Duolingo-danske-sætninger

Hvordan jeg brugte danskøvelser i Duolingo, til at lære et nyt sprog

Kan man lære et nyt sprog hurtigere, ved at studere dansk med Duolingo?

For et par uger siden brugte jeg tid på noget, som jeg på ingen måde havde planlagt. Jeg startede med at lave danske sprogøvelser på danske på Duolingo, og kom igennem dem alle på samme dag.

Det tog ca. tre timer, og jeg lavede laaaaangt flere fejl, end forventet. Men det var faktisk en ret sjov tidsrøver, som jeg varmt kan anbefale. Se de som en ufarlig og opmuntrende måde at blive introduceret til Duolingo, der forhåbentlig kan få dig til at kaste dig ud i at lære et nyt sprog.

Hvad får man ud af de tre timer? Først og fremmest, så behøver du ikke gennemføre det. Hvis du bruger en time på få et kendskab til hvordan spørgsmålene stilles m.m., kan du lettere se hvad du skal kigge efter, når du skal lære et nyt sprog. Eksempelvis når man skal vælge den korrekte ud af tre sætninger, er der to af dem, der ligner hinanden meget. Kun et af ordene skiller sig ud. Det er lettere at se på dansk, end på et sprog du er ved at lære.

Hvor meget tid skal man bruge på Duolingo

Det er selvfølgelig en smagssag. Jeg vil til enhver tid anbefale at bruge 22 minutter på Duolingo, frem for at se en komedie serie. Men jeg prøver at lave mindst 30 points, og helst øvelser med nye ord og gamle, for at repetere.

Hvis du kaster dig ud i et nyt sprog siger grundlæggeren af Duolingo, Luis Von Ahn, at hvis du bruger 34 timer på Duolingo, svarer det til et semester – Med den rette prioritering og fravalg, kan det sagtens gøres på en måned. For folk der skal lære et sprog, og ikke blot race igennem øvelserne, er det selvfølgelig langt mere krævende.

Det kræver stadig en stor indsats at lære et sprog, selv om man supplerer op med Duolingo. Men det er et helt igennem fantastisk værktøj, at støtte sig til. Bedre end traditionelle grammatiske øvelser man laver i skolen.

Hvorfor studere dansk, når jeg godt kan sige rød røget røv(er)?

Jeg tænkt, at det ville være interessant at se hvad udlændinge, der bruger Duolingo, som en del af deres læring, bliver udsat for.

Forskellen på dem der skal lære sproget og mig, er, udover mit kendskab til sproget, at jeg ikke var igennem alle øvelserne. Mit skriftlige og mundtlige gjorde det muligt, at jeg kunne springe mange af øvelserne over, ved at tage såkaldte checkpoint test.

Hvis man taler, læser og kan lytte på dansk, når man laver Duolingo øvelser? Ikke sprogligt, men mere sprogforståelse da Duolingo laver gode, korte gennemgange af grammatiske regler ved de fleste øvelser.

For dig der brugt adskillige timer med Duolingo, ved du, at man kan tage checkpoint tests, der samler spørgsmål med de ordklasser og ordforråd inden for forskellige kategorier man kan tage. Du slipper for at ca. 20 test, der hver især har eks. syv tests med datidsbøjninger, fire med ord inden for uddannelse og tre øvelser med forholdsord. Du får en test med 20 spørgsmål, der inkluderer spørgsmål inden for alle de kategorier. Og du har fire liv, og ingen hjælp fra Duolingo.

Det var de smutveje-tests jeg tog. Dermed kunne jeg færdiggøre fire checkpoint tests, ved at besvare 20 spørgsmål, i stedet flere hundreder spørgsmål.

Er det snyd? Nej, egentlig ikke. Man træner ikke sin hjerne, ved at lave øvelser i noget, der ikke udfordrer hjernen, fordi man allerede ved hvad svaret er. Desuden var det et forsøg på at komme så hurtigt igennem som muligt.

Jeg kom igennem ca. 75 % af alle de danske øvelser en time. De sidste 29 øvelser med flere ordklasser, ordforråd m.m. der miksede det fra tidligere test, kan ikke gennemføres med checkpoint smutveje. Derfor skulle jeg lave 29 øvelser. Til gengæld har de også muligheden for at tage en quiz med alle spørgsmål inden for den bestemt kategori, uden hjælpemidler og med, denne gang, kun tre liv. På den måde gennemførte jeg resten af de danske øvelser, ved at svare på 29 x 20 spørgsmål. Det er var ikke svært. Det tog bare længere tid.

Hvis du skal lære sprog med Duolingo, bør du bruge en computer

Det var de sidste 29 øvelser, der tog længst tid. Jeg lærte dog, at det var lettere og hurtigere at gennemføre øvelserne på min smartphone, end foran computeren. Men formålet med at tage ”studere dansk” var også at gennemføre det – ikke at forvente, at jeg skulle lære noget.

Dermed ikke sagt, at det er den måde du skal gøre, når du skal bruge Duolingo til at lære sprog. Tværtimod. Du kan bruge din mobil, til at lave øvelser, i bussen eller toget, på de dage, du ikke har tid til at side foran en computer og fordybe dig. Der er to årsager til, at du skal vælge den lette løsning, når du ikke kan fordybe, frem for ikke at lave noget.

For det første, du får øvet hver dag, hvilket er nødvendig for at lære sprog. Ikke blot rent indlæringsmæssigt, men også for at holde gejsten op.

For det andet, du får øvet hver dag, og opbygget en rutine, hvormed du opbygger en skræmmende tilfredsstillende stime af at have øvet hver det. Jeg er i dag på dag i 1 at øve tysk.

Da jeg havde lavet italiensk i næsten 120 dage, var der to dage, hvor jeg ikke fik lavet øvelser, og skulle starte forfra, hvilket var ret (rationelt set) utrolig demotiverende.

Årsagen til, at du skal lave øvelser på en computer, når du har muligheden skyldes, at øvelserne er sværere og giver mere læring. Til gengæld har du også adgang til gode forklaringer om de forskellige øvelser, og derfor kan læse op på de forskellige regler indenfor de forskellige øvelser, inden du kaster dig ud i dem.

Hvilke fejl er der i det Duolingo på dansk?

Man skal huske, at Duolingo ikke er fejlfrit. Det er langt fra et halvfærdigt produkt, men der er små irritationsmomenter dansklærende nok ikke opdager på samme måde, men heller ikke skaber en dårligere oplevelse eller resultat. Det er småting, og sker sjældent, at der er noget, der er decideret forkert.

Som på alle sprog, så er der mange sætninger, der ikke ville falde i god jord, hvis man sagde det. Enten fordi det var mærkeligt sætninger, eller i andre tilfælde lettere stødende og vulgære. De underlige sætninger et heldigvis med vilje. Det er blot Duolingos måde at sikre, at man får gentaget de øvede ord, for at øge at ordet bliver husket, som også gør det sværere at lave sætninger, da man kun kan bruge ord, der allerede er blevet øvet med et enkelt nyt.

Metoden med at gentage ord, som man har lært hedder space repetition mode, som er en vigtig del af sproglæring – blot ikke i traditionel undervisning da jeg fik undervisning. Jeg håber den er implementeret i alle sprogundervisningstimer i dag.

Derudover lød kvinden stemmen nogle gange var bornholmsk og andre gange jysk. Det gør ikke mig noget. Men hvis man skal lære udtale, bliver det lidt svære, hvis der kommer dialekt på nogle af ordene.

Et andet problem var, at nogle ord blev udtalt direkte forkert, hvilket jeg formoder skyldes, at det er software, frem for rigtige mennesker, til at indtale de forskellige sætninger.

Eksempelvis blev laver til larver. Det kom i sætningen: Hvad er det de larver, frue. Det kan selvfølgelig også være, at det skulle imitere den til tider snobbede Nordsjællandsk udtale.

Af andre eksempler var ordet Legende, som i ”de legende børn”  der i stedet blev udtalt som legende, som  i ”Hun er en levende legende”, i sætningen de legende børn.

Vi blev nogle gange til hvis..

Det er svært at sige hvorvidt der er lignende problemer på andre sprog. Det formoder jeg. Men jeg har ikke hørt det, eller være god nok til at høre de fejl. Men da dansk ikke er et fonetisk sprog, er det ret vigtigt, at udtalen sidder lige i skabet i undervisningsmateriale. Men Duolingo er gratis, og tilfældene med deciderede forkerte udtalelser, er minimale.

Fælles for de forskellige sprog er dog, at der nogle gange kommer nogle fantastisk underholdende sætninger.

Når det bliver sjovt, på den lidt underlige måde

Hvis du fanger dig selv trække på smilebåndet, når du skal oversætte en tekst, der kan læses på en anden måde, vil du med stor sikkerhed opdage, at det er de samme sætninger, der får flest kommentarer. Du skal ikke snyde dig selv for at læse de bemærkninger.

Jeg synes, at der var langt flere hylende morsomme sætninger på danske, end jeg har oplevet på de andre sprog jeg har øvet.

Guldklumper som Danskere har lange og røde pølser, og Hun ville ikke drikke hans juice, kunne virkelig havde rusket liv i eleverne i skolernes sprogundervisning.

Som noget enestående for dansk, var der en øvelse med høflighed. Dvs. forskellige sætninger og ord, der kunne kategoriseres under høflig. Eksempelvis: Vil de være venlig. Tusind tak, frue m.m. Hvad jeg bed mærke i, var at der kun var en øvelse med høflighed.

Enten er det noget, vi ikke gør os meget i, eller noget har meget materiale at undervise i.

Det overrasker mig ikke, nå de reaktioner omkring dansk ligefremhed, når vi møder nye menneske, og vores manglende pendant til please i det danske sprog.

Jeg har ikke tal på hvor mange gange jeg er blevet spurgt: ”How can you not have a word for please?

Enten er det fordi vi ikke er høflige, eller er så høflige, at vi ikke behøver det. Jeg skifter mellem de to svar, alt afhængig af hvem jeg snakker med.

Lærte jeg noget af det?

Nææhh… Hverken dansk eller engelsk. Måske lidt omkring grammatik, fordi Duolingo har nogle gode forklaringer omkring grammatikregler på mange af øvelserne. Men selvom læringen var begrænset, var det stadig en spændende prøve og få indsigt i at se Duolingo fungere som et værktøj til at lære dansk.

Jeg har aldrig prøvet ikke at kunne forstå dansk. Ikke desto mindre mener jeg, at min erfaring som online underviser i dansk på italki, og en del erfaring i med Duolingo, kan sige med en hvis autoritet, at Duolingo er et fantastisk hjælpemiddel til personer, der vil lære dansk. Især hvis man spicer det op med andre værktøjer, som blandt bliver nævnt i den fantastiske bog Fluent Forever.

Udfordring til dig

Her kommer en udfordring til dig: Download Duolingo til Android eller Duolingo i iTunes shop i dag, og sid og lav dansk øvelser et par timer. Derefter, skal du vælge et sprog du gerne vil have kendskab til. Du behøver ikke overanalysere hvilket sprog der er det rigtige. Det vigtigste er, at du lærer omkring moderne sproglæring. Brug tre timer på det – helst ud i et køre.

Jeg tror du vil blive overrasket over hvor meget du lærer, og hvor underholdt du faktisk bliver af at lære sprog igennem Duolingo.

Hvis du ikke kender Duolingo, bør du kaste dig ud i at lære et sprog i dag. Du kan kun vinde ved at gøre det.

Studievejledning fra fortiden  

Får du forhistorisk studievejledning fra studie- og erhvervsvejledere?

“Enhver sand historie bør tvinge os til at huske på, at fortiden engang var lige så virkelig som nutiden og lige så usikker, som fremtiden” 

GEORGE MACAULAY TREVELYAN, britisk historiker

 

… hvorfor lytte til murerens råd om smykker. Ville du også gå til bageren for at få råd om sten?

– GEORGE S. CLARKSON, forfatter til The Richest Man in Babylon 

 

Universiteterne, handelshøjskolerne, erhvervskolerne samt de forskellige A-kasser og studenter-foreninger … alle har dem – studie- og erhvervsvejledere (herefter referer jeg til dem som vejledere), som man kan stille spørgsmål, der skal hjælpe én under studiet. Hos A-kasserne er det godt nok først efter studiet, man får dem i tale. Men ikke desto mindre giver de rigeligt med råd under studiet for at hverve medlemmer. Jeg har oplevet ganske håbløs studievejledning, hos den første A-kasse jeg var medlem af, samt nogle af de workshops jeg har været hos andre A-Kasser.

På samme måde, som det er mest troværdigt at høre alkoholikerens egen forklaring på, hvordan han blev alkoholfri – modsat fra en der aldrig har rørt alkohol – vælger jeg at tage vejledernes råd med et gran salt.

De fleste vejledere har været være for længe væk fra uddannelserne, (vi taler her også om folk i begyndelsen af 40´erne) til at kende til følelsen af, at ens uddannelse ikke har nogen reel værdi. Der var heller ikke en finanskrise, der lukkede for ansøgninger, eller – som det er tilfældet i dag – forvirring omkring uddannelsesindhold. Antallet af studerende, der søger ind, er også markant anderledes end for blot ti år siden. Problemstillingerne i dag, er ganske enkelt anderledes, end da de fleste vejledere var studerende. De siger, at de forstår de udfordringer står over for i dag, på samme måde som voksne uden børn siger, at de forstår nybagte forældre, der ikke får meget søvn.

Nej, du gør ej. Du har ingen idé om hvordan det.

Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert sagtens vejlede om

Jeg siger ikke, at man nødvendigvis skal have været igennem noget for at kunne rådgive omkring emnet. Jeg havde eksempelvis en underviser, en ganske underholdende person, der underviste i virksomhedsopstart, men som aldrig nogensinde havde beskæftiget sig med andet end at undervise i emnet. Jeg vil dog stadig mene, at det ville hjælpe at have haft de problemer man rådgiver folk om, lidt inde på livet.

De vejledere, jeg talte med under studiet, gav svar, der konsekvent fokuserede på en helt anden problemstilling end det, jeg spurgte om. Jeg spurgte om råd til at få erhvervserfaring under studiet, og jeg fik et svar på, hvordan jeg kunne blive bedre til mit studie. Vejen til jobbet får man jo gennem høje karaktere; ifølge vejledere. Og jeg har bestemt ikke været den eneste, der har oplevet den vejledning. Det har samtaler med en lang række studerende bekræftet mig i.

Jeg spurgte om erfaring, men fik studievejledning i stedet

Vejledere har en meget klassisk tilgang til at give råd til, hvad du kan gøre på dit studie for at undgå arbejdsløshed, men ikke, hvordan du får mere ud af din studietid, så du har bedre chancer for at få et job, du vil elske. Den vejledning, jeg fik på CBS, fra mindede mest om en børnepædagogisk tilgang, hvor vejlederens fokus var at forsikre mig, at alting nok skulle gå med den uddannelse, jeg var i gang med. Der skulle nok være et job til mig. Hvis ikke, ville det jo betyde, at min uddannelse ikke havde været god nok, hvilket jo, psst, var fuldstændig fuldemandssnak.

Hvad jeg efterlyste og efterspurgte, var konkrete råd til optimering af min studietid – og ikke kun at fokusere på karakterer. De råd, jeg modtog, var simpelthen så lavpraktiske og åbenlyse, at jeg ville være givet bedre ud med det første link, jeg fandt ved at søge på Google. Vejledningen var i retning med at få ordentlig kost, nok søvn, motion, fritid og andre råd, der lige så godt kunne være taget ud af et helseblad. Den vejledning, jeg fandt online, var tæt på den samme.

Hvordan skal det at spise flere æbler og gå i seng kl. 22.30, give mig erhvervserfaring under studiet?

Bare fordi du vælger at nøjes, hvorfor skal jeg gøre det samme?

Vejledere, der hjælper studerende, som er i slutningen af deres uddannelse og dermed spørger ind til tiden efter studiet, lider af samme manglende forståelse. De ikke kan sætte sig ind i, hvordan det er at være studerende i den tid, vi har nu. De fleste, jeg har talt med, havde en akademisk baggrund, man normalt ikke ville tro, var en vej til et job som studievejleder.

Jeg har mødt vejledere med baggrund i specialer i historie, film, medie og litteratur for at nævne et par af dem. Fælles for dem alle var, at de var blevet vejledere ved et tilfælde, når de fortalte om deres vej til deres nuværende job. Efter at have hørt dem fortælle historien om, hvad der havde ledt dem til det job, prøvede de med rørende overbevisning – en Oscarnominering værdig – at overbevise mig, om, at de var glade for deres job.

Det var nærmest et uventet kald for dem at hjælpe studerende, til trods for at de brændte for noget helt andet. Og det er her, filmen knækker for mig. Hvis jeg havde brugt fem år på at læse kunsthistorie, finansiering, kommunikation … hvad som helst – og fik et administrativt arbejde med rådgivning for akademikere, ville jeg da ikke føle, at jeg havde fundet min rette plads. Der er skam ikke noget galt i at arbejde som studievejleder, med mindre du ikke har lyst til det.

Jeg tror, at de vejledere havde indset, at der ikke var arbejde til dem, hvor de kunne anvende deres akademiske baggrund. Derfor begyndte de i deres jobsøgning at skyde med spredehagl.

Hvorfor er det relevant for studerende at vide, hvordan deres vejledere er? For at bedre forstå deres rådgivning.

Det virker til, at de har taget til takke med et job som vejleder, og gennem deres vejledning kan man få følelsen af en opfordring til at tage til takke med hvilket som helst arbejde, man kan få. Et arbejde er vel et arbejde. Det er angiveligt vigtigere at fokusere på at afslutte sit studie ordentligt end at sikre en ordentlig begyndelse på erhvervslivet.

Du kan altid blive truckfører

Jeg faldt i snak med en fyr til et indkaldt møde hos min A-kasse for folk med en længerevarende, akademisk uddannelse. Fyren, jeg talte med, var rykket væk fra sin tidligere A-kasse til den, jeg var i, til trods for at han ikke ligefrem var akademiker. Han var uddannet operasanger. Hans uddannelse var den stik modsatte af min, der må betegnes som en generalistuddannelse, hvor han med sin uddannelse havde valgt en niche. Han var udmærket klar over, at det at få et arbejde ville være svært. Det behøvede han ikke en vejleder eller coach til at fortælle ham. Men at være operasanger var virkelig hans drøm, hans kald og hvad han var god til. Så selvfølgelig var det dét han skulle forfølge.

Grunden til, at han havde valgt at skifte A-kasse, var, at hans tidligere A-kasse havde anbefalet ham at tage et truckkørekort, når det nu var så svært at få et job som operasanger. Begrundelsen var, at i det mindste havde han det at falde tilbage på, hvis han ikke kunne blive operasanger.

Hvis det ikke er et eksempel på rådgivning af en person uden noget ambitionsniveau, ved jeg ikke, hvad det er. Ikke at der er noget galt i at være truckfører. Jeg har selv arbejdet som sceneopbygger og -nedtager under studiet og kender udmærket til værdien af at få løftet og flyttet tungt udstyr. Men forestil dig, at du vælger at bruge fem år på en uddannelse, fordi du vil være dyrlæge, operasanger eller ønskede at arbejde inden for den finansielle verden og blev anbefalet at lære at køre truck som en plan B. Ville du ikke tro, at din vejleder var en person, der foretrak kompromis frem for en udfordring?

1 dimensionel vejledning

Der er også eksempler som den vejleder, jeg oplevede til et arrangement med femten næsten færdiguddannede studerende, der havde meget forskellige akademiske baggrunde. Fælles for dem alle var, at de var i gang med kandidaten, men havde mellem et halvt og halvandet år tilbage. Derfor var det naturligt, at de havde en masse spørgsmål omkring at sikre job efter studiet, og hvad man kunne gøre proaktivt under studiet. Jeg ville mene, at det var meget sent at komme med det spørgsmål, men lad nu det ligge.

Vejlederen svarede på en masse spørgsmål omkring A-kasse og dagpenge. Hver gang et spørgsmål blev stillet omkring jobmuligheder, henviste han til KK – Københavns Kommune. Jeg talte fem gange, hvor han henviste til KK. Og det var hans ”bedste” – og tæt på eneste – bud for nyuddannede, hvis de skulle tale med nogen, der kunne hjælpe dem i job. Det hele var en farce.

At en rådgivningsekspert præsenterede så vage råd og en så mangelfuld vejledning, var skræmmende. Han brugte til gengæld en masse tid på at reklamere for, hvad den forening, vi sad hos, ellers kunne tilbyde af kurser for arbejdsløse, hvis vi ikke var kommet direkte i arbejde efter studiet.

Rådene, som jeg fik både der og andre steder, er trivielle og letkøbte. Det var en slags vejledning, forklædt som remindere i bulletpoints. De lyder nogenlunde sådan her:

  • Har du husket at opdatere din LinkedIn profil? Hvis ikke, kan du finde en guide på vores hjemmeside. Det er nok lettest, hvis du bare downloader den selv
  • Husker du at spørge alle, inkl. din nærmeste familie, om de kender nogen, der kunne skaffe dig et job?
  • Er du inde og kigge på Jobindex dagligt? Ellers har vi også en ganske udmærket jobportal på vores hjemmeside. Jeg er sikker på, at du kan finde noget spændende (til trods for, at de ikke aner, hvad ens interesse er, eller hvilke krav og forventninger, man har til et arbejde)

Gud fri bevare mig vel!

De er derude et sted …  de dygtige vejledere

Selvfølgelig er der også nogle dygtige og engagerede vejledere på landets universiteter. Dette kapitel har ikke til formål at udstille studievejledere som inkompetente eller ligeglade mennesker. De gør deres bedste med den viden deres træning har givet dem, og rådgiver ud fra de materialer de har. Men nutidens vej fra uddannelse til job blive ikke nemmere at krydse, hvis man kun bliver vejledt til at gøre mere af det samme, som alle andre. Studievejledernes rådgivning er ganske enkelt ikke gearet til så mange studerende, i et så konkurrencestærkt jobmarked.

Mit råd lyder: Lad være med at bruge for mange kræfter på at søge hjælp hos en studievejleder på dit universitet.. De kan helt sikkert hjælpe dig til se mere nuanceret på din uddannelse og finde et fodfæste. Men det lader til, at de mangler evnen til at give fremadrettede råd til de problemer, der vil komme, nemlig det at mangle erfaring, når du skal ud og søge job.

Der fokuseres på at give en vitaminindsprøjtning til at klare sig de næste par uger, men det er så også det. Der er ingen tvivl om, at mange studerende har brug for vitaminindsprøjtningen i løbet af studietiden. Man kunne fristes til at tro, at vejledere ikke giver de fremadrettede råd, for det vil være det samme som at erkende, at det universitet, de arbejder for, ikke selv kan levere den vare, der får studerende direkte i job.

Bemærk: Dette er oprigtigt et kapitel, der skulle have med i bogen, som ikke passede ind. Imellemtiden er jeg blevet medlem hos CA-Kasse, der har ændret mit syn på A-Kasser. Min tidligere, som jeg vælger at holde anonym, ikke var i nærheden af at være kompetente, hvorfor jeg skiftede. Jeg har kun god erfaring med CA, efter studiet, og kan på det varmeste anbefale, at man som studerende melder sig ind hos dem.

Kort over mine resedestinationer

Er sabbatår en dårlig idé?

Vigtigheden af at holde flere års sabbatår – min historie

I 2003 blev jeg færdig på Virum gymnasium. I 2008 og begyndte jeg på CBS. Det er lig med fem års sabbatår, hvilket for mange lyder som alt for mange. Det var det ikke for mig, og det behøver det heller ikke være for dig. Det var også det rette valg for en del politikere og andre folk, der har haft succes. Kunsten ligger i ikke at lytte til hvad andre siger.

Dette blogindlæg er min historie, der skal belyse hvorfor det var vigtigt for mig, at tage en lang pause mellem gymnasium og længerevarende uddannelse. Jeg vil også komme ind på, hvorfor man ikke skal føle sig skyldig, hvis man tager nogle års pause, inden man vælger at læse videre. Det håber jeg også skaber en forståelse for de forældre, der prøver at presse deres børn videre i uddannelsessystemet efter gymnasiet. Det kan godt være, at det er med de bedste intentioner, men det er ikke altid den bedste løsning.

Politikerne synspunkt og holdning om hvad man skal gøre som studerende, har jeg svært ved at forholde mig til. De skifter mening og udtrykker sig alt efter hvad der er den populære stemme dikterer, og hvad det kræves at “mene”, for at forlænge deres magtperiode.
Ingen nævnt, ingen glemt.

Uvidenhed gør alting lidt sjovere.

Jeg havde en fremragende folkeskoletid. Masser af venner, og ikke de store udfordringer rent fagligt. Det er måske værd at nævne, at jeg gik på skole i Kirke Saaby. En lille by vest for Roskilde. Det var så afsides, at jeg først hørte ordet kebab da jeg begyndte på efterskole i 99. Jeg var 15 på det tidspunkt.

Rent fagligt lå jeg hvor lidt for mange billister placerer sig på motorvejen – lige i midten, uden anelse om, at det ikke er det ikke er det mest fornuftige sted at være. Min resultater var ikke prangende, men heller ikke noget at være bekymret om. Sådan forholdt det sig igennem hele folkeskolen ude på lars tyndskids marker.

I niende klasse tog jeg på efterskole, nøjagtig som min søster og bror havde gjort, da de gik i niende klasse. Det var det absolut bedste år i mit liv, i mit den gang 16 år lange liv. Min værelseskammerat spillede trommer, og jeg spillede guitar. Vi delte musiksmag (Nirvana, Metallica, Korn, Tool og Kim Larsen m.f), så der opstod et godt venskab meget hurtigt, og sikkert også en fremskridende permanent øreskade.

Jeg spillede musik stort set hele tiden, var til fester hver weekend, og igen lå i smørehullet på karakterskalaen. Det var stadig en blød mellemvare, der ikke afbillede en fremtid storhedstid, men heller ikke en på bistand. Det at gå I skole, var bare noget jeg gjorde.

Vi havde det sjovt, og jeg lærte vanvittig meget om mig selv, og byggede stærkere venskaber hurtigere end nogensinde før.

Den sidste dag på efterskolen, hvor mine forældre hentede mig, græd jeg som en Paradise Hotel deltager, der har knækket en negl. Jeg har aldrig være så ked af det før, og følt et sådan afsavn, samt følelsen af at blive taget væk fra et sted, hvor jeg virkelig følte mig hjemme. En skole hvor jeg følte mig hjemme. Det var virkelig enden på en æra.

Hvis jeg havde vidst hvad der ventede efter sommerferien, tror jeg aldrig jeg var kommet ind i bilen.

Tre år i fjendeland

Samme år som jeg begyndte på efterskolen, i 99, havde min familie og jeg rykket rødderne fra landet, og flyttet op til det nordsjællandske. Da jeg begyndte på efterskole lige efter vi var flyttet, havde jeg intet forhold til nordsjælland, mens jeg gik på efterskole.

Vi havde vist stadig modem (og dermed internetforbindelse), men informationssøgning var hverken lige så normalt, effektivt eller brugbart, som det er i dag. Jeg vidste i bund og grund ikke, hvad det ville sige at bo i Nordsjælland. Min første dag var med bind for øjnene. Det tog mig ikke længe at indse, at jeg nok ikke ville passe ind i med de andre.

De fine damer og herrer jeg gik i klasse med, kendte stort set alle sammen hinanden fra folkeskoletiden. Der var én gut, der ligesom jeg, ikke kendte nogen på hele gymnasiet. Super flink fyr som jeg klikkede godt sammen med. Vi havde det skide godt sammen, indtil han selvfølgelig droppede ud efter nogle måneder. Resten af dem fra klassen sagde mig intet, og jeg tror heller ikke jeg sagde dem noget.

At sige, at gymnasietiden var hård, er en underdrivelse af format. Det var tre år, hvor mine karakterer var helt ad helvede til. Jeg ikke havde nogle rigtige venner blandt dem på gymnasiet. Dem jeg sad sammen med i pauserne, var da hyggelig nok, men ikke nogen jeg kunne relatere til. Men det var bedre end at sidde alene.

Gymansiet var en tid, hvor jeg ikke følte mig hjemme, eller at jeg passede ind – hverken socialt eller fagligt.

Pak dine lommetørklæder væk og lad være med at tilbyde mig alle de tudekiks. Der er selvfølgelig en pointe med historien.

De mange dårlige oplevelser, gik direkte ind og havde en effekt på mine karakterer. Jeg lavede den ene dårlige karakter, efter den anden. Og da jeg aldrig fik en uddybende forklaring på karaktererne, så følte jeg mig selv nærmest håbløs og ubeskrivelig uintelligent. Det var i hvert fald hvad mine karakter sagde jeg var.

Jeg fik dog kæmpet mig igennem og bestod gymnasiet, med nød og næppe, og mere skoletræt end nogensinde. Det eneste jeg vidste efter at jeg havde færdiggjort gymnasiet var, at jeg skulle væk fra skolebænken. Nederlaget af at have gennemført tre års skolegang, og komme ud og føle sig dummere, og endda få papir på det, var sgu hård.

Skoletasken blev opmagasineret på ubestemt tid, og jeg fik arbejde i en boghandel med fire kvinder, der var i hhv fyrrene og tresserne. For dem var jeg den udefrakomne, de kunne betro alle deres fordomme omkring hinanden. Hold kæft for en flok sladder tanter, der kæmpede om mesterskabet i at bagtale de andre.

Der kom heldigvis to andre ungarbejdere, som jeg bagte på helt enormt på (uden held), der gjorde det hele lidt sjovere. Det var et job, der var det stikmodsatte af studiet, hvilket passede mig perfekt. Og for en læsehest som mig, var det helt fantastisk.

Selv om jobbet ikke var drømmejobbet, formåede den jyske del af mig formåede at spare ca. 70.000 kr. op i den tid jeg var der. Penge der, set i bagklogskabens lys, havde været smart at investere i et indskud til en lejlighed. I stedet blev pengene spredt, på en syv måneder lang tur, udover Sydamerika, New Zealand og Californien. Det at rejse og være væk, passede mig rigtig godt.

Den nyvundne energi og tiltro til mig selv, fik mig til at sende en ansøgning af sted til CBS, da jeg kom hjem i april 2005. Mit valg på at læse der, skulle nok ses som et resultat af, at min storebror læste der, og at det i medierne var “stedet” man skulle læse, hvis man ville blive til noget. Hvis bare jeg havde vidst, hvad jeg ved nu, havde jeg nedprioriteret og nok fravalgt CBS, og søgt langt bredere.

Den viden havde jeg ikke, så derfor blev mine ansøgninger kun endt mod CBS, og de ville ikke have mig. Brevet med afslaget ramte som et godstog, og bragte minderne om nederlag tilbage fra gymansietiden. Mit horrible gennemsnit fra gymnasiettiden, trak mig med ned, til et land hvor muligheden for at tage en uddannelse var til et lukket land.

Hvis jeg blot den gang havde valgt og være smart, og søgt bredere, havde jeg med stor sikkerhed nok være kommet ind læse tidligere. Det er selvfølgelig 100 % min egen skyld, at jeg ikke kom ind tidligere. Desværre tror jeg, at den udvidenhed og blinde fokus på en uddannelse stadig lever i dag.

Afslaget og konklusion om, at jeg nok aldrig fik en uddannelse, på grund af mit ringe gennemsnit, syntes jeg ikke synes var fair, når nu min karakterer mere afspejlede hvordan jeg havde haft det rent socialt i gymnasietiden, frem for mine faglige kompetencer.

Når alt andet fejler, rejs, og vær fri

I stedet for at starte på et studie, efter min første rejse, arbejdede jeg med telemarketing i lidt over en måned. Det skal man ikke gøre, uanset hvor meget på røven man er. Derudover arbejde jeg som SFO medhjælper, hvor jeg blev betalt for at spille fodbold og køre mooncars med børn i 7-10 års alderen. Det var skide hyggeligt. Men da jeg egentlig ikke havde noget sted at bo, og formåede at skrabe 30.000 sammen på meget kort tid, tog jeg rygsækken på igen i oktober – seks måneder efter, at jeg var kommet hjem fra den første tur. Denne gang gik turen Moskva for derefter at tage toget gennem Rusland, Mongoliet og Kina, med en returbillet tilbage i Danmark lige inden vi skulle træde ind i 2007.

Alt det rejseri havde, om noget, modnet mig mere end jeg troede muligt. Jeg mødte interessante mennesker, der, modsat i gymnasiet, var interessante og fordomsfrie personer. Jeg udviklede sociale kompetencer, selvstændighed, ansvarlighed, tilrettelæggelse og meget mere end jeg nogensinde havde gjort på skolebænken. Det skal tilføjes, at jeg rejste alene i en tid, hvor der ikke var smartphones, sociale medier eller adgang til internet alle steder. Det var fantastisk, og det var faktisk først da jeg flyttede til Spanien i 2015, for at skrive Studiebooster, at jeg rejse med en smartphone.

At rejse, gav mig en følelse af succes, men også indsigt i, at jeg nok blev nødt til at vende tilbage på skolebænken. Skyggerne fra gymnasietiden havde trods alt lagt sig, og jeg havde klippet forbindelserne til alle dem jeg gik i klasse med.

På vej til universitetet via den akademiske kravlegård

Da jeg kom hjem fra min anden rejse – Rusland til Kina turen – havde jeg set mig varm på nogle uddannelser, der krævede engelsk højniveau. Da jeg havde valgt en matematisk i gymnasiet, den gang man kunne vælge mellem sproglig og matematisk (og jeg tydeligvis skulle have været sproglig), havde jeg kun engelsk B niveau. Derfor blev det første gensyn med skolebænken på KVUC i København, hvor jeg læste Engelsk A niveau, som enkeltfag. Der var ingen adgangs krav, det var pisse skægt, og jeg ses stadig med flere fra tiden den dag i dag.

Da vi nåede halvt igennem engelskforløbet, sendte jeg endnu en ansøgning, med bevis på, at jeg ville have engelsk højniveau, som var det eneste krav på de uddannelser jeg søgte ind på, når efterårssemesteret startede. Mit gennemsnit fra gymnasiet skulle ikke tages i betragtning, så jeg skulle ikke skjule min gymnasielle. Tingene var lidt anderledes, der helt tilbage i 2007. Dengang skulle man ikke kunne parallelparkere en limousine inde i en Imerco, eller have et gennemsnit der sprang karakterrammer for at komme ind på de attraktive universiteter.
Et par uger efter jeg havde få 10 i engelsk eksamen, modtog jeg mit tredje afslag til CBS.

Af ren og skær desperation tilmeldte jeg mig spansk C på KVUC, uden at vide hvorfor. Jeg kunne komme ind, og jeg var meget fascineret af Sydamerika og det spanske sprog. Men jeg havde ingen idé om, hvilke fordele der ville følge med, at have eksamensbevis på spansk C niveau, rent jobmæssigt. Jeg erfarede kort efter, at der ikke var nogen.

Det blev ikke bedre af, at jeg dumpede den mundtlige spansk eksamen. Jeg sad med feber, røde øjne og en næse der gjorde at mine udtale unødvendig nasal. Et par dage efter den lussing, fik jeg beskeden om fra min udlejer, at jeg havde en måed til at jeg skulle være ud af lejligheden. Dvs. inden første januar.

Glædelig jul og godt nytår.

Jeg boede, som så mange andre, ulovligt, uden kontrakt, og kunne intet gøre omkring min opsigelse. Det eneste jeg kunne sige var tak, fordi jeg havde haft en udemærket lejlighed til en fornuftig pris, med en udemærket beliggenhed.

Uden bolig eller idé om hvad jeg ville med mit liv, samt ingen forhåbninger om at komme til at læse, gjorde hvad jeg havde gjort før – skride fra det hele.

Jeg rejste for at opleve verden jeg ikke kendte, og for at rejse væk fra den jeg kendte

Hvad der virkelig kendetegnede mine sabbatår mellem gymnasiet og CBS var frustrationer over ikke at vide hvad jeg ville, samt en modstand fra alt og alle om at få lov til at gøre det jeg havde en idé om, var det rigtige. Frygten for at jeg ikke ville blive til noget, fordi jeg ikke kom ind på en uddannelse (hvilket set I bakspejlet skyldes, at jeg var alt for snæversynet og snobbet I mine ansøgninger, som jeg nævnte tidligere), fik mig til at finde pas og poncho frem igen.

Denne onde spiral af nederlag resulterede i, at jeg arbejdede røven ud af bukserne, oftest i køkkener og som tjener, sparede penge op (noget jeg er fantastisk god til) og tog ud og rejste i fire måneder i Centralamerika. Et var, at jeg elskede, og stadig elsker, at rejse, og er nysgerrig af natur. Noget andet var, at rejse gav mig en følelse af succes. Det var en mulighed for at flygte fra nederlagene, der hovedsaligt var tilknyttet skolesystemet hjemme i Danmark.

Hvad der virkede som 100 % eventyrlyst, var også en undskyldning for flygte, og få følelsen af succes tilbage. For i virkeligheden var perioden med nederlagene startet langt tidligere. De startede i gymnasiet, fra dag et. På introdagen blev vores klasse snedigt stillet ind i en cirkel, hvorefter der blev kastet æg efter os. Jeg var den heldige af at blive ramt i øjet.

Velkommen til gymansiet. Det tager kun tre år.

Ser jeg tilbage, skyldes den sande nedtur følelsen af ikke at passe ind, og ikke være god nok. Det stillede mig midten af en overbevisning om, at en universitetsuddannelse ikke var noget jeg kunne gennemføre.

Jeg tror langt fra, at jeg er den eneste der har haft den følelse, mens de har gået på gymnasiet. Især hvis du også havde de samme karakterer, som jeg havde.

Fjerde gang var lykkens gang

Vi spoler hurtigt frem til april 2008. En af mine venner, Julie, fra efterskolen havde spurgt mig, om vi ikke rejse til Centralamerika, sammen. Det var ikke svært at overtale mig.
Jeg tog afsted to måneder før hende, hvorefter vi rejste sammen i Guatemala, Belize og Cuba i to måneder, hvorefter jeg vendte snuden hjem i juni, og Julies daværende kæreste ankom.

Inden Julie ankom, fandt jeg mig selv på en internet café i Guatemala City, fordi jeg skulle nå at indsende min kvote 2 ansøgning til en uddannelse. Det var en milliard grader, og internetcaféens åbne dør fungerede som ventilation, der gik ud til en trafikeret vej, der kun var med til at øge temperaturen.

Lokalet var stuvende fuldt af både lokale og rejsende, som jeg selv, fordi vi ikke havde vores egne computere. De fleste checkede og skrev stadig mails, da Facebook endnu ikke har indtaget sin verdensdominans. Smartphones var endnu ikke udbredte, så internetcaféer havde ikke fået dødstødet endnu.

Jeg har været så heldig, at få et keyboard hvor tasterne C og N kun virkede hvert tredje gang man trykkede på dem. Det sjove er, at det var starten og slutningen af at skrive mit navn der ikke ville samarbejde, da jeg for nogle måneder forindenhave taget en “marketing dna” test der gav resultatet: Starter vs. Finisher –  You are right in the middle. You can do either when called for and often play a mediating role. You are neither impromptu not scripted; you’re most comfortable with a normal rate of change. Det kan jeg stadig sidde og grine lidt af, da jeg på ingen måde er enig.

Tilbage til Guatemala, og om at skrive min kvote 2 ansøgning. Jeg var på det tidspunkt 23 somre og havde udviklet mig en hel del. Jeg havde også erkendt, at det at få en uddannelse er en vigtig brik for at kunne skabe rammerne for et godt liv, om end backpackerlivet passede mig vældig fint. Men da en uddannelse er ofte lig med en form for økonomisk sikkerhed, og samtidig et fornuftigt sikkerhedsnet at have, lavede jeg en mere fokuseret ansøgningsproces end tidligere.

Den gang var det faktisk til at komme ind på uddannelser gennem kvote 2 for sådan nogen lavkarakterssamlere som mig. I min ansøgning skulle jeg også kunne argumentere for, hvorfor jeg skulle tages i betragtning til at komme ind. Min historie og sikkert følelsladende argumenter, hvad end jeg skrev, fik tommelfingeren op. Min plads på CBS var blevet godkendt, og jeg var klar til at træde ind i en ny arena og starte endnu en kamp. Denne gang solbrun og hjemløs. To tilstande der var gået hen og blevet en ny norm for mig.

Året er 2008, kalenderen siger første september og jeg begynder at strikke mit sikkerhedsnet – en længerevarende uddannelse. Jeg havde søgt in på en marketing og kommunikation uddannelse (en af de 400 man i dag kan vælge imellem) da jeg tænkte, at det er da altid var behov for folk der kan sælge mere og kommunikere bedre. Og da jeg altid været lidt af en krejler, passede det meget godt til mig.

Verden er i fuld galop, og verden vil fremad. To en halv uge efter studiestart kaster Lehman Brothers håndklædet i ringen, og trækker i verdens håndbremse. Uden at vide det, skulle behovet for skrive en bog som Studiebooster, udspringe samme dag, fordi efterspørgslen på arbejdskraft ændrede sig øjeblikkeligt. Studerende med uddannelser som min, skulle da i hvert fald ikke håbe på at få arbejde.

Jeg følte at jeg havde vundet i lotto, Med min accept til universitetet, for blot derefter at se værdien af præmien blive devalueret fra guld til fuglefrø.

Universitetsuddannelser. Det tager kun fem år, men vi vil så gerne have, at du gør det endnu lidt hurtigere.

Vi har alle sammen vores historier, der forklarer vores valg

Selvom jeg prøvede at komme ind og studere tidligere, ville jeg ikke være mine rejser rundt i verden foruden. En af mine venner færdiggjorde sin uddannelse det år jeg startede min. Jeg har altid misundt ham, for at gå direkte fra folkeskole, til gymnasie, til uni, til job. Ikke så meget pis. Bare lige igennem. Han siger, at han gerne ville have min rejseerfaring og år, hvor jeg var “ustruktureret” af mangel på bedre beskrivelse.

Vi kan ikke få begge ting, og de valg vi vælger, træffes som regel af en lang række erfaringer. Oftest ved vi ikke hvorfor, og oftest er det omstændighederne der vælger for os.

Jeg mener, at politikere skal lade være med at komme med (ofte dobbeltmoralske) “råd”, om at få studerende hurtigere gennem systemet. Dels fordi mange af dem ikke selv har færdiggjort deres studie, eller selv startet sent, og udskudt deres uddannelse.

Fem år var for lang tid, og jeg ville ønske, at jeg havde startet min uddannelse tidligere. Men samtidig var det med til at modne mig, og gøre, at jeg færdiggjorde mit studie i en alder, hvor jeg hurtigt fik afklaret hvad jeg ville efter studiet. Det havde jeg måske ikke vidst, hvis jeg havde færdiggjort mit studie to år tidligere. Måke havde jeg. Man ved det ikke.

Derudover skal man ikke glemme, at overgangen fra gymnasium til længerevarende uddannelse ikke er lige gnidningsfrit for alle. Hvis du har har vadet i akademisk fiasko i tre år, er udsigten om at skulle genleve det i fem år ikke det mest appellerende.

Årene mellen studierne er ikke blot pjat og spildtid, om det i mit tilfælde var en stor del af det. Ikke desto mindre var det en modningsproces , hvor jeg voksede langt mere som menneske, end jeg gjorde inden for de akademiske mure. For mig var det at rejse, alene vel og mærke, og have en masse hårdt arbejde i servicebranchen der fik mig til at se værdien i at få en uddannelse, men der samtidig også var med til at forlænge min akademiske sabbat.

En anden væsentlig faktor, der kan gøre det svært at skulle starte studiet, er mangel på en fast bolig når studiet starter. Det er alfa omega for en god start på studie.

Jeg flyttede tre gange inden for de første otte måneder af studiet, som afspejler sig i mine karakterer. Når du ikke ved, om du har et sted at bo indenfor den nærmeste fremtid, virker altting langt mere uoverskueligt. Boligmangel er ikke er det bedste når du starter et studie, der unægteligt kommer til at have stor indflydelse på årene efter studiet. Det er af samme grund, at jeg siger, at forældrekøb er et privilegium, som alt for mange tager for givet.

Og sidst men ikke mindst, kan det være utrolig svært at vide, hvad man skal læse. Det er trods alt et af de største valg, man træffer i livet. Dette gælder uanset om man ved hvad man skal arbejde med efter studiet eller ej.

Misundelse for dem der ved hvilken vej de vil følge.

Jeg misunder virkelig dem der læser mere naturvidenskab eller håndværksorienterede studieretninger, eller ganske enkelt starter en uddannelse fordi de ved hvad det ender ud med. Folk der ved at de skal direkte i lære som tømrer fordi de vil se og være med til at bygge ting, eller dem der skal ind musikkonservatoriet med drømmen om at spille musik, er pisse heldige. Jeg misunder dem.

Jeg tror ikke, at der er mange der får det der famøse kald, som i ”gamle dage”, da mulighederne i dag er mangedoblet. Men jeg ved, at rigtig mange, ligesom mig selv, gik ind på det at få en uddannelse på CBS var lig med tanken: ”Så ser vi hvad vi får ud af det, og hvor vi havner”. Og hvis det er den tanke man har, når man søger ind lige efter gymnasiet, vil jeg mene, at et sabbatår eller to (eller fem) ikke er en dårlig idé.

Hvis du har brug for et års pause, så tag det. Du skal alligevel arbejde længere end dem der siger, at det er en bedre idé, at komme hurtigt ud på arbejdsmarkedet.

Boganmeldelse: Tools of Titans forside

Boganmeldelse – Tools of Titans

“700 sider? Men den kan jo ikke være I tasken. Det er jo en bautastensbog. Vil du virkelig slæbe rundt på den?” Min kærestes øjne, da jeg pakkede den orange bog ned i min snart 8 år gamle rygsæk, bar en blanding af forundring og fascination. Jeg sendte svarede tilbage med et stort smil.
Ja, jeg vil! Og jo, den kan godt være I tasken. Der kan bare ikke være så meget andet, men jeg behøver heller ikke andet end min bog og ørepropper til når børnene skal øve deres sopran vræl i 10.000 m. højde. Det gælder om at prioritere. Og det er en lang flyvetur. Vi skal trods alt hele vejen om på den anden side af kloden.”
Jeg pressede bogen i tasken, og så frem til den alt for lange flyvetur, hvor jeg kunne læse den.

Det er ikke ofte, at jeg ser frem til noget så meget, som jeg så frem til at læse Tools of Titans. Skrevet af forfatteren der var en direkte årsag til, at jeg begyndte at skrive Studiebooster og læse langt flere spændende bøger, end jeg gjorde tidligere.

Selv om de første 150 sider faktisk var ret skuffende, måtte jeg senere erkende, at Tim Ferriss havde skrevet endnu en perle.
Nu skal du høre, hvorfor du skal læse den, og hvad du kan få ud den.

Hvem står bag bogen?

Tim Ferriss kalder sig et menneskeligt forsøgsdyr. The Human Guinea Pig. Han har skrevet tre andre mastodont bøger, skabt et TV-show, en blog og de seneste år, opbygget en uhyggelig populær podcast, som han laver for et absolut minimum beløb.

Fællesnævneren for hans producerede materiale er, at han prøver at dekonstruere de mønstre, handlinger, vaner og valg personer, der har opnået hvad virker uopnåeligt, gør.
Ingen af bøgerne er almene selvhjælpsbog, hvor én person deler ud af sine råd. I stedet er det én person, der spørger 100 vis af de aller bedste indenfor deres fag til råds. Tools of Titans er 100-200 timers podcast kogt ned til 700 sider, der nok nærmere er 600 sider, hvis den skulle være tætskrevet.
Det er kort sagt en moderne grønspættebog. Og bogen måtte gerne have været dobbelt så lang.

Hvem er de folk han interviewer?

Tim oprindelig plan var at lave seks podcasts. Men grundet dets succes, og den platform det var til at lære en masse, blev han ved. Nu er det blevet til mere end 200 interviews af folk inde for alle genrer. Sportsfolk, forskere, skakspillere, skuespillere, filminstruktører … kunstnere og skabere I alle sine former.
Hvor navne Brené Brown, Chris Young, Maria Popova og Ed Catmull måske ikke ringer en klokke hos de fleste, vil navne som Arnold Schwarzenegger, Tony Robbins og Jamie Foxx nok lyde bekendt hos de fleste.

Bogen samler interviews med lidt over 100 personer. De fleste personer kendte jeg ikke før jeg faldt over podcasten og bogen. Og netop det, at lære nye grænsesøgende individer at kende, er en bogens stærkeste forcer.

Det er altså ikke Tim Ferriss’ råd man køber bogen for. Det er alle rådene fra de interviewede personer . Tim Ferriss fungerer som Spørge Jørgen. Han er dygtig til skabe en tryghed, og få folk til at snakke og dele ud af deres viden.

Hvorfor er den værd at læse?

Du lærer en masse, der udvider din viden på mere end én måde.
Et er, at du får alle de tips der i bogen.

For det andet, bliver du introduceret til personer, der er eksperter indenfor deres område, som du interesserer dig for. Ved at lære om disse personer, har du, hvis du selv graver dybere, adgang til endnu mere viden. Både fra personerne I bogen, men også fra personer de følger og anbefaler.

Tools of Titans åbner 1.000 nye interessante døre, hvor du får koordinaterne til at lære endnu mere om stort set hvad som helst, da du nu ved, hvem der er blandt de bedste indenfor forskellige områder

Efter du har læst denne bog, kommer du aldrig til at opleve, at du ikke ved hvad du skal læse næste gang, fordi du mangler inspiration. Tværtimod.

Hvad bogen også lærer dig?

Vigtigheden af at læse bøger. Bøger som ikke er at finde på bestsellerlisterne, men anbefalet af personer, som har skabt noget ekstraordinært, gjort en interessant opdagelse eller selverklæring. Folk der har fundet enten den lette, eller langt svære, men mere interessante vej, til et problem de langt fra var de eneste der havde.
Det kan godt være, at Jo Nesbø og andre af bestseller forfatterne sælger bøger som piskefløde op til jul, og får virkelig gode anmeldelser af den brede menighed. Jeg vil hellere læse en lille ukendt bog, fra en person, der har udviklet nogle kompetencer, som jeg gerne selv vil have. Og det er nøjagtig hvad Tim Ferriss gør med denne bog, og gjorde med 4 Hour Work Week.

Hvad gav mig størst værdi af at læse bogen?

Bagerst i bogen er samlet alle personernes yndligsbøger og dokumenter, og film. Med den liste, kommer jeg aldrig nogensinde ud for, at jeg ikke ved hvad jeg skal læse. Derudover er det bøger, som jeg med stor sikkerhed aldrig nogensinde ville høre om andetsteds. Den liste er guld værd.

Af personligheder var det især Chris Young, Noa Kagan, BJ Miller, Maria Popova, General Stanley McChrystal and Chris Fussel, Caroline Paul, Bryan Caffen, Alain de Button, Cal Fussman, Ed Cooke, Glen Bech, Brian Koppelmann jeg tog meget fra. Naval Ravikant, Peter Diamandis og Robert Rodriguez fik ekstra mange noter og overstregninger.
Der er kokke, generaler, filmproducere, skuespillere, filosoffer m.m. på listen. Og det her var blot nogen af de aller bedste.

Bogen får 5 ud af 6 chokoladebarer

Årets bøger 2016 - Studiebooster

Bøger jeg har læst i 2016

Vi er allerede over en uge inden i det nye år. Jeg har taget hul på 2017s målsætning for læsning, med den lette løsning. Jeg læste tre hurtig, men relativt ligegyldige bøger fra årsstart. Det er ikke en metode, jeg vil anbefale. Læs hellere færre bøger, men bøger der har en indflydelse på dig. Jeg er da også gået videre med en mere indholdsrig bog, nemlig YES! 50 måder at overtale folk til at gøre det du vil.

Målet for 2017 er, at jeg vil læse 52 bøger, altså en bog om ugen. Men det skal være gode bøger. Jeg ser Marc Zuckerberg, Noah Bill Gates, Oprah Winfrey m.fl. der vælger nogle virkelig inspirerende bøger. Målet er ikke så meget at læse 52 bøger, men at læse en masse bøger, der tvinger min hjerne til at arbejde, på samme måde som de bøger førnævnte ”Supermennesker” læser. At læse, er for at lære.

Jeg har sat mig nogle mål for i år, der kræver nogle forudsætninger, hvilke tvinger mig til, at træffe beslutninger, som de personer jeg gerne vil bevæge mig henimod også gør, og ikke hvad der er populært. Det gælder om at gøre, hvad de personer man ser op til gør. Ingen af dem jeg bliver inspireret af binge-ser Netflix, men læser, som gjaldt det livet. Og resultaterne taler for sig selv. De mest produktive og tænkende mennesker i verden udfordrer deres hjerne med bøger, fremfor at underholde hjernen med TV. Ikke at TV ikke kan udfordre. Der er de 1.000 film og dokumentarer jeg gerne vil se, men falder jeg altid tilbage til bøgerne, da jeg kan læse i 20-30 minutter, hvorimod en film eller dokumentar låser mig i 1,5 time.

Det vil ikke være svært at pege på en manglende evne til at fokusere, men det er jeg uenig i. At sidde og læse i 30 minutter hver dag, og komme i gennem 25-30 sider hver dag (mindst), får dig igennem næsten 11.000 sider på et år. På den anden side, ser man en dokumentar hver tredje dag, får dig igennem 130 dokumentarer eller film. Hvis en bog er på 333 sider, får du læst 33 bøger på et år, hvilket jeg unægtelig hellere vil se tilbage på, end 130 film og dokumentarer.

Her får du de bøger, som jeg kan se tilbage på, at have læst. Ikke alle bøger har jeg gennemført. Jeg er blevet bedre til at lukke bøger i, når jeg kan mærke, at jeg bliver mere irriteret over at skulle igennem dem, end at stoppe med at læse dem.

Alle bøgerne kommer med en meget kort opsummering. Hvis du ikke allerede har en Goodreads konto, vil jeg anbefale dig at lave en, og tilføje de bøger du gerne vil læse til en ”to read” liste, og derudover også tilføje alle de bøger du har læst. Husk på, at de bedste elever fremhæver de aktiviteter der stiller dem bedre. En liste med bøger du har læst, og kommenteret på, er unægtelig et stærkere våben mod at få et arbejde, end en liste med film og TV-serier du har set, og givet 1-5 stjerner.

Mine læste bøger 2016, i omvendt kronologisk orden. Altså fra december til januar.

De bedste og dårligste

  • Scarecrow and the Army of Thieves – Fantastisk action i bogform. En hær af militante kriminelle har indtaget en ø i Sibierien og truer med at lægge Jorden i ruiner. Jeg har endnu ikke læst en dårlig Matthew Reilly bog.
  • How To Talk to Anyone – Bogen har nogle OK råd, som er lette at implementere, og bestemt bygger på videnskabelig grundlag. Men forfatteren, Leil Lowndes, drager hele tiden paralleller til hendes venner og veninder. Hendes evne til at fortælle historier er på ingen måde fængende. Efter at have læst ca. halvdelen, begyndte jeg at læse læste introduktionen af hvert kapitel, konklusionen og opsummeringen. Det havde gjort bogen langt bedre, hvis det var sådan den var skrevet.
  • Make Money on Air BNB – En god guide til at være succesfuld på Air BNB. Denne bog fokuserer på, at du bliver den bedste vært, og går igennem alle de overvejelser du som udlejer bør gøre dig.
  • Talking to Humans – En kort, men virkelig god bog om at snakke med sine potentielle kunder. Det er god bog at læse, hvis man læser fag om metode og indsamling af data, eller har en entreprenør gemt i sig.
  • 6 Stjerner – Til alle spirende forfattere, der ikke har kendskab til bogbranchen, er 6 Stjerner ikke til at komme udenom. Bogen er skrevet af nogle dygtige forfattere, og giver dig en meget dækkende indsigt i alt hvad det betyder at skabe en bog, til at få den ud til folket. For studerende har den ikke rigtig noget værdi.
  • Topstudent – Jeg vil virkelig ønske jeg havde Topstudent da jeg gik på efterskole i 9. klasse. Og jeg vil have læst bogen igen i gymnasiet (hvert år) og igen på CBS. Topstudent hjælper dig med at få det mindset på at studere, som de dygtigste elever har. Det er ikke sagt, at de nødvendigvis er fagligt dygtigere, men bedre til tænke i de baner der skaber succes, bla. værktøjer til at være mere målrettede, og dermed disciplinerede. Det skal siges, at jeg startede med at læse bogen, hvor jeg tænkte, at den var målrettede mod gymnasieelever. Men jeg så hurtigt, at efter fem år på universitetet er bogen bestemt relevant for studerende på højere uddannelsesinstitutioner.
  • Q. – Emotionel Intelligence. 300+ siders tætskrevet bog om hjernens opbygning og hvorfor emotionel/empati intelligens er vigtigere en I.Q. Bogen smæsker sig med tunge sætninger og latinske ord, hvilket gør en ellers interessant bog svær at læse. Bogen er sådan set en skatkiste med interessant og brugbar viden. Men du skal blot igennem en forhindringsbane, for at udgrave dem.
  • Klog er noget man øver sig på – En hurtig og ikke særlig original bog omkring læring og motivation. Det skal dog ikke afholde dig fra at læse den. Hvis man er ny inden for emnet omkring læring, her menes ikke at gå i skole, men teori omkring læring, er bogen ganske udmærket. Lige som Topstudent, er ”Klog er noget man øver sig på” også brugbar for akademikere på højere uddannelser, og jeg vil bestemt anbefale, at man læser den. Ikke for at blive klogere til at håndtere sit barn, men til at håndtere sig selv, når man står over for noget man ikke rigtig gider. Det kræver dog, at man læser bogen med et filter og ser bort fra henvisningerne til børn, og faktisk indsætter sig selv.
  • Get Paid for your Pad – En anden mere dybdegående bog omkring at være vært via Air BNB. Get Paid for You Pad er mere en introduktion til hele systemet, hvor hver enkelt funktion bliver forklaret. Det er interessant læsning, selv hvis du ikke skal udleje, da deleøkonomi, på samme måde som Über, er kommet for at blive.
  • Reklamer til eksamen 14 – Læser du markedsføring, PR og lignede, er AETs bøger om reklamer svære at komme uden om. Halvdelen af casene er at betragte som ligegyldige. De forskellige cases konklusioner er faktisk heller ikke så inspirerende. Strategidelen i de forskellige cases derimod, de, giver god indsigt omkring den tankegang reklamefolk skal tænke og de overvejelser de gør.
  • Tao The Ching – En kort introduktion til Taoisme. En bog der havde overraskende stor indflydelse da jeg læste den. Den er på 25 sider, og kostede vist 1 euro. Tag og læs den, uanset hvad. Den er langt bedre end et 22 minutter afsnit afsnit TV. Ligesom stoicisme og andre filosofiske bøger. Tag det du kan bruge, og smid resten væk.
  • Remote – Den tredje og seneste bog af Jason Fried og danske David Heinemeier Hansson (der har taget forkortelsen DHD). Sammen har de bygget virksomheden 37 Signals, nu Basecamp, som Amazon investerede nogle millioner i. Bogen fortæller på meget lidt plads om alle aspekterne og fordelene, og ulemper, selvfølgelig, ved at arbejde hjemme, eller væk fra en arbejdsplads. Denne bog gjorde et stort indtryk på mig. Ikke blot er bogen inspirerende, men det bogen skriver om, gælder også indenfor uddannelse. Jeg er allerede i gang med at tage idéen og tankegangen fra Remote som opbygning til min næste bog. Til alle generation Y (1988 og opefter), der ønsker et arbejde med indflydelse, korte ansættelser m.m., er denne bog helt sikkert værd at læse.
  • The Art of Asking – En af de vigtigste bøger jeg har læst i år. Amanda Palmer skrev bogen efter hendes TED talk om samme emne, som blev meget populær. Amanda Palmer skriver ærligt og rørende omkring sårbarhed, åbenhed og ydmyghed når det gælder at spørge om hjælp, selv fra hendes mand, den utrolig populære Neil Gaiman. – Efter jeg har læst boge, har jeg været bedre til at være ydmyg og vise sårbarhed til at spørge, hvilke kun har vist sig at være en positiv ting.
  • Harry Potter and the Cursed Child – Den nok mest populære bog I 2016, og jeg lappede den i mig. Jeg har kun læst Harry Potter bøgerne én gang, undtagen bog 1 og 3 der har fået en enkelt gennemlæsning. Fortælling fra Harrys ældste søn var virkelig god. Og det at læse det som et manuskript synes jeg blot var en interessant afveksling. Det vil jeg helt sikkert gøre noget mere, da det tvinger mig til at bruge min fantasi på en anden måde.
  • To Sell Is Human – Læser du på et af landets handelshøjskoler, skal du læse denne bog. Hurtig overstået, men sent glemt. Du vil blive overrasket over hvor mange jobs, der i realiteten handler om at sælge. Afsløring: Det er over 2/3 dele af alle jobs.
  • How I lost 170 Million Dollars – Kort bog af Noah Kagan, ansat nr. #30 hos Facebook, og succesfuld entreprenør efter sin tid hos Facebook. Bogen giver et godt indblik i Facebook og hvordan Mark Zuckerberg arbejdede i sine tidlige dage. Ikke essentiel læsning, men hvis man er interesseret i ledelse, og hvordan det er at arbejde for et start-up, er bogen bestemt anbefalelsesværdig.
  • The Power of Habit – En anden af årets vigtigste udgivelser, som jeg allerede har skrevet en anmeldelse af. Bliv klogere på dig selv. Lær at spotte hvad du gør, og hvornår, når du skal til at gøre en vane, der du gerne vil af med, eller du er glad for at du har.
  • Reklamen til Eksamen 12/13 – Det samme som bog for år 14. God, ikke fantastisk.
  • For The Win – Jeg læste denne bog i forbindelse med at jeg studerede gamification online. Bogen følger kurset næsten til punkt og prikke. Den var ikke nødvendig supplerende læsning., når jeg havde kurset. Men som selvstændig bog er læseværdig. Hvis du regner med at arbejde indenfor et felt, der inkluderer at få kunder til at gøre en bestemt handling, er gamification, og denne bog, noget du bør dykke dybere ned i. Der findes dog bedre bøger, inklusiv bogen Nudge af Cass Sunstein og Richard Thaler.
  • Never Eat Alone – En bog der sagtens kunne få skåret halvdelen af indholdet væk. Bogen er dog vigtig at læse for studerende, da den giver en god forståelse af vigtigheden med at netværke. Vi lever i en tid, hvor dit netværk, selv som studerende, er din netværdi, og det der skaffer dig dit arbejde, ikke din uddannelse eller gennemsnit (med undtagelser selvfølgelig).
  • Anything you Want – 60 sider fra Derek Sivers – manden bag CDBaby, som du kun kan lytte til med et smil på munden. Se blot hans korte, men fantastiske TED talks og få det bekræftet. Hans bog kommer til sin ret for alle spirende entreprenører, da Sivers’ tankegang kan overføres til mange virksomheder. Kort fortalt går det ikke ud på, at du skal starte en virksomhed for at tjene penge, men starte med at hjælpe en person. Så en til, og derefter en til. Han metode er den langsomme, men måske loyalskabende tilgang der findes. Et absolut must at læse.
  • Think And Grow Rich – Det var anden gang jeg læste denne bog, og bestemt ikke sidste. Den bør være en del af enhver universitetsstuderende pensum INDEN de begynder på universitetet. Læs den en sommerferie, og bliv klar til at stil større krav til dig selv, og bedre spørgsmål.
  • Authority Positioning – Ikke en klassiker, men mere en samling af de bedste værktøjer fra klassikerne omkring at skabe et produkt, som ikke drukner i mængden. En hurtig og udmærket bog.
  • Handbook for New Employees – Valve – Læser du Human Ressource og håber du skal arbejde med rekruttering på en eller anden måde, SKAL du læse denne bog. Den er gratis, læst på ingen tid, men så utrolig simpel. Den fortæller hvordan et af verdens mest succesfulde spilfirmaer ansætter folk, og hvordan de får dem til at arbejde mest effektivt.
  • Bad Science – En stærkt underholdende bog fra den britiske læge, Ben Goldacre, omkring medicinalindustrien, vidundermidler og diæter, og det at være en ekspert indenfor et område. Bad Science giver et skræmmende indsigt i den manipulerende måde nogle virksomheder bruger data og forsøgspersoner for at fremhæve deres produkters kvalitet, til trods for, at de er ubrugelige. Helt sikkert en af årets mest underholdende og indsigtsrige bøger.
  • Survival is not enough – Næsten alt med Seth Godin er værd at læse. Denne bog er en af dem. Læser du marketing, kan du lige så godt komme i gang med at læse hans bøger. Bogen handler om, at konkurrencen inden for den branche du sikkert arbejder i, eller vil arbejde i, tvinger dig til at tænke langsigtet.
  • Peter Pan – Disney er vanvittig dygtige til at ændre et manuskript, der gør de originale versioner nærmest ukendelige. Peter Pan, i den rigtige bog, er faktisk lidt af en nar. Bogen er ikke underholdende på samme niveau som eksempelvis Tarzan, som Disney også formåede at omskrive en del, om end filmen er ganske underholdende.
  • Show Your Work – Enhver entreprenør bør læse denne bog. Hvad du lærer i denne bog er: Du skal ikke arbejde i skjul. Folk ved ikke hvad du laver, og de bliver ikke så imponeret over dit produkt, som du tror de gør. I stedet skal du udnytte, at folk er nysgerrige, og faktisk hjælpsomme til at skubbe ting i gang, og brede budskabet for ting de kan identificere sig med. Det gælder om at få folk til at følge udviklingen, og skaber sneezers (læs Seth Godin) eller såkaldte ambassadører. Det er den samme tankegang som folk der stolte siger, at de lærte et band at kende, inden det blev berømt, men gladelig deler deres fascination for bandet til andre. Det er den tankegang du lærer i Show Your Work. Austin Kleons anden bog Steal Like an Artist er har samme kvaliteter, og bør også læses.
  • Stå Fast – En rigtig god introduktion til Stoicisme. Niels Brinkmann har med denne bog begået en lille genistreg, og lægger en stor fed lort oven i mange af de populære tænkemønstre omkring hurtig udvikling, se indad, selvudvikling m.m. Hvis du går over stresser over livet, og hvorvidt du ikke gør nok, bør du læse denne bog. Stoicisme er læren om at nyde det du har, i stedet for at skuffes over det du ikke har.
  • I’m Not for Everyone, Neither Are You – En finurlig lille bog der består af korte kapitler på under 100-200 ord og enkelte længere anekdoter fra forfatterens liv i Paris m.m. Bogen er dog enormt underholdende, og kommer med nogle skarpe bemærkninger og observationer omkring mode og livsstil der virkelig sætter sig fast.
  • Den Første Sten – En mastodont af en bog. Advarsel, begynd ikke på den, hvis du ikke kan afslutte den. Men vælger du at følge historien om de danske soldater i Afghanistan hele vejen, får du en historie fra militæret der er velskrevet, personlig og sindssyg spændende.
  • Think Like a Freak – Ligesom Freakonomics er denne bog en opsigtsvækkende bog omkring hvorfor vi som personer handler som vi gør, samt den måde andre læser det. Vidste du eksempelvis, at grunden til at Van Halen, og sikkert mange andre kunstnere stiller nogle uhyre vanvittig krav, som eksempelvis kun at have M&M i en bestemt farve? Det er ikke fordi de, at de er nogle snobber, men faktisk at fordi, at de er menneskelig og bevidste om andre mennesker. Læs bogen og få svaret. Du vil ikke fortryde det.
  • Start With the Why – Simon Sineks TED talks af samme navn er en af de mest populære der er, og med god grund. Han er pisse dygtig, og han kan tale på fangende måde. Desværre kan han ikke gøre kunsten efter på skrift. Bogens første tre kapitler er guld værd. Resten af bogen er stort set repetition, hvor hans overforbrug af Apple som eksempel på innovation så kvalmende, at jeg overvejede at ikke færdiglæse bogen. Men hvert kapitel gemmer på nogle små anekdoter og konklusioner, der gjorde, at jeg måtte læse den færdig. Men det overordnede syn på bogen, er jeg ikke imponeret over.
  • How to Stop Worrying and Start Living – “How to influence people and win friends”, Dale Carneige’s største triumf var god. Denne bog, af samme forfatter, er mindst lige så god. I en tid hvor der er flere studerende end nogensinde der lider af stress, er denne bog den bog enhver studievejleder burde anbefale stressede studerende at læse.
  • How to Be Danish – Siden jeg har fået mig en australsk kæreste, har jeg pløjet en del af disse bøger om Danmark igennem. Overordnet er de ikke særligt gode. Den her er en af dem med en ”tjaaahhh … den var vel OK” karakter. På samme måde som Start With the Why bruges de samme uoriginale sammenligninger i Danmark med Hygge, TV-serier og et generelt øje for nye observationer. Det skal dog siges, at nogle af mine australske venner fik meget ud af at læse bogen. Men som dansker, blev jeg ikke underholdt.
  • Dagpengeland – Årets vigtigste bog at læse for studerende. Og her må jeg afsløre, at jeg ikke bogen færdig. Det var den ganske enkelt for deprimerende til. Ikke fordi den var dårlig, men fordi den var så skræmmende godt beskrev hvad det vil sige, at gå på dagpenge spot on. Jeg skrev også en anmeldelse af denne bog, fordi enhver der læser på en længerevarende uddannelse, bør læse Dagpengeland. Den skal fungere som en inspirator til at man gør alt hvad man kan under studiet (start med at læse Studiebooster J), for at undgå at ryge på dagpenge.
  • 7 Ancient Wonders. Endnu en velskrevet og hurtig tempo action bog fra Matthew Reilly, hvor vi følger Jack West. 7 Wonders er meget lig Da Vinci Mysteriet, som den sjovt nok også refererer til.
  • The New Kama Sutra – Seksualundervisning, da jeg gik I folkeskolen i 90’erne, varede (vist) omkring 30 minutter. Ikke lige frem viden jeg skulle vente flere år med at bruge der satte sig fast i mit hoved. Og om end der er kommet erfaring til efterfølgende, er det sjovt at se i diverse magasiner og hjemmesider omkring sex og manglende indsigt. Men denne nyfortolkning af den klassiske bog er bestemt en læsning værd, til lidt inspiration med mere.
  • Picture This: How Pictures work – Der er der udtrykker deres manglende evner til at tænke eller være kreative. Denne bog giver en hurtig gennemgang af farver, størrelser og former, og viser dig, at du sagtens kan skabe et billede, der tydeligt viser hvad du vil illustrere, uden skulle andet end klippe og klistre og bruge under en håndfuld farver.
  • Smarter – The New Science On Building Brain Power – De fleste vil gerne være klogere. Denne bog gør dig ikke klogere. Den slår blot fast, at det at lære sprog, et instrument og dyrke motion, er godt for din hjerne og at forbinde neuroner i hjernen. Du behøver ikke bruge tid på denne bog. Men gør dig selv en tjeneste, og køb en guitar til 1.000 kr. og lær 10 akkorder, og brug 50 timer på Duolingo. Det er god træning og udvikling af din hjerne.
  • Personal Development for Smart People – Denne bog får en gennemlæsning i 2017, hvis jeg får tid. Den favner bredt omkring daglige rutiner og tankemønstre der kan gøre dig mere produktiv og positiv tænkende, samt mulighedsopsøgende. En af årets største overraskelser.
  • The Almost Nearly Perfect People – Bogen ser på de skandinaviske lande, Danmark, Sverige, Norge, Finland og Island og analyserer hvorfor vi gør så mange ting rigtigt. Med rigtigt menes der, at når der laves undersøgelser på verdensplan, har skandinaviske lande altid ligget øverst på de positive områder. Jeg læste kun om Danmark, og bogen var ikke særlig godt skrevet, og nogle steder ikke helt korrekt omkring sine observationer. Men, igen, for udlændinge, så slugte de den.
  • Det Kreative Samfund. Læst 50% (forventer at læse resten I 2017) – En helt igennem fantastisk bog omkring udvikling af verdens befolkningen, der gennem en historisk og antropologisk gennemgang giver en god forklaring til hvorfor nogle lande i dag er så langt bagud, i forhold til de fleste europæiske lande. Lars Tvede, forfatteren til bogen, er helt sikkert en forfatter jeg vil se nærmere på.
  • Xenophob’s guide to Aussies – Der findes Xenophob’s guides til mange lande og befolkninger. Den danske giver en skræmmende præcis beskrivelse af danskere. Og den kan læses på en time. Jeg har ikke været i Australien (endnu), men har snakket nok med australiere til at vide, at den australske udgave også rammer ganske godt.
  • Thinking fast and Slow – Kandidat til årets bog. Ligesom med The Power of Habit går Thinking Fast and Slow ind og ser på menneskes handlingsmønstre i forskellige situationer. Den berører et meget tungt område, men er skrevet utrolig let. Jeg kan ikke understrege nok, hvor stor en indsigt omkring menneskets hjerne og adfærd denne bog giver. Det er ikke få af verdens største personligheder der har lovpris denne bog.
  • The Adweek Copywriting Handbook – Skal du skrive copywriting, skal du læse denne bog. Bogen er del t op så du fra start til slut lærer hvordan du skriver tekst der overbeviser og sælger. Helt sikkert en bog jeg vil læse en gang til, og en gang til.
  • Art of War – Årets skuffelse. Jeg troede faktisk bogen ville have haft en større effekt på mig. Der bestemt elementer i bogen, der kan overføres til hverdagen i dag, men ikke så meget, som jeg havde håbet. Bogen er hurtig læst, og jeg tror jeg vil give bogen et andet forsøg, for så om det blot er mig, der var fatsvag, da jeg læste den.
  • Den Lille Sproglære – Som en del af mit projekt med at undervise via Duolingo, har læst op min min danske grammatik. Bogen Den Lille Sproglære er ikke så praktisk og undervisende, som jeg havde håbet. Der findes sikkert bedre bøger derude, til dig der vil få genopfrisket det danske grammatiksystem.
  • How to be an Imperfectionist – En anden overraskelse. Forfatterens første bog, Mini Habits, læste jeg året før, hvor jeg endda også så kurset. Og modsat Gamification kurset, var de to gode til at supplere hinanden op, uden at rende lige røven på hinanden og falde over hinandens ben. Hvis du er selverklæret perfektionist, der bruger bruger lang tid på at færdiggøre ting, eller har svært ved at komme i gang, fordi du venter på det rette tidspunkt, er denne en bog for dig. Den giver en god gennemgang af værdien af at stoppe, og acceptere, at det du arbejder med ikke nødvendigvis bliver bedre jo mere tid du bruger på det.
  • Jab, jab, jab,jab, jab, Right Hook – Skrevet af den altid højtråbende Gary Vaynerchuk. Hvis man er interesseret i at blive bedre til sociale medier, skal man følge ham. Og denne bog, hvori gode og dårlige eksempler på brug af Instagram anvendes, er da bestemt også en læsning værd. Men den slår ikke benene væk under en. Dertil er der for meget unødvendig fyld og gentagelser.
  • Dialogues and Letters, af Seneca – Endnu en bog om Stoicisme, og denne er en kraftfuld. Den er går igennem fem stadier i en liv, og lærer dig at værdsætte livet, som du har, i stedet for det du ikke har. Hvis du ikke har læst om stoicisme før, er den førnævnte Stå Fast og Meditations af Marcus Aurelius bedre. Den sidste kan findes gratis på nettet.
  • Benjamin Franklin biografi – Ikke den klassiske biografi af Walter Isaacson, som alle der læser biografier anbefaler. Men enhver bog der gennemgår Benjamin Franklins liv kan ikke andet end at inspirere. Benjamin Franklin var en person, man ikke kan andet end at være imponeret over. Hans evne som præsident, underviser, entreprenør, opfinder, trykker og meget mere, er nok til at få en til at tænke: Og hvad fanden har jeg udrettet indtil videre?
  • She Comes First – Enhver far bør give sin teenager dreng denne bog. Den går ”dybt” til værks omkring kvindens orgasme, og værdien i ikke at være egoistisk i sengen. Der skal nok også være en lang række piger, der vil ønske, at deres kærester og mænd læser bogen.
  • Marketing – A Love story – En lille, hyggelig bog omkring værdien af at være ærlig og menneskelig når du sælger og kommunikerer med dine kunder. En god sparringspartner til Service er Marketing.
  • Double Your Freelance Rate – Bogen for folk der vil være freelancere. Når man først indser værdien i hvad modtageren får ud det arbejde man giver, kan man forstå hvorfor man pludselig kan fordoble prisen. Jeg prøvede det, da jeg underviste i dansk online. Jeg mistede nogle elever, men jeg fik også nye til, der tog flere timer end dem der havde betalt en lavere pris.
  • Reality in Advertising – En ældre, men stadig højaktuel bog omkring hvad der virker, når man prøver at sælge. Det kan godt være, at vi udvikler os som mennesker. Men vi har også urinstinkter der ikke uddør, som du vil læse i både Thinking Fast and Slow, The Power of Habbit og Personal Development for Smart People. Bogen ser kedelig ud, men det spændende læsning, og understreger værdien af de gamle klassikere stadig kan motivere og undervise den dag i dag.
  • Harry Potter og De Vises Sten – Første gang jeg læste bogen var for ca. 15 år siden. Mit engelske var ikke så godt som det er i dag, og min kritiske sans for det danske sprog, var lige så fraværende. Historien er fantastisk, det er oversættelsen ikke, ser jeg nu. Jeg kommer nok til at læse resten igen på et tidspunkt, men det bliver de originale engelske skrevne bøger. Jeg vil ikke sige, at der er en kedelig tendens med, at oversættelsen halter. Men når du får muligheden, så læs bøger på deres original sprog.
  • Rich Dad, Poor dad – En fantastisk bog omkring værdien af at være tålmodig og tænke langsigtet, såvel som værdien af den tid man bruger på arbejdet. En bog jeg skal læse igen.
  • The 22 Immutable Laws of Marketing – Endnu en bog som alle der læser markedsføring skal læse. Du kan tage den typiske 500 sider tekstbog, som man læser på handelshøjskolerne, og skære mere 90 % af det væk. Resultatet er denne bog, der stadig vil give dig noget moppedrengen på 500 sider ikke giver. Kort, kontant men forståelig og brugbar. Snyd ikke dig selv for at læse denne bog.
  • An Astronouts Guide to Life on Earth (læst halvt igennem) – Jeg blev anbefalet denne bog, hvorefter jeg så Chris Hadfield’s Ted talk (forfatteren til bogen), og han var en spændende gut. Men hans bog trækker sig igennem familiedrama omkring flytning m.m. og lidt for meget selvros, der gør at bogen ikke er særlig læsbar. Der er helt sikkert nogle gode argumenter, læreregler og observationer. Men de er, som stjerner i universet, langt fra hinanden.

Det var årets videns høst fra de bøger jeg har læst. Jeg bruger Goodreads til at holde styr på min læsning, såvel som være på forkant med, hvad jeg skal læse. Du kan se min profil her, og blive inspireret til mere læsning.

Hvad jeg har lært af mine bogvalg fra 2016? Jeg favner meget bredt, og får ikke læst nok skønlitteratur. Derudover læser jeg for mange korte bøger, der ikke vækker nogle store følelser i mig, eller får hjernen i arbejde. Jeg har allerede lavet en liste med bøger, som jeg gerne vil læse i 2017. Dem får I næste blogpost.

Hvis du er interesseret i mere omkring læring og hvad du kan gøre, for at få det samme ud af din studietid, som dem der går direkte fra uddannelse til job, så tilmeld dig min e-mail liste. Der kommer ikke nyhedsbreve særlig ofte. Men når der gør, håber jeg du bliver glad for, at du har tilmeldt dig.