Hvordan øger du dit held med at få et job efter studiet?

Firekløver blandt en mark af trekløvere

“I’m a greater believer in luck, and I find the harder I work the more I have of it” 
― Thomas Jefferson, USA’s tredje præsident, opfinder, forfatter, videnskabsmand

Føler du dig uheldig, hvis du taber din øl til en torsdagsbar? Føler du dig uheldig, fordi du har ventet i ti minutter for at betale alt for meget for en lunken fadøl, som du egentlig godt vidste, at du ikke burde købe? Eller føler du dig heldig, fordi du har spildt øl på dine sko og bukser, således du har en undskyldning for endelig at smutte hjem? I dette indlæg vil du lære mere om fordelen ved at betragte sig selv som heldig.

Tilbage til eksamen i fysik på efterskolen var jeg heldig at trække det emne, som jeg helst ville eksamineres i: magnetisme. Hvis jeg havde været uheldig og trukket et andet emne, så havde min karakter formentlig set anderledes ud. Dette var tilfældet til eksamen i historie på gymnasiet. Her var jeg uheldig, da jeg trak et af de emner, som jeg ikke havde læst nok op på. Straffen kom hurtigt og som forventet: en meget lav karakter. 

Spørgsmålet er, om der var tale om held eller uheld til de to eksamener? Hvordan havde det været, hvis jeg havde brugt mere tid på at læse op på de emner, som jeg ikke havde styr på? Ville jeg automatisk have forøget mit held, fordi der ville være flere emner, som jeg med større sandsynlighed kunne få en høj karakter i?

Jeg havde ikke ydet en stor nok indsats i forhold til at læse op. Jeg ville på daværende tidspunkt føle mig uheldig med de fleste af emnerne. Hvis jeg derimod havde læst bedre op, så ville jeg med større sandsynlighed have trukket et emne, hvor jeg følte, at jeg var heldig. Det var tilfældigt, om jeg trak et emne, som jeg ville have eller ej. Det var min indsats, der bestemte antallet af emnerne, som jeg følte mig heldig eller uheldig at trække.

Som Jefferson påpeger, så er held ikke nødvendigvis noget, som du bliver velsignet med. Held er noget, som du arbejder for at få mere af, således du kan opnå det, du ønsker. Lad os dykke endnu dybere, så vi kan se, hvad det betyder for dig.

HELD BYGGES PÅ EN TODIMENSIONEL OVERFLADE

Der er to måder at opbygge sit held. Den første måde er kvalitativt: Hvordan du opbygger dit held. Den anden måde er kvantitativt: Hvor mange gange du prøver at udvide dit held. Disse to måder kan hver især forstærke hinanden.

Du skal tænke på et xy-diagram. Hvis du både bevæger dig opad y-aksen samt til højre på x-aksen, så får du en kasse. Jo større kassen er, desto heldigere er du. 

Kvalitativ opbygning af held

Min storebror og jeg vandt en tegnekonkurrence i det lokale supermarked, da jeg var 8 år. Præmien var en basketballkurv og en basketball, som var designet med Kellogg’s farver og logo. Vinderen var den, hvis tegning blev udtrukket. Tegningen behøvede ikke at være af en basketball, da tegningen kunne indeholde hvilken som helst sportsgren. Desuden var kvaliteten på tegningen ikke en hindring for, om man kunne vinde eller ej. Det skulle bare være en tegning af en sportsgren.

En tegning var lig med et lod. Det betød, at flere tegninger gav flere lodder, hvilket øgede chancen for at vinde. Min storebror og jeg lavede derfor omkring 20 tegninger. Det var den kvantitative metode. Men vi ville virkelig gerne vinde, så derfor øgede vi vores held yderligere ved at fjerne blokkene med konkurrenceregistrering, så andre ikke kunne registrere sig. Dette stoppede for tilføjelsen af flere konkurrencedeltagere. Jeg husker svagt, at vi også fiskede en enkelt eller to

tegninger op fra boksen. Det var den kvalitative måde. Og nej, det er ikke noget, som jeg er stolt af i dag. Men metoderne virkede, så vi vandt. Vi øgede vores chance for at vinde.

Chancen for at vinde kan beregnes på følgende måde: samlet antal lodder / egne lodder – andres lodder. Det er simpel matematik. Min storebror og jeg havde mange lodder, så derfor var der en stor chance for, at vi vandt.

Der er tre pointer fra ovenstående historie, som du kan tage med dig. For det første kan du vinde ved at snyde. Men du skal lade være med dette, da det aldrig betaler sig på lang sigt. Og nej, jeg har aldrig gjort noget lignende efterfølgende. For det andet kan du vinde, hvis du gør en indsats og deltager i konkurrencen. For det tredje kan du øge chancerne for at vinde på mere end en måde, hvilket er værd at reflektere over.

I stedet for at sige at vi vandt, kan du også sige, at vi arbejdede målrettet med tiltag, der øgede vores held. Med disse tiltag øgede vi chancen for det ønskede udfald. Dette kan du også gøre, når du søger et job efter studiet. Hvad end det gælder om at vinde en konkurrence eller vinde jobbet, så skal du bestræbe dig på at øge dine chancer. Pointen er nemlig den samme, hvilket du vil se senere.

Er der andre måder, hvorpå du kan øge din chance for at vinde? Det korte svar er: ja. Jeg fandt for eksempel en måde i min gymnasietid.

Kvantitativ opbygning af held

Kender du de personer, der siger, at de aldrig vinder noget. De siger, at de ikke gider at deltage i konkurrencer, fordi de ikke er heldige. De gider ikke at deltage, fordi de aldrig vinder, når de deltager – hvilket de aldrig gør. Sagen er, at du skal deltage i en konkurrence for at vinde den. Det siger umiddelbart sig selv, men de fleste glemmer det faktum, at man kun har mulighed for at vinde, hvis man deltager. Jo flere ting du deltager i, og jo flere ting du prøver at vinde, desto mere øger du dine vinderchancer. Det har jeg selv afprøvet.

I gymnasiet testede jeg mit held. Jeg ville se, hvor mange konkurrencer jeg kunne vinde, hvis jeg deltog i konkurrencer hver dag. Mit eksperiment strækkede sig over seks måneder. 

På daværende tidspunkt eksisterede gratisavisen Metroxpress, som havde adskillige konkurrencer kørende på hjemmesiden hver dag. Her kunne man deltage en gang dagligt for at få et lod. Oftest var der en første-, anden- og tredjeplads samt 20 trøstepræmier. Det eneste, som det krævede for at deltage, var at krydse et eller to svar af samt udfylde ens navn. Spørgsmålene i konkurrencerne var nemme. Desuden gemte hjemmesiden ens informationer, således man slap for at skrive alle informationer ind hver gang. På denne måde kunne jeg på blot et par minutter deltage i fem forskellige konkurrencer hver dag. 

Jeg vandt trøstepræmien fem eller seks gange, hvilket oftest var en DVD-film. Desuden vandt jeg førstepræmien en enkelt gang. Når jeg tænker tilbage på antallet af konkurrencer, som jeg deltog i, så vandt jeg omkring 10 % af konkurrencerne. Dette gjorde jeg, fordi jeg deltog i flere konkurrencer med flere lodder. 

Spørgsmålet er, hvad du kan bruge ovenstående historier til: tegnekonkurrence med snyd og den gentagne deltagelse. Nu skal du høre.

Du kan bruge den samme tankegang, når du skal øge dit held som jobsøger. På engelsk kalder man det Surface of Luck, hvilket kan oversættes til heldets overflade. Der er en klar forklaring på, hvordan du kan udvide overfladen af held, hvilket kan være medvirkende til at øge din chance for at blive tilbudt det rette job efter din uddannelse. 

Det mest kendte ansøgningsmetode for nyuddannede jobsøgere er den kvantitative metode – at sende flere ansøgninger. Jeg vil dog anbefale dig yderligere at studiebooste, hvor du laver karrierefremmende aktiviteter. På denne måde kan du gøre brug af den kvalitative metode, hvor du øger kendskabet til, hvad du vil arbejde med. Lad mig forklare det med brug af begrebet heldets overflade.

Hvad er heldets overflade?

Heldets overflade. Jeg stødte på udtrykket i en podcast med Tim Ferriss og Bob Iger. Iger er Disneys tidligere CEO. I podcasten snakker de om, hvordan en person kan udvide sit Surface of Luck. Jeg satte på daværende tidspunkt podcasten på pause, hvorefter jeg straks undersøgte begrebet nærmere. Her er, hvad jeg lærte:

Heldets overflade er et område, der udgør en overflade. Overfladen er lig dine handlinger inden for et område, som du er passioneret omkring, ganget med det antal af mennesker, som du deler din passion med. Heldet skal naturligvis prædefineres, hvorfor det i dette tilfælde er at starte sin karriere det rette sted. For at det kan ske, så kan du øge din chance. Dette kan du gøre ved at lave flere karrierefokuserede aktiviteter, hvor du for eksempel snakker med mennesker. Jo flere mennesker du snakker med om din passion, desto større er chancen for, at du falder i snak med de rette mennesker. Dette kan være mennesker, der leder efter nogen som dig – eller kender nogen, der gør. 

Surface of luck

Billede: Copyright Jason C. Roberts

Grafen er simpel. Du vil gerne arbejde dig op mod højre hjørne. Dette kræver, at du ikke kun nøjes med at gøre den ene eller den anden aktivitet. Du er nødt til at reflektere over begge akser i grafen, da det for eksempel ikke nytter noget at gøre en masse, hvis du ikke siger, hvad du laver.  Det kan sammenlignes med en forfatter, der gerne vil være en bestsellerforfatter. Forfatteren skriver fem bøger, men forfatteren fortæller aldrig folk, at han har skrevet de fem bøger. Kort sagt kan du ikke blive en bestsellerforfatter uden at skrive bøger. Men du kan heller ikke blive en bestsellerforfatter, hvis potentielle købere af dine bøger ikke ved, at bøgerne eksisterer. Pointen gælder også for dig og den jobstilling, som du ønsker.

Det er dit ansvar at lave karrierefremmende aktiviteter. Desuden er det dit ansvar at sprede kendskabet til disse aktiviteter til så mange af de rette mennesker som muligt, således du kan nærme dig højre hjørne på grafen – heldets overflade.

Hvis du blot fokuserer på at gøre dit bedste på din uddannelse, hvor kun dine undervisere ser dine kvaliteter, så er du højere på y-aksen, end du er på x-aksen. Hvis du derimod fortæller 1.000 mennesker, at du er en jobsøgende akademiker, så er du længere på x-skalaen, end du er på y-skalaen. Årsagen hertil er, at du ikke fortæller folk, hvad du vil arbejde med. Du skal derfor fokusere på at udføre begge aktiviteter.

Hvordan kommer du højere op på y-aksen?

Spørgsmålet kan omformuleres til: Hvordan fremhæver du dit ønske, din interesse og dit mål for, hvad du vil arbejde med, når du er færdiguddannet?

Heldigvis er der en lang liste med aktiviteter, du kan gøre. Nedenstående er blot et udpluk fra de aktiviteter, der bliver gennemgået i CV-manualen Studiebooster – hvis du vil direkte fra uddannelse til job.

  • Start en blog, hvor du kommer med dine synspunkter på en branche eller måden, man gør noget i den jobstilling, som du gerne vil arbejde i.
  • Find et frivilligt arbejde, der giver dig mulighed for at vise, at du har brugt din fritid på at få mere erfaring, flere kompetencer og et netværk inden for, hvad du gerne vil arbejde med.
  • Læs 10 bøger, der er relevante for, hvad du vil arbejde med. Skriv dybdegående anmeldelser og overvejelser af bøgerne på din LinkedIn-profil og blog.
  • Skriv om noget, der matcher dine ønsker til karrierestart i alle de opgaver, du kan slippe af sted med. Skriv, hvad du har lært på din LinkedIn-profil og blog.
  • Forsøg at blive personlig assistent for en person, der sidder i en chefstilling i den virksomhed, du gerne vil arbejde i eller hos en af konkurrenterne.
  • Næste skridt er at vise det til de rette mennesker, der kan hjælpe dig med at komme derhen.

Hvordan kommer du længere til højre på x-aksen?

Du har prøvet det før. Du kommer gående ned ad gaden, hvor en eller anden tilfældig person prøver at stikke dig en flyer i hånden. Du ved, at vedkommende prøver at stikke den samme flyer i hånden på alle til trods for, at han dagen før gjorde det samme med meget lidt held. Meget få mennesker stopper op for at starte en samtale med denne metode.

Den slags forsøg på at række ud til andre er dømt til at fejle. Metoden er upersonlig, da der mangler en forbindelse i forhold til, hvad der tilbydes, og hvem det tilbydes til. Vedkommende ved ikke, hvem du er. Du ved ikke, hvem den anonyme flyer-uddeler er. Desuden aner du ikke, hvad du lige er blevet tilbudt. På engelsk kaldes det outbound marketing. Du oplever det for eksempel på YouTube, når der er reklamer midt i en video. Dette går også under navnet interruption marketing. Det er ikke en måde, som du skal anvende, hvis du skal række ud til folk. Det øger ikke dit held – det øger derimod kun din chance for at blive ignoreret permanent. Her er, hvad du skal gøre i stedet for:

Hvis du skal lykkes med at forbedre dit held på x-aksen, så skal du målrette, hvad du vil fortælle om dig selv til de rette folk på y-aksen. Du skal huske på, at du er studerende, hvorfor du skal opbygge din profil og profilere den til de rette mennesker. Det har aldrig været nemmere at finde relevante mennesker, end det er i dag. Desuden er det i dag nemmere at finde nogle, der kender nogle relevante folk, således du kan komme i kontakt med dem.

  • #Hashtag til alle de rette. Dette skal du gøre, når du har skabt noget, som folk i din drømmebranche formentlig er interesseret i.
  • Meetup er en fantastisk portal til at møde folk, der har den samme passion som dig selv. Kom ud og mød nogle mennesker.
  • Lav frivilligt arbejde i en organisation, forening eller andet. Det skal gerne være et frivilligt arbejde, der rummer mange mennesker, som er direkte tilknyttet eller forbundet med, hvor du ønsker at starte din karriere.
  • Meld dig ind i en studieorganisation, så du kan bruge den som platform til at komme i kontakt med de rette mennesker ved at arrangere events, der rammer den branche, som du vil ind i. På denne måde møder du de mennesker, som du gerne vil i netværk med.
  • io – find folks e-mailadresser. Kontakt dem, når du har gjort noget for dem. Det nemmeste er, at du nævner dem i en blogpost.

Du opbygger dit held, når du studiebooster

Når du fokuserer på at få et højt gennemsnit og tage ekstra fag, så øger du kun dit held, hvis du får en af de få arbejdsgivere, som primært kigger på, hvad du har lavet på dit studie, samt hvor godt du har klaret dig i løbet af dit studie. Når du studiebooster, vil du diversificere din profil. Dette vil du gøre, fordi du laver aktiviteter, der viser din interesse. Desuden vil du snakke med flere folk, end du formentlig gør, når du studerer. Du kan dermed øge dit helds overflade naturligt, når du studiebooster. Det kan endda ske på måder, som du ikke havde regnet med – det har jeg selv oplevet.

Efter studiet fik jeg et job i en stilling inden for marketing i en startup-virksomhed. Til jobsamtalen faldt jeg i snak med virksomhedens direktør om en af de bøger, som jeg anbefaler studerende at læse i min bog Studiebooster. Bogen er How To Win Friends and Influence People af Dale Carnegie, hvilket var min daværende chefs yndlingsbog.

En af de ting, som jeg gør meget, er at læse bøger. Læsning er en kvalitativ aktivitet, der øger mine chancer markant for at have læst bøger, som mine nye bekendtskaber også er fan af. Dette  kan skabe et fælles bånd, der kan komme dig til gode. Af samme årsag er det vigtigt, at du læser bøger om den branche, du gerne vil arbejde i. Du kan aldrig vide, om du tilfældigvis møder en person, hvor en fælles interesse for en specifik bog kan starte en samtale, der kan give dig et job. Det er sket før, og det vil ske igen. 

Du styrer selv, hvor stor chancen er for, at det vil ske for dig.

100 ansøgninger. 100 afslag. 100 % forståeligt.

Hvis du skyder en basketball mod en kurv 100 gange, så skal du gerne score flere gange, end hvis du kun skyder 10 gange. Men du skal også score oftere, fordi du bliver bedre.

Den afdøde basketball-stjerne Kobe Bryant slog d. 11. november 2014 en ret vild rekord. Han var den basketballspiller, der havde brændt flest skud i NBA’s historie. 13.148 gange røg bolden ikke i kurven, som det ellers var planlagt. Men Bryant var på samme tidspunkt også den fjerde mest scorende basketballspiller i NBA’s historie. Han blev bedre, jo mere han skød.

Desværre er der en manglende forståelse for heldets overflade, når det gælder jobsøgning. Dette er ligesom, at der er en manglende forståelse for at være modtagerorienteret. Hvis du skriver en ansøgning, hvor du primært fokuserer på at skrive om dine egne kvaliteter (og dermed er afsenderorienteret), så er det naturligt, at du føler, at du kan copy/paste ansøgninger.

Man føler sig som en verdensstjerne, når man er færdiguddannet. Man håber, at modtageren af ens ansøgning også kan se ens kvaliteter. Desværre er det i realiteten alt for nemt at se, når en ansøgning primært er afsenderorienteret frem for modtagerorienteret. Desuden er det nemt at se, når en ansøgning er blevet genbrugt – og ikke tilpasset den enkelte stilling.

På papiret er 100 ansøgninger en korrekt måde at øge sine lodder på. Ansøgningerne fortæller flere forskellige mennesker, hvem man er, hvad man kan, samt at man er jobsøgende. Men hvis ens ansøgning og CV ikke er godt nok, så er det ganske enkelt ligegyldigt, hvor mange gange man ansøger.   

Bryant gentog ikke et fejlslagent skud i håb om, at bolden gik ind næste gang. Han tilpassede sit skud, så han netop ikke skød ved siden af igen.

Der er en årsag til, at det hedder rinse and repeat og ikke blot repeat.  

Heldets overflade som jobsøgende bunder ikke kun i, hvor god din ansøgning er, eller hvor mange ansøgninger du sender afsted. Du øger dit held med at få en succesfuld karrierestart, hvis du allerede nu finder ud af, hvad du vil arbejde med. Du skal snakke med så mange mennesker som muligt, der kan tilbyde dig et job – eller som har en relation til nogle, der kan. Det er vigtigt, at du spørger ind til de oversete kompetencer, når du snakker med disse mennesker. På denne måde kan du nemlig øge dit held endnu mere og øge din chancer for et lykketræf, som på engelsk serendipity. Jeg vil anbefale, at du ser denne kort, men skønne TED talk om hvor det at øge sin frekvens, som er hvad du gør, når du øger din omgangskreds og mulighederne for at blive hørt.

Share on facebook
Facebook
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *