Hvordan øger du dit held med at få et job efter studiet?

Firekløver blandt en mark af trekløvere

“I’m a greater believer in luck, and I find the harder I work the more I have of it” 
― Thomas Jefferson, USA’s tredje præsident, opfinder, forfatter, videnskabsmand

Føler du dig uheldig, hvis du taber din øl til en torsdagsbar? Uheldig, fordi du har ventet 10 minutter i kø for at betale alt for meget for en lunken fadøl, du egentlig godt ved, du ikke burde have købt? Eller føler du dig heldig, fordi du nu, hvor du har øl på dine sko og bukser, har en undskyldning for endelig at smutte hjem? I dette indlæg vil du lære mere om fordelen ved at betragte sig selv som heldig.


Tilbage til fysikeksamen på efterskolen var jeg heldig at trække det ene emne, magnetisme, som jeg havde helst ville eksamineres i. Havde jeg været uheldig og trukket et andet emne, havde min karakter været noget andet – hvilket var tilfældet til historieeksamen på gymnasiet. Her var jeg uheldig og trak et af de emner, jeg på ingen måde havde læst nok op på. Straffen kom hurtigt og som forventet: en meget lav karakter. 


Spørgsmålet er, om der var tale om held eller uheld til de to eksamener? Hvis jeg havde brugt mere tid på at læse op på de emner, jeg ikke havde styr på, hvad så? Ville jeg så ikke automatisk have forøget mit held, fordi jeg dermed ville have haft flere emner, som jeg med større sandsynlighed kunne have fået en høj karakter i?


Jeg havde ikke ydet en stor nok indsats med at læse op. Dermed ville jeg have følt mig uheldig med de fleste af emnerne, jeg ville trække. Havde jeg derimod læst op bedre, ville jeg med større sandsynlighed have trukket et emne, jeg følte, jeg var heldig at trække. Det er tilfældigt, om jeg trak et emne, jeg ville have eller ej. Men det var min indsats, der bestemte hvor mange af emnerne, jeg ville føle mig heldig eller uheldig at trække.


Held er nemlig, som Thomas Jefferson sagde, ikke nødvendigvis noget, du bliver velsignet med. Held er noget, du arbejder for at få mere af, så du kan opnå det, du vil. Lad os dykke endnu dybere og se, hvad det betyder for dig.

Held bygges på en todimensionel overflade 

Der er to måder at opbygge sit held, der hver især kan forstærke hinanden.. De er: Kvalitativt: Hvordan du opbygger dit held; og kvantitativt: Hvor mange gange du prøver at udvide dit held. 


Tænk på et xy-diagram. Hvis du både går opad på y-aksen og til højre på x-aksen, får du en kasse. Jo større den kasse er, jo heldigere er du. 


Kvalitativ
opbygning af held 


Da jeg var godt 8 år, vandt min storebror og jeg en tegnekonkurrence i den lokale Brugsen. Præmien var en basketballkurv og en basketbold designet i Kelloggs’ Corn Flakes-farver og logo. Vinderen var den, hvis sportstegning (ikke bare af basketball, men hvilken som helst sport), blev udtrukket. Kvaliteten på tegningen var ikke hindring for om man kunne vinde eller ej. Det skulle bare være en tegning af en sportsgren.


En tegning var lig med et lod. Dvs., at flere tegninger gav flere lodder og øgede chancen for at vinde. Derfor tegnede min storebror og jeg ca. 20 sportstegninger. Det var den kvantitative metode. Men vi ville
virkelig gerne vinde. Derfor øgede vi vores held yderligere ved at fjerne blokkene med konkurrenceregistrering, så andre ikke kunne registrere sig. Det stoppede for tilføjelsen af flere konkurrencedeltagere. Jeg husker svagt, at vi vist også fiskede en enkelt eller to af de andres tegninger op. Det var den kvalitative måde. Og nej, det er ikke noget, jeg er stolt af. Men metoderne virkede, og vi vandt, fordi øge vores chance for at vinde.


Chancen for at vinde = Samlet antal lodder / Egne lodder – andres lodder. Det er simpel matematik. Og vi havde mange lodder, så derfor var der en stor chance for, at vi vandt.


Der er dog tre pointer ved den historie, som du kan tage med dig. Et: Du kan vinde ved at snyde. Men lad være med det. Det betaler sig aldrig på lang sigt. Og nej, jeg har aldrig gjort noget lignende efterfølgende. To: Vi kunne vinde konkurrencen, fordi vi gjorde en indsats og deltog i konkurrencen. Tre: En af os (jeg er ikke sikker på hvem) blev udtrukket som vinder af konkurrencen, fordi vi øgede chancerne for at vinde på mere end en måde.


I stedet for at sige at vi vandt, kan du også sige, at vi arbejdede målrettet med tiltag, der øgede vores held og chancen for det ønskede udfald – hvad end det er at vinde en konkurrence eller vinde jobbet over andre jobkandidater. Det er sådan set det samme, som du vil se senere.


Er der andre måder, hvorpå man kan øge sin chancer for at vinde? Det korte svar er: ja. Jeg fand for eksempel en måde i gymnasiet.


Kvantitativ opbygning af held


Kender du den type person, der siger, at de aldrig vinder noget. De siger, at
fordi de ikke er heldige, gider de ikke at deltage i konkurrencer, fordi de aldrig vinder, når de deltager … hvilket de aldrig gør. Sagen er, at du skal deltage i en konkurrence for at kunne vinde den. Det siger umiddelbart sig selv, men de fleste glemmer det faktum, at man kun vinder, hvis man deltager. Og jo flere ting du deltager i, og jo flere ting du prøver at vinde, desto mere øger du dine vinderchancer. Det har jeg selv afprøvet.


I gymnasiet testede jeg mig mit held. Jeg ville se, hvor mange konkurrencer jeg kunne vinde, hvis jeg deltog i nogle konkurrencer hver dag. Det på ingen måde velovervejede eksperiment stod på i ca. seks måneder. 


Den ikke-længere eksisterende gratisavis MetroExpress havde adskillige konkurrencer kørende på deres hjemmeside hver dag, hvor man kunne deltage en gang dagligt for at få endnu et lod. Oftest var der en første-, anden- og tredjeplads samt 20 trøstepræmier. Det eneste det krævede, var at krydse et eller to svar af og udfylde ens navn. Konkurrencespørgsmålene var nemme, og fordi hjemmesiden gemte mine informationer, så jeg ikke skulle taste det hele ind hver gang, kunne jeg på blot et par minutter nemt og hurtigt deltage i fem konkurrencer hver dag. 


Jeg vandt trøstepræmierne (oftest en DVD) fem eller seks gange og førstepræmien en enkelt gang. Når jeg tænker på, hvor mange konkurrencer jeg deltog i, og hvor mange lodder jeg smed i puljen, vandt jeg i ca. 10 % af de konkurrencer, jeg deltog i. Alt sammen fordi jeg deltog i flere konkurrencer med flere lodder. 


Spørgsmålet er så, hvad en vundet tegnekonkurrence med snyd og gentagne deltagelse har at gøre med dig. Nu skal du høre.


Du kan bruge de samme tankegange, når du skal øge dit held som jobsøger. På engelsk kalder man det Surface of Luck – heldets overflade. Der er en klar forklaring på, hvordan man udvider sin overflade af held, som du kan bruge for at øge dine chancer for at blive tilbudt det rette job efter din uddannelse. 

 

Det mest kendte ansøngninsmetode for nyuddannede jobsøgere er den kvantiative metode – nemlig at sende flere ansøgninger. Men hvis du er studiebooster og laver karrierefremmende aktiviteter, bruger du også den kvalitative metode, fordi du øger kendksaber til, hvad du vil arbejde med, og ikke blot, at du søger arbejde. Lad mig forklare det med brug af Heldets Overflade.
 

Hvad er Heldets Overflade?
 

Heldets Overflade. Jeg stødte på udtrykket i en podcast med Tim Ferriss og Bob Igor, Disneys CEO, hvori de snakker om at udvide sit Surface of Luck. Jeg pausede podcasten og gik straks ind og undersøgte det nærmere. Her er, hvad jeg lærte:

 

Heldets overflade er et område, der udgør en overflade, der er lig dine handlinger inden for et område, du er passioneret for gange med det antal mennesker, du deler din passion med.

Heldet skal naturligvis prædefineres, og i dette tilfælde er det at starte sin karriere det rette sted. Og du øger din chance for, at det sker, når jo flere karrierefokuserede aktiviteter, du laver og snakke med mennesker. For jo flere mennesker du snakker med om din passion, desto større er chancen for, at du falder i snak med de rette mennesker med samme passion, der leder efter nogen som dig – eller kender nogen, der gør. 

 

Surface of luck

Billede: Copyright Jason C. Roberts
 

Grafen er simpel. Du vil gerne arbejde dig op og mod højre hjørne. Derfor kan du ikke nøjes med kun at gøre den ene eller den anden aktivitet – snakke med folk uden at gøre noget, eller gøre en masse uden at sige, hvad du laver. Det er som en forfatter, der gerne vil være bestsellerforfatter og skriver fem bøger, men aldrig fortæller folk, at han har skrevet fem bøger. Du kan ikke blive bestsellerforfatter uden at skrive bøger. Men du kan heller ikke blive bestsellerforfatter, selvom du har flere bøger, hvis potentielle købere af dine bøger ikke ved, at de eksisterer. Skift forfatter og og bestsellerliste ud med dig og den jobstilling, du vil have.

 

Det er dit ansvar at lave karrieremålrettede aktiviteter og sprede kendskabet til disse aktiviteter til så mange af de rette mennesker som muligt, så du kan bevæge dig længere mod højre hjørne på heldets overflade.

 

Hvis du blot fokuserer på at gøre det bedst muligt på din uddannelse men kun lader dine undervisere se din kvaliteter, er du højere på y-aksen, end du er på x-aksen. Hvis du derimod fortæller 1.000 mennesker, at du er en jobsøgende akademiker, er du langt på x-skalaen, men lavt på y-skalaen, fordi du ikke fortæller folk, hvad du vil arbejde med. Du skal fokusere på at udføre begge.

 

Hvordan kommer du højere op på y-aksen?

 

Spørgsmålet kan omformuleres til: Hvordan fremhæver du dit ønske, din interesse og dit mål for, hvad du vil arbejde med, som og hos, når du er færdiguddannet?

 

Heldigvis er der en lang liste med aktiviteter, du kan gøre. Dette er blot et udpluk fra de aktiviteter, der bliver gennemgået i CV-manualen Studiebooster – hvis du vil direkte fra uddannelse til job.

 

  • Start en blog, hvor du kommer med dine synspunkter på en branche eller måden, man gør noget i den jobstilling, som du gerne vil arbejde i.
  • Find frivilligt arbejde, der giver dig mulighed for at vise, at du har brugt din fritid på at få mere erfaring, kompetencer og netværk inden for, hvad du gerne arbejde med.
  • Læs 10 bøger, der er relevante for, hvad du vil arbejde med, og skriv dybdegående anmeldelser og overvejelser af bøgerne på din LinkedIn-profil og blog.
  • Skriv om noget, der matcher dine ønsker til karrierestart i alle de opgaver, du kan slippe af sted med, og skriv, hvad du har lært på din LinkedIn-profil og blog.
  • Forsøg at blive personlig assistent for en person, der sidder i en chefstilling i den virksomhed, du gerne vil arbejde i, eller hos en af konkurrenterne.

Næste skridt er at vise det til de rette mennesker, der kan hjælpe dig med at komme derhen.

Hvordan kommer du længere til højre på x-aksen?

Du har prøvet det før. Du kommer gående ned ad gaden, og pludselig prøver en eller anden tilfældig at stikke dig en flyer i hånden for noget, du ikke ved, hvad er. Men du ved, at vedkommende prøver at stikke den samme flyer i hånden på alle, til trods for at han dagen før, med meget lidt held, gjorde det samme. Meget få mennesker stopper op og kommer over for at starte en samtale med denne metode.

 

Den slags forsæg på at række ud er dømt til at fejle. Metoden er upersonlig og mangler en forbindelse mellem, hvad der tilbydes, og hvem det tilbydes til. Vedkommende ved ikke, hvem du er. Du ved ikke, hvem den anonyme flyer-uddeler er, og du aner ikke, hvad du lige er blevet tilbudt. På engelsk kaldes det outbound marketing. Du oplever det på YouTube, når der er reklamer midt i en video. Det går også under navnet interruption marketing. Det er ikke en måde, du skal række ud til folk med, hvad du gerne vil. Det øger ikke dit held – kun dine chancer for at blive ignoreret permanent. Her er, hvad du skal gøre i stedet for:

 

Hvis du skal have held med at forbedre dit held på x-aksen, skal du målrette, hvad du vil fortælle om dig selv til de rette folk på y-aksen. Husk på, at du heldigvis er studerende og derfor skal opbygge en profil og profilere den til de rette mennesker på et tidspunkt alligevel. Det har aldrig været nemmere at både finde relevante mennesker, finde nogle, der kender relevante folk, og komme i kontakt med dem.

 

  • #Hashtag til alle de rette hashtag, hver gang du har skabt noget, som folk i din drømmebranche, eller folk, der sidder og arbejder med det samme, kunne være interesseret i.
  • Meet-up er en fantastisk portal til at møde folk, der har samme passion for dig selv. Kom ud og mød nogle mennesker.
  • Lav frivilligt arbejde i en organisation, forening eller andet, der har så mange mennesker som muligt, der er direkte tilknyttet eller på anden måde forbundet med, hvor du gerne vil starte din karriere.
  • Meld dig ind i en studieorganisation, og brug den som platform til at komme i kontakt med de rette mennesker ved at arrangere events, der rammer den branche, du vil ind i og dermed har mennesker, du gerne vil i netværk med.
  • Hunter.io – find folks email-adresser, men kontakt dem først, når du har gjort noget for dem. Det nemmeste kan være, at du nævner dem i en blogpost.

 Du opbygger dit held, når du studiebooster

 

Når du fokuserer på at få et højt gennemsnit og tage ekstra fag, øger du kun dit held, hvis du får en af de få arbejdsgivere, som primært kigger på, hvad du har lavet på dit studie, og hvor godt du har klaret dig i løbet af dit studie. Når du studiebooster, diversificerer din profil fordi du udover at studere laver aktiviteter, der viser din interesse, samt snakker med flere folk, end du gør, når du studerer. Derfor øger du dit helds overflade naturligt, når du studiebooster. Det kan ske på måder, du ikke havde regnet med – det har jeg selv oplevet.

 

Efter studiet fik jeg et job i en marketing-stilling i en startup-virksomhed. Til jobsamtalen med virksomhedens direktør faldt vi i snak om en af de bøger, jeg i Studiebooster anbefaler studerende at læse. Den bog var min daværende chefs yndlingsbog. Bogen er How To Win Friends and Influence People af Dale Carnegie. 

 

En af de ting jeg gør meget, er at læse bøger. Læsning er en kvalitativ aktivitet, der øger mine chancer markant for at have læst bøger, som nye bekendtskaber også er fan af, hvilket så igen kan skabe et fælles bånd. Af samme årsag er det vigtigt, at du læser bøger om den branche, du gerne vil arbejde i. Du kan aldrig vide, om du tilfældigvis ser en læse den bog et sted og derfor kan bruge jeres fælles interesse for bogen til at starte en samtale, der kan give et job. Det er sket før, og det vil ske igen. 

 

Du styrer selv, hvor stor chancen er for, at det vil ske for dig. 

100 ansøgninger. 100 afslag. 100 % forståeligt.

Hvis du skyder en basketbold mod en kurv 100 gange, skulle du gerne score flere gange, end hvis du kun skyder 10 gange. Men du skulle også gerne score oftere, fordi du bliver bedre.

 

Den nu afdøde basketball-stjerne Kobe Bryant slog d. 11. November 2014 en ret vild rekord. Han var den basketball-spiller, der havde brændt flest skud i NBA’s historie. 13.148 gange røg bolden ikke i kurven, som det ellers var planlagt. Men Kobe Bryant var på samme tidspunkt også den fjerde mest scorende basketball-spiller i NBA’s historie. Han blev bedre, jo mere han skød, og jo mere øvede han sig og tilpassede sine skud. 

 

Desværre er der en total manglende forståelse for Heldets overflade, når det gælder jobsøgning, ligesom der er en manglende forståelse for at være modtagerorienteret. Hvis man skriver en ansøgning og primært fokuserer på at skrive om ens egne kvaliteter (og dermed er afsender fokuseret), er det naturligt, at man føler, at man kan copy/paste ansøgninger.   

 

Man føler sig som en verdensstjerne, når man er færdiguddannet, og man håber at modtageren af ens ansøgning også kan se ens kvaliteter. Desværre er det i realiteten alt for nemt at se, når en ansøger primært er afsenderorienteret frem for modtagerorienteret, ligesom det er nemt at se, når en ansøgning er blevet genbrugt – og ikke tilpasset den enkelte stilling.

 

På papiret er 100 ansøgninger en korrekt måde at øge sine lodder. Man fortæller flere om en selv, hvad man kan, og at man er jobsøgende. Men hvis ens ansøgning og CV ikke er gode nok, er det ganske enkelt ligegyldig, hvor mange gange man ansøger.   

 

Kobe Bryant gentog ikke et fejlslagent skud i håb om at bolden ville gå ind næste gang. Han tilpassede sit skud, så han netop ikke skød ved siden af igen, som han ville have gjort, hvis han havde gjort det samme.

 

Det er en årsag til, at det hedder rinse and repeat, og ikke blot repeat.  

 

Heldets overflade som jobsøgende bunder ikke kun i, hvor god din ansøgning er, og hvor mange du sender ud til. Du øger dit held med at få en succesfuld karrierestart, hvis du allerede nu finder ud af, hvad du vil arbejde med og snakker med så mange mennesker som muligt, der kan tilbyde dig et job – eller som har en relation til nogen, der kan kan. Og når du snakker med de mennesker, så spørg ind til de oversete kompetencer, du kan få for at øge dit held endnu mere. 

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *