæld har disse studiejobs har ikke nogen nævneværdig vægt på dit CV.

Så er der de studiejobs, der også betaler regninger, og er et godt afbræk fra studiet, fordi du skal tænke på en anderledes måde. Væk er den akademiske tankegang. Den er i stedet erstattet af en: kunden først, løsningsorienteret og “get shit done” -tankegang. Disse jobs kan være altafgørende om hvorvidt du får et job, når du er færdig med din uddannelse.

I første kategori finder vi primært jobs som tjener, bartender, livredder i svømmehallen, tankpasser, lærervikar, kassemedarbejder og rengøringsassistent. Disse jobs er fine at have i starten af studiet, hvor du vænner dig til at forskellen på at læse på universitetet i forhold til ungdomsuddannelse. Men disse jobs de er dødvægt på dit CV og din kalender, jo længere du er med studiet. De tager tid væk fra mere givende aktiviteter, inklusiv et relevant studiejob. Du er akademiker, og derfor bør du gøre noget, der passer til din rolle. Du vil sikkert også synes det er fjollet at se en mekaniker pudse ruden på en bil, i stedet for at arbejde på at fikse motor problemerne.

Den anden type studiejob er jobs, hvor du er i berøring med arbejdsopgaver, der tvinger dig til at være løsningsorienteret frem for at tænke akademisk. Et job, der kan være relevant for dig at snakke om til en jobsamtale. 

Det er den type jobs, du skal have – gerne det mest af din studietid. Gerne allerede efter første år. Det magiske ord for det bedste studiejob er altså ordet relevant i forhold til din ønskede karrierestart.

Hvis du er enig i denne tankegang, skal vi først og fremmest have afklaret, hvad er et relevant studiejob for dig. Du kan sammenligne det med at blive tilbudt at spise på en restaurant, hvor du kan få din livret. Før I kan vælge en restaurant, bliver du nødt til at afklare, hvad din livret er.

Hvad er det bedste studiejob?

Hvis du tænker over det, så er svaret lige til. Et studiejob skal give dig hvad du har brug for, for at øge chancerne for at få et fuldtidsjob efter studiet, som du er glad for. Gerne, men ikke nødvendigvis, i den samme virksomhed, så du går direkte fra studiejob til fuldtidsjob.

Studiejobbet skal være et job, der tillader, at du udvikler dig i den karriereretning og den rolle, du gerne vil have som fuldtidsjob i. Et studiejob skal vise en fremtidig arbejdsgiver, hvilken vej du ønsker at gå. 

Det rette spørgsmål, du skal stille dig selv, er ikke: hvilket studiejob er det bedste?, men: hvad vil du gerne have ud af dit studiejob, for at det kan få dig i job, som du vil være glad for at få

Når du kigger efter et studiejob, skal det imødekomme nogle krav:

Her er de spørgsmål, du skal stille dig selv: 

  • Er det i den branche du vil arbejde i?
  • Er arbejdsopgaverne af en type, at du kan bede om at få en anbefaling for din arbejdsindsats og konkrete resultater?
  • Kan du opbygge et netværk, der retter sig mod din karrierestart? 
  • Giver studiejobbet dig indblik og konkrete kompetencer; du skal bruge i en lignende fuldtidsstilling?
  • Giver studiejobbet dig erhvervserfaring med at arbejde i en virksomhed, der minder om den type du gerne vil arbejde i? Her tænker jeg en offentlig organisation kontra en privat virksomhed. Et start-up  i forhold til et veletableret firma eller andet. 

Heldigvis er flere af ovenstående krav overlappende. De krydser flere punkter af, på samme tid.

prioriterer relevant erhvervserfaring efter første år på studiet

Du skal starte med at prioritere at få erhvervserfaring lige så højt som dit gennemsnit allerede efter dit første på år på studiet. Hvorfor så tidligt? Og hvorfor ikke tidligere?

Du skal starte tidligt, fordi det tager tid at finde et relevant studiejob. Længere end de fleste tror. 

Som studerende tager det mere end to år at få to års erfaring. Derudover kan du risikere, at det første relevante studiejob, du får, er en ommer af adskillige årsager. Chefen, kollegerne, opgaverne eller det hele kombineret. Du kan hverken forudsige fordele eller ulemper, og du kan heller ikke helgardere. Start tidligt, så du har tid til at finde noget andet, hvis det ikke føles rigtigt.

Det er godt for dit CV, hvis du har arbejdet nogle forskellige steder. Det viser, at du har prøvet og afklaret, hvad du vil og ikke vil. Men du bør ikke starte for tidligt med at jagte et relevant studiejob. Du skal trods alt lige have noget akademisk viden fra dit studie ind i knolden, inden du kan tillade dig at sige, at du er kvalificeret til et akademisk arbejde. Du kan godt tillade dig, at tage et mindre glamourøs studiejob først. Faktisk så vil jeg anbefale, at du gør det.

Hvorfor du skal vælge et job i kassen, som opvasker eller lignende det første år

Jo længere du er i dit studie, jo mere relevant skal dit studiejob være, i forhold til hvor du vil starte dit første job.

Men hvis du er lige begyndt på studiet, vil jeg anbefale dig, at tage et job som kasseekspedient – især hvis du aldrig har siddet i kassen før. Du vil have godt af det. Seriøst!

Jeg har selv siddet i kassen i et af de større supermarkeder. Jeg kan derfor dle min erafring og synspunkter. Det er kedeligt, hårdt for ryggen, og til tider ualmindeligt utaknemmeligt. 

Men et job i kassen er også et af de mest indsigtsrige jobs, du kan få. Overrasket? Den primære årsag er, med mindre fremtidens betalinger i supermarkeder bliver automatiseret, eller alle får leveret indkøbsvarer direkte til hjemmet, vil du resten af dit liv komme i kontakt med kasseekspedienter. Når du arbejder som kasse-eksepedient, lærer du tre vigtige ting. 

1) Du får langt større respekt, forståelse og medfølelse for dem i det job. Du lærer værdien af at smile og ønsker dem en god dag, inden de gør det på automatik. Det er god stil, og det gør en forskel. Bare husk at være oprigtig og få øjenkontakt.

2) Du lærer at slappe af og tælle til 10, når du som kunde står i køen, og en kasseekspedient har svært ved at skifte bonrulle, skal håndtere en anden uhøflig kunde eller har en vare, der går ind til en forkert pris. Det er ikke deres skyld, og det nytter ikke noget at hidse sig op, tale eller tænke grimt til dem. Det er dig, der er en klovn, hvis du hidser dig op over det. Så lad være med det.

Og her kommer det sidste, men også vigtigste og ofte oversete punkt i debatten om hvorvidt akademikere og nyuddannede skal tage et job i kassen.

3) Du lærer, at det ikke er et job, hvor du bringer mest mulig værdi i forhold til hvad du bør arbejde med. Vi kan tage eksemplet med at du i Danmark kan blive kørt af en taxachauffør, der egentlig er uddannet ingeniører, eller har en anden høj uddannelse, blot fra et andet land. Jeg synes, det er frustrerende at høre at vi dygtige højtuddannede, der kører taxa. Ikke på grund af erhvervet som taxachauffør, men fordi det er ikke det job, de er uddannet til at udføre – uanset hvor godt de gør. Det er heller ikke den jobfunktion, hvor de gavner samfundet mest. 

Jeg vil gerne have dig til at tænke på dit studiejob, ikke som et privilegium, men mere som en fremragende måde at spilde sin tid eller at optimere sin jobmuligheder. 

Du bør føle dig skyldig, hvis du sent i studiet tager et job med en jobfunktion, hvor du er bringer mindre værdi, end du vil kunne gøre i et relevant studiejob i forhold til din profil. Ikke fordi du er for god til at sidde i kassen, være opvasker eller lagermedarbejder – tre jobs jeg selv har haft. Men fordi du risikerer at øger chancen for, at du sidder på fuldtid i et job efter studiet, hvor du ikke føler, at du bidrager med så meget, som du kan, og du har prøvet det før.

Derfor huskeregel nummer 1 i svaret på hvilke studiejobs er det bedste for dig

Dit studiejob skal stige i relevans i løbet af din studietid, i forhold til din afklaring af karrierestart.

Det er det bedste, du kan gøre, for at sikre at du lander i et job som nyuddannet, hvor du føler, du hører til – både fagligt og indholdsmæssigt.

læs fortsættelsen her

Denne blogpost blev længere end forventet, hvorfor jeg har valgt at dele den op i to.

Læs fortsættelsen til Hvilket studiejob er det bedste … d. 03.11.2020.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *