Boganmeldelse: Remote

Boganmeldelse: Remote

Vil du gerne have frihed til at arbejde hjemme eller på en café?

Jason Fried og danske David Heinemeier Hanssin har skrevet opfølgeren til deres fremragende business bog, Rework. En bog der beskriver optimeret ledelse og arbejdsprocesser. Deres nye bog har fået titlen Remote, og er skrevet for at åbne øjnene for arbejdsgivere omkring værdien i at ansætte folk der ikke følger en traditionel arbejdsdag. En arbejdsdag der til en hvis grad matcher generation Ys ønsker og håb på hvordan deres arbejdsplads skal se ud efter studiet.

Fælles for begge bøger er, at de er skrevet på en sådan måde, at man lige skal have et kapitel til, da de er korte, kompakte og følges op med illustrationer mellem kapitlerne.

Hvor Rework vil være mere interessant når du har været ude på arbejdsmarkedet i nogle år, er Remote interessant hvis du er i gang med studiet, fordi du med stor sandsynlighed tilhører generation Y. Dvs. født mellem start 1980’erne til start 00’erne, og altså har haft IT gennem hele vores levetid.

Generation Ys fremtidige arbejdsplads defineres således i en artikel fra Berlingske: ”Generation Y’erne vil have: mindre faste rammer, kortere ansættelser, hurtigere udvikling, krav til virksomhedens sociale ansvar og bæredygtighed”. Stort set det modsatte af den gode gamle ”få-en-uddannelse,-og-arbejd-dig-op-mod-toppen-i-samme-virksomhed,-og-nyd-din-pension-model”.

Virker det appellerende som arbejdsplads efter studiet? Ikke at have en typisk 9-17 arbejdsplads, et bord i et kontorlandskab (det er de færreste der sidder i små båse længere), hvor du slår rødder og søger den lange vej til toppen? Så er Remote en bog for dig.

Dem der skal ansætte dig, er ikke nødvendigvis generation Y

Det er ikke underligt, at studerende i dag gerne ser deres arbejdsdag være anderledes end den deres forældre er vokset op med. En arbejdsdag og arbejdsplads. skal være dynamisk, med gode muligheder for at rykke videre til næste job. Et mønster der minder om den hverdag vi lever i dag, med mange valgmuligheder, mindre fordybelse og loyalitet. Spørgsmålet er så: hvordan kan en bog om at arbejde væk fra en fast arbejdsplads være oplysende for dig, som studerende?

Hvis du synes, at kontorlandskaber og arbejdstider taber til en mobil arbejdsplads med friere tidspunkter, betyder det, at du søger arbejde, der endnu ikke er fuldt tilpasset din generation – generation Y. Der er en hvis sandsynlighed for, at du til jobsamtalen sidder over for en person, der er ældre end dig, med et andet syn på hvordan en arbejdsplads er.

Det kan godt være, at man som frembrusende nyuddannet stiller krav, fordi det er tidens ånd, at man skal have frihed til at udvikle sig. Men det er langt fra sikkert, at de virksomheder du søger arbejde hos har er fortalere for at arbejde, hvor de ikke har opsyn over deres medarbejdere. Det kan være at lederne ikke har læst en bog som Remote.

Vi er i transaktionsfase, hvor arbejdslivet stadig sidder fast i rutiner, fra en tid før internet. Den er endnu ikke tilpasset en generation, der ikke aner hvad DOS eller floppy discs er, men i stedet er knaldhamrende dygtige til at markedsføre sig selv på de sociale medier. Du kan derfor ikke regne med, at du får lettere ved at få et arbejde, hvis du stiller generation Y krav.

Kan du levere et godt stykke arbejde?

Til dem der for alt i verden vil undgå den traditionelle arbejdsplads, er der heldigvis flere muligheder for den ønskede fjerne arbejdsplads. Forskellen er, at du ikke skal indsende en ansøgning, for derefter håbe, at du til jobsamtalen kan stille dine krav. I stedet skal du finde opgaver fra virksomheder, hvor online rekruttering af freelancere er deres måde at få ting gjort.

Bemærk dog, at det ikke involverer fast arbejde, kollegaer, og langt mere disciplin. Men vigtigst af alt, du skal også se på din måde at blive taget i betragtning til jobbet, eller opgaven, er markant anderledes, end at indsende CV og ansøgning.

Det kan koges ned til en væsentlig ting: Kan du levere et godt stykke arbejde, på den tid det forventes at udføre?

Det kan lyde som et krav, alle arbejdspladser stiller, men nej. Et job hvor din tilstedeværelse er nødvendig, skal du også kunne passe godt ind i et team, vise at kan indordne dig virksomhedens kultur og meget mere. Den eneste måde du reelt kan blive taget i betragtning som en fjern arbejder, eksempelvis som grafisk designer, er at præsentere konkrete eksempler på, at du kan lave grafisk design. Og du øger din chance, hvis du har fået nogle rosende ord for dit arbejde, fra tidligere klienter og samarbejdspartnere.

Hvis du kan bevise, at du har udført et godt stykke arbejde, ud fra retningslinjer fra en person du aldrig har mødt, men kun kommunikeret med online, har du det der bliver efterspurgt. Det er ikke hvordan du leverer arbejdet, hvordan du ser ud når du udfører, eller hvornår du laver det, der er det vigtige. Det er blot, at du får det lavet i rette tid, og det du laver, møder de krav og forventninger de har.

Hvis du stiller krav til din fremtidige arbejdsplads, der i realiteten gør det sværere for dig, at få et arbejde, bør du give bogen Remote en chance. Det er en lille, men effektfuld 248 siders bog, med over 50 billeder, der snildt kan læses på 1-2 timer. Det er en bog for jobstuderende, der ønsker at lære om den frihed, der forhåbentlig vil være at finde på flere og flere arbejdspladser i fremtiden.

Læs mere om vigtigheden af virksomheders forståelse omkring at have ansatte der arbejder hjemmefra eller blot ikke på arbejdspladsen i Remote. Bogen kan købes her.

Læs mere om hvordan du kan gøre dig til en kandidat der får lov til det i Studiebooster – Hvis du vil direkte fra uddannelse til job. Bogen kan købes her.

Hvis du følger, at denne artikel var inspirerende og du gerne vil læse mere, så tilmeld dig Studieboosters nyhedsbrev her

Boganmeldelse – The Power of Habit

Hvordan du får mere ud af din hverdag som studerende

En stærkt overset kompetence, som man har optimale forhold til at oparbejde i studietiden, er kunsten at opbygge bedre vaner. De fleste er nok enige i, at de kan få bedre vaner under studiet. Korte og lange deadlines på opgaver og aflevering, samt en lang række sideaktiviteter og interesser der skal passes, fylder det meste af kalenderen. Derudover er der også et stort gråt område, der maser sig ind i stort set alle små og store tidslommer i kalenderen uden egentlig at bidrage med noget.

En anden stærkt undervurderet evne er at få mere ud af sin dag, sin uge, sin måned, sit semester, sit år og hele sin uddannelse. Alle, der starter og færdiggør en uddannelse, kommer derfra med en uddannelse.

’The power of Habit’ kan hjælpe dig med at slippe af med vaner, der forstyrrer din studietid, samt tillægge effektive og resultatgivende vaner, som de færreste studerende har. Det hele gælder om at tænke: Hvad får jeg egentlig ud af det her? Hvordan passer det ind i det store billede?

Hvordan et stort mål ændrer en masse små handlinger

For at forstå dette bedre skal du møde Paul O’Neil, nyindsat direktør i en af verden største metalfabrikker, Aluminum Company of America, Alcoa, der bl.a. producerer dåser til øl og sodavand, indpakningspapir til slik og metal til mange af vores hverdagsting. Paul er ansat for at få vendt butikken rundt og skabe en øget indtjening og gøre Alcoa til den stolthed, den plejede at være.

Da han skal holde sit første pressemøde, holder han mødet kort og med et uventet fokus …

“I want to talk to you about worker safety,” he said. “Every year, numerous Alcoa workers are injured so badly that they miss a day of work.

“I intend to make Alcoa the safest company in America. I intend to go for zero injuries.”

Paul O’Neil udtrykker, at hans fokus for Alcoa er på sikkerheden. Han siger ydermere, at alle spørgsmål omkring forretningsplan og lignende, må de (pressen og aktionærer) tage med nogle andre. Han vil kun svare på spørgsmål omkring sikkerhed.

Først forstår hverken aktionærer, pressen, de ansatte eller bestyrelsen, hvad Paul O’Neill har gang i. Nogle sider fremme i bogen lærer man at ved at bruge sikkerhed som overordnet mål, bliver alle andre områder løftet, da de er afhængige af sikkerhed. Der bliver rettet op på procedurer, hvilket resulterer i færre uheld, optimerede processer, et mere positivt arbejdsmiljø, højere produktivitet og forbedret kvalitet.

Det er, hvad der i bogen kaldes ”a keystone habit”. Alle arbejdsprocesser blev centreret omkring højere sikkerhed, da det affødte gode resultater indenfor alle andre områder.

En lignende tilgang til målrettede arbejdsopgaver finder man, dengang Facebook var mindre end MySpace. Mark Zuckerberg havde en altoverskyggende opgave til sine medarbejdere: Spørg dig selv: Er det, du laver lige nu noget, som giver flere brugere? Hvis ikke, er det ikke vigtigt. Hvorfor laver du det så? Det var ikke relevant for vores fremtidige succes. Flere bruger var.

Både Paul O’Neil og Mark Zuckerberg fik ret. Alcoa femdoblede omsætningen og blev faktisk en af USA’s sikreste arbejdspladser, og Zuckerberg … ja. Det kan du vist godt selv svare på.

Key habits skaber store resultater. Men vi skal faktisk et skridt frem og se på de enkelte vaner.

Det leder os over til bogens altoverskyggende reference, nemlig rutine-loopet.

For at forstå hvad rutineloopet er, kræver det en kort forklaring omkring, hvordan vores hjerne arbejder, inklusiv din.

Din hjerne søger udenom forhindringerne

Din hjerne, såvel som alle andres hjerner, er indrettet efter altid at lede efter måder, der bruger mindst mulig energi. Dvs. din hjerne sørger for, at du skal træffe så få beslutninger som muligt, så du i stedet gør tingene automatisk og dermed kan få det resultat, du håber på.

Sagt på en anden måde: Din hjerne arbejder konstant med at gøre ting, som ikke nødvendigvis er den bedste løsning for dig, men som er den nemmeste løsning, som giver dig et tilfredsstillende resultat. Den nemmeste løsning er ofte den, du har gjort mange gange, også selvom du ved, at det måske ikke er det smarteste at gøre. Men ikke desto mindre giver det dig det, du havde brug for, og på den måde, er en rutine blevet skabt. Det kan man observere i sin hverdag.

At omvende aktiviteter til rutiner har den fordel, at du eksempelvis i stedet for at skulle bruge tid på at bestemme hvilken film eller TV-serie du skal se har mere tid til at lave noget produktivt.

Vidste du eksempelvis, at tal fra Netflix har vist, at deres abonnenter i gennemsnit bruger 19 minutter på at vælge, hvad de skal se, når de vel at mærke ikke har en serie, de rent rutinemæssigt smider på? NITTEN MINUTTER?

Følger vi derimod en serie, tager det under 5 sekunder at vælge og trykke på afspil. Vi anstrenger ikke engang vores hjerne for at udvælge eller finde frem til det, vi søger. Det kører på rutinen, hvilket leder os over til rutineloopet.

Jeg tænker handler, derfor er jeg … tror jeg

Klokken. er 15.00, og du sidder på skolen og arbejder, hvor du plejer at arbejde. Øjnene er lidt trætte, hovedet føles lidt tungt, og i det øjeblik du fjerner fokus fra det, du læser, kan du mærke en form for rastløshed. Det sker stort set altid på det samme tidspunkt, så du er ikke overrasket over følelsen. Hvad gør du?

Ovenstående er endnu et eksempel fra bogen, hvor en mand havde for vane at gå ned og købe en kage i arbejdspladsens kantine. En pludselig følelse af trang gav anledning til at købe en småkage, der tilfredsstillede den følelse.  Men hvem siger, at det var nødvendigt at købe en småkage for at få tilfredsstillet følelsen? Lad os se på rutineloopet.

Rutineloopet er: Cue à Routine à Reward. Altså et signal, et stikord, en trang eller noget der sætter en tanke i gang, der starter en rutine, der udøser en belønning.

Vi bruger eksemplet med Netflix igen men fokuserer ikke på, hvad du ser, men hvorfor du vælger at se Netflix. Det kan være, at du kommer hjem fra skole, og er lidt træt. Du ser på dit ur, at du har ca. halvanden time, til din kæreste kommer hjem. Trætheden vækker en følelse, og åbenbaring omkring en stor nok tidslomme er dit cue, der åbner op for muligheden for din rutine, nemlig at se et afsnit af den serie du følger. Du får din belønning, når du smider dig på sofaen, føler dig afslappet og tilfreds, samtidig med at TV-serien, som du kender så godt, begynder.

Det er i realiteten det, studerende har brug for efter en lang dag på skolen. Et afbræk fra alt, der minder dig om studiet. Her dikterer rutinen, at du tænder for Netflix, der udløser det dopamin, du hungrer efter, mens intromusikken til hvad du skal se brager ud af højtalerne.

For andre kan rutinen være at træne, tage en lur, ryge en joint, game eller ses med venner. Problemet er blot, at det oftest er rutinen der tager over og vælger, hvad du bruger din tid på. Det skaber tre tabte muligheder.

For det første bruger du langt mere tid på afslapning end nødvendigt, hvis du for eksempel ser mere end et afsnit af en TV-serie, fordi det er lettere end at lave noget andet.

For det andet er der en misforståelse omkring, at din hjerne har brug for en pause, og man derfor ikke bør lave aktiviteter, der kræver hjernekapacitet. Det sidste er desværre ganske enkelt ikke rigtigt.

Din hjerne er den mest udholdende muskel i kroppen, og at give den flere timers pause efter skole er ganske enkelt ikke nødvendigt. Du skal blot bruge den til noget, som du synes er spændende og udfordrende, uden at det er for udfordrende. Noget du måske har hørt om, der kaldes ”flow mode”.

Tre, en tabt mulighed for at lave noget, der ikke er relateret til studiet, men samtidig indfrier kravene for en belønning OG arbejder dig mod et stærkere CV.

Det kan godt være, at du føler dig træt, men der er ingen grund til, du ikke også kan være produktiv, mens din hjerne tager en pause fra studiet. Problemet er ofte, at din rutine giver den største belønning, men den giver dig en belønning, du kender. Og i vanernes verden er det bedre end at prøve noget nyt.

Prøv at stille dig selv følgende spørgsmål, når du skal i gang med at lave en større aktivitet som at se mindst en times TV:

  • Hvad er det, der får mig til at sætte mig for TV’et?
  • Hvad er det, jeg håber at få ud af det?
  • Hvad kan jeg ellers gøre for at få det samme resultat?

Forfatteren Charles Duhigg fortæller, at for at man kan ændre (dårlige) vaner, gælder det om at være klar over, at man har dem. Det næste vigtige skridt er at have en tro på, at man kan ændre dem.

Har jeg en vane, eller har vanen mig?

Det første skridt for at ændre en vane er at identificere rutineloopet. Hvad er det, der trigger dig til en handling, som du godt ved ikke skaber nogle gode langsigtede resultater, men som udløser en øjeblikkelig belønning? Det næste skridt, man skal tage, er at ændre sin rutine. Hvis rutinen er, at man smider sig på sofaen og tænder for TV’et og tænder for Netflix, skal man sikre, at man ikke falder i. I dette tilfælde er den første og letteste mulighed selvfølgelig at afmelde det. På den måde fjerner man muligheden. Men TV’et kan stadig tændes, og i stedet for målrettet at se et afsnit TV-serie, bliver tiden brugt på ligegyldig zapning mellem kanaler. Det er her, man skal finde en anden rutine, der kan udløse den samme belønning (at tænke på noget andet end studiet). En aktivitet der gerne skulle indfri disse tre kriterier:

  • Vil det her få mig i det job, som jeg gerne vil have, når jeg er færdiguddannet?
  • Skubber min vane mig fremad, eller holder den mig tilbage?
  • Er den aktivitet, jeg skal til at lave, noget som jeg vil have stående på mit CV eller nævne til en jobsamtale?

Jeg kan på det varmeste anbefale at læse bogen, hvis du fanger dig selv i at have dage, hvor du ikke føler, at du har udrettet noget som helst. Hvis du er en målrettet studerende, der ved, hvor du vil arbejde efter studiet, bør du lære at få mere ud af din hverdag for at få udrettet og lært det, som ikke er en del af pensum, når du har muligheden for det.

Husk på, at din hjerne ikke vælger at se Netflix, fordi det er det, der giver mest valuta for pengene. Tværtimod. Den gør det, fordi det er det, der kræver mindst af den. At vælge at følge en TV-serie med 60 afsnit er derfor ikke blot et tegn på manglende prioritering af tid. Det er også en måde at sige, at man vælger den nemmeste løsning, der ikke kræver valg eller fravalg.

Læs bogen hvis du: Interesserer dig for psykologi, slås med at komme af med vaner, eller gerne vil skabe bedre vaner.

I Studiebooster kan du læse om mange flere muligheder du har for at udfylde det tidsrum, hvor dine vaner og rutiner tager styringen med noget, der indfrier de sidste tre spørgsmål.

 

Lignende bøger, som jeg kan anbefale:

  • At Tænke Langsomt Og Hurtigt, af Daniel Kahnemann. Bogen berører det, der inde for psykologien kaldes System 1 og 2. Det forklarer, hvorfor vi træffer de valg, vi gør i mange situationer, der resulterer i, at vi træffer de forhastede valg.
  • Bogen er skrevet i et letlæseligt sprog, der både underholder og oplyser omkring vores tankemønstre og tendenser til at tænke, der går hånd i hånd med bogen ”The Power of Habit”.

Kilde: We Spend 19 Minutes Scrolling Netflix Before Deciding What To Watch On Average & It Actually Makes A Lot Of Sense

Ordet stress omkranset af relaterede ord

Stress under studiet, og hvordan du undgår det

En videnskabelig løsning til at afhjælpe depression, der kan bruges af studerende med stress

Ifølge den kliniske betegnelse er folk med depression ramt af to ting: En pessimistisk indstilling med en følelse af ikke at være god nok og et manglende engagement, når det gælder om at aktivere sig selv (McGonigal – 2012). Depression kan tage sine første skridt i form af stress, og det er derfor vigtigt, at få stoppet i tide.

Ser man i forhold til at studere, skaber det en ond cirkel, hvor man ikke føler, at man er god nok til studiet. Resultatet kan være, at man ikke kan finde engagementet til at studere. Jeg har selv boet sammen med en, der havde alle tegn på en depression, hvilket hun godt selv var klar.

Når hun kom hjem efter en dårlig dag på arbejdet, valgte hun at løse situationen ved at lukke sig inde på sit værelse. Lukket inde på sit værelse så hun TV-serier eller snakkede med veninderne om, hvor dårligt hun havde det. Dette er to løsninger, du kan være sikker på, aldrig har virket eller vil virke.

Inden jeg præsenterer dig for en løsning til at reducere stress, vil jeg anbefale dig at se en opmuntrende femten minutters video omkring stress. Ny forskning har vist, at hvis du lærer at beherske stress, kan det frembringe de samme stoffer i kroppen, som du får, når du er spændt, frem for at være bange. Hør forklaringen fra doktor Kelly McGonigal i TED talken: Hvordan man gør stress til sin ven.

Løsningen der modvirker stress

“Hard fun is when we experience positive stress, or eustress (a combination of the Greek eu, for “well-being” and stress). From a psychological and a neurological standpoint, eustress is virtually  identical to negative stress: we produce adrenaline, our reward circuitry is activated, and blood flow increases to the attention control centers of the brain. What’s fundamentally is our frame of mind” 

JANE MCGONIGAL – uddrag fra bogen Reality Is Broken)

Hvad der til gengæld virker, kan komme som en overraskelse og vil sikkert også vække mistro hos de fleste. En løsning er nemlig at spille spil. Eller sagt på en mere moderne måde – at game. Nyere forskning, foretaget af PhD. Jane McGonigal (Ja, hun er tvillingesøster til Kelly), har fundet frem til, at du blot ved at sidde i 10-15 minutter med et spil på din mobil, PC eller konsol kan løsne op for din depression. Og forklaringen er overraskende logisk.
Husk på, at depression giver dig følelsen af, at du ikke er god nok, og at du ikke gider forsøge, fordi du føler, at du sikkert vil fejle. Prøv så at forestille dig et spil Candy Crush, som beviseligt er et spil, der har hjulpet tusindvis af folk med depression.

Du spiller det og får jævnligt succes i form af point og bonusser, fordi det er ret ligetil. Du oplever også fremgang, når du avancerer til højere levels, hvor niveauet er sværere, men alligevel får du succes. Og skulle du formå at nå til en bane eller et niveau, du ikke kan klare, vil du være tilbøjelig til at prøve igen, og igen. Du vælger nok at bruge en anden strategi, efter det forsøg før, som ikke virkede.

Ved at spille Candy Crush, får du både aktiveret din motivation, og du bliver udfordret, en udfordring du selv søger, som også kaldes hard fun. Du oplever gejst, glæde og følelsen af succes gennem belønninger og avancement. Alt dette udleder dopamin, der igen gør, at du føler glæde og lyst til at kæmpe videre.

Næste gang, du føler dig nede pga. af at være overvældet af skolen, så søg ikke mod slikskålen men mod spil med et konkurrenceelement. Du vil blive overrasket over, hvor kort tid der skal til, før du føler dig meget bedre tilpas. Du kan se den tyve minutter lange video med Jane McGonigals TED Talk herSpillet, der kan give dig 10 års ekstra liv.  Talen forklarer, hvordan gaming har hjulpet folk med at overvinde stress og deraf udløst depression. En anden mulighed er, at læse hendes bog SuperBetter, der er baseret på hendes bog.

Træt af undervisning

Hvorfor ikke alt undervisning er nødvendigt, at møde op til

Er din tid brugt bedre under dynen?

Der er ikke noget så ubrugeligt som at lægge en stor indsats i noget, der overhovedet ikke skulle være udført til at begynde med. 

– PETER DRÜCKER, Ledelseskonsulent, underviser og forfatter 

 

Et fag bliver ikke mere vigtigt, fordi det tager lang tid at lave opgaverne, eller fordi det er forbundet med en stor mængde undervisning og afleveringer. Dit universitet – de ansvarlige for uddannelserne – vil sige det modsatte, men faktum er, at det ikke er alle fag, der er i din bedste interesse. Hvis en underviser siger, at faget er vigtigt, kan du spørge vedkommende, om han eller hun kan begrunde sin påstand ved at fortælle dig, hvad du vil med dit liv.

Du får ikke et arbejde ud fra dit studie, men ud fra de kompetencer, dit studie giver det i de forskellige fag. Hvis et fag ikke giver dig kompetencer du har lyst til at arbejde med efter studiet, er faget at betragte som ligegyldigt for dig. Andre studerende med andre planer kan sikkert sagtens finde værdi i faget.

Dine undervisere skal selvfølgelig sige, at faget er vigtigt, fordi det er deres eksistensgrundlag. Hvis de sagde, at faget ikke var vigtigt, var deres arbejde heller ikke vigtigt, og de som undervisere således tilsvarende uvigtige. Det er altså i deres egen interesse at få faget til at lyde så relevant som muligt, til trods for, at de ikke aner, om det er relevant for dig. Det er her, det gælder om at være kritisk.

En af de væsentligste årsager til, at studerende ikke får erhvervserfaring under studierne, er mangel på tid. Undervisning fylder meget i kalenderen og gør det svært at finde tid til et job eller lave andre CV fremmende aktiviteter. Men er det til undervisningen, du udvikler dig mest? Det er ikke alle, der får lige meget ud af undervisning. Der er ingen, der siger, at man skal møde op til undervisningstimerne, da danske universiteter modsat universiteter i resten af verden ikke har mødepligt, og jeg er glad for, det er sådan. Ansvar under frihed. Frihed til at vælge, hvor man lærer bedst.

Det er ikke sikkert, at du vil have gavn af at udeblive fra undervisningen – ligesom det ikke gavner alle at komme til undervisning. Ved at udeblive fra, hvad jeg vil betragte som ligegyldig undervisning for den enkelte, åbnes pludselig mulighed for at lave andre ting. Spørg dig selv, om undervisningen gør det, den skal? Hermed mener jeg ikke at sikre forståelse for pensum, men at øge mulighederne for komme i job.

Måske er den tid, man bruger på undervisning, bedre brugt andetsteds.

 

Kig her op på tavlen, så I kan lære det, I skal

Vælger du at være mere selektiv med dine fag, vil du sikkert møde de samme forudsigelige kommentarer fra fortiden: ”Udeblivelse fra undervisning er lig med at dumpe, fordi man ikke lærer det, man skal, og dermed går glip af vigtig viden”. Den risiko er der, men er den nu så stor, som du går og tror? Er der lighedstegn mellem større forståelse og fremmøde? Det tror jeg, ikke er tilfældet for de fleste. Der er trods alt andre steder, man kan lære, end i et undervisningslokale.

Hvis vi lige holder fast i tankegangen – fremmøde er lig med større forståelse. Til første time, når man er grøn til et fag, kan jeg godt følge ræsonnementet om at møde op til timerne de første gange. Man skal lige have dyppet tæerne og føle, hvad undervisningen handler om. Og lige så vigtigt – er underviseren én, du vil lære noget af? Ikke alle undervisere er dygtige til at lære fra sig, selv om de kan deres stof til fingerspidserne. Selv med en god underviser behøver fremmøde ikke at betyde større forståelse.

Vi kender vist godt alle følelsen af at sove over os eller måske stadig føle, at vi sover, når vi er til undervisning. Eller hvis vi har været i skole fra morgenstunden, og forelæsningen fra 15 til 17 senere på aftenen virker som et sort hul i hukommelsen. Gælder reglen med “fremmøde er lig forståelse” stadig?

Før vi svarer og sikkert bliver uenige, er det vigtigt at få defineret, hvad der betragtes som værdifuld undervisning.

De fleste studerende har prøvet at pakke deres ting sammen i pausen, fordi man har vurderet, at anden del vil være lige så kedelig som den første. Dagen efter erfarer man, at den anden time, man var gået fra, havde været utrolig god og givet en masse værdifuldt input til eksamen.

Du kan næsten høre din samvittighed sukke, og du ryster på hovedet, fordi du i stedet valgte at forlade timen, men ikke brugte den tid, du frigjorde, fornuftigt. Resultatet af en sådan oplevelse er, at alt for mange studerende møder op til undervisning, ikke nødvendigvis på grund af pligt eller lyst, men af frygt for at gå glip af vigtig information, der skal bruges til at bestå eksamen.

Til forelæsningen, når samvittigheden er tilfredsstillet, lukkes undervisningen ude, og internetforbindelsen åbnes. For sandheden er, at de, der møder af ren pligt, sidder og laver alt muligt andet. Prøv at sætte dig bagerst til en forelæsning og se, hvor mange der sidder på nettet, spiller spil eller og laver alt muligt andet. Det er lidt som en vagthund, der pligtskyldigt ligger på sin plads, men sover. Til stede, uden at være til stede.

“Hul i det. Jeg gider ikke følge disse traditionaliteter længere”

– CHRIS SACCA, milliardær, tidlig investor i bl.a. Twitter, Über, Instagram og Kickstarter 

Der er altid personer, der skal gøre det ekstreme. Chris Sacca færdiggjorde sin jurauddannelse med topkarakterer uden at møde op til undervisning en eneste gang. Han vidste, han var god til eksamener, men vidste også, at han havde brug for noter fra klassen for at vide, hvilke cases underviserne ville bruge. Derfor afholdt han ved afslutningen af hvert semester en kagefest for sine medstuderende, hvor du kun måtte deltage, hvis du tog dine noter med. Han har klaret sig meget godt, så måske du bør overveje, om du bør gøre det samme.

Serveres  der guldkorn til morgenundervisningen?

Der er en tendens til at tro, at undervisningen er helt igennem fantastisk netop den dag, man udebliver. Derfor bliver undskyldningen for at møde op udtrykt med: ”Det kan jo være, der bliver sagt noget vigtigt til timen, så jeg må hellere møde op”. Har du den holdning og kun møder op, fordi du håber, at underviseren smider et enkelt eller to guldkorn, bør du overveje at revurdere dine prioriteringer.

Hvis undervisere kun smider et eller to guldkorn efter sine elever i løbet af 90 minutter, er vedkommende inkompetent og spilder din og andres tid ved at undervise. Brug hellere tiden på at læse lektierne i det tidsrum, et relevant deltidsstudiejob, eller find mere spændende kurser online inden for samme felt. Det vigtigste er, at du ikke føler, du har spildt 90 minutter, når du reelt har siddet til undervisning, der burde undervise dig. Det er det, vi skal væk fra.

En af de afgørende faktorer for udeblivelse er, at man ikke kan få lige så gode karakterer på grund af den viden, man ikke får. Det har jeg adskillige gange prøvet at modbevise. Både ved at få dårlige karakterer i fag, hvor jeg altid var til stede, og få høje karakterer, hvor jeg aldrig var til undervisning. Jeg havde eksempelvis et kommunikationsfag med en underviser uden pædagogisk fatteevne. Hun kaldte direkte elever, der kom med forkerte svar eller ikke havde gjort som forventet, dumme. Ikke ligefrem det mest fremmende læringsmiljø. Hele min årgang frygtede hende, især i eksamensperioden, og hun satte en angstfølelse i alle, der mødte op til hendes timer, hvilket er forståeligt.

Jeg slap dog uskadt og var meget begejstret for faget. Men jeg mødte også kun op til de første 45 minutter og udeblev resten af semesteret pga. hendes opførsel og undervisningsmetode, der allerede fra første time var katastrofal. Da jeg tilmed forudså mønstret gennem historier fra mine medstuderende, valgte jeg at prioritere selvlæring frem for fremmøde. Faget var interessant, og det ville jeg ikke have ødelagt af en dårlig underviser. Selv uden undervisning lavede jeg et 10-tal. En dårlig underviser gør ikke nødvendigvis et fag mindre spændende. Men det havde det gjort for nogle af dem, der var mødt pligtskyldigt op til timerne.

Den ekstra fritid, jeg fik, brugte jeg på at læse op til andre fag eller på at sove lidt længere.

Har du timer, hvor din underviser giver dig følelsen af, at du, hver gang du møder op, ville ønske, at du var blevet væk? Så lad være. MED MINDRE dit ønske om ikke at være der, skyldes, at du synes, faget er svært.

Hvis det er din dårlige samvittighed og manglende forberedelse, der udløser følelsen, bør du sidde forrest, og spørge ind til alt det, du ikke forstår. Jeg vil aldrig anbefale dig at udeblive fra fag pga. af usikkerhed for fagets forståelse, med mindre du vurderer, at din underviser ikke er den rette til at få dig tilbage på sporet.

Er det tilfældet, skal du finde en, der kan sige det, din underviser også siger, men på en anden måde. Her kan jeg varmt anbefale at undersøge, om der er nogen, der tilbyder lektie-hjælp. Oftest er det en utrolig lille åbenbaring, der skal til, for at du ser et fag helt anderledes, selv om det virker, som du ikke har forstået noget af det.

Undskyld fru professor, men du kan ikke bruge kridt på whiteboards

Man skal passe på med at smide tradition og undervisning i samme sætning. Om end det lyder godt og skal give et indtryk af værdi, er det ikke altid tilfældet. Fordi man startede med at gøre noget, der viste sig at være godt, og er blevet ved med det i mange år, berettiger ikke nødvendigvis til et kvalitetsstempel. Jeg synes eksempelvis, en stor del af de etablerede og nyoprettede uddannelsesinstitutioner, som afprøver nye undervisningsmetoder, har mere troværdighed, end de, der stolt bærer rundt på deres fane fra fortiden. Og det er især stolthed, men også manglende evne til at være opdateret, du skal være opmærksom på i din undervisning

Meget af det, der undervises i, er viden med forskellig levetid. Viden og metoder inden for IT, ledelse, markedsføring – fag der har kontakt med menneskelig forståelse – udvikler sig hurtigere end mange andre fag, fordi der findes nye og bedre metoder. Det vil være umenneskeligt at forvente, at undervisere har fingeren på pulsen med alt, hvad der rører sig i deres akademiske felt. Det kræver dels, at man lærer ny viden, men også, at man glemmer informationer, der ikke længere har faglig relevans. Heldigvis for underviserne har de en pensumliste, de kan støtte sig til. Dermed er det en del lettere at holde sig helt opdateret, da pensum har en stor tendens til at se bagud i stedet for fremad. Det vil du selvfølgelig aldrig møde undervisere eller studieansvarlige, der vil erkende.

Men faktum er, at undervisningsmateriale, der er to år gammelt, i nogle tilfælde er at betragte som forældet. I visse brancher er det essentielt at være opdateret, da nye ændringer ikke blot optimerer tidligere praksis, men gør, at tidligere praksis nu gør skade, hvis ikke man er opdateret omkring nye metoder. Et godt eksempel er search engine optimization (SEO).

SEO handler om at skrive tekster til hjemmesider, der gør det nemmere for personer at finde nøjagtig det, de leder efter. Teksterne på hjemmesiden skal matche det, folk søger efter. Formålet er, at optimerede og opdaterede SEO-tekster skal give en bedre brugeroplevelse

Google sætter ikke overraskende standarden for SEO-reglerne. Når Google fortæller, hvad man skal gøre, for at ens hjemmeside skal få succes, gør man klogt i at efterkomme disse råd. Et eksempel: Dengang SEO stadig var nyt, var det en fordel at gentage keywords så mange gange som muligt. Hvis man eksempelvis skrev om ”lektiehjælp”, gjaldt det om at inkludere dette søgeord i teksten, så meget man kunne. Det gav en høj rangering i Googles søgeresultater, og jo højere, jo bedre. Praktiserer man den taktik i dag, straffer Google hjemmesideejerne med dårlig rangering. Hvis du er tvivl om, hvor slemt det er, så tænk på, hvor ofte du når længere end den første side i Googles søgeresultater, når du har foretaget en søgning. Det er formentlig meget sjældent. Den tendens gælder for alle. Derfor er det vigtigt at holde sig opdateret med, hvad det kræves for at ligge øverst.

Du vil sikkert kunne finde en lignende udvikling i de fleste fag. Hvis du bliver undervist i viden, der ikke er opdateret, er du dårligere stillet, end hvis du slet ikke lærte noget. Det er derfor vigtigt, hvis du læser noget, hvor udviklingen går stærkt, at du ikke ser din undervisning som den eneste kilde til at lære et fag.  Du kan ikke kan regne med, at du får den nyeste viden. Hvis du vil være i front i dine yndlingsfag, du synes, er spændende, bør du følge blogs, der skriver om det fagområde, da de oftest skrives af dedikerede vidensjunkier, der ikke bruger en pensumliste til krykke.

Du skal selvfølgelig lytte til din underviser og formode, at han eller hun kender sit stof. Men du kan ikke formode, at hverken din underviser – og da slet ikke den fagansvarlige – er godt nok opdateret inden for alle de fag, du skal læse. Som generalist får du viden fra mange fagområder, hvor indholdet i et eller flere af dine fag udvikler sig hurtigere end andre. Derfor vil jeg på det kraftigste anbefale dig, at du i de fag, du virkelig brænder for og gerne vil arbejde med i fremtiden, selv gør en indsats for at holde dig opdateret, men også at være et skridt foran.

Der gives 12 taller, som prævention mod arbejdsløshed

Der gives falske adgangsbilletter til jobs inden universitetet

Der skrives mere og mere om studerende, der lider af stress af frygt for ikke at få de højeste karakterer, da de ellers ikke kan komme videre i uddannelsessystemet. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at de fleste universitetsstuderende er fokuseret på at få høje karakterer og tror, det får dem fra uni til job. Det har jo tidligere banet vejen til der, hvor de ville hen (fra gymnasiet til uni). Så hvorfor ændre på noget, der har virket før. Desuden siger den ene halvdel af alle HR-eksperter, at karakterer er det vigtigste for at blive taget i betragtning til et job.

Problemet er bare, at næste skridt ikke er en uddannelsesinstitution, hvor der gives karakterer efter teoretiske præstationer, men efter en lang mere kompliceret (og troværdig) karaktererskala. Alligevel ser vi, at alt for mange akademikere er så hunderædde for at gå ned i karakter, fordi de fra tidligere erfaring ved, at såfremt de ikke får den højeste karakter, kommer de ikke videre i systemet.

Men de høje karakterer gives ikke lige så rundhåndet på universitet som i gymnasiet. På den måde oplever studerende at blive skuffet to gange, når de forlader studiet. Først, fordi deres karakterer daler på universitetet, og dernæst, når de ser, at de karakterer, de har kæmpet hårdt for at få de seneste 8 år, ikke har den gennemslagskraft, de havde håbet på.

Den åbenlyse indstilling til, at (høje) karakterer er lig adgang til næste niveau – fra gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse til universitetet – bliver hængende på universiteterne.

Mulig arbejdsløshed efter studiet, til trods for høje karakterer

Så længe der uddeles høje karakterer ad libitum i gymnasierne, og karakterkravene stiger, vil vi stadig se den samme problematik: Studerende på landets universiteter sætter alle kræfter ind på at gennemføre en uddannelse med et højt gennemsnit og nedprioriterer andre erhvervsgivende aktiviteter. Det er sjovt nok, hvad den anden halvdel af HR-eksperterne mener, er det vigtigste for at blive taget i betragtning til et job.

De høje karakterer, der gives i gymnasiet, er sammen med de høje adgangskrav med til at give et forskruet syn på værdien af karakterer – både som måling af kompetencer, og når de gives som prævention mod arbejdsløshed.

Er du universitetsstuderende, bør du undersøge, hvor mange der læser det samme som dig på universiteter og erhvervsskoler i en radius af 50 km fra dig. Det giver dig en idé om, hvor mange akademiske kloner du har. Husk at kigge ordentlig igennem. Det er ikke alle studieretninger, der helt forklarer, hvad de uddanner til, hvis man blot læser navnet på studieretningen. Min hed f.eks. interkulturelle markedsstudier. Hvad tror du, den underviste i?

Når du har gjort det, kan du sidestille det tal med, hvor mange der jobs der findes inden for den radius, som du vil køre til arbejde hver dag. Hvis der er 500 med stort set samme akademiske baggrund og blot 50 jobs, som du er interesseret i, vil jeg anbefale dig at begynde at undersøge, hvilke jobstillinger du kunne forestille dig at søge og se, hvad du kan gøre ved siden af studiet for at blive taget i betragtning, når du er én ud 200 i en bunke med ansøgninger. Din ansøgning vil ligge blandt mange jobsøgende med flere års erfaring. Tror du stadig, at et højt gennemsnit giver dig adgang til jobbet?

Artikel omkring tendensen til at give høje karakterer