Warning: Declaration of YOOtheme\Theme\Wordpress\MenuWalker::walk($elements, $max_depth) should be compatible with Walker::walk($elements, $max_depth, ...$args) in /var/www/studiebooster.dk/public_html/wp-content/themes/studiebooster/vendor/yootheme/theme/platforms/wordpress/src/Wordpress/MenuWalker.php on line 8

Om Studiebooster

Hvem er Christian Jespersen?

christian jeespersen colgate smil

Hola

Jeg er kaptajn hos Studiebooster og uddannelsesentreprenør hos Studiebooster. 

Denne hjemmeside giver dig mit syn på universitetsuddannelser, såvel som handlingsorientere råd til hvordan du kan afklare hvad du vil efter studiet, og hvordan du kommer derhen.

Jeg læser alverdens bøger, og prøver at danne sammenhænge mellem det jeg læser og karriereråd, som jeg ville ønske, jeg selv havde fået, da jeg var studerende på CBS.

Hvis du vil sige sige hej, eller tror vi kan hjælpe hinanden, så skriv til christian @ studiebooster dk.

Kort om mig – hvad jeg godt kan lide

  • Koncerter og festivaller – primært det lidt tungere musik
  • Skrive og skabe
  • Online Marketing
  • Rejse og smage ting, jeg ikke aner hvad er
  • Læse og lære
  • Italiensk vin
  • Hjemme yoga
  • Venner
  • De tidlige morgentimer

Hvorfor skrev jeg Studiebooster?

Idéen til at skrive Studiebooster kom på et sprogskole ophold i Valencia dagen efter, jeg havde forsvaret mit speciale. Det på denne tur, at jeg læste bogen “4 Hour Work Week” af Tim Ferriss, og så Sir Ken Robinsons TED talk: “Do Schools Kill Creativity?”. 

Det skulle blive startskuddet til at vende op og ned på, hvordan jeg skulle bruge tiden efter studiet. Resultatet blev, at jeg fik realiseret min drøm om at skrive en bog. En bog, jeg ikke blot var stolt af, men jeg mener, burde have været blevet skrevet for lang tid siden, og som jeg ville have ønsket eksisterede, da jeg læste på CBS. Jeg lærte hurtigt, at jeg ikke var den eneste.

Tidligt i processen snakkede jeg med studerende landets universitetet om deres chancer for at komme direkte i job efter uddannelsen. Reaktionerne var de samme fra elever på de forskellige uddannelsesinstitutioner.    

Overordnet var der ikke en stor overbevisning om jobsikkerheden. Årsagen var simpel. Medierne dækker omfanget af akademisk arbejdsløshed ret grundigt. Studerende i Danmark er bestemt ikke uvidende om, at den sikkerhed, deres underviser siger deres uddannelse giver, ikke matcher, hvad erhvervslivet efterspørger. Ifølge en undersøgelse fra DJØF var  66% af studerende stressede, fordi der er stort pres på at få et stærkt CV under studiet. Det stemmer meget godt med, hvad jeg erfarede fra dem jeg snakkede med. Der var en frustration over, at det var så svært at få erhvervserfaring og generelt vide, hvad man kunne gøre.

Derfor var det også dejligt befriende at få høre et JA, FOR HELVEDE, når jeg spurgte om folk mente, der var behov for en bog, eller rettere  en manual der trin for trin viser hvordan man oparbejder jobgivende CV ved siden af studierne.