Boganmeldelse: Dagpengeland

Studielivet varer mange år, og jo længere ind i det, man kommer, desto nærmere kommer man det, der venter på den anden side. I de fleste drømme og formodninger indgår drømmen at få et job lige bagefter. Men i en tid med en arbejdsløshed, der aldrig har været højere, vil det for mange være en tur til dagpengeland, der venter. Desværre er det de færreste der faktisk ved, hvad det indebærer at være på dagpenge.

Tanken om at holde en pause efter studiet og indkassere det dobbelte af, hvad man fik i SU, lyder unægtelig fristende. Det også rart lige at kunne træde vande efter nogle hårde år. Især hvis man har kørt direkte fra folkeskole, gymnasiet eller lignende og direkte ind på en længerevarende uddannelse. Men pas på. Det er på ingen måde så gloværdigt  og afslappet, som du tror. Der venter det mest bureakratiske og demotiverende system, du nogensinde kan forestille dig.

Med en hær af vejledere og karriererådgivere, der kaster sig kow tow for den 23.000 sider bog om dagpengeregler, får du kæder på arme og ben på samme måde som Genie i Aladdin. Du tror, du er fri, men det er du ikke.

Lau Aaen har skrevet en utrolig rammende og skræmmende bog om, hvordan det er, at være på dagpenge. Og du bør læse den, mens du studerer. Hvorfor? Fordi den skal virke som en motivator for, at du ikke bare gør det så godt, du kan, på studiet, mens du studerer. Den skal motivere dig til, at du gør alt, hvad du kan for at komme direkte I arbejde efter studiet. De to ting betyder ikke det samme. Det bedste udfald fra studietiden er ikke nødvendigvis et højt gennemsnit. Det er langt mere, og der skal en mere målrettet indsats til at finde dit første job.

Dagpengeland er hverken velskrevet eller opmuntrerende, men den giver en fantastisk god idé om, hvordan man som arbejdsløs skal arbejde med menneskerne i A-kasserne og jobcentrene.

Jeg vil anbefale dig, at du læser den, fordi den gør nøjagtigt det, den lover: giver dig et godt indblik i Dagpengeland.
Det er et stempel i dit pas, som du ikke vil have.

Læs mere om bogen her

Snuble fra 12 til 2 ved det grønne bord

Det er ikke let at forberede sig på, hvordan man selv vil håndtere en eksamen

Forestil dig, at du løber et marathon og lægger dig i front. Du har en imponerende tid i forhold til den distance, du har tilbagelagt. Men to kilometer før mål sker uheldet, og du vrikker om på foden. Resultatet er, at du bruger en halv time på den sidste strækning, og ender med at få en tid, der på ingen måde imponerer. 

Vil du mene, at du løbet et dårligt marathon? Nej! Du har 40 km erfaring, hvor du har bevist, at du var bedre end gennemsnittet, du løb og rationerede din kræfter fornuftigt, samtidig med at du var stukket af fra andre. Men det er ikke sådan, der tænkes til eksamener, hvis du har gjort et fantastisk stykke arbejde i løbet af semesteret, men snubler til den mundtlige eller skriftlige eksamen.

Eksamen er de sidste to km, hvor nogen får tilført energi, og andre er ved at falde om. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Vi er nu engang forskellige.

Problemet er, at det kun er de første, der bliver anset som værende dygtige. Og du kan ikke læse din indsats og forståelse af faget i løbet af semesteret i en eksamenskarakter.

Hvis du er en af dem, der ikke har de bedste karakterer, fordi du snublede til sidst efter et ellers godt semesterforløb, har du et endnu større incitament til at lave aktiviteter, der kan bevise, at du kan det, dine karakter siger, du er middelmådig eller dårlig til.

Gør det til et mål at få rettet op på den tro, at du ikke er god til noget, fordi du har fået lave karakterer ved at lave andre aktiviteter, eller tage lignende fag andre steder. Du kan ikke tage dine eksamener om, men du har flere muligheder end nogensinde til at modbevise, hvad et eksamenspapir ikke afspejler i forhold til dine komptetencer.

Der er nok mange, der siger, at de godt ved, at karakterer og eksamensbevis kan være misvisende. Men det ændrer ikke ved, at det ofte er et førstegangsindtryk, når andre ser ens karakterer, der er svært at ændre, med mindre du har konkrete eksempler og beviser, der kan forklare dine karakterer. Folk stirrer sig blindt på karakterer og måler personer efter tal i langt større udstrækning, end de vil indrømme.

Der er altså ingen garanti for, at det hele ikke kan falde på jorden lige inden målstregen ved det grønne bord, selvom du har gjort alt rigtigt gennem semesterforløbet

 

Hvordan jeg fik 56,25 ECTS points på 6. semester, og hvordan du kan gøre det samme

Hvorfor det ikke er et problem at mangle ECTS-point

Politken skrev i november 2014, at reform truer praktik for de studerende. En overskrift, der fanger, men jeg vil gerne stille nogle spørgsmål ved de konklusioner man kom frem til. Selvom artiklen er af ældre dato, er den desværre stadig aktuelt på to områder.

  1. Uddannelsesinstitutioner kan kun se besparelse som nedskæringer, i stedet for som optimering
  2. For mange studerende tør enten ikke at yde en ekstra indsats eller er blevet skræmt til at gøre det

Artiklen kort fortalt: Hvis studerende ikke bliver færdige med deres uddannelse inden for normeret tid, vanker der en bøde til universiteterne. Det ser jeg ikke noget forkert i. Hvis du ikke spiller efter de regler, som sponsoren (Undervisningsministeriet) sætter, skal du ikke regne med at blive sponsoreret. Problemet med, at man ikke kan få praktik, er, at man for nogle praktikpladser kun kan få 15 ECTS points på et semester. Når man normalt skal have 30, spænder det ben for at færdiggøre et semester til tiden og dermed at færdiggøre sin uddannelse til tiden, hvilket som konsekvens vil udløse en bøde.

CBS sekretariatschef udtalte, at praktik er en væsentlig del af uddannelserne, og derfor må CBS tage dummebøderne. Jeg synes, det er en modig udtalelse, og jeg er enig i, at praktik er en væsentlig del af uddannelserne. (At det til gengæld ikke er en væsentlig del af den måde, uddannelser struktureres på CBS, kan man undre sig over, hvis det er deres holdning). Det bliver altså sagt, at vælger man en praktikstilling, der kun giver 15 ECTS-points på et semester, er man nødt til at forlænge sin uddannelse, fordi man ikke kan tage de resterende 15 ECTS på andre tidspunkter end i form af en studieforlængelse. Dette er en udmelding, som de studerende har taget til sig.

Modstander af indlært hjælpeløshed

Det er åbenart en udfordring af få praktik og 15 ekstra ECTS-points på et semester til at hænge sammen, når man studerer på en højere akademisk uddannelsesinstitution. De studerende siger, det ikke kan lade sig gøre, og lærerene forstærker deres bekymringer ved at offergøre studerende. Der bliver forslået, at man kan tilmelde sig eksamener, og studerende kan vælge at følge faget uden at deltage i undervisningen. Men det kan man åbenbart. Elever kan ikke bestå eksamener, hvis de ikke har fulgt et fag. Den udmelding fra undervisere har jeg desværre læst i alt for mange artikler. Jeg synes for det første ikke, det ligefrem giver indtrykket af, at underviserne har særlig høje tanker om sine elever. Det viser også, at de studerende udviser alt for høje tanker om deres undervisere.

Det er med til at skabe indlært hjælpeløshed eller learned helplessness. Hvis en autoritet siger, man ikke kan, er der en tilbøjelighed til at tro, at man ikke kan gøre det.

Min egen forandring siger dog noget andet. Jeg har prøvet at komme hjem fra udveksling på min bachelor med blot 11,25 ECTS-points. Jeg fik ikke flere, fordi jeg dumpede et fag, Entrepreneurship, der i Holland gav 15 ECTS. I Danmark ville jeg dog alligevel kun have fået 7,5, hvilket stadig ville have efterladt mig i et ECTS-underskud.

Årsagen til, at jeg dumpede, var, at der i et gruppeprojekt med fire personer var en russer, der fra dag ét udtalte, at han ikke ville lave noget, fordi han alligevel ikke kunne få overført sine ECTS-point. Der var også en italiener, der skrev al sin tekst på italiensk og brugte Google Translate anno 2010 til at oversætte det. Det sidste medlem, en hollandsk pige, arbejde ganske fint. Men vi var altså to om at lave et firemandsprojekt med en russisk incognito og en italiensk sten i skoen, der kun sænkede niveauet for vores arbejde. Men lad nu det ligge.

Lad os nu lade være med at formode, at tingene er sværere, end de er

Her er historien om, hvordan jeg klarede skærene og færdiggjorde min bachelor med 7,5 point for meget ved at lave 56,25 ECTS, og kunne gå direkte videre til kandidaten.

Jeg ankom til Danmark d. 19 december. Sidste eksamen var d. 9. december, men jeg tog syv dage til Spanien med min x-kæreste efter Hollandsopholdet. Samme dag, jeg landede i Danmark, ringede jeg til CBS-sekretariatet og forklarede dem situationen om, at jeg manglede point grundet en dumpet eksamen. Det var her, jeg fik at vide, at jeg ikke ville have fået de 15 ECTS for faget, selv hvis jeg havde bestået det.

Jeg spurgte, om der var nogen eksamener eller reeksamener, jeg kunne tilmelde mig, og jeg fik lov til at gå op i en skriftlig kommunikationseksamen i starten af januar. Det var en enkelt eksamen, og kvinden, jeg snakkede med, var lidt bekymret for, om jeg kunne klare det, når jeg nu ikke havde deltaget i timerne. Det så jeg ikke som et problem, og jeg indkasserede da også et 10 tal. Det var trods alt kun 8,5 times undervisning, jeg var gået glip af. Det var 3,5 ECTS, og jeg var oppe på 15.

Dernæst tilmeldte jeg mig valgfaget med titlen “Entrepreneurship”, fordi det var det fag, jeg ikke havde bestået i Holland, og jeg syntes, det var spændende. Det fag skulle jeg tage samtidig med de andre fag i sjette semester – og samtidig med, at jeg skrev bachelorprojekt. Igen, ikke nogen vanvittig skræmmende ekstrabyrde. Faget var jo interessant, og tankegangen fra faget kendte jeg. Derfor brugte jeg ikke meget tid på det, men det blev da til en 7’er. Faget var vældig interessant og gav faktisk en masse ny input. Det gav mig yderligere 7,5 points, så jeg nu var oppe på 22,5 point fra mit udvekslingsophold.

I midten af sjette semester tilmeldte jeg mig to fag til summerschool, der hver især gav 7,5 ECTS-point. Jeg tog to fag i tilfælde af, at jeg skulle dumpe det ene. Det gjorde jeg ikke. Jeg fik to 10-taller samt en date med en sød pige fra det ene kursus ud af summerschool foruden to af de mest spændende fag på hele min bachelor.

Inden vi var nået til midt august, havde jeg fået de sidste karakterer registreret og dermed afsluttet min bachelor. Jeg kunne derfor gå direkte i gang med kandidaten. Jeg indkasserede 56,25 ECTS-point fra januar til midt-juli på et forlænget sjette semester, hvor jeg også havde mit højeste semestergennemsnit ud af de seks semestre på min bachelor.

Min pointe: Nej, det er ikke et stort problem at mangle 15 ECTS-points, fordi man er i praktik. Hvis man allerede ved, at man skal i praktik, når man starter på sin uddannelse, vælger man selvfølgelig summerschool efter det første år, og indkasserer pointsene der.

Lad os nu lade være med at formode, at tingene er sværere, end de er.

 

Link til artikel på politiken.dk

Akademisk utroskab

Har du nogensinde læst udenom?

“Uddannelse har skabt en stor del af befolkningen, der er i stand til at læse, men ikke i stand til adskille, hvad der er værd at læse”
– GEORGE MACAULAY TREVELYAN, britisk historiker

Kender du følelsen af stifte bekendtskab med studiebøger, der er svære at fordybe sig i? Både fagbeskrivelsen og undervisning er spændende, men bogen er akademisk godnatlæsning. Når det er tid til at læse i bogen, vil den ikke, som du vil. Indholdet vil ikke ind i dit hoved. Det efterlader en med følelsen af, at man måske ikke er klog på det fag, fordi bogens indhold ikke rigtigt fanger en.

Hvis også bogstaverne er små og kræver en lille indsats at fokusere på, og hvis forfatteren bruger to sider på at skrive noget, der snildt kunne skrives på en halv, er det op ad bakke. Har du bøger, der får dig til at føle dig dummere, end du gør i timen, er det, fordi det er sådan.

Alt for mange studiebøger er ikke skrevet på en pædagogisk eller læsevenlig måde. Lad os gennemgå, hvorfor det er sådan. Vi fokuserer først på problemet med størrelsen på bogstaverne. Undersøgelser har vist, at hvis noget er svært at læse, er det også sværere at forstå. En tekst er sværere at læse og forstå, når den er så lille, at man skal knibe øjnene sammen, hvilket har direkte negativ indflydelse på vores forståelsesevne.

Den er også at betragte som svær at læse, hvis det er skrift, hvor det er svært at læse, hvad der står. Med de to tricks, en lille skrift og en tekst, der er svær at tyde, kan man få en opskrift til en bake-and-shake kage til at fremstå som en russisk manual til at bygge en ubåd. Det er ikke nødvendigvis dig, der er fatsvag eller dum, hvis du ikke kan huske to sider tilbage. Hvis skriften er unødvendig svær at læse, er det sværere at koncentrere sig om at læse, men også at blive motiveret til at læse.

Bare tænk på dine kompendier, med tekster der er kopieret fra en bog. Teksterne bliver ikke lettere at læse, når teksten er lille, utydelig, skæv, og, i værste tilfælde, angler de første eller sidste bogstave i hver linje, i venstre eller højre side.

Du bruger lige så mange kræfter på at tyde og gætte dig frem til hvad der står, som du gør, på at forstå teksten. Noget der frustrerer mere end det motiverer.

Prøv at se, om der er en sammenhæng mellem de fag, hvor du føler, bogen og kompendierne ikke er lette at læse, og hvor du måske umiddelbart troede, at det var indholdet og bogens skriftstørrelse. Prøv til sammenligning at kigge på skriftstørrelsen i de danske udgaver af Harry Potter bøgerne. Bøgerne er udover at være virkelig godt skrevet også udstyret med en stor, letlæselig skrift.

 

Din bog er helt fantastisk, hr. professor

“Alle emner er interessante, hvis vejen til forståelsen af det gøres spiselig og kan følges af selv den simple mand”

– WILLIAM ZINSSER, Forfatter til bogen On Writing Well

En ting er, når skriften gør det svært at læse. En anden ting er måden, bøgerne er skrevet på. Studiebøger er for det meste skrevet af professorer og specialister i de respektive fag. Det er der ikke noget mystisk i. Men har du lagt mærke til afsenderne på alle anbefalingerne og de rosende ord, der er på dine studiebøger? De er som regel overplastret på både for- og bagside. Det er personer, der har skrevet bøger der bevæger sig i samme felt eller underviser i det samme. Det er personer, der i forvejen må formodes at have et omfattende kendskab til det faglige indhold af bogen, der roser den.

Det er da fjollet, at det er eksperter, som bogen ikke er skrevet til, der fortæller, hvad de synes om den. Jeg synes, det vil give mere mening, at det var folk under uddannelse, uden kendskab til faget, der vurderede bogen efter at have færdiggjort et fag. Det er vel også dem, bogen i bund og grund er skrevet til. Det er interessant at vide, om de studerende kunne lære noget fra bogen. Fik de en forståelse for faget ud fra bogens indhold? Formåede forfatteren at gøre emnet interessant at lære? Føler læsere uden forudindtaget viden om bogens indhold sig rustet til at arbejde med den? Det giver trods alt et mere realistisk billede af, at studerende har forstået bogens indhold, frem for en ekspert.

William Zinsser, manden der skrev en af de mest anerkendte bøger om god skrivestil, On Writing Well, udtrykker det således: ”Det er ikke en god nok undskyldning at sige, at læseren er for dum eller sløv til at følge med forfatterens tanker. Hvis læseren har tabt forståelsen eller interessen, er det ofte, fordi forfatteren ikke har være forsigtig nok.

Du kan ikke tage for givet, at specialister, der skriver fagbøger, også er dygtige forfattere, der kan formidle deres viden på skrift. Og vi ser resultatet, når fagbøger roses af eksperter, fordi de på grund af deres forudindtagede viden som eksperter ikke ser den dårlige skrivestil.

 

Her er en bog om hvorfor, men den skriver ikke hvordan

”For hver en god bog jeg fandt, skulle jeg trækkes igennem ti gange så mange, lynskrevet tekster af konsulenter, der var mere interesseret i at lave et 300-siders visitkort, end at bidrage med oprigtig brugbar viden”

– JOSH KAUFMAN, forfatter til The Personal MBA

Efter jeg havde færdiggjort min uddannelse, gjorde jeg det til en mission at finde bøger, der havde det samme indhold som mine studiebøger, men som var kortere og skrevet på en mere spiselig måde. Formålet var, at se, hvorvidt de studiebøger, der udvælges til hovedfaget, markedsføring, bedst lærer studerende at arbejde med det, der bliver undervist i. Jeg ville undersøge, om der var et smartere valg end at blive ved med at gentage at bruge de samme bøger, blot i nye udgaver. Fandtes der andre typer bøger, der bedre forklarede teorien?

Der er ingen tvivl om, at forsøget faldt en smule til jorden, da jeg i forvejen havde kendskab til indholdet i bøgerne og derfor ikke kunne læse de enkelte bøger som en nybegynder. Men jeg kunne se dem med øjne, hvor jeg som færdiguddannet vidste, hvilken viden jeg manglede fra fag, der ikke var en del af pensum. Viden, jeg senere har erfaret, var vigtig for den samlede forståelse for faget.

Ikke desto mindre kastede jeg mig ud i det, og resultatet var skræmmende. I de fag, jeg synes var de mest interessante og relevante for min uddannelse, fandt jeg bøger, der var kortere, billigere og bedre skrevet end bøgerne fra pensum. De havde en mere læsevenlig tekststørrelse samt en fysisk størrelse, der gav mig lyst til at læse bogen. Og vigtigst af alt var de handlingsorienterede frem for at fokusere på vigtigheden af faget. Ingen af bøgerne, jeg læste, var en del af pensum – heller ikke under supplerende læsning.

Eksempelvis fandt jeg den utroligt omfattende marketingbog, The UK Small Business Bible (UKSBB) til 302 kr. på Amazon. Bogen er på 300 sider (A5 format) og langt lettere at læse, fordi der er anvendt et simpelt og kortfattet sprog, til trods for at bogen indeholdt en masse viden, jeg ikke havde læst før. Til undervisningen skulle jeg læse bogen Marketing Strategy and Competetive Positioning på 528 sider (A4 format). Den bog har dobbelt så meget tekst på hver side i forhold til UKSBB, men ikke dobbelt så meget indhold. Moppedrengen kostede 555 kr. i Academic Books. Marketing Strategy and Competitive Positioning var ikke decideret dårlig, men bare unødvendigt lang og trættende at læse, hvilket gør det sværere at blive fascineret af indholdet.

Bogen havde som alle andre lignende bøger cases, hvis formål er et forsøg på at vise, hvordan teorien kan implementeres. Men hvad de egentlig gør, er bare at vise, at teorien bliver brugt i virkeligheden, men ikke, hvordan man sætter sig ned og bruger den.

Ovenstående er ikke et enestående eksempel på et ikke-optimalt litteraturvalg til pensumlisten, når formålet er at lære at arbejde med et fag. Du vil sikkert også kunne finde bøger bedre end dem på pensumlisten, hvor du, når du læser dem, vil undre dig over, hvorfor de ikke var taget med. Uanset om du synes, at skriften eller sproget gør det svært at forstå et fag, er det godt, at der er en plan B og C og D …

Man skal huske, at pensum ikke er de specifikke bøger, der står på listen. Det er den viden, der er i dem.  Hvordan du lærer pensum, er sådan set ligegyldigt. Så længe du lærer det.

 

Sådan begår du akademisk utroskab

Ofte skal du ikke engang læse alle kapitlerne i bøgerne fra din pensumliste. Find ud af hvad du skal læse, og hvilke emner der bliver berørt. Gå på biblioteket og find mere spiselige bøger inden for feltet. Hvis ikke biblioteket har dem, kan du finde dem hos Amazon. Du vil på mange områder kunne finde en bog til ti dollar, der giver dig en bedre forståelse af et fag, end en teoribog til 500 kr. vil kunne gøre. Og hvis du ikke har lyst til at købe alle bøgerne selv, så søg efter dem på bibliotek.dk. I dag kan du låne fra hele landets biblioteker, og få bøgerne leveret på det bibliotek du selv vælger. Jeg har endnu kun oplevet, at der var to bøger, som ingen af landets biblioteker lå inde med, af alle de bøger jeg har søgt efter. Og jeg er storforbruger af bibliotek.dk.

Find specialisterne inde for området, og se, hvilke bøger de anbefaler. Du kan også være heldig at opdage, at der findes kortere og bedre bøger til en billigere pris. Derudover, bør du også undersøge onlinekurser. En gang imellem kan det være hurtigere og mere lærerigt at se halvanden times undervisning, når du vil, end at komme gennem 25 sider i en bog med tre normalsiders indhold.

Bare fordi noget kan være svært at forstå, er det ikke ensbetydende med, at det er kompliceret. Måske skal løsningen findes i måden det bliver forklaret.