Hvilket studiejob er det bedste — del 2

Hvordan vælger du det bedste studiejob

Hvordan vælger du det rette studiejob? Skal du vælge et der betaler godt, eller et der er godt mod dit CV? Få svaret i denne fortsættelse til Hvilket Studiejob er det bedste. Hvis du ikke har læst del 1, så finder du den del 1 <– her.

Hard times arouse an instinctive desire for authenticity
– COCO CHANEL, modeskaber og grundlægger af Chanel

Forestil dig en bodybuilder. Med en fedtprocent på 3-5 % og nogle veltrænede muskler, samt spraytannede krop, og nogle alt for små shorts, er de ret nemme at spotte på en strand. 

Forestil dig så dig være en bodybuilder. Jeg kender ikke dig, eller ved hvordan du ser ud. Men jeg ved, at når jeg står foran et spejl i bar overkrop, så er jeg tydeligvis ikke en bodybuilder. Selv hvis jeg tog en trøje på, ville jeg have svært ved at overtale nogen om, at jeg var en bodybuilder, eller endda havde gjort et forsøg på at blive en.

Det er ganske enkelt for tydeligt, at jeg ikke har lagt den indsats det kræver, at have en krop som en bodybuilder. Jeg ville faktisk komme til at fremstå sådan her:

Bleg gut der står mellem bodybuildere

Hvis du ønsker at sige, at du er passioneret om noget. At du har en interesse for en virksomhed, branche eller jobfunktion, skal du kunne bevise det. Gerne med referencer fra resultater fra tidligere job og tidligere kollegaer og chefer, som kan bekræfte, hvad du siger. 

Det bedste studiejob er altså et job, hvor du kan realisere det ønskede billede af dig selv, som du gerne vil kunne præsentere for en arbejdsgiver efter uddannelsen.

Et godt studiejob er en bro over kløften fra hvor du er, til hvor du vil hen

Som jeg skrev i første del af Det bedste studiejob, kan du ikke begynde at lede efter relevante studiejob, før du ved, hvad et relevant studiejob er for dig. Dermed er det bedste studiejob et der danner en bro over den kløft mellem hvor du er, og hvor du gerne vil arbejde, så du, med stor overbevisning, kan fortælle hvad du gerne vil i et arbejde, og referere til aktiviteter der viser, at du rent faktisk mener, det du siger. 

CV Sandhedsserum

Som jeg ser det, er din ansøgning en påstand om hvad du vil, og dit CV skal underbygge den påstand.

Det betyder også, at jo mere erhvervserfaring, netværk, brancheerfaring, kompetencer og anbefalinger fra relevante arbejdsgivere dit CV indeholder, jo mindre er kløften mellem din påstand og bevis.

Vær smartere end mig med dine valg af studiejob

De smarte studerende vælger studiejob, der fungerer som bro. Hvorfor? Fordi de kommer foran de studerende, der har bedre betalte studiejobs, men til gengæld er jobs, der ikke forstærker deres CV. Det kan være utrolig attraktiv at tage nemme jobs, der fungerer som afbræk fra studiet, og hvor man kan tage weekend vagter til højere timesatser, og dermed få råd til langt mere som fattig studerende. 

En af de kæmpe klovne, der valgte velbetalte job, var mig. 

Hvis der kun var én ting, jeg kunne gøre anderledes eller om i min studietid, så var det første fremmest fokusere ændre mine valg af studiejobs. Der er ingen tvivl om, at mine jobs, var hvad der udskød mine start på karrieren. Der var  to årsager. Lad mig illustrere:

Jeg tjente masser af penge som studerende, men optjente ingen troværdighed

Som studerende manglede jeg aldrig penge. Jeg var på mindst en festival hvert år, rejste, og tog minimalt af SU lån i min studietid. Jeg var på ingen måde rig, men jeg manglede ikke penge, hvis jeg eksempelvis skulle købe ny computer til 6.000 kr. eller ville have en ny cykel. 

Der var penge, fordi jeg arbejdede i jobs, der gav godt, taget i betragtning af at jeg var studerende. 

Jeg arbejdede som kok, tjener og bartender, og kunne tjene over 4.000 kr. inden skat på en søndagsvagt og 3.000 på en lørdagsvagt – ganske lovligt. En almindelig timeløn var 160-170 kr, og på de bedste jobs var det plus 50% om lørdagen og dobbelt op om søndagen og helligdage. Det var fantastisk. 

Jeg arbejdede nærmest fuldtid på det meste af mit studie, og måtte afmelde SU klip adskillige måneder i flere semestre, for at ikke at komme til at tjene for meget. Jeg afsluttede altså min uddannelse med SU klip i overskud.

Et af mine jobs var som kok ude i Bella Center. Udover madproduktion, var jeg ofte teamleder for en gruppe mennesker i forbindelse med arrangementer. Andre gange havde ansvaret for et hold af 10-15 mennesker, der stod i en mad-produktionslinje. 

Jeg er ikke uddannet kok, men har godt øje for overblik, og var den der havde de bedste engelskkundskaber i køkkenet. Derfor var det naturligt, at jeg fik ansvaret for medarbejdere, der ikke snakkede dansk.

Desværre er erhvervserfaring og ledererfaring i køkkenet for abstrakt for mange arbejdsgivere. 

Det er erhvervserfaring, men ikke relaterbar erhvervserfaring. Det er som at være strandet på havet og dø af tørst. Du er omringet vand, men det er ikke vand, du kan bruge til noget. 

Det bedste studiejob er det, din fremtidige arbejdsgiver kan relatere til

Det bedste studiejob er så tæt på, hvad du vil arbejde med som nyuddannet, at din fremtidige arbejdsgiver nemt kan se dig lave det samme hos dem i dit første job. 

Karrierevejledere og andre eksperter vil sige, at de fleste arbejdsgivere sagtens kan overføre kompetencer fra en branche til en anden. De fleste vil også påstå, at de aldrig kunne finde på at smide et tyggegummi på gaden. Men en gåtur ned af Strøget viser et andet billede. Derfor; vær på den sikre side. Gør det så nemt for din fremtidige arbejdsgiver at se, at du passer ind i firmaet og jobfunktionen, ved at få et relevant studiejob, i forhold til hvor du vil starte din karriere. 

Mit arbejde i køkkenet var pisse sjovt, udfordrende, velbetalt, hyggeligt, hårdt på den fede måde, hvor jeg havde sjove, dygtige og hårdtarbejdende kollegaer, og jeg er glad for at jeg har prøvet det, og var glad for jobsene, da jeg havde dem. 

Mine service jobs var til gengæld også det rene ukrudt for mit CV. Og da jeg ikke ønskede at arbejde i køkken eller servicebranchen efter studiet, var det umuligt for en arbejdsgiver at læse, om jeg egentlig var interesseret i de jobs jeg søgte, når de læste mit CV. Arbejdsgivere havde svært ved at se, hvad de skulle bruge min arbejdserfaringer til. 

Og jeg bebrejder dem ikke. 

Det er 100 % din skyld, hvis en arbejdsgiver ikke kan se koblingen mellem dig og det job du søger

You alone are responsible for what you do, don’t do, or how you respond to what’s done to you.” – DARREN HARDY, grundlægger af magasinet SUCCES.

Det var 100 % min skyld, at jeg valgte jobs, der var kortsigtede. Ja, det var velbetalt og kom med stor frihed til hvornår jeg ville arbejde. Jeg skulle have valgt den løsning der var sværere, smartere og langsigtede i et relevant studiejob.

Mit job bestod ikke af opgaver, som mange arbejdsgivere, i de marketing jobs jeg håbede at få, kunne forholde sig til. Jeg arbejdede i et job, hvor det kun var hvad der stod på næste lønseddel, der talte. 

Du må ikke lave den samme fejl, fordi det er din fejl, hvis du gør det.

Lad være med at give andre skylden for dine manglende overvejelser og initiativer

pegende-kvinde
Langtidsledige akademikere har en tendens til at skyde skylden på andre, at de ikke kan få et job. I realiteten skal de se på hvilke studiejobs de havde i løbet af deres uddannelse, og pege fingre af sig selv.

En gang imellem falder jeg over artikler med langtidsledige akademikere, der har set sig sur på verden. De bebrejder deres universitet for ikke at gøre deres uddanelse klar til livet efter studiet. De bebrejder deres A-kasse for ikke at hjælpe dem med at komme i job. De peger fingre af deres jobcenter for at være dårlige til at rådgive. Og samfundet for ikke at hjælpe dem. Og politikerne for ikke at skabe nok jobs. Og virksomhederne for ikke at ansætte nok nyuddannede 

Jeg fik ikke et job efter studiet, og det er 100 % min egen skyld.

Jeg vidste ikke hvad jeg ville arbejde med, og jeg havde ikke haft et studiejob, der kunne underbygge, hvad jeg ville arbejde med, og at jeg havde evner og potentiale til at gøre det samme hos dem, jeg søgte job hos. Så hvorfor skulle nogen dog ansætte mig?

Det var min egen skyld. 

Heldigvis er det en fordel at bare kaste sig ud i diverse Studiebooster aktiviteter – det gælder også hvis du skal have et godt studiejob, og bruge det som springbræt til det næste studiejob.  

Nogle gange er det en fordel at tage omvejen, fordi du faktisk kommer i mål

“Man har et standpunkt, til man tager et nyt” 
– JENS OTTO KRAG, Danmarks statsminister 1962-1968 og 1971-1972. 

Hvis du allerede nu synes, at det er træls, at du skal igennem flere studiejobs, for at få det rette rigtige job, så vid, at det faktisk kan være en fordel. 

6 måneders erfaring i et job, og et skift til et lignende job i en anden branche, eller en anden stilling i den samme branche, er noget af det bedste til dit CV. Det viser, at du fik afklaret hvad du ikke ville. Det er enhver arbejdsgivers mareridt, at deres nyuddannede ansatte skal opdage det, i det job, de lige er givet til en akademiker uden erhvervserfaring.

Stædighed og principfasthed er stærke egenskaber, men ofte også et tegn på snæversynethed og manglende evne til at erkende, at man tog fejl eller ikke vidste, hvad der var rigtigt. 

For mange studerende, er den eneste rigtige måde at komme igennem studiet, ved at være fuldtidsstuderende, og sørge for at få så meget viden fra studiet. For andre, er det at få en uddannelse, men at bruge deres studietid til at lære lige så meget, hvis ikke mere, uden for pensum. Det er to forskellige tilgange, men det gør ikke nogen af dem forkerte eller mere rigtige. Brug to et halvt minut på at se denne absolut skønne TED talk af altid smilende Derek Sivers, og få underbygget, hvad jeg mener.

Vær ikke bange for at vælge forkert. Frygt hellere, at du ikke træffer et valg

Det er vigtigt, at du forstår vigtigheden af dit studiejob ikke nødvendigvis ligger i, om du rammer rigtigt, men at du kommer i gang med at sigte og skyde – selvfølgelig i den rette retning.

Inden for entreprenørskab er der en årsag til at man siger: Fejl ofte og fejl hurtigt, men lær fra din fejl. 

Betragt din jagt på erhvervserfaring og valg af studiejobs med samme tankegang. 

Du har ikke truffet et ikke forkerte valg, hvis du tager et studiejob, du tror er relevant, og finder ud af, at det ikke er dig. Du afprøver og vurderer hvad der er virker og virker for dig, og prøver dig frem. Nøjagtig som når du går på dates. Du dater forskellige personer, og ser om I er det rette match. Hvorfor skulle det være anderledes med studiejobs?

Vejen til de gode studiejobs kan gå igennem mindre glamarøse jobs

Jennifer Aniston i Leprechaun

Kender du Jennifer Aniston?  Selvfølgelig gør du det. 

Inden hun blev verdenskendt for sin rolle som Rachel i Venner, var hun en ung, håbefuld skuespiller, der, ligesom alle andre skuespillere, gerne ville spille i store hollywood produktioner. Men før hun kunne få overtale nogen om sin dedikation for skuespil, skulle hun vise, at hun havde en oprigtig interesse i at være skuespiller. 

Det betød, at hun blandt andet måtte tage sige ja tak til små ubetydelige roller i store film, og ja tak til store roller i små og ubetydelige film og TV-serier – også jobs som hun helst vil undgå at snakke om i dag. 

Jennifers første rolle varm ifølge IMDB, som “Dancer in McDonalds” i filmen Mac and Me. Hun havde hverken replikker eller noget i den rolle. Herefter fulgte der nogle forskellige roller i TV-serie inden hun 5 år år senere, samme længde som en kandidatuddannelse, efter sin første optræden på film, fik en hovedrolle i gyserfilm, Leprechaun. En rolle, som hun betragter som sin karrieres lavpunkt, og en rolle hun helst ikke vil snakke om. 

Det sjove er, at året efter  Leprechaun, fik Aniston rollen som Rachel i Venner, som er hendes indtræden som mega-stjerne. Men rollen i Venner var ikke hendes første rolle på TV-rolle. Hun havde haft andre roller i tre andre TV-serier, Ferris Mueller, The Edge og Muddling Through, inden hun fik sine ikoniske rolle som Rachel Green. 

Du kan betragte hendes først roller som extra (roller hvor man bare er personer uden dialog i baggrunden), og de forskellige små produktioner af TV og film som studiejobs. De var ikke drømmejobs, men jobs hun lærte noget fra, og viste, at hun havde en interesse for at være skuespiller, lære branchen at kende og opbygge et netværk, så hun kunne blive en del af mere interessante projekter. 

Ligesom i gearkasse, så kan du køre hurtigst i højeste gear. Men du skal igennem de andre gear, for at nå op på den ønske hastighed. Det er vigtigt, at de studiejobs du har, gør det samme, og langsomt, men sikkert bevæger dig mod din ønskede karrierestart. 

Derfor regel nummer 2 om valg af studiejobs

“Se ikke dit studiejob som en måde at få en indkomst, men i stedet som en måde at komme tættere på hvad du vil arbejde med.” 

Når du vælger studiejob ud fra et irrationelt grundlag

Et af mine absolut yndlings citater er: “The bitterness of poor quality remains long after the sweetness of low price is forgotten”. Jeg mener også at citet tæller i valget af studiejobs. 

Hvis du vælger det studiejob, du kan få nu, i stedet for at bruge tid på at finde et studiejob, der skubber dig i den rigtige retning, så falder du lige i det der kaldes availability bias. 

Availability bias er noget vi alle har været ofre for. Læser du Robert Cialdinis fantastiske bog Influence, vil du lære, at mennesker er kodet til at hellere vil have forkert information, end ingen information. Vi vil også hellere vælge noget, der har fået en dårlig anmeldelse, end noget der ikke er blevet anmeldt endnu. Airbnb oplever eksempelvis, at boliger der kun har dårlige anmeldelser, får flere visninger og større interesse, end lignende boliger, som ikke har nogen anmeldelser. 

Vi træffer beslutninger baseret på information, der er nemt at få, frem for at bruge tid på indsamle bedre information, og sikre, at vi får det rette svar. Det samme har jeg set igen og igen med studerende, der vælger et tilgængeligt studiejob, uden egentlig at se, om det er det rette job i forhold til hvad de vil efter studiet, eller bruge mere tid på at få et bedre studiejob. 

De studerende er godt klar over, når et studiejob ikke er det bedste for dem. Men de retfærdiggør det med at være bedre end ingenting. Det er også bedre at have et job, end at være uvidende om hvornår man ellers finder et job der er lige så godt eller bedre. 

En anden typisk forklaring på et nemt studiejob er, at det er noget man har, mens man leder efter noget andet. Men det gør du ikke.

Taler du om dit studiejob, som det er et skridt mod noget større?

Forestil dig, at du skulle interviewe Jennifer Aniston mellem hun skyder scener til gyserfilmen Leprechaun. Hvordan tror du, at hun vil snakke om sit job? 

Jeg tænker, at hun ville svare noget i retning af: “Hvis jeg skal være helt ærlig, så er det her en skod-film. Jeg tog den, fordi det var en mulighed for at få en hovedrolle – ikke andet. Manuskriptet er til grin, og vi hverken penge eller potentiale til at redde denne her film, og håbe at nogen, vil se nu eller i fremtiden. Men det giver mig en masse erfaring og mulighed for at øve mit skuespil. Derudover så er jeg blevet inviteret til et event i næste uge, hvor der er adskillige andre filmfolk. Jeg bruger disse muligheder til at gøre dem opmærksom om min eksistens som skuespiller, og viser interesse for deres job. Men det her job, og den her film, den stinker. Det kommer vi ikke uden om. Men den er blot et skridt fremad“.

Hvad du måske ikke vidste, at Jennifer Aniston havde job som tjener, telemarketing sælger og cykel-bybud i starten af sin karriere, men også lavede Off-Broadway teater, som er teater på mindre scener. 

Pointen er, at lige fra starten af hendes CV, lavede hun noget, der viste hvad hun ville med sin karriere. 

Tjener, telemarketing og cykelbybud betaler huslejen og giver mad på bordet. Men der er absolut ingen bro mellem de jobs, som ville føre hende tættere på en karriere som skuespiller.

Hvorfor valgte du at arbejde i køkkenet og servicebranchen i hele din studietid, Christian?

Jeg er blevet stillet det spørgsmål nogle gang, og mit svar er stadig: Det var også en fejl. Jeg burde langt tidligere have sagt op, og brugt den tid, jeg fik stillet til rådighed fra ikke længere at arbejde, til at tænke over hvad der ville være et bedre og langt mere tilfredsstillende og målrettet studiejob. Alternativt skulle jeg have fundet en anden karrierefremmende aktivitet at bruge tid på”. Men det er svært at tænke over de konsekvenser ens valg har, når de ligger så langt ud i fremtiden. Jeg kunne i hvert fald ikke forudsige, 

Lad være med at vælge et studiejob, hvor du tror, at du skal bortforklare dit valg, til en jobsamtale efter studiet. Du må hellere vælge studielån og ikke arbejde, for at presse dig selv mere til at finde en ekstra indtægtskilde i et relevant studiejob, frem for at være komfortabel i et irrelevant CV-filler job. De jobs vil sådan set bare minde om Jenifor Anistons rolle som danser i McDonalds. Det er fint, at det er der, men det giver ikke nogen nævneværdig ekstra værdi.

Du ender med at være en musiker, der enten spiller i det rette band, men på det forkerte instrument, eller spiller på det rette instrument, i det forkerte band. I værste tilfælde, så spiller du på det forkerte instrument, mens du spiller den forkerte type musik, med nogle du ikke kan lide. Men du kan trøste dig med, at du ikke er en arbejdsløs musiker. Men bør du være tilfreds?

Derfor regel nummer 3.

“Sørg for at få et studiejob, der enten giver dig foden ind i den rette branche, eller giver dig relevant erhvervserfaring, du kan bygge videre på. Når du har oparbejdet branchekendskab, netværk, anbefalinger og den fornødne erhvervserfaring, kan du skifte studiejob, der giver dig enten den manglende brancheerfaring eller den rigtige erhvervserfaring.”

Erhvervserfaring burde være en del af pensum - så prioriter det, som hvis det var det

Når bjerget ikke kommer til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget
– UKENDT

Du skal ikke lede efter ledige jobs, men efter de rette virksomheder, hvor du kan gøre et godt stykke arbejde som studerende, og vokse i rollen. 

Desværre er erhvervserfaring ikke noget på dit skemaet, eller en del af pensum. Og nogle vil også mene at der ikke er tid til det, fordi studiet er et fuldtidsstudie. Men du skal finde tid til det, og erhvervserfaring burde være en del af pensum. 

Du bør overbevise dig selv om, at du hvert semester har et ekstra fag kaldet studiejob, der tager mindst 8-15 timer af din tid … hver uge. Og hvis du ikke har et relevant studiejob, skal du bruge 8-15 timer hver uge, på at afklare hvad du vil arbejde med, og arbejde på at blive en kandidat, der kan få et relevant studiejob. Du bliver ikke vurderet 

Erhvervserfaring indgår ikke i dit karakterblad eller pensum. Men det er en vigtigere for at bruger den viden du har på dit studie, i fag du holder af, i et relevant job, end det er at fokusere på dit samlede gennemsnit. Dette er resultatet af en undersøgelse fra Balisager.

Sørg for at finde et karrierefremmende studiejob

Lad mig slutte af med et eksempel, der understreger vigtigheden af at bruge dine kompetencer fra studiet i et relevant studiejob, og ikke spilde de i et irrelevant studiejob.

I Stephen Kings gyser Misery, bliver forfatteren Paul Sheldon tilbageholdt som gidsel i en kælder af sin største fan, Annie Wilkes. Han bliver tvunget til at skrive efterfølgeren til den bogserie, Annie elsker, hvor Paul begik karaktermord på hovedpersonen, Misery. 

Annie har høje forventninger til den bog, hun tvinger Paul til at skrive. Så da han tilbyder at skrive bogen på den skrivemaskine hun har, hvor n-tasten ikke virker, bliver Annie tosset og udbryder,  “Kun en tosse starter et godt stykke arbejde med dårligt værktøj”, og går ud og køber en ny skrivemaskine til ham. 

Jeg er enig i det argument, men jeg mener det kan vendes, hvis man bruger det til at betragte en velbegavet studerendes valg af studiejob. Således vil citatet lyde Kun en tosse, med godt værktøj, starter i et dårligt studiejob

Gå ud og brug din viden, dit intellekt og din interesse i et studiejob, der får dit CV til at vise hvad du vil, hvad du kan og hvor du vil arbejde. Alt andet er tosset.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *