Hvorfor du ikke må betragte din uddannelse som et fuldtidsarbejde

Hammer og søm på et bord
Kan karakterer åbne døre. Ja. Det har det gjort før. To gange. Men ikke alle gode gange tre. Både for at komme på gymnasiet, men også for at komme ind på dit studie, var det dit karaktergennemsnit, der skulle sparke døren ind. Du vidste at alt hvad du lavede ved siden af studiet, var at gamble med dit gennemsnit. I dag skal du lære, at det er OK, at bruge din studietid på andet end at studere.

Igennem hele din karriere som studerende har karaktergennemsnittet været alfa omega. Det er hvad du stadig får fortalt på universitetet og hvorfor, du stadig er overbevist om, at er sandt. Jeg håber, at denne artikel kan få dit blodtryk sænket og indse, at du for alt i verden skal undgå at være fuldtidsstuderende. Hvorfor?

Forestil dig en virksomhed med 100 ansatte der producerer værktøj. Virksomheden klarer sig fint, men ønsker mere vækst. Derfor har chefen indkaldt til strategi møde, for at komme på idéer til at sælge mere. Lad os lige stikke hovedet ind og lytte med. Vi kommer ind, lige hvor alle har fået kaffe, og mødet rigtigt går i gang … ssshhhh.

“Hvordan rammer vi bedst vores målgruppe?” spørger direktøren Ditte sit hold? Vi har forskellige marketing værktøjer at lege med. Lad mig høre, hvad I hver især mener, vi bør fokusere på. Vi starter med dig, Emma, og får derefter i urets retning til jer to andre.

Jeg vil fokusere på email-marketing” siger, Emma, ansvarlig for email marketing

Jeg mener, at bannerreklamer er det eneste rigtige”, siger Brian, ansvarlig for bannerreklamer

Vrøvl. TV-reklamer er hvor vi får de bedste resultater”, siger Tine, ansvarlig for TV-reklamer.

Én problemstilling. Tre forskellige løsninger fra tre forskellige eksperter.

Alle er overbeviste om, at de giver den bedste anbefaling baseret på deres ekspertise. Og de har ret. De glemmer blot, at der findes andre måder at løse en problemstilling, end den måde de kender og mestrer. Det samme sker på universiteterne – både studerende og undervisere gør det samme. 

The laws of instruments på universiteterne

Lwa of instruments

Strategimødet fra i før er et karikeret, men på ingen måde urealistisk, billede af måder beslutninger bliver taget baseret på eksperters fagområder.

Fænomenet har adskillige navne, men går oftest under navnet: Law of Instruments. Law of Instruments er et eksempel inden for psykologi og adfærd, som opstår, når man sætter for stor tillid til at kunne løse enhver problemstilling med ét værktøj. Et værktøj eller en metode, som er den man er mest bekendt med – og også kan være det eneste værktøj, man faktisk er bekendt med.

Du kender det sikkert bedst forklaret med: Hvis det eneste du har er en hammer, vil du løse alle problemer, som var det søm. 

Hvis du stiller en underviser spørgsmålet: Hvordan vil løse problematikken at sikre studerende får et job efter studiet, vil de sige: Få høje karakterer — især i mit fag … uanfægtet at de ikke ved, hvad studerende vil arbejde med. Men da du læser et fag på en bestemt linje, må deres fag være med til at hjælpe dig med få et arbejde inden for det akademiske område. Derfor skal du have en høj karakter i den undervisers fag. Det er ikke ond vilje, men en overbevisning der er baseret på fakta og egen empiri.

De andre undervisere vil sikkert sige det samme, fordi deres stræben efter høje karakter, har fået dem derhen hvor de helst vil – i en position, hvor de kan belønne studerende, der vil det samme som dem selv.

FULDTIDSSTUDERENDE ER FOR FREMTIDIGE UNDERVISERE OG FORSKERE

Underviseres hammer er deres undervisning. Derudover arbejder de i en bygning, hvor læring og forståelse for hvad der bliver lært er den højeste valuta. Der er næsten ikke det, som høje karakterer ikke kan løse – inklusiv akademisk arbejdsløshed – hvis blot de studerende gerne vil være forskere. Eller, nærmest endnu bedre, underviser i det samme fag. For at kunne det, kræver det naturligvis at man bruger meget tid på faget. Man bør faktisk ikke lave andet – lyder det fra alle ens undervisere.

Undervisere ved naturligvis godt, at du også skal sørge for at få erhvervserfaring. Men erhvervserfaring må ikke være på bekostning af studiet. Slet ikke deres fag, fordi deres fag er vigtigere end dine andre fag. (Husk på, at en undervisers fag trods alt gav dem et arbejde, som de stadig har. Så ikke noget med at sige, at faget ikke giver jobmuligheder.).

EKSPERTVIDEN GØR EN BLIND FOR ANDRE MULIGHEDER

Lad os bruge mig som eksempel. Jeg kigger i spejlet og tænker, at ham fyren godt kunne være mere attraktiv. Så jeg spørger to eksperter, der sælger sig selv som fagspecialister, der kan gøre enhver mere attraktiv. Jeg spørger en frisør, hvad jeg kan gøre for at se bedre ud, og han har allerede gjort frisørstolen klar. Jeg spørger også en personlig træner, som straks går i gang med at måle mig om livet og spørge ind til min kalender for en kostplan og træningsprogram. 

Frisøren mener ikke at min vom er det store problem, og den personlige træner mener ikke at min kiksede frisure er hvad jeg burde bekymre mig om. 

På hospitalet vil en kirurg og en læge mene at hhv. en skalpel og medicin er den bedste måde at gøre en patient rask, baseret på deres ekspertviden. Derfor er det naturligt, at du gang på gang i løbet af hele din tid på en skole er blevet anbefalet, at fordybe dig i lektierne, så du kan forstå hvad du bliver undervist, og bevise det til eksamen, så du kan komme ud og bruge det i et job efterfølgende 

Undersøgelser viser, år efter år, at studerende med erhvervserfaring både kommer hurtigere i arbejde, og generelt blev favoriseret i forhold til dem uden erhvervserfaring. En af årsagerne er, at nyuddannede generelt ikke bruger det, de er blevet undervist i, uanset hvilken karakter de har fået.

Du har hørt det før, men nu får du det igen: Sørg for at finde tid til at få erhvervserfaring. Har du ikke tid. Find tid ved at fjerne tid. Mit forslag til at finde tid fra studiet. Hvorfor?

Jeg har samlet en række argumenter, der forklarer, hvorfor jeg mener, at du bør bruge studietiden på andet end at studere.

DU KAN SAGTENS NEDPRIORITERE FAG

Du kommer til at have overraskende mange fag, hvor du glemmer, hvad du har lært, lige så snart du har bestået faget. Det er ikke underviserens skyld. Det er ikke den ansvarlig for uddannelsens skyld. Og det er ikke din skyld. 

Årsagen er, at ikke alle fag har den samme værdi for dig, nøjagtig som når festival hyrer 100 kunstnere, så vil der være kunstnere, der ikke siger dig noget, eller nogen du ikke kan lide. Men her hvorfor: Festivalen bliver ikke planlagt ud fra din musiksmag, og din uddannelse bliver ikke planlagt ud fra dine præferencer eller karriereplaner. Så her får du nogle årsager til, at du godt kan nedprioritere din indsats i alle fag, og studiebooste ved siden af studiet.

Du skal bruge pensum, frem for at samle på points i det

Nogle af dine undervisningsbøger har cases efter hvert kapitel. Casene har til formål at gøre teorien mere jordnær, sjovt nok. Problemet er dog, at du stadig sidder i en klasse og får undervisning. 

Der er ingen kunder, virksomhedsejere, konkurrenter eller andet, der bliver belønnet, når du kommet med en fremragende løsning. Det er stadig tal og bogstaver i nogle dokumenter, som din underviser skal vurdere, ud fra et teoretisk synspunkt – ikke praktisk eller virkelig resultater. 

Du finder ikke dit kald om hvilken branche du vil arbejde i ud fra en case, uanset hvor god den er. Du bliver nødt til at arbejde med mennesker, og få andre belønninger og straf for din indsats end hvad der er på en karakterskala. Hvis du ikke tester og eksperimenter med forskellige brancher, jobroller og virksomheder mens du studerer, aner du ikke hvad du vil, når du er færdig, fordi det hele er baseret på teori.

Aristoteles definerede visdom som: erfaring + reflektion. Du kan reflektere over noget, du aldrig har prøvet før. Du kan kan heller ikke vurdere, hvad du vil eller er god til ud fra reflektioner om teori på studiet alene. Du bliver nødt til at gå ud og prøve det af, for at virkelig forstå og lære om hvad som helst. Læsning og observation er ikke nok. 

Der skulle angiveligt være et bulgarisk udtryk der siger: Hvis det var muligt at lære blot ved at observere, ville hunden være den bedste slagter.

Søger du job i myldretiden?

Det er de største, men også de færreste af virksomhederne, der rent faktisk sorterer ansøgere fra, baseret på deres gennemsnit. Jeg snakkede med den ansvarlige for Studieteam i en A-kasse, der havde meget godt indblik i rekruttering blandt deres samarbejdspartnere, der talte adskillige C20 virksomheder. C20 virksomheder var dem der fik suverænt flest ansøgere, så derfor kunne de tillade sig at filtrere deres ansøgere blandt andet på karakterer. Ansøgere, der vel og mærke søgte job, igennem opslåede stillinger.

Over halvdelen af alle stillinger bliver taget igennem netværk eller internt. Hvis du bliver taget ind til samtale igennem netværk, er det med nogle andre kriterier. Her gælder blandt andet “hvad har du ellers lavet, mens du studerede?. Det gælder bare om at søge jobs, på smartere måder.

De smarte bilister, der jævnligt sidder fast i myldretiden, tilpasser deres kørsel, så de kører hjemmefra før eller efter myldretiden. Alternativt kører de af andre ruter. Problemet er, at du som ansøger ikke ser, når din ansøgning er en myldretids-ansøgning. Du ser ikke bunken af ansøgniger, og overvejer om du ligesom en billist, der kan se trafikken på motorvejen, tager en anden afkørsel. Hvis du ansøger på andre parametre end karakterer i C20 firmaerne, åbner der sig andre muligheder. Det kræver dog at du har andre kompetencer, end at være 100 % fokuseret på dit studie.

Dit CV har brug for kompetence, som ikke indgår i dit pensum

Min jævnaldrende fætter færdiggjorde sin uddannelse et par år før mig. Jeg kan tydeligt huske min reaktion, da han fortalte mig, at han i sit job som konsulent i et af de store konsulenthuse, ikke brugte noget som helst af det han lært fra sin cand.merc. Uddannelse. Jeg var selv i gang med studiet, og havde helt ærligt svært ved at tro på ham. 

Derfor blev jeg også først selv forundret, da jeg oplevede det samme i en cand.ling.merc. jobrolle. Jeg sad som i en marketingrolle, i et marketing-bureau, med min marketing uddannelse, og jeg brugte intet af det jeg havde lært. Alt hvad jeg brugte, havde jeg selv lært fra online kurser, og ved at sætte mig ind i hvad rollen indebar. Alt sammen var kompetencer, som ikke var en del af pensum, men var hvad der gav mig jobbet. Det var oversete kompetencer, men også oversete jobgivende aktiviteter, du og alle andre har nem adgang til, som erhvervslivet nemmer kan forholde sig til, en karakter i et fag.

Er det virkeligt det værd?

Du har sikkert hørt historierne om læger, der fortæller om deres patienters sidste ord på dødslejet. Patienter der giver udtryk for at ønskede at de havde brugt mere tid sammen med deres familie, venner og sjovere aktiviteter, og mindre tid på arbejde. Jeg har heldigvis ikke oplevet dette, men jeg har gud ved hvor mange færdiguddannede, der ville gøre ting anderledes på deres studie, hvis de kunne.

Fælles for dem var, at de indså at de ikke selv havde truffet nok valg. De havde (beklager klichéen) fulgt strømmen, gået til forelæsningerne og terpet, fordi det var hvad man gjorde. Men de glemte at spørge sig selv: Hvorfor sidder jeg og bruger så mange ekstra timer, på at kæmpe med at lære noget, så godt, at jeg kan få en høj karakter, som jeg ikke vil vise til en arbejdsgiver alligevel.

Så vær langt mere kritisk med hvad du bruger din tid på. Brug tid på det, som du gerne vil arbejde med – ikke det som du er blevet bedt at studere. Hvis du kan dokumentere til en arbejdsgiver, at du aktivt valgte at bytte din tid ud på mindre væsentlige fag, med et relevant studiejob eller andre studiebooster aktiviteter, vil de fleste nikke forstående. Nøjagtig som når du hører historier om par, der missede den store finale i et eller andet “vigtigt”, fordi de i stedet havde prioriteret at være 100 % tilstede med den person, de følte var vigtigere for deres fremtid.

Du behøver ikke vente til du er færdiguddannet

Mikkel vandt en filmpris for sit skuespil i Berlin uden at have færdiggjort sin skuespiller uddannelse
Mikkel Boe Følsgaard vandt filmprisen Sølvbjørnen for sit skuespil inden han havde færdiggjort sin skuespiller-uddannelse.

Virksomheder kan godt bruge dig, selvom du ikke er færdiguddannet, på samme måde som Mikkel Boe Følsom godt kunne få varetage rollen som Christian d. 7. i filmen En Kongelig Affære og vinde filmprisen Sølvbjørnen for bedste skuespiller, mens han stadig “var i lære” på skuespillerskolen. 

Virksomheder ansætter også hvis de kan se dit potentiale. De ansætter ikke kun, når studerende er færdig med deres studie. Men hvis du er fuldtidsstuderende, går du glip af jobmuligheder og andre muligheder for at få erfaring og lærerige oplevelser i hele din studie, hvis du tror, at du først kan bidrage med noget, når du er længere eller næsten færdig med dit studie. Det er ganske enkelt ikke korrekt.  

Du overvurderer værdien af din uddannelse

Law of instruments er hvad der hedder en kognitiv bias, på samme måde som endowment effect. “Kognitiv bias er et psykologisk mønster, der fører til, at en persons subjektive billede af omverdenen afviger fra virkeligheden. Kognitiv bias er baseret på, at årsagen til begivenheder og andre observationer fortolkes på baggrund af individets forudfattede virkelighed” – beskrivelsen er tyvstjålet fra Wikipedia.

Din omverden, studielivet og din uddannelse er din verden. Du er hvad, hvad du tænker. Og dine tanker er oftest stærkt influeret af dine omgivelser. Din realitet er derfor, at studiet må være vigtigt, jo mere tid du bruger på den. Men din fordybelse, dedikation og dybe indsigt, såvel som overbevisning om din uddannelse, ændrer dit syn på hvor meget din uddannelse er værd … for andre. Det er derfor, at med bedste intentioner og overbevisning retfærdiggør, at du bruger så meget tid på dit studie. Fordi du allerede har brugt meget studie på det, har du svært ved at pludselig skulle drosle ned. Du har investeret i det, og er af den overbevisning, at det er den rette beslutning.

Da din studietid er den tid, hvor du skal lære at tænke kritisk, håber jeg, at du også tænker kritisk om din studietid, og hvordan du bruger den.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *