Hvorfor du stinker til at vælge din egen karriere

Årsagen til, at du er dårlig til at vælge din karriere, er at du er begrænset til hvad du ved eksisterer. Når du læser de samme aviser, møder de sammen mennesker og generelt holder dig velinformeret inden for det du interesserer dig for, lærer du ikke om de muligheder, du ikke kender.

Nassim Taleb kalder dette fænomen for en sort svane. Vi ved ikke, at vi ikke ved, at den eksisterer. Men hvad med alle de ting, vi ikke ved om os selv?

Facebook skal ikke have mere end 70 datapunkter, det vil sige ting du har liket, steder du har checket ind hos, hvad du kommenterer på lignende, før at Facebook ved mere om dig, end dine forældre og dine bedste venner.

Og da Facebook og Instagrams er designet til at gøre dig afhængig og handle uden at tænke, liker du også ting, uden egentlig at tænke over.

Det vil sige, du tilkendergiver mere om dig selv, end du tænker over, men også ting om dig selv, du måske ikke har tænkt over.

Jeg havde eksempelvis absolut ingen anelse om, at jeg synes at gør-det-selv hacks til hjemmet, var noget jeg synes var interessant. Det er ikke noget, jeg tænker over eller opsøger. Men når jeg falder over det, ser jeg det, og liker det.

På den måde har Facebook, Google og de andre giganter data på, hvad jeg kan lide, som jeg ikke har. Det vil sige, at de har et bedre grundlag til at komme med karriereforslag end du har, og bedre, end en karriererådgivers forslag.

Primært fordi karrieregiveren også er begrænset af, hvad han eller hun kender af job og virksomheder, og den smule vedkommender ved om dig. Jeg vil trods alt mene, at min kone er bedre til at fortælle mig, hvad for noget vin jeg kan lide, baseret på erfaring med at se, hvad jeg kan lide, end en vinforhandler, der baserer sine forslag ud fra sin viden om vin generelt. 

Karriereafklaring handler ikke om at finde svar, men at stille bedre spørgsmål.

En karrierevejleder eller forælder kunne foreslå, at du søgte job hos landets største bank. De kunne fremhæve fordele som syv uger sommerferie, gode udviklingsmuligheder og en masse andre fordele. Et sådan forslag vil igen være udbuds fokuseret og popularitets-baseret, men ikke være baseret på, hvad du vil, hvem du er eller hvad du bruger din tid på.

Hvis man kigger i din data, dvs. hvad du bruger din tid på online, skal man kunne finde adskillige tegn på, at du primært læser om den finansielle verden. Du er interesseret i hvad der rør sig i bankverdenen, valutaer, værdiansættelse og alt det bank-relateret viden, der eksisterer. Derudover skal man finde eksempler på, at du er interesseret i at have mere fritid.

Hvadend det er, at du søger efter flere et job med flere ugers ferie, forlængede ferier, eller har lavet søgninger efter job med kortere fire dages arbejdsuge, mere ferie og generelt har interesser, hvor en eller to ekstra ugers ferie, ville være en stor fordel.

Derudover skal du også vise tegn på du prioriterer personlig udvikling på din online adfærd. Her er det den evindelig prioritering af underholdning mod undervisning, der virkelig viser ens oprindelig ønske personlig udvikling. Og til en karriererådgiver vil du med stor sandsynlighed nedspille hvor mange timer du bruger på underholdning, men kunne komme med nogle eksempler på, at du opsøger måde er udvikle dig uden for studiet.

Hvis du ikke har vist interesse i dette, hvilket en karriererådgiver, af utrolig mange person-data-sikrings-love og sikkerhed ikke kende, er gættet vitterligt taget ud af den blå luft.

Derimod, hvis man kan sætte sin Facebook profil og Google profil til at jobsøgende, være en helt igennem formidabel karrrierevejleder og komme med forslag til jobs du ikke vidste eksisterede, i virksomheder du aldrig har hørt om.

 

Google og Facebok ved mere om dine karrieredrømme, end du gør

Du kender ordsproget, hvad vi siger og hvad vi gør, er ofte to vidt forskellige ting. Dette gælder også, når man tænker, hvad vi siger til andre, og hvad vi siger gør og ikke gør, nødvendivis ikke stemmer overens. Historien fra Charles Dehigg formidable bog The Power of Habit understreger dette: 

I England blev en far på et tidspunkt sur på supermarkedskæden Target. Target havde sendt kuponer med babytøj og barnesenge til hans teenagedatter, der stadig bode hjemme. “Er I ude på at op opfordre hende til at blive gravid?” skrev han surt til Target. Target kiggede på dataen og afsenderen, og måtte erkende, at de havde sendt reklamer med børneting til hans datter. Hvad faren, og højst sandsynligt heller ikke datteren, var, at Target indsamlede data om datterens købsadfærd. De havde set en ændring i, hvad hun spiste, og baseret på data, vurderet, at hun nok var gravid. Der skulle i gå længe, hvorefter faren måtte undskylde og sige, at der skete ting under hans tag, han ikke var klar over. Datteren var gravid. Target vidste det ud fra adfærd – faren vidste det ikke, fordi han ikke var blevet det fortalt. Man kunne fristes til at sige: Data knew before dad dit.

Du finder ikke ud af, hvad du vil i fremtiden, ved at se på muligheder, du ikke forstår, men ved at kigge bagud, indaf og på dine data.

  • Hvilke sider besøger du mest?
  • Hvilke nyheder følger du med i?
  • Hvilke personer følger du?
  • Hvad bruger du et højere beløb på, uden at blinke?
  • Hvilke virksomheder kender du, som ikke er almen kendte og hvad laver de, som du fascineres af?
  • Hvad bruger du penge på ofte?

At kigge på, hvor det kunne være fedt at arbejde, baseret på en virksomheds rygte, mængde medieomtale og hvad de betaler, er ikke det rette valg. Først og fremmest fordi det ikke er hvad du ville vælge naturligt. Det er et forceret valg. Du skal kigge på karrieremuligheder, baseret på hvad du allerede gør af dig selv, uden at forvente betaling.

Kig i historikken på din browser (ignorer pornolinksene) og se på de sider du besøger igen og igen (jeg sagde du skulle ignorer dem). Kig på dit kontoudtog, og se hvad du bruger penge på ofte eller gerne bruger mange penge på. Hvilke arrangementer tager du til? Kig på de artikler du deler, dem du gemmer, og dem du referer tilbage til. Så vidt muligt så lad algoritmer og AI’en foreslå din karriere. De kender til langt flere muligheder, og de ser på faktorer du overser, fordi du kigger på hvad der bliver præsenteret for dig, i stedet for at se, hvad du allerede har vist interesse i.

Den traditionelle jobsøgning sker ved at hoppe ind på en jobbank og føle: OK, jeg skal finde et interessant job blandt disse jobs. Så sætter du filter på og dine valg bliver kogt ned til en liste baseret på deres faktorer og deres algoritmer: ikke algoritmer der har lært fra dig.

Hvordan du stopper med at stinke til at vælge din egen karrierestart

Start med at først finde ud af, hvad du vil, baseret på hvad du laver, og hvad du er god til.

Til at gøre dette, vil jeg anbefale at læse kapitel 18 og 19 i Atom Vaner af James Clear.
Kapitlerne handler egentlig om at finde sine bedste vaner, men du får stillet nogle spørgsmål, som passer rigtig godt overens med afklaring af, hvad man skal arbejde med.

Karriereafklaring - Atomic habits s. 224-225

Bemærk: du får ikke specifik afklaret, hvad du vil, men du lærer at se, hvad du skal lægge mærke til. For når først du er blevet mere klar over, hvad du virkelig gerne vil arbejde med, vil du opdage, at navnet på virksomheden du arbejder hos er mindre vigtigt. Det er faktisk fuldstændig ligegyldigt.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *