Årets bøger 2016 - Studiebooster

Bøger jeg har læst i 2016

Vi er allerede over en uge inden i det nye år. Jeg har taget hul på 2017s målsætning for læsning, med den lette løsning. Jeg læste tre hurtig, men relativt ligegyldige bøger fra årsstart. Det er ikke en metode, jeg vil anbefale. Læs hellere færre bøger, men bøger der har en indflydelse på dig. Jeg er da også gået videre med en mere indholdsrig bog, nemlig YES! 50 måder at overtale folk til at gøre det du vil.

Målet for 2017 er, at jeg vil læse 52 bøger, altså en bog om ugen. Men det skal være gode bøger. Jeg ser Marc Zuckerberg, Noah Bill Gates, Oprah Winfrey m.fl. der vælger nogle virkelig inspirerende bøger. Målet er ikke så meget at læse 52 bøger, men at læse en masse bøger, der tvinger min hjerne til at arbejde, på samme måde som de bøger førnævnte ”Supermennesker” læser. At læse, er for at lære.

Jeg har sat mig nogle mål for i år, der kræver nogle forudsætninger, hvilke tvinger mig til, at træffe beslutninger, som de personer jeg gerne vil bevæge mig henimod også gør, og ikke hvad der er populært. Det gælder om at gøre, hvad de personer man ser op til gør. Ingen af dem jeg bliver inspireret af binge-ser Netflix, men læser, som gjaldt det livet. Og resultaterne taler for sig selv. De mest produktive og tænkende mennesker i verden udfordrer deres hjerne med bøger, fremfor at underholde hjernen med TV. Ikke at TV ikke kan udfordre. Der er de 1.000 film og dokumentarer jeg gerne vil se, men falder jeg altid tilbage til bøgerne, da jeg kan læse i 20-30 minutter, hvorimod en film eller dokumentar låser mig i 1,5 time.

Det vil ikke være svært at pege på en manglende evne til at fokusere, men det er jeg uenig i. At sidde og læse i 30 minutter hver dag, og komme i gennem 25-30 sider hver dag (mindst), får dig igennem næsten 11.000 sider på et år. På den anden side, ser man en dokumentar hver tredje dag, får dig igennem 130 dokumentarer eller film. Hvis en bog er på 333 sider, får du læst 33 bøger på et år, hvilket jeg unægtelig hellere vil se tilbage på, end 130 film og dokumentarer.

Her får du de bøger, som jeg kan se tilbage på, at have læst. Ikke alle bøger har jeg gennemført. Jeg er blevet bedre til at lukke bøger i, når jeg kan mærke, at jeg bliver mere irriteret over at skulle igennem dem, end at stoppe med at læse dem.

Alle bøgerne kommer med en meget kort opsummering. Hvis du ikke allerede har en Goodreads konto, vil jeg anbefale dig at lave en, og tilføje de bøger du gerne vil læse til en ”to read” liste, og derudover også tilføje alle de bøger du har læst. Husk på, at de bedste elever fremhæver de aktiviteter der stiller dem bedre. En liste med bøger du har læst, og kommenteret på, er unægtelig et stærkere våben mod at få et arbejde, end en liste med film og TV-serier du har set, og givet 1-5 stjerner.

Mine læste bøger 2016, i omvendt kronologisk orden. Altså fra december til januar.

De bedste og dårligste

  • Scarecrow and the Army of Thieves – Fantastisk action i bogform. En hær af militante kriminelle har indtaget en ø i Sibierien og truer med at lægge Jorden i ruiner. Jeg har endnu ikke læst en dårlig Matthew Reilly bog.
  • How To Talk to Anyone – Bogen har nogle OK råd, som er lette at implementere, og bestemt bygger på videnskabelig grundlag. Men forfatteren, Leil Lowndes, drager hele tiden paralleller til hendes venner og veninder. Hendes evne til at fortælle historier er på ingen måde fængende. Efter at have læst ca. halvdelen, begyndte jeg at læse læste introduktionen af hvert kapitel, konklusionen og opsummeringen. Det havde gjort bogen langt bedre, hvis det var sådan den var skrevet.
  • Make Money on Air BNB – En god guide til at være succesfuld på Air BNB. Denne bog fokuserer på, at du bliver den bedste vært, og går igennem alle de overvejelser du som udlejer bør gøre dig.
  • Talking to Humans – En kort, men virkelig god bog om at snakke med sine potentielle kunder. Det er god bog at læse, hvis man læser fag om metode og indsamling af data, eller har en entreprenør gemt i sig.
  • 6 Stjerner – Til alle spirende forfattere, der ikke har kendskab til bogbranchen, er 6 Stjerner ikke til at komme udenom. Bogen er skrevet af nogle dygtige forfattere, og giver dig en meget dækkende indsigt i alt hvad det betyder at skabe en bog, til at få den ud til folket. For studerende har den ikke rigtig noget værdi.
  • Topstudent – Jeg vil virkelig ønske jeg havde Topstudent da jeg gik på efterskole i 9. klasse. Og jeg vil have læst bogen igen i gymnasiet (hvert år) og igen på CBS. Topstudent hjælper dig med at få det mindset på at studere, som de dygtigste elever har. Det er ikke sagt, at de nødvendigvis er fagligt dygtigere, men bedre til tænke i de baner der skaber succes, bla. værktøjer til at være mere målrettede, og dermed disciplinerede. Det skal siges, at jeg startede med at læse bogen, hvor jeg tænkte, at den var målrettede mod gymnasieelever. Men jeg så hurtigt, at efter fem år på universitetet er bogen bestemt relevant for studerende på højere uddannelsesinstitutioner.
  • Q. – Emotionel Intelligence. 300+ siders tætskrevet bog om hjernens opbygning og hvorfor emotionel/empati intelligens er vigtigere en I.Q. Bogen smæsker sig med tunge sætninger og latinske ord, hvilket gør en ellers interessant bog svær at læse. Bogen er sådan set en skatkiste med interessant og brugbar viden. Men du skal blot igennem en forhindringsbane, for at udgrave dem.
  • Klog er noget man øver sig på – En hurtig og ikke særlig original bog omkring læring og motivation. Det skal dog ikke afholde dig fra at læse den. Hvis man er ny inden for emnet omkring læring, her menes ikke at gå i skole, men teori omkring læring, er bogen ganske udmærket. Lige som Topstudent, er ”Klog er noget man øver sig på” også brugbar for akademikere på højere uddannelser, og jeg vil bestemt anbefale, at man læser den. Ikke for at blive klogere til at håndtere sit barn, men til at håndtere sig selv, når man står over for noget man ikke rigtig gider. Det kræver dog, at man læser bogen med et filter og ser bort fra henvisningerne til børn, og faktisk indsætter sig selv.
  • Get Paid for your Pad – En anden mere dybdegående bog omkring at være vært via Air BNB. Get Paid for You Pad er mere en introduktion til hele systemet, hvor hver enkelt funktion bliver forklaret. Det er interessant læsning, selv hvis du ikke skal udleje, da deleøkonomi, på samme måde som Über, er kommet for at blive.
  • Reklamer til eksamen 14 – Læser du markedsføring, PR og lignede, er AETs bøger om reklamer svære at komme uden om. Halvdelen af casene er at betragte som ligegyldige. De forskellige cases konklusioner er faktisk heller ikke så inspirerende. Strategidelen i de forskellige cases derimod, de, giver god indsigt omkring den tankegang reklamefolk skal tænke og de overvejelser de gør.
  • Tao The Ching – En kort introduktion til Taoisme. En bog der havde overraskende stor indflydelse da jeg læste den. Den er på 25 sider, og kostede vist 1 euro. Tag og læs den, uanset hvad. Den er langt bedre end et 22 minutter afsnit afsnit TV. Ligesom stoicisme og andre filosofiske bøger. Tag det du kan bruge, og smid resten væk.
  • Remote – Den tredje og seneste bog af Jason Fried og danske David Heinemeier Hansson (der har taget forkortelsen DHD). Sammen har de bygget virksomheden 37 Signals, nu Basecamp, som Amazon investerede nogle millioner i. Bogen fortæller på meget lidt plads om alle aspekterne og fordelene, og ulemper, selvfølgelig, ved at arbejde hjemme, eller væk fra en arbejdsplads. Denne bog gjorde et stort indtryk på mig. Ikke blot er bogen inspirerende, men det bogen skriver om, gælder også indenfor uddannelse. Jeg er allerede i gang med at tage idéen og tankegangen fra Remote som opbygning til min næste bog. Til alle generation Y (1988 og opefter), der ønsker et arbejde med indflydelse, korte ansættelser m.m., er denne bog helt sikkert værd at læse.
  • The Art of Asking – En af de vigtigste bøger jeg har læst i år. Amanda Palmer skrev bogen efter hendes TED talk om samme emne, som blev meget populær. Amanda Palmer skriver ærligt og rørende omkring sårbarhed, åbenhed og ydmyghed når det gælder at spørge om hjælp, selv fra hendes mand, den utrolig populære Neil Gaiman. – Efter jeg har læst boge, har jeg været bedre til at være ydmyg og vise sårbarhed til at spørge, hvilke kun har vist sig at være en positiv ting.
  • Harry Potter and the Cursed Child – Den nok mest populære bog I 2016, og jeg lappede den i mig. Jeg har kun læst Harry Potter bøgerne én gang, undtagen bog 1 og 3 der har fået en enkelt gennemlæsning. Fortælling fra Harrys ældste søn var virkelig god. Og det at læse det som et manuskript synes jeg blot var en interessant afveksling. Det vil jeg helt sikkert gøre noget mere, da det tvinger mig til at bruge min fantasi på en anden måde.
  • To Sell Is Human – Læser du på et af landets handelshøjskoler, skal du læse denne bog. Hurtig overstået, men sent glemt. Du vil blive overrasket over hvor mange jobs, der i realiteten handler om at sælge. Afsløring: Det er over 2/3 dele af alle jobs.
  • How I lost 170 Million Dollars – Kort bog af Noah Kagan, ansat nr. #30 hos Facebook, og succesfuld entreprenør efter sin tid hos Facebook. Bogen giver et godt indblik i Facebook og hvordan Mark Zuckerberg arbejdede i sine tidlige dage. Ikke essentiel læsning, men hvis man er interesseret i ledelse, og hvordan det er at arbejde for et start-up, er bogen bestemt anbefalelsesværdig.
  • The Power of Habit – En anden af årets vigtigste udgivelser, som jeg allerede har skrevet en anmeldelse af. Bliv klogere på dig selv. Lær at spotte hvad du gør, og hvornår, når du skal til at gøre en vane, der du gerne vil af med, eller du er glad for at du har.
  • Reklamen til Eksamen 12/13 – Det samme som bog for år 14. God, ikke fantastisk.
  • For The Win – Jeg læste denne bog i forbindelse med at jeg studerede gamification online. Bogen følger kurset næsten til punkt og prikke. Den var ikke nødvendig supplerende læsning., når jeg havde kurset. Men som selvstændig bog er læseværdig. Hvis du regner med at arbejde indenfor et felt, der inkluderer at få kunder til at gøre en bestemt handling, er gamification, og denne bog, noget du bør dykke dybere ned i. Der findes dog bedre bøger, inklusiv bogen Nudge af Cass Sunstein og Richard Thaler.
  • Never Eat Alone – En bog der sagtens kunne få skåret halvdelen af indholdet væk. Bogen er dog vigtig at læse for studerende, da den giver en god forståelse af vigtigheden med at netværke. Vi lever i en tid, hvor dit netværk, selv som studerende, er din netværdi, og det der skaffer dig dit arbejde, ikke din uddannelse eller gennemsnit (med undtagelser selvfølgelig).
  • Anything you Want – 60 sider fra Derek Sivers – manden bag CDBaby, som du kun kan lytte til med et smil på munden. Se blot hans korte, men fantastiske TED talks og få det bekræftet. Hans bog kommer til sin ret for alle spirende entreprenører, da Sivers’ tankegang kan overføres til mange virksomheder. Kort fortalt går det ikke ud på, at du skal starte en virksomhed for at tjene penge, men starte med at hjælpe en person. Så en til, og derefter en til. Han metode er den langsomme, men måske loyalskabende tilgang der findes. Et absolut must at læse.
  • Think And Grow Rich – Det var anden gang jeg læste denne bog, og bestemt ikke sidste. Den bør være en del af enhver universitetsstuderende pensum INDEN de begynder på universitetet. Læs den en sommerferie, og bliv klar til at stil større krav til dig selv, og bedre spørgsmål.
  • Authority Positioning – Ikke en klassiker, men mere en samling af de bedste værktøjer fra klassikerne omkring at skabe et produkt, som ikke drukner i mængden. En hurtig og udmærket bog.
  • Handbook for New Employees – Valve – Læser du Human Ressource og håber du skal arbejde med rekruttering på en eller anden måde, SKAL du læse denne bog. Den er gratis, læst på ingen tid, men så utrolig simpel. Den fortæller hvordan et af verdens mest succesfulde spilfirmaer ansætter folk, og hvordan de får dem til at arbejde mest effektivt.
  • Bad Science – En stærkt underholdende bog fra den britiske læge, Ben Goldacre, omkring medicinalindustrien, vidundermidler og diæter, og det at være en ekspert indenfor et område. Bad Science giver et skræmmende indsigt i den manipulerende måde nogle virksomheder bruger data og forsøgspersoner for at fremhæve deres produkters kvalitet, til trods for, at de er ubrugelige. Helt sikkert en af årets mest underholdende og indsigtsrige bøger.
  • Survival is not enough – Næsten alt med Seth Godin er værd at læse. Denne bog er en af dem. Læser du marketing, kan du lige så godt komme i gang med at læse hans bøger. Bogen handler om, at konkurrencen inden for den branche du sikkert arbejder i, eller vil arbejde i, tvinger dig til at tænke langsigtet.
  • Peter Pan – Disney er vanvittig dygtige til at ændre et manuskript, der gør de originale versioner nærmest ukendelige. Peter Pan, i den rigtige bog, er faktisk lidt af en nar. Bogen er ikke underholdende på samme niveau som eksempelvis Tarzan, som Disney også formåede at omskrive en del, om end filmen er ganske underholdende.
  • Show Your Work – Enhver entreprenør bør læse denne bog. Hvad du lærer i denne bog er: Du skal ikke arbejde i skjul. Folk ved ikke hvad du laver, og de bliver ikke så imponeret over dit produkt, som du tror de gør. I stedet skal du udnytte, at folk er nysgerrige, og faktisk hjælpsomme til at skubbe ting i gang, og brede budskabet for ting de kan identificere sig med. Det gælder om at få folk til at følge udviklingen, og skaber sneezers (læs Seth Godin) eller såkaldte ambassadører. Det er den samme tankegang som folk der stolte siger, at de lærte et band at kende, inden det blev berømt, men gladelig deler deres fascination for bandet til andre. Det er den tankegang du lærer i Show Your Work. Austin Kleons anden bog Steal Like an Artist er har samme kvaliteter, og bør også læses.
  • Stå Fast – En rigtig god introduktion til Stoicisme. Niels Brinkmann har med denne bog begået en lille genistreg, og lægger en stor fed lort oven i mange af de populære tænkemønstre omkring hurtig udvikling, se indad, selvudvikling m.m. Hvis du går over stresser over livet, og hvorvidt du ikke gør nok, bør du læse denne bog. Stoicisme er læren om at nyde det du har, i stedet for at skuffes over det du ikke har.
  • I’m Not for Everyone, Neither Are You – En finurlig lille bog der består af korte kapitler på under 100-200 ord og enkelte længere anekdoter fra forfatterens liv i Paris m.m. Bogen er dog enormt underholdende, og kommer med nogle skarpe bemærkninger og observationer omkring mode og livsstil der virkelig sætter sig fast.
  • Den Første Sten – En mastodont af en bog. Advarsel, begynd ikke på den, hvis du ikke kan afslutte den. Men vælger du at følge historien om de danske soldater i Afghanistan hele vejen, får du en historie fra militæret der er velskrevet, personlig og sindssyg spændende.
  • Think Like a Freak – Ligesom Freakonomics er denne bog en opsigtsvækkende bog omkring hvorfor vi som personer handler som vi gør, samt den måde andre læser det. Vidste du eksempelvis, at grunden til at Van Halen, og sikkert mange andre kunstnere stiller nogle uhyre vanvittig krav, som eksempelvis kun at have M&M i en bestemt farve? Det er ikke fordi de, at de er nogle snobber, men faktisk at fordi, at de er menneskelig og bevidste om andre mennesker. Læs bogen og få svaret. Du vil ikke fortryde det.
  • Start With the Why – Simon Sineks TED talks af samme navn er en af de mest populære der er, og med god grund. Han er pisse dygtig, og han kan tale på fangende måde. Desværre kan han ikke gøre kunsten efter på skrift. Bogens første tre kapitler er guld værd. Resten af bogen er stort set repetition, hvor hans overforbrug af Apple som eksempel på innovation så kvalmende, at jeg overvejede at ikke færdiglæse bogen. Men hvert kapitel gemmer på nogle små anekdoter og konklusioner, der gjorde, at jeg måtte læse den færdig. Men det overordnede syn på bogen, er jeg ikke imponeret over.
  • How to Stop Worrying and Start Living – “How to influence people and win friends”, Dale Carneige’s største triumf var god. Denne bog, af samme forfatter, er mindst lige så god. I en tid hvor der er flere studerende end nogensinde der lider af stress, er denne bog den bog enhver studievejleder burde anbefale stressede studerende at læse.
  • How to Be Danish – Siden jeg har fået mig en australsk kæreste, har jeg pløjet en del af disse bøger om Danmark igennem. Overordnet er de ikke særligt gode. Den her er en af dem med en ”tjaaahhh … den var vel OK” karakter. På samme måde som Start With the Why bruges de samme uoriginale sammenligninger i Danmark med Hygge, TV-serier og et generelt øje for nye observationer. Det skal dog siges, at nogle af mine australske venner fik meget ud af at læse bogen. Men som dansker, blev jeg ikke underholdt.
  • Dagpengeland – Årets vigtigste bog at læse for studerende. Og her må jeg afsløre, at jeg ikke bogen færdig. Det var den ganske enkelt for deprimerende til. Ikke fordi den var dårlig, men fordi den var så skræmmende godt beskrev hvad det vil sige, at gå på dagpenge spot on. Jeg skrev også en anmeldelse af denne bog, fordi enhver der læser på en længerevarende uddannelse, bør læse Dagpengeland. Den skal fungere som en inspirator til at man gør alt hvad man kan under studiet (start med at læse Studiebooster J), for at undgå at ryge på dagpenge.
  • 7 Ancient Wonders. Endnu en velskrevet og hurtig tempo action bog fra Matthew Reilly, hvor vi følger Jack West. 7 Wonders er meget lig Da Vinci Mysteriet, som den sjovt nok også refererer til.
  • The New Kama Sutra – Seksualundervisning, da jeg gik I folkeskolen i 90’erne, varede (vist) omkring 30 minutter. Ikke lige frem viden jeg skulle vente flere år med at bruge der satte sig fast i mit hoved. Og om end der er kommet erfaring til efterfølgende, er det sjovt at se i diverse magasiner og hjemmesider omkring sex og manglende indsigt. Men denne nyfortolkning af den klassiske bog er bestemt en læsning værd, til lidt inspiration med mere.
  • Picture This: How Pictures work – Der er der udtrykker deres manglende evner til at tænke eller være kreative. Denne bog giver en hurtig gennemgang af farver, størrelser og former, og viser dig, at du sagtens kan skabe et billede, der tydeligt viser hvad du vil illustrere, uden skulle andet end klippe og klistre og bruge under en håndfuld farver.
  • Smarter – The New Science On Building Brain Power – De fleste vil gerne være klogere. Denne bog gør dig ikke klogere. Den slår blot fast, at det at lære sprog, et instrument og dyrke motion, er godt for din hjerne og at forbinde neuroner i hjernen. Du behøver ikke bruge tid på denne bog. Men gør dig selv en tjeneste, og køb en guitar til 1.000 kr. og lær 10 akkorder, og brug 50 timer på Duolingo. Det er god træning og udvikling af din hjerne.
  • Personal Development for Smart People – Denne bog får en gennemlæsning i 2017, hvis jeg får tid. Den favner bredt omkring daglige rutiner og tankemønstre der kan gøre dig mere produktiv og positiv tænkende, samt mulighedsopsøgende. En af årets største overraskelser.
  • The Almost Nearly Perfect People – Bogen ser på de skandinaviske lande, Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island og analyserer hvorfor vi gør så mange ting rigtigt. Med rigtigt menes der, at når der laves undersøgelser på verdensplan, har skandinaviske lande altid ligget øverst på de positive områder. Jeg læste kun om Danmark, og bogen var ikke særlig godt skrevet, og nogle steder ikke helt korrekt omkring sine observationer. Men, igen, for udlændinge, så slugte de den.
  • Det Kreative Samfund. Læst 50% (forventer at læse resten I 2017) – En helt igennem fantastisk bog omkring udvikling af verdens befolkningen, der gennem en historisk og antropologisk gennemgang giver en god forklaring til hvorfor nogle lande i dag er så langt bagud, i forhold til de fleste europæiske lande. Lars Tvede, forfatteren til bogen, er helt sikkert en forfatter jeg vil se nærmere på.
  • Xenophob’s guide to Aussies – Der findes Xenophob’s guides til mange lande og befolkninger. Den danske giver en skræmmende præcis beskrivelse af danskere. Og den kan læses på en time. Jeg har ikke været i Australien (endnu), men har snakket nok med australiere til at vide, at den australske udgave også rammer ganske godt.
  • Thinking fast and Slow – Kandidat til årets bog. Ligesom med The Power of Habit går Thinking Fast and Slow ind og ser på menneskes handlingsmønstre i forskellige situationer. Den berører et meget tungt område, men er skrevet utrolig let. Jeg kan ikke understrege nok, hvor stor en indsigt omkring menneskets hjerne og adfærd denne bog giver. Det er ikke få af verdens største personligheder der har lovpris denne bog.
  • The Adweek Copywriting Handbook – Skal du skrive copywriting, skal du læse denne bog. Bogen er del t op så du fra start til slut lærer hvordan du skriver tekst der overbeviser og sælger. Helt sikkert en bog jeg vil læse en gang til, og en gang til.
  • Art of War – Årets skuffelse. Jeg troede faktisk bogen ville have haft en større effekt på mig. Der bestemt elementer i bogen, der kan overføres til hverdagen i dag, men ikke så meget, som jeg havde håbet. Bogen er hurtig læst, og jeg tror jeg vil give bogen et andet forsøg, for så om det blot er mig, der var fatsvag, da jeg læste den.
  • Den Lille Sproglære – Som en del af mit projekt med at undervise via Duolingo, har læst op min min danske grammatik. Bogen Den Lille Sproglære er ikke så praktisk og undervisende, som jeg havde håbet. Der findes sikkert bedre bøger derude, til dig der vil få genopfrisket det danske grammatiksystem.
  • How to be an Imperfectionist – En anden overraskelse. Forfatterens første bog, Mini Habits, læste jeg året før, hvor jeg endda også så kurset. Og modsat Gamification kurset, var de to gode til at supplere hinanden op, uden at rende lige røven på hinanden og falde over hinandens ben. Hvis du er selverklæret perfektionist, der bruger bruger lang tid på at færdiggøre ting, eller har svært ved at komme i gang, fordi du venter på det rette tidspunkt, er denne en bog for dig. Den giver en god gennemgang af værdien af at stoppe, og acceptere, at det du arbejder med ikke nødvendigvis bliver bedre jo mere tid du bruger på det.
  • Jab, jab, jab,jab, jab, Right Hook – Skrevet af den altid højtråbende Gary Vaynerchuk. Hvis man er interesseret i at blive bedre til sociale medier, skal man følge ham. Og denne bog, hvori gode og dårlige eksempler på brug af Instagram anvendes, er da bestemt også en læsning værd. Men den slår ikke benene væk under en. Dertil er der for meget unødvendig fyld og gentagelser.
  • Dialogues and Letters, af Seneca – Endnu en bog om Stoicisme, og denne er en kraftfuld. Den er går igennem fem stadier i en liv, og lærer dig at værdsætte livet, som du har, i stedet for det du ikke har. Hvis du ikke har læst om stoicisme før, er den førnævnte Stå Fast og Meditations af Marcus Aurelius bedre. Den sidste kan findes gratis på nettet.
  • Benjamin Franklin biografi – Ikke den klassiske biografi af Walter Isaacson, som alle der læser biografier anbefaler. Men enhver bog der gennemgår Benjamin Franklins liv kan ikke andet end at inspirere. Benjamin Franklin var en person, man ikke kan andet end at være imponeret over. Hans evne som præsident, underviser, entreprenør, opfinder, trykker og meget mere, er nok til at få en til at tænke: Og hvad fanden har jeg udrettet indtil videre?
  • She Comes First – Enhver far bør give sin teenager dreng denne bog. Den går ”dybt” til værks omkring kvindens orgasme, og værdien i ikke at være egoistisk i sengen. Der skal nok også være en lang række piger, der vil ønske, at deres kærester og mænd læser bogen.
  • Marketing – A Love story – En lille, hyggelig bog omkring værdien af at være ærlig og menneskelig når du sælger og kommunikerer med dine kunder. En god sparringspartner til Service er Marketing.
  • Double Your Freelance Rate – Bogen for folk der vil være freelancere. Når man først indser værdien i hvad modtageren får ud det arbejde man giver, kan man forstå hvorfor man pludselig kan fordoble prisen. Jeg prøvede det, da jeg underviste i dansk online. Jeg mistede nogle elever, men jeg fik også nye til, der tog flere timer end dem der havde betalt en lavere pris.
  • Reality in Advertising – En ældre, men stadig højaktuel bog omkring hvad der virker, når man prøver at sælge. Det kan godt være, at vi udvikler os som mennesker. Men vi har også urinstinkter der ikke uddør, som du vil læse i både Thinking Fast and Slow, The Power of Habbit og Personal Development for Smart People. Bogen ser kedelig ud, men det spændende læsning, og understreger værdien af de gamle klassikere stadig kan motivere og undervise den dag i dag.
  • Harry Potter og De Vises Sten – Første gang jeg læste bogen var for ca. 15 år siden. Mit engelske var ikke så godt som det er i dag, og min kritiske sans for det danske sprog, var lige så fraværende. Historien er fantastisk, det er oversættelsen ikke, ser jeg nu. Jeg kommer nok til at læse resten igen på et tidspunkt, men det bliver de originale engelske skrevne bøger. Jeg vil ikke sige, at der er en kedelig tendens med, at oversættelsen halter. Men når du får muligheden, så læs bøger på deres original sprog.
  • Rich Dad, Poor dad – En fantastisk bog omkring værdien af at være tålmodig og tænke langsigtet, såvel som værdien af den tid man bruger på arbejdet. En bog jeg skal læse igen.
  • The 22 Immutable Laws of Marketing – Endnu en bog som alle der læser markedsføring skal læse. Du kan tage den typiske 500 sider tekstbog, som man læser på handelshøjskolerne, og skære mere 90 % af det væk. Resultatet er denne bog, der stadig vil give dig noget moppedrengen på 500 sider ikke giver. Kort, kontant men forståelig og brugbar. Snyd ikke dig selv for at læse denne bog.
  • An Astronouts Guide to Life on Earth (læst halvt igennem) – Jeg blev anbefalet denne bog, hvorefter jeg så Chris Hadfield’s Ted talk (forfatteren til bogen), og han var en spændende gut. Men hans bog trækker sig igennem familiedrama omkring flytning m.m. og lidt for meget selvros, der gør at bogen ikke er særlig læsbar. Der er helt sikkert nogle gode argumenter, læreregler og observationer. Men de er, som stjerner i universet, langt fra hinanden.

Det var årets videns høst fra de bøger jeg har læst. Jeg bruger Goodreads til at holde styr på min læsning, såvel som være på forkant med, hvad jeg skal læse. Du kan se min profil her, og blive inspireret til mere læsning.

Hvad jeg har lært af mine bogvalg fra 2016? Jeg favner meget bredt, og får ikke læst nok skønlitteratur. Derudover læser jeg for mange korte bøger, der ikke vækker nogle store følelser i mig, eller får hjernen i arbejde. Jeg har allerede lavet en liste med bøger, som jeg gerne vil læse i 2017. Dem får I næste blogpost.

Hvis du er interesseret i mere omkring læring og hvad du kan gøre, for at få det samme ud af din studietid, som dem der går direkte fra uddannelse til job, så tilmeld dig min e-mail liste. Der kommer ikke nyhedsbreve særlig ofte. Men når der gør, håber jeg du bliver glad for, at du har tilmeldt dig.

Boganmeldelse: Remote

Boganmeldelse: Remote

Vil du gerne have frihed til at arbejde hjemme eller på en café?

Jason Fried og danske David Heinemeier Hanssin har skrevet opfølgeren til deres fremragende business bog, Rework. En bog der beskriver optimeret ledelse og arbejdsprocesser. Deres nye bog har fået titlen Remote, og er skrevet for at åbne øjnene for arbejdsgivere omkring værdien i at ansætte folk der ikke følger en traditionel arbejdsdag. En arbejdsdag der til en hvis grad matcher generation Ys ønsker og håb på hvordan deres arbejdsplads skal se ud efter studiet.

Fælles for begge bøger er, at de er skrevet på en sådan måde, at man lige skal have et kapitel til, da de er korte, kompakte og følges op med illustrationer mellem kapitlerne.

Hvor Rework vil være mere interessant når du har været ude på arbejdsmarkedet i nogle år, er Remote interessant hvis du er i gang med studiet, fordi du med stor sandsynlighed tilhører generation Y. Dvs. født mellem start 1980’erne til start 00’erne, og altså har haft IT gennem hele vores levetid.

Generation Ys fremtidige arbejdsplads defineres således i en artikel fra Berlingske: ”Generation Y’erne vil have: mindre faste rammer, kortere ansættelser, hurtigere udvikling, krav til virksomhedens sociale ansvar og bæredygtighed”. Stort set det modsatte af den gode gamle ”få-en-uddannelse,-og-arbejd-dig-op-mod-toppen-i-samme-virksomhed,-og-nyd-din-pension-model”.

Virker det appellerende som arbejdsplads efter studiet? Ikke at have en typisk 9-17 arbejdsplads, et bord i et kontorlandskab (det er de færreste der sidder i små båse længere), hvor du slår rødder og søger den lange vej til toppen? Så er Remote en bog for dig.

Dem der skal ansætte dig, er ikke nødvendigvis generation Y

Det er ikke underligt, at studerende i dag gerne ser deres arbejdsdag være anderledes end den deres forældre er vokset op med. En arbejdsdag og arbejdsplads. skal være dynamisk, med gode muligheder for at rykke videre til næste job. Et mønster der minder om den hverdag vi lever i dag, med mange valgmuligheder, mindre fordybelse og loyalitet. Spørgsmålet er så: hvordan kan en bog om at arbejde væk fra en fast arbejdsplads være oplysende for dig, som studerende?

Hvis du synes, at kontorlandskaber og arbejdstider taber til en mobil arbejdsplads med friere tidspunkter, betyder det, at du søger arbejde, der endnu ikke er fuldt tilpasset din generation – generation Y. Der er en hvis sandsynlighed for, at du til jobsamtalen sidder over for en person, der er ældre end dig, med et andet syn på hvordan en arbejdsplads er.

Det kan godt være, at man som frembrusende nyuddannet stiller krav, fordi det er tidens ånd, at man skal have frihed til at udvikle sig. Men det er langt fra sikkert, at de virksomheder du søger arbejde hos har er fortalere for at arbejde, hvor de ikke har opsyn over deres medarbejdere. Det kan være at lederne ikke har læst en bog som Remote.

Vi er i transaktionsfase, hvor arbejdslivet stadig sidder fast i rutiner, fra en tid før internet. Den er endnu ikke tilpasset en generation, der ikke aner hvad DOS eller floppy discs er, men i stedet er knaldhamrende dygtige til at markedsføre sig selv på de sociale medier. Du kan derfor ikke regne med, at du får lettere ved at få et arbejde, hvis du stiller generation Y krav.

Kan du levere et godt stykke arbejde?

Til dem der for alt i verden vil undgå den traditionelle arbejdsplads, er der heldigvis flere muligheder for den ønskede fjerne arbejdsplads. Forskellen er, at du ikke skal indsende en ansøgning, for derefter håbe, at du til jobsamtalen kan stille dine krav. I stedet skal du finde opgaver fra virksomheder, hvor online rekruttering af freelancere er deres måde at få ting gjort.

Bemærk dog, at det ikke involverer fast arbejde, kollegaer, og langt mere disciplin. Men vigtigst af alt, du skal også se på din måde at blive taget i betragtning til jobbet, eller opgaven, er markant anderledes, end at indsende CV og ansøgning.

Det kan koges ned til en væsentlig ting: Kan du levere et godt stykke arbejde, på den tid det forventes at udføre?

Det kan lyde som et krav, alle arbejdspladser stiller, men nej. Et job hvor din tilstedeværelse er nødvendig, skal du også kunne passe godt ind i et team, vise at kan indordne dig virksomhedens kultur og meget mere. Den eneste måde du reelt kan blive taget i betragtning som en fjern arbejder, eksempelvis som grafisk designer, er at præsentere konkrete eksempler på, at du kan lave grafisk design. Og du øger din chance, hvis du har fået nogle rosende ord for dit arbejde, fra tidligere klienter og samarbejdspartnere.

Hvis du kan bevise, at du har udført et godt stykke arbejde, ud fra retningslinjer fra en person du aldrig har mødt, men kun kommunikeret med online, har du det der bliver efterspurgt. Det er ikke hvordan du leverer arbejdet, hvordan du ser ud når du udfører, eller hvornår du laver det, der er det vigtige. Det er blot, at du får det lavet i rette tid, og det du laver, møder de krav og forventninger de har.

Hvis du stiller krav til din fremtidige arbejdsplads, der i realiteten gør det sværere for dig, at få et arbejde, bør du give bogen Remote en chance. Det er en lille, men effektfuld 248 siders bog, med over 50 billeder, der snildt kan læses på 1-2 timer. Det er en bog for jobstuderende, der ønsker at lære om den frihed, der forhåbentlig vil være at finde på flere og flere arbejdspladser i fremtiden.

Læs mere om vigtigheden af virksomheders forståelse omkring at have ansatte der arbejder hjemmefra eller blot ikke på arbejdspladsen i Remote. Bogen kan købes her.

Læs mere om hvordan du kan gøre dig til en kandidat der får lov til det i Studiebooster – Hvis du vil direkte fra uddannelse til job. Bogen kan købes her.

Hvis du følger, at denne artikel var inspirerende og du gerne vil læse mere, så tilmeld dig Studieboosters nyhedsbrev her

Boganmeldelse – The Power of Habit

Hvordan du får mere ud af din hverdag som studerende

En stærkt overset kompetence, som man har optimale forhold til at oparbejde i studietiden, er kunsten at opbygge bedre vaner. De fleste er nok enige i, at de kan få bedre vaner under studiet. Korte og lange deadlines på opgaver og aflevering, samt en lang række sideaktiviteter og interesser der skal passes, fylder det meste af kalenderen. Derudover er der også et stort gråt område, der maser sig ind i stort set alle små og store tidslommer i kalenderen uden egentlig at bidrage med noget.

En anden stærkt undervurderet evne er at få mere ud af sin dag, sin uge, sin måned, sit semester, sit år og hele sin uddannelse. Alle, der starter og færdiggør en uddannelse, kommer derfra med en uddannelse.

’The power of Habit’ kan hjælpe dig med at slippe af med vaner, der forstyrrer din studietid, samt tillægge effektive og resultatgivende vaner, som de færreste studerende har. Det hele gælder om at tænke: Hvad får jeg egentlig ud af det her? Hvordan passer det ind i det store billede?

Hvordan et stort mål ændrer en masse små handlinger

For at forstå dette bedre skal du møde Paul O’Neil, nyindsat direktør i en af verden største metalfabrikker, Aluminum Company of America, Alcoa, der bl.a. producerer dåser til øl og sodavand, indpakningspapir til slik og metal til mange af vores hverdagsting. Paul er ansat for at få vendt butikken rundt og skabe en øget indtjening og gøre Alcoa til den stolthed, den plejede at være.

Da han skal holde sit første pressemøde, holder han mødet kort og med et uventet fokus …

“I want to talk to you about worker safety,” he said. “Every year, numerous Alcoa workers are injured so badly that they miss a day of work.

“I intend to make Alcoa the safest company in America. I intend to go for zero injuries.”

Paul O’Neil udtrykker, at hans fokus for Alcoa er på sikkerheden. Han siger ydermere, at alle spørgsmål omkring forretningsplan og lignende, må de (pressen og aktionærer) tage med nogle andre. Han vil kun svare på spørgsmål omkring sikkerhed.

Først forstår hverken aktionærer, pressen, de ansatte eller bestyrelsen, hvad Paul O’Neill har gang i. Nogle sider fremme i bogen lærer man at ved at bruge sikkerhed som overordnet mål, bliver alle andre områder løftet, da de er afhængige af sikkerhed. Der bliver rettet op på procedurer, hvilket resulterer i færre uheld, optimerede processer, et mere positivt arbejdsmiljø, højere produktivitet og forbedret kvalitet.

Det er, hvad der i bogen kaldes ”a keystone habit”. Alle arbejdsprocesser blev centreret omkring højere sikkerhed, da det affødte gode resultater indenfor alle andre områder.

En lignende tilgang til målrettede arbejdsopgaver finder man, dengang Facebook var mindre end MySpace. Mark Zuckerberg havde en altoverskyggende opgave til sine medarbejdere: Spørg dig selv: Er det, du laver lige nu noget, som giver flere brugere? Hvis ikke, er det ikke vigtigt. Hvorfor laver du det så? Det var ikke relevant for vores fremtidige succes. Flere bruger var.

Både Paul O’Neil og Mark Zuckerberg fik ret. Alcoa femdoblede omsætningen og blev faktisk en af USA’s sikreste arbejdspladser, og Zuckerberg … ja. Det kan du vist godt selv svare på.

Key habits skaber store resultater. Men vi skal faktisk et skridt frem og se på de enkelte vaner.

Det leder os over til bogens altoverskyggende reference, nemlig rutine-loopet.

For at forstå hvad rutineloopet er, kræver det en kort forklaring omkring, hvordan vores hjerne arbejder, inklusiv din.

Din hjerne søger udenom forhindringerne

Din hjerne, såvel som alle andres hjerner, er indrettet efter altid at lede efter måder, der bruger mindst mulig energi. Dvs. din hjerne sørger for, at du skal træffe så få beslutninger som muligt, så du i stedet gør tingene automatisk og dermed kan få det resultat, du håber på.

Sagt på en anden måde: Din hjerne arbejder konstant med at gøre ting, som ikke nødvendigvis er den bedste løsning for dig, men som er den nemmeste løsning, som giver dig et tilfredsstillende resultat. Den nemmeste løsning er ofte den, du har gjort mange gange, også selvom du ved, at det måske ikke er det smarteste at gøre. Men ikke desto mindre giver det dig det, du havde brug for, og på den måde, er en rutine blevet skabt. Det kan man observere i sin hverdag.

At omvende aktiviteter til rutiner har den fordel, at du eksempelvis i stedet for at skulle bruge tid på at bestemme hvilken film eller TV-serie du skal se har mere tid til at lave noget produktivt.

Vidste du eksempelvis, at tal fra Netflix har vist, at deres abonnenter i gennemsnit bruger 19 minutter på at vælge, hvad de skal se, når de vel at mærke ikke har en serie, de rent rutinemæssigt smider på? NITTEN MINUTTER?

Følger vi derimod en serie, tager det under 5 sekunder at vælge og trykke på afspil. Vi anstrenger ikke engang vores hjerne for at udvælge eller finde frem til det, vi søger. Det kører på rutinen, hvilket leder os over til rutineloopet.

Jeg tænker handler, derfor er jeg … tror jeg

Klokken. er 15.00, og du sidder på skolen og arbejder, hvor du plejer at arbejde. Øjnene er lidt trætte, hovedet føles lidt tungt, og i det øjeblik du fjerner fokus fra det, du læser, kan du mærke en form for rastløshed. Det sker stort set altid på det samme tidspunkt, så du er ikke overrasket over følelsen. Hvad gør du?

Ovenstående er endnu et eksempel fra bogen, hvor en mand havde for vane at gå ned og købe en kage i arbejdspladsens kantine. En pludselig følelse af trang gav anledning til at købe en småkage, der tilfredsstillede den følelse.  Men hvem siger, at det var nødvendigt at købe en småkage for at få tilfredsstillet følelsen? Lad os se på rutineloopet.

Rutineloopet er: Cue à Routine à Reward. Altså et signal, et stikord, en trang eller noget der sætter en tanke i gang, der starter en rutine, der udøser en belønning.

Vi bruger eksemplet med Netflix igen men fokuserer ikke på, hvad du ser, men hvorfor du vælger at se Netflix. Det kan være, at du kommer hjem fra skole, og er lidt træt. Du ser på dit ur, at du har ca. halvanden time, til din kæreste kommer hjem. Trætheden vækker en følelse, og åbenbaring omkring en stor nok tidslomme er dit cue, der åbner op for muligheden for din rutine, nemlig at se et afsnit af den serie du følger. Du får din belønning, når du smider dig på sofaen, føler dig afslappet og tilfreds, samtidig med at TV-serien, som du kender så godt, begynder.

Det er i realiteten det, studerende har brug for efter en lang dag på skolen. Et afbræk fra alt, der minder dig om studiet. Her dikterer rutinen, at du tænder for Netflix, der udløser det dopamin, du hungrer efter, mens intromusikken til hvad du skal se brager ud af højtalerne.

For andre kan rutinen være at træne, tage en lur, ryge en joint, game eller ses med venner. Problemet er blot, at det oftest er rutinen der tager over og vælger, hvad du bruger din tid på. Det skaber tre tabte muligheder.

For det første bruger du langt mere tid på afslapning end nødvendigt, hvis du for eksempel ser mere end et afsnit af en TV-serie, fordi det er lettere end at lave noget andet.

For det andet er der en misforståelse omkring, at din hjerne har brug for en pause, og man derfor ikke bør lave aktiviteter, der kræver hjernekapacitet. Det sidste er desværre ganske enkelt ikke rigtigt.

Din hjerne er den mest udholdende muskel i kroppen, og at give den flere timers pause efter skole er ganske enkelt ikke nødvendigt. Du skal blot bruge den til noget, som du synes er spændende og udfordrende, uden at det er for udfordrende. Noget du måske har hørt om, der kaldes ”flow mode”.

Tre, en tabt mulighed for at lave noget, der ikke er relateret til studiet, men samtidig indfrier kravene for en belønning OG arbejder dig mod et stærkere CV.

Det kan godt være, at du føler dig træt, men der er ingen grund til, du ikke også kan være produktiv, mens din hjerne tager en pause fra studiet. Problemet er ofte, at din rutine giver den største belønning, men den giver dig en belønning, du kender. Og i vanernes verden er det bedre end at prøve noget nyt.

Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål, når du skal i gang med at lave en større aktivitet som at se mindst en times TV:

  • Hvad er det, der får mig til at sætte mig for TV’et?
  • Hvad er det, jeg håber at få ud af det?
  • Hvad kan jeg ellers gøre for at få det samme resultat?

Forfatteren Charles Duhigg fortæller, at for at man kan ændre (dårlige) vaner, gælder det om at være klar over, at man har dem. Det næste vigtige skridt er at have en tro på, at man kan ændre dem.

Har jeg en vane, eller har vanen mig?

Det første skridt for at ændre en vane er at identificere rutineloopet. Hvad er det, der trigger dig til en handling, som du godt ved ikke skaber nogle gode langsigtede resultater, men som udløser en øjeblikkelig belønning? Det næste skridt, man skal tage, er at ændre sin rutine. Hvis rutinen er, at man smider sig på sofaen og tænder for TV’et og tænder for Netflix, skal man sikre, at man ikke falder i. I dette tilfælde er den første og letteste mulighed selvfølgelig at afmelde det. På den måde fjerner man muligheden. Men TV’et kan stadig tændes, og i stedet for målrettet at se et afsnit TV-serie, bliver tiden brugt på ligegyldig zapning mellem kanaler. Det er her, man skal finde en anden rutine, der kan udløse den samme belønning (at tænke på noget andet end studiet). En aktivitet der gerne skulle indfri disse tre kriterier:

  • Vil det her få mig i det job, som jeg gerne vil have, når jeg er færdiguddannet?
  • Skubber min vane mig fremad, eller holder den mig tilbage?
  • Er den aktivitet, jeg skal til at lave, noget som jeg vil have stående på mit CV eller nævne til en jobsamtale?

Jeg kan på det varmeste anbefale at læse bogen, hvis du fanger dig selv i at have dage, hvor du ikke føler, at du har udrettet noget som helst. Hvis du er en målrettet studerende, der ved, hvor du vil arbejde efter studiet, bør du lære at få mere ud af din hverdag for at få udrettet og lært det, som ikke er en del af pensum, når du har muligheden for det.

Husk på, at din hjerne ikke vælger at se Netflix, fordi det er det, der giver mest valuta for pengene. Tværtimod. Den gør det, fordi det er det, der kræver mindst af den. At vælge at følge en TV-serie med 60 afsnit er derfor ikke blot et tegn på manglende prioritering af tid. Det er også en måde at sige, at man vælger den nemmeste løsning, der ikke kræver valg eller fravalg.

Læs bogen hvis du: Interesserer dig for psykologi, slås med at komme af med vaner, eller gerne vil skabe bedre vaner.

I Studiebooster kan du læse om mange flere muligheder du har for at udfylde det tidsrum, hvor dine vaner og rutiner tager styringen med noget, der indfrier de sidste tre spørgsmål.

 

Lignende bøger, som jeg kan anbefale:

  • At Tænke Langsomt Og Hurtigt, af Daniel Kahnemann. Bogen berører det, der inde for psykologien kaldes System 1 og 2. Det forklarer, hvorfor vi træffer de valg, vi gør i mange situationer, der resulterer i, at vi træffer de forhastede valg.
  • Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, der både underholder og oplyser omkring vores tankemønstre og tendenser til at tænke, der går hånd i hånd med bogen ”The Power of Habit”.

Kilde: We Spend 19 Minutes Scrolling Netflix Before Deciding What To Watch On Average & It Actually Makes A Lot Of Sense

Ordet stress omkranset af relaterede ord

Stress under studiet, og hvordan du undgår det

En videnskabelig løsning til at afhjælpe depression, der kan bruges af studerende med stress

Ifølge den kliniske betegnelse er folk med depression ramt af to ting: En pessimistisk indstilling med en følelse af ikke at være god nok og et manglende engagement, når det gælder om at aktivere sig selv (McGonigal – 2012). Depression kan tage sine første skridt i form af stress, og det er derfor vigtigt, at få stoppet i tide.

Ser man i forhold til at studere, skaber det en ond cirkel, hvor man ikke føler, at man er god nok til studiet. Resultatet kan være, at man ikke kan finde engagementet til at studere. Jeg har selv boet sammen med en, der havde alle tegn på en depression, hvilket hun godt selv var klar.

Når hun kom hjem efter en dårlig dag på arbejdet, valgte hun at løse situationen ved at lukke sig inde på sit værelse. Lukket inde på sit værelse så hun TV-serier eller snakkede med veninderne om, hvor dårligt hun havde det. Dette er to løsninger, du kan være sikker på, aldrig har virket eller vil virke.

Inden jeg præsenterer dig for en løsning til at reducere stress, vil jeg anbefale dig at se en opmuntrende femten minutters video omkring stress. Ny forskning har vist, at hvis du lærer at beherske stress, kan det frembringe de samme stoffer i kroppen, som du får, når du er spændt, frem for at være bange. Hør forklaringen fra doktor Kelly McGonigal i TED talken: Hvordan man gør stress til sin ven.

Løsningen der modvirker stress

“Hard fun is when we experience positive stress, or eustress (a combination of the Greek eu, for “well-being” and stress). From a psychological and a neurological standpoint, eustress is virtually  identical to negative stress: we produce adrenaline, our reward circuitry is activated, and blood flow increases to the attention control centers of the brain. What’s fundamentally is our frame of mind” 

JANE MCGONIGAL – uddrag fra bogen Reality Is Broken)

Hvad der til gengæld virker, kan komme som en overraskelse og vil sikkert også vække mistro hos de fleste. En løsning er nemlig at spille spil. Eller sagt på en mere moderne måde – at game. Nyere forskning, foretaget af PhD. Jane McGonigal (Ja, hun er tvillingesøster til Kelly), har fundet frem til, at du blot ved at sidde i 10-15 minutter med et spil på din mobil, PC eller konsol kan løsne op for din depression. Og forklaringen er overraskende logisk.
Husk på, at depression giver dig følelsen af, at du ikke er god nok, og at du ikke gider forsøge, fordi du føler, at du sikkert vil fejle. Prøv så at forestille dig et spil Candy Crush, som beviseligt er et spil, der har hjulpet tusindvis af folk med depression.

Du spiller det og får jævnligt succes i form af point og bonusser, fordi det er ret ligetil. Du oplever også fremgang, når du avancerer til højere levels, hvor niveauet er sværere, men alligevel får du succes. Og skulle du formå at nå til en bane eller et niveau, du ikke kan klare, vil du være tilbøjelig til at prøve igen, og igen. Du vælger nok at bruge en anden strategi, efter det forsøg før, som ikke virkede.

Ved at spille Candy Crush, får du både aktiveret din motivation, og du bliver udfordret, en udfordring du selv søger, som også kaldes hard fun. Du oplever gejst, glæde og følelsen af succes gennem belønninger og avancement. Alt dette udleder dopamin, der igen gør, at du føler glæde og lyst til at kæmpe videre.

Næste gang, du føler dig nede pga. af at være overvældet af skolen, så søg ikke mod slikskålen men mod spil med et konkurrenceelement. Du vil blive overrasket over, hvor kort tid der skal til, før du føler dig meget bedre tilpas. Du kan se den tyve minutter lange video med Jane McGonigals TED Talk herSpillet, der kan give dig 10 års ekstra liv.  Talen forklarer, hvordan gaming har hjulpet folk med at overvinde stress og deraf udløst depression. En anden mulighed er, at læse hendes bog SuperBetter, der er baseret på hendes bog.

Træt af undervisning

Hvorfor ikke alt undervisning er nødvendigt, at møde op til

Er din tid brugt bedre under dynen?

Der er ikke noget så ubrugeligt som at lægge en stor indsats i noget, der overhovedet ikke skulle være udført til at begynde med. 

– PETER DRÜCKER, Ledelseskonsulent, underviser og forfatter 

 

Et fag bliver ikke mere vigtigt, fordi det tager lang tid at lave opgaverne, eller fordi det er forbundet med en stor mængde undervisning og afleveringer. Dit universitet – de ansvarlige for uddannelserne – vil sige det modsatte, men faktum er, at det ikke er alle fag, der er i din bedste interesse. Hvis en underviser siger, at faget er vigtigt, kan du spørge vedkommende, om han eller hun kan begrunde sin påstand ved at fortælle dig, hvad du vil med dit liv.

Du får ikke et arbejde ud fra dit studie, men ud fra de kompetencer, dit studie giver det i de forskellige fag. Hvis et fag ikke giver dig kompetencer du har lyst til at arbejde med efter studiet, er faget at betragte som ligegyldigt for dig. Andre studerende med andre planer kan sikkert sagtens finde værdi i faget.

Dine undervisere skal selvfølgelig sige, at faget er vigtigt, fordi det er deres eksistensgrundlag. Hvis de sagde, at faget ikke var vigtigt, var deres arbejde heller ikke vigtigt, og de som undervisere således tilsvarende uvigtige. Det er altså i deres egen interesse at få faget til at lyde så relevant som muligt, til trods for, at de ikke aner, om det er relevant for dig. Det er her, det gælder om at være kritisk.

En af de væsentligste årsager til, at studerende ikke får erhvervserfaring under studierne, er mangel på tid. Undervisning fylder meget i kalenderen og gør det svært at finde tid til et job eller lave andre CV fremmende aktiviteter. Men er det til undervisningen, du udvikler dig mest? Det er ikke alle, der får lige meget ud af undervisning. Der er ingen, der siger, at man skal møde op til undervisningstimerne, da danske universiteter modsat universiteter i resten af verden ikke har mødepligt, og jeg er glad for, det er sådan. Ansvar under frihed. Frihed til at vælge, hvor man lærer bedst.

Det er ikke sikkert, at du vil have gavn af at udeblive fra undervisningen – ligesom det ikke gavner alle at komme til undervisning. Ved at udeblive fra, hvad jeg vil betragte som ligegyldig undervisning for den enkelte, åbnes pludselig mulighed for at lave andre ting. Spørg dig selv, om undervisningen gør det, den skal? Hermed mener jeg ikke at sikre forståelse for pensum, men at øge mulighederne for komme i job.

Måske er den tid, man bruger på undervisning, bedre brugt andetsteds.

 

Kig her op på tavlen, så I kan lære det, I skal

Vælger du at være mere selektiv med dine fag, vil du sikkert møde de samme forudsigelige kommentarer fra fortiden: ”Udeblivelse fra undervisning er lig med at dumpe, fordi man ikke lærer det, man skal, og dermed går glip af vigtig viden”. Den risiko er der, men er den nu så stor, som du går og tror? Er der lighedstegn mellem større forståelse og fremmøde? Det tror jeg, ikke er tilfældet for de fleste. Der er trods alt andre steder, man kan lære, end i et undervisningslokale.

Hvis vi lige holder fast i tankegangen – fremmøde er lig med større forståelse. Til første time, når man er grøn til et fag, kan jeg godt følge ræsonnementet om at møde op til timerne de første gange. Man skal lige have dyppet tæerne og føle, hvad undervisningen handler om. Og lige så vigtigt – er underviseren én, du vil lære noget af? Ikke alle undervisere er dygtige til at lære fra sig, selv om de kan deres stof til fingerspidserne. Selv med en god underviser behøver fremmøde ikke at betyde større forståelse.

Vi kender vist godt alle følelsen af at sove over os eller måske stadig føle, at vi sover, når vi er til undervisning. Eller hvis vi har været i skole fra morgenstunden, og forelæsningen fra 15 til 17 senere på aftenen virker som et sort hul i hukommelsen. Gælder reglen med “fremmøde er lig forståelse” stadig?

Før vi svarer og sikkert bliver uenige, er det vigtigt at få defineret, hvad der betragtes som værdifuld undervisning.

De fleste studerende har prøvet at pakke deres ting sammen i pausen, fordi man har vurderet, at anden del vil være lige så kedelig som den første. Dagen efter erfarer man, at den anden time, man var gået fra, havde været utrolig god og givet en masse værdifuldt input til eksamen.

Du kan næsten høre din samvittighed sukke, og du ryster på hovedet, fordi du i stedet valgte at forlade timen, men ikke brugte den tid, du frigjorde, fornuftigt. Resultatet af en sådan oplevelse er, at alt for mange studerende møder op til undervisning, ikke nødvendigvis på grund af pligt eller lyst, men af frygt for at gå glip af vigtig information, der skal bruges til at bestå eksamen.

Til forelæsningen, når samvittigheden er tilfredsstillet, lukkes undervisningen ude, og internetforbindelsen åbnes. For sandheden er, at de, der møder af ren pligt, sidder og laver alt muligt andet. Prøv at sætte dig bagerst til en forelæsning og se, hvor mange der sidder på nettet, spiller spil eller og laver alt muligt andet. Det er lidt som en vagthund, der pligtskyldigt ligger på sin plads, men sover. Til stede, uden at være til stede.

“Hul i det. Jeg gider ikke følge disse traditionaliteter længere”

– CHRIS SACCA, milliardær, tidlig investor i bl.a. Twitter, Über, Instagram og Kickstarter 

Der er altid personer, der skal gøre det ekstreme. Chris Sacca færdiggjorde sin jurauddannelse med topkarakterer uden at møde op til undervisning en eneste gang. Han vidste, han var god til eksamener, men vidste også, at han havde brug for noter fra klassen for at vide, hvilke cases underviserne ville bruge. Derfor afholdt han ved afslutningen af hvert semester en kagefest for sine medstuderende, hvor du kun måtte deltage, hvis du tog dine noter med. Han har klaret sig meget godt, så måske du bør overveje, om du bør gøre det samme.

Serveres  der guldkorn til morgenundervisningen?

Der er en tendens til at tro, at undervisningen er helt igennem fantastisk netop den dag, man udebliver. Derfor bliver undskyldningen for at møde op udtrykt med: ”Det kan jo være, der bliver sagt noget vigtigt til timen, så jeg må hellere møde op”. Har du den holdning og kun møder op, fordi du håber, at underviseren smider et enkelt eller to guldkorn, bør du overveje at revurdere dine prioriteringer.

Hvis undervisere kun smider et eller to guldkorn efter sine elever i løbet af 90 minutter, er vedkommende inkompetent og spilder din og andres tid ved at undervise. Brug hellere tiden på at læse lektierne i det tidsrum, et relevant deltidsstudiejob, eller find mere spændende kurser online inden for samme felt. Det vigtigste er, at du ikke føler, du har spildt 90 minutter, når du reelt har siddet til undervisning, der burde undervise dig. Det er det, vi skal væk fra.

En af de afgørende faktorer for udeblivelse er, at man ikke kan få lige så gode karakterer på grund af den viden, man ikke får. Det har jeg adskillige gange prøvet at modbevise. Både ved at få dårlige karakterer i fag, hvor jeg altid var til stede, og få høje karakterer, hvor jeg aldrig var til undervisning. Jeg havde eksempelvis et kommunikationsfag med en underviser uden pædagogisk fatteevne. Hun kaldte direkte elever, der kom med forkerte svar eller ikke havde gjort som forventet, dumme. Ikke ligefrem det mest fremmende læringsmiljø. Hele min årgang frygtede hende, især i eksamensperioden, og hun satte en angstfølelse i alle, der mødte op til hendes timer, hvilket er forståeligt.

Jeg slap dog uskadt og var meget begejstret for faget. Men jeg mødte også kun op til de første 45 minutter og udeblev resten af semesteret pga. hendes opførsel og undervisningsmetode, der allerede fra første time var katastrofal. Da jeg tilmed forudså mønstret gennem historier fra mine medstuderende, valgte jeg at prioritere selvlæring frem for fremmøde. Faget var interessant, og det ville jeg ikke have ødelagt af en dårlig underviser. Selv uden undervisning lavede jeg et 10-tal. En dårlig underviser gør ikke nødvendigvis et fag mindre spændende. Men det havde det gjort for nogle af dem, der var mødt pligtskyldigt op til timerne.

Den ekstra fritid, jeg fik, brugte jeg på at læse op til andre fag eller på at sove lidt længere.

Har du timer, hvor din underviser giver dig følelsen af, at du, hver gang du møder op, ville ønske, at du var blevet væk? Så lad være. MED MINDRE dit ønske om ikke at være der, skyldes, at du synes, faget er svært.

Hvis det er din dårlige samvittighed og manglende forberedelse, der udløser følelsen, bør du sidde forrest, og spørge ind til alt det, du ikke forstår. Jeg vil aldrig anbefale dig at udeblive fra fag pga. af usikkerhed for fagets forståelse, med mindre du vurderer, at din underviser ikke er den rette til at få dig tilbage på sporet.

Er det tilfældet, skal du finde en, der kan sige det, din underviser også siger, men på en anden måde. Her kan jeg varmt anbefale at undersøge, om der er nogen, der tilbyder lektie-hjælp. Oftest er det en utrolig lille åbenbaring, der skal til, for at du ser et fag helt anderledes, selv om det virker, som du ikke har forstået noget af det.

Undskyld fru professor, men du kan ikke bruge kridt på whiteboards

Man skal passe på med at smide tradition og undervisning i samme sætning. Om end det lyder godt og skal give et indtryk af værdi, er det ikke altid tilfældet. Fordi man startede med at gøre noget, der viste sig at være godt, og er blevet ved med det i mange år, berettiger ikke nødvendigvis til et kvalitetsstempel. Jeg synes eksempelvis, en stor del af de etablerede og nyoprettede uddannelsesinstitutioner, som afprøver nye undervisningsmetoder, har mere troværdighed, end de, der stolt bærer rundt på deres fane fra fortiden. Og det er især stolthed, men også manglende evne til at være opdateret, du skal være opmærksom på i din undervisning

Meget af det, der undervises i, er viden med forskellig levetid. Viden og metoder inden for IT, ledelse, markedsføring – fag der har kontakt med menneskelig forståelse – udvikler sig hurtigere end mange andre fag, fordi der findes nye og bedre metoder. Det vil være umenneskeligt at forvente, at undervisere har fingeren på pulsen med alt, hvad der rører sig i deres akademiske felt. Det kræver dels, at man lærer ny viden, men også, at man glemmer informationer, der ikke længere har faglig relevans. Heldigvis for underviserne har de en pensumliste, de kan støtte sig til. Dermed er det en del lettere at holde sig helt opdateret, da pensum har en stor tendens til at se bagud i stedet for fremad. Det vil du selvfølgelig aldrig møde undervisere eller studieansvarlige, der vil erkende.

Men faktum er, at undervisningsmateriale, der er to år gammelt, i nogle tilfælde er at betragte som forældet. I visse brancher er det essentielt at være opdateret, da nye ændringer ikke blot optimerer tidligere praksis, men gør, at tidligere praksis nu gør skade, hvis ikke man er opdateret omkring nye metoder. Et godt eksempel er search engine optimization (SEO).

SEO handler om at skrive tekster til hjemmesider, der gør det nemmere for personer at finde nøjagtig det, de leder efter. Teksterne på hjemmesiden skal matche det, folk søger efter. Formålet er, at optimerede og opdaterede SEO-tekster skal give en bedre brugeroplevelse

Google sætter ikke overraskende standarden for SEO-reglerne. Når Google fortæller, hvad man skal gøre, for at ens hjemmeside skal få succes, gør man klogt i at efterkomme disse råd. Et eksempel: Dengang SEO stadig var nyt, var det en fordel at gentage keywords så mange gange som muligt. Hvis man eksempelvis skrev om ”lektiehjælp”, gjaldt det om at inkludere dette søgeord i teksten, så meget man kunne. Det gav en høj rangering i Googles søgeresultater, og jo højere, jo bedre. Praktiserer man den taktik i dag, straffer Google hjemmesideejerne med dårlig rangering. Hvis du er tvivl om, hvor slemt det er, så tænk på, hvor ofte du når længere end den første side i Googles søgeresultater, når du har foretaget en søgning. Det er formentlig meget sjældent. Den tendens gælder for alle. Derfor er det vigtigt at holde sig opdateret med, hvad det kræves for at ligge øverst.

Du vil sikkert kunne finde en lignende udvikling i de fleste fag. Hvis du bliver undervist i viden, der ikke er opdateret, er du dårligere stillet, end hvis du slet ikke lærte noget. Det er derfor vigtigt, hvis du læser noget, hvor udviklingen går stærkt, at du ikke ser din undervisning som den eneste kilde til at lære et fag.  Du kan ikke kan regne med, at du får den nyeste viden. Hvis du vil være i front i dine yndlingsfag, du synes, er spændende, bør du følge blogs, der skriver om det fagområde, da de oftest skrives af dedikerede vidensjunkier, der ikke bruger en pensumliste til krykke.

Du skal selvfølgelig lytte til din underviser og formode, at han eller hun kender sit stof. Men du kan ikke formode, at hverken din underviser – og da slet ikke den fagansvarlige – er godt nok opdateret inden for alle de fag, du skal læse. Som generalist får du viden fra mange fagområder, hvor indholdet i et eller flere af dine fag udvikler sig hurtigere end andre. Derfor vil jeg på det kraftigste anbefale dig, at du i de fag, du virkelig brænder for og gerne vil arbejde med i fremtiden, selv gør en indsats for at holde dig opdateret, men også at være et skridt foran.