Hvorfor ikke alle dine fag er vigtige

steve-jovs-not-have-done-quote_1

Det første Steve Jobs gjorde, da han kom tilbage til Apple, var at lukke produktionerne, som ikke gav mening for Apple, Apples identitet eller dens brugere. Foto: AZ Quotes

Dit pensum er som udvalget af film og TV-serier på Netflix. Der er rigeligt at se, men der er også meget fyld. De måtte gerne tilføje mere indhold, som er spændende, underholdende og noget for dig.

Steve Jobs var dygtig til at se, hvad der gav værdi, og hvad der skulle droppes. Da Jobs vendte tilbage som chef hos Apple i 1996, var et af hans første initiativer at reducere antallet af produkter, som Apple skulle bruge ressourcer på. Du kender med stor sandsynlighed alle Apples produkter i dag, fordi Apple fandt en balance for, hvor mange produkter virksomheden havde behov for. Og det var langt færre end Apples tidligere chef, John Sculley, ville lancere.

Du kan ikke droppe fag på samme måde, som Jobs kunne droppe udviklingen af produkter. Men det er vigtigt, at du som studerende forstår, at der hvert semester vil være et eller flere fag, som du ikke behøver at prioritere lige så højt som andre fag. Ikke alle fag er lige vigtige, og enkelte fag er slet ikke vigtige for dig, uanset hvad din underviser fortæller dig.

Udfordringen ligger i at spotte hvilke fag, der er irrelevante for dig i forhold til, hvad du senere vil. Men en lige så stor udfordring er overbevisningen om, at du er bedre stillet ved at gå efter 2-tallet end 12-tallet, hvis den mindre indsats frigør tid til at studiebooste. Brug tid på at opbygge et personligt karriererettet brand, der viser, hvem du er, og hvor du er på vej hen. Hvis du fokuserer på alle produkter, uanset produkternes relevans eller værdi, så tænker du som Sculley, når du i stedet burde tænke som Jobs.

For at forstå, hvorfor du skal nedprioritere fag, skal vi først få afklaret, hvorvidt …

Al undervisning er vigtig og relevant?

I think you’d have to conclude the whole purpose of public education throughout the world is to produce university professors.
– KEN ROBBINS, forfatter til bøger om uddannelse, som desuden har den mest sete TED talk

Hver gang du har din første time i et nyt fag, kan du forhåbentlig se glæden hos underviseren, der skal undervise dig og dine medstuderende i noget, som hun er passioneret om. Et akademisk fagområde, som hun mener, er noget af det vigtigste i løbet af din studietid. Din underviser tror, at det er viden fra hendes fag, som åbner karrieremuligheder. Dette er naturligt, da det trods alt er den viden, der giver hende en karriere — som underviser.

Problemet er, at alle underviserne siger (og i mange tilfælde vitterligt tror), at deres fag er det vigtigste, som man kan lære i løbet af sit studie. Men spørgsmålet er, om alle fag i løbet af din studietid er lige vigtige?

Svaret er naturligvis nej. På ingen måde. Men hvorfor ikke?

Ethvert fag kan være relevant og interessant for dem, der skal bruge det i en fremtidig karriere. Men det er vigtigt at huske en elementær ting om den uddannelse, som du læser:

Dit pensum er ikke sammensat på baggrund af, hvad dine karrieredrømme er.

Dit pensum er som et supermarked. Et supermarked har tusindvis af varer, som du aldrig køber eller tror, at du vil få brug for. Men der er kunder, der spiser andre retter end dig. Der er kunder, som har allergener og andre gøremål i supermarkedet. Disse kunder har et anderledes behov og formål med at handle, end du måske har. Det kræver derfor andre produkter, end dem du handler ind.

Det samme gælder for din karriere i forhold til andres karrierevalg. De fag, som du ikke skal bruge, skal andre bruge og omvendt. Dermed er alle fag relevante for nogen, men sjældent er alle fag relevante for alle. Alle har fag, som de skal bruge, men alle har også fag, som de finder irrelevante. Disse irrelevante fag kan føles som om, at universitetet blot skal opnå målet om, at de studerende får 180 og 120 ECTS-points på deres bachelor og kandidat.

Supermarked-effekten

Lad os blive i supermarkedet.

Vidste du, at Rema 1000 har ca. 2.600 forskellige varenumre? Eller at Netto har 1.800 varenumre, og Føtex har 15.000 varenumre? Alle disse varer er nøje udvalgt, fordi der er stor nok efterspørgsel, da nogen har brug for dem.

Det giver god mening at tilbyde et bredt udvalg af varer, idet supermarkederne kan tiltrække flere forskellige kunder, som ikke blot er studerende, der skal have pasta, tun og ketchup.

Det betyder også, at selvom du handler ind til en 7-retters middag, så vil supermarkederne stadig have tusindvis af “irrelevante produkter”, som du ikke har brug for. Disse irrelevante produkter dækker til gengæld andres behov og efterspørgsel. Det samme princip gælder for din uddannelse, selvom antallet af fag er markant lavere end antallet af varer i et supermarked.

Så hvis du føler, at hvert semester har et eller flere fag, der er spild af din tid, så har du ret. Men fagene er ikke spild af tid for alle, og derfor skal du have dem. Det samme gælder omvendt, da andre skal have fag, som du kan lide, selvom de ikke finder fagene relevante.

Hvis uddannelser var privatejede, så ville det give mening, at studerende kunne fravælge fag fra pensum. Dette kunne være fag, som ikke gav værdi for den studerendes karriereønsker. På denne måde kunne den studerende bruge (mere) tid på fag eller aktiviteter, der gav værdi for den enkelte person. Dette er nøjagtig, som da Jobs stoppede al udvikling og produktion af aktiviteter og produkter, der ikke gav den størst mulige værdi for Apple.

Lad os håbe, at den dag snart kommer.

Hvorfor din uddannelse ikke er en one stop shop inden karrierestart

Man skulle tro, at supermarkeder med 1.800, 2.600 eller 15.000 varer har alt det, som man har brug for, når man handler. Men nej. Sådan er det sjældent, medmindre du skal købe rugbrød og leverpostej. Du ender alligevel med at rende rundt i flere forskellige supermarkeder og specialbutikker, så du kan få det, som du har brug for.

Hverken supermarkedet eller din uddannelse er komplet i forhold til, hvad du har brug for. Uddannelser mangler både at give dig specifik viden, mere dybde i “dine” fag, netværksskabende muligheder og naturligvis erhvervserfaring. Disse elementer er nødvendige for, at du kan blive den rette kandidat til det job, som du ønsker.

Tilpasningsdygtig eller passe tilpas nok ind?

Der findes stadig fantasiforladte jobopslag, der ønsker, at ansøgerne viser, at de kan jonglere med flere bolde, mens de samtidig er “tilpasningsdygtige” og “omstillingsparate”.

Du kan vise, at du er tilpasningsdygtig og omstillingsparat, mens du studerer. Ikke bare kan du, men du skal også vise det. Det gør du først og fremmest ved at være kritisk over for dit pensum og din karrierestart.

Du skal udvælge alle de fag, der ikke direkte eller indirekte skubber dig nærmere din ønskede karrierestart. Alle disse fag er dødvægt, og de skal derfor bestås. Det er vigtigt, at du bruger mindst mulig tid på dem.

Du skal gøre to ting. Du skal være indstillet på, at du skal bruge minimal tid på disse fag. Dog skal du bruge nok tid, således du består fagene. Dernæst skal du være tilpasningsdygtig og omstillingsparat, så du kan bruge de ekstra timer på enten at tage online kurser eller udforske andre relevante karriereaktiviteter. Det kan også være, at du skal tage en praktikstilling, selvom det ikke er en del af din uddannelse.

At være tilpasningsdygtig betyder ikke kun, at du skal passe ind i et arbejdsmiljø og en arbejdsfunktion med uventede (eller uplanlagte) arbejdsopgaver. Det betyder også, at du siger: “Nej, det her fag på mit studie er ikke, hvad jeg har brug for til min karrierestart. Jeg har i stedet brug for at lære mere om et specifikt område, som ikke indågr i pensym. Det må jeg jo så finde tid, og nogle tilfælde penge, for at få lært”. Ofte betyder det, at du må ofre noget andet. Dette kan for eksempel være, at du ofrer fordybelse i mindre relevante fag, hvorved du også ofrer den høje karakter, som du gerne vil have.

Tilpasningsdygtig betyder også, at du skal være lidt rebelsk. Det kan godt være, at du ikke må tage en praktikstilling ved siden af dit studie. Løsningen er dog: Du skal ikke spørge, om du må. Du kan tage en snak med en virksomhed om, at I sammen laver nogle papirer, der benævner, at du skal arbejde X timer og prøve at opnå Y. Du kan eventuelt finde papirer på, hvad en skolepraktik inkluderer. 

Dernæst kan du tilpasse det efter, hvad du kan, samt hvad du har tid til. Dermed finder du ud af, hvad du mangler, således du kan presse det ind i dit skema med forbehold for, hvad der er muligt. Se det er tilpasningsdygtighed. Tilpasningsdygtighed er, når du kan bruge et eksempel i stedet for et tillægsord til at beskrive, hvor tilpasningsdygtig du er.

Du kan godt nå det hele, men du skal køre off-piste i forhold til pensum

Hvis du har været på nogle af landets største festivaler, så har du oplevet to ting, som du også oplever på dit studie. Der er en masse bands, som du ikke kender. Der er også mange bands, som du ikke har planer om at se. Men der er også bands, som du gerne vil se, der spiller på samme tid. Derfor må du prioritere, hvilket band du helst vil se. Du kan også prioritere, at du vil se halvdelen af begge koncerter.
Det store problem er, at du gerne vil to ting på samme tid. Du bliver derfor nødt til at prioritere.

På studiet kan det være, at du får tilbudt et relevant studiejob, der kræver, at du arbejder, når du har undervisning. Hvis du tager jobbet, kan du opleve to situationer.

Du går glip af undervisning i et fag, som ikke siger dig noget.

Du går glip af undervisning i et fag, som er spændende og relevant.

Vi er (desværre) ikke nået til det stadie, hvor al undervisning bliver optaget, således studerende kan se undervisning senere i tilfælde af, at de for eksempel er syge eller på arbejde. Men det er vigtigt at huske på, at undervisning ikke altid er lig med en bedre forståelse. Derudover er dit universitet ikke det eneste sted, hvor du kan få forklaret og uddybet det, som du har læst i bøgerne. YouTube er i dag et af de bedste steder at blive klogerere (og dummere) på.

YouTube giver dig mulighed for, at du kan gå målrettet efter at få forklaret enkelte teorier eller metoder, når det passer dig. Og hvis du ikke forstår det efter den ene video, så er der formentlig en anden video, som forklarer det på en bedre og anderledes måde.

Du behøver ikke at gå glip af undervisning, fordi du udebliver fra undervisning. Du skal blot være omstillingsparat, hvilket du for eksempel kan være ved at finde din alternative underviser på YouTube.

Det er nemmere at substituere undervisning, end det er at substituere erhvervserfaring. Så hvis du er tilpasningsdygtig, kan du sagtens nå begge dele med gode resultater.

Det er dit ansvar, dine valg og dine fravalg

Hvis al information var vigtig, ville du være bedre orienteret om, hvor brandudgangene var, når du besøgte en ny biograf, end hvor baren var. Det rationelle menneske ved, at brandsikkerhed er vigtigere end afstanden til alkohol. Men vi er ikke rationelle. Derfor tror vi, at alle fagene i pensum er lige vigtige. Det skaber en problematik og misforståelse omkring, at det samlede gennemsnit er gældende for, hvad der afgør dine karrieremuligheder.

Beklager, men det er ganske enkelt forkert. Tænk over det: Hvis det vitterligt er det samlede gennemsnit, der er det vigtigste, så er det ligegyldigt, hvad gennemsnittet består af. Især hos de virksomheder, der ikke vil se, hvilke fag du har haft.

Alle fag på alle uddannelser er udvalgt af en grund. Men de er ikke udvalgt på grund af dig og din karrierestart. Især ikke, hvis du ikke har afklaret, hvor du vil starte din karriere. Du er nu en af de personer, der går rundt i Føtex og kyler en masse varer ned i kurven, som du ikke tænker over, om du har brug for.

Det er dit ansvar at være stolt over, hvad du nedprioriterer

“Good things happen, when you narrow your focus”
– AL RIES, forfatter til adskillige bøger om marketing inklusiv bogen Focus

Det er dit ansvar – hvert semester – at afklare, hvilke fag der er vigtige, og hvilke fag du blot skal bestå, så du kan gennemføre din uddannelse. Det betyder ikke, at fagene skal bestås med topkarakterer for at få det rette job. Du fravælger fuld fokus på mindre relevante fag, således du har tid til at lave fokuserede aktiviteter, der gør dig stærkere inden for et område. Dette er måden, du får det job, som du gerne vil have.

Det gælder om at have fokus på, hvad du vil arbejde med. Det gælder ikke om at fokusere på det, som dit universitet vil have, at du skal fokusere på. Du skal bruge tiden fornuftigt, således du får de rette kompetencer og den rette erfaring. Det er vigtigt, at du får et branchekendskab og et netværk, der er fokuseret på, hvad du vil. Men husk også, at du skal bruge tid på aktiviteter, som du kan bruge. Aktiviteterne kan sammenlignes med fag, da det ikke er alle studiebooster-aktiviteter, som er lige meget værd. Det er op til dig at afklare hvilke aktiviteter, der er de rigtige. Og jeg er sikker på, at du finder ud af det, når du ved, hvad du helst vil arbejde med efter din uddannelse.

Hvis du vil lære mere om at fokusere

Her er et klip på 7 minutter af Al Ries, som desværre er i dårlig opløsning. Videoen er dog værd at se, da Ries forklarer om vigtigheden af at fokusere på én ting.

Jeg kan på det varmeste anbefale Ries’ bog Focus – The Future of Your Company Depends on It. For at få mest ud af bogen, skal du tænke på eksempler som dig selv og ikke virksomheder.

Share on facebook
Facebook
Share on google
Google+
Share on twitter
Twitter
Share on linkedin
LinkedIn
Share on pinterest
Pinterest

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *