Ordet stress omkranset af relaterede ord

Stress under studiet, og hvordan du undgår det

En videnskabelig løsning til at afhjælpe depression, der kan bruges af studerende med stress

Ifølge den kliniske betegnelse er folk med depression ramt af to ting: En pessimistisk indstilling med en følelse af ikke at være god nok og et manglende engagement, når det gælder om at aktivere sig selv (McGonigal – 2012). Depression kan tage sine første skridt i form af stress, og det er derfor vigtigt, at få stoppet i tide.

Ser man i forhold til at studere, skaber det en ond cirkel, hvor man ikke føler, at man er god nok til studiet. Resultatet kan være, at man ikke kan finde engagementet til at studere. Jeg har selv boet sammen med en, der havde alle tegn på en depression, hvilket hun godt selv var klar.

Når hun kom hjem efter en dårlig dag på arbejdet, valgte hun at løse situationen ved at lukke sig inde på sit værelse. Lukket inde på sit værelse så hun TV-serier eller snakkede med veninderne om, hvor dårligt hun havde det. Dette er to løsninger, du kan være sikker på, aldrig har virket eller vil virke.

Inden jeg præsenterer dig for en løsning til at reducere stress, vil jeg anbefale dig at se en opmuntrende femten minutters video omkring stress. Ny forskning har vist, at hvis du lærer at beherske stress, kan det frembringe de samme stoffer i kroppen, som du får, når du er spændt, frem for at være bange. Hør forklaringen fra doktor Kelly McGonigal i TED talken: Hvordan man gør stress til sin ven.

Løsningen der modvirker stress

“Hard fun is when we experience positive stress, or eustress (a combination of the Greek eu, for “well-being” and stress). From a psychological and a neurological standpoint, eustress is virtually  identical to negative stress: we produce adrenaline, our reward circuitry is activated, and blood flow increases to the attention control centers of the brain. What’s fundamentally is our frame of mind” 

JANE MCGONIGAL – uddrag fra bogen Reality Is Broken)

Hvad der til gengæld virker, kan komme som en overraskelse og vil sikkert også vække mistro hos de fleste. En løsning er nemlig at spille spil. Eller sagt på en mere moderne måde – at game. Nyere forskning, foretaget af PhD. Jane McGonigal (Ja, hun er tvillingesøster til Kelly), har fundet frem til, at du blot ved at sidde i 10-15 minutter med et spil på din mobil, PC eller konsol kan løsne op for din depression. Og forklaringen er overraskende logisk.
Husk på, at depression giver dig følelsen af, at du ikke er god nok, og at du ikke gider forsøge, fordi du føler, at du sikkert vil fejle. Prøv så at forestille dig et spil Candy Crush, som beviseligt er et spil, der har hjulpet tusindvis af folk med depression.

Du spiller det og får jævnligt succes i form af point og bonusser, fordi det er ret ligetil. Du oplever også fremgang, når du avancerer til højere levels, hvor niveauet er sværere, men alligevel får du succes. Og skulle du formå at nå til en bane eller et niveau, du ikke kan klare, vil du være tilbøjelig til at prøve igen, og igen. Du vælger nok at bruge en anden strategi, efter det forsøg før, som ikke virkede.

Ved at spille Candy Crush, får du både aktiveret din motivation, og du bliver udfordret, en udfordring du selv søger, som også kaldes hard fun. Du oplever gejst, glæde og følelsen af succes gennem belønninger og avancement. Alt dette udleder dopamin, der igen gør, at du føler glæde og lyst til at kæmpe videre.

Næste gang, du føler dig nede pga. af at være overvældet af skolen, så søg ikke mod slikskålen men mod spil med et konkurrenceelement. Du vil blive overrasket over, hvor kort tid der skal til, før du føler dig meget bedre tilpas. Du kan se den tyve minutter lange video med Jane McGonigals TED Talk herSpillet, der kan give dig 10 års ekstra liv.  Talen forklarer, hvordan gaming har hjulpet folk med at overvinde stress og deraf udløst depression. En anden mulighed er, at læse hendes bog SuperBetter, der er baseret på hendes bog.

Træt af undervisning

Hvorfor ikke alt undervisning er nødvendigt, at møde op til

Er din tid brugt bedre under dynen?

Der er ikke noget så ubrugeligt som at lægge en stor indsats i noget, der overhovedet ikke skulle være udført til at begynde med. 

– PETER DRÜCKER, Ledelseskonsulent, underviser og forfatter 

 

Et fag bliver ikke mere vigtigt, fordi det tager lang tid at lave opgaverne, eller fordi det er forbundet med en stor mængde undervisning og afleveringer. Dit universitet – de ansvarlige for uddannelserne – vil sige det modsatte, men faktum er, at det ikke er alle fag, der er i din bedste interesse. Hvis en underviser siger, at faget er vigtigt, kan du spørge vedkommende, om han eller hun kan begrunde sin påstand ved at fortælle dig, hvad du vil med dit liv.

Du får ikke et arbejde ud fra dit studie, men ud fra de kompetencer, dit studie giver det i de forskellige fag. Hvis et fag ikke giver dig kompetencer du har lyst til at arbejde med efter studiet, er faget at betragte som ligegyldigt for dig. Andre studerende med andre planer kan sikkert sagtens finde værdi i faget.

Dine undervisere skal selvfølgelig sige, at faget er vigtigt, fordi det er deres eksistensgrundlag. Hvis de sagde, at faget ikke var vigtigt, var deres arbejde heller ikke vigtigt, og de som undervisere således tilsvarende uvigtige. Det er altså i deres egen interesse at få faget til at lyde så relevant som muligt, til trods for, at de ikke aner, om det er relevant for dig. Det er her, det gælder om at være kritisk.

En af de væsentligste årsager til, at studerende ikke får erhvervserfaring under studierne, er mangel på tid. Undervisning fylder meget i kalenderen og gør det svært at finde tid til et job eller lave andre CV fremmende aktiviteter. Men er det til undervisningen, du udvikler dig mest? Det er ikke alle, der får lige meget ud af undervisning. Der er ingen, der siger, at man skal møde op til undervisningstimerne, da danske universiteter modsat universiteter i resten af verden ikke har mødepligt, og jeg er glad for, det er sådan. Ansvar under frihed. Frihed til at vælge, hvor man lærer bedst.

Det er ikke sikkert, at du vil have gavn af at udeblive fra undervisningen – ligesom det ikke gavner alle at komme til undervisning. Ved at udeblive fra, hvad jeg vil betragte som ligegyldig undervisning for den enkelte, åbnes pludselig mulighed for at lave andre ting. Spørg dig selv, om undervisningen gør det, den skal? Hermed mener jeg ikke at sikre forståelse for pensum, men at øge mulighederne for komme i job.

Måske er den tid, man bruger på undervisning, bedre brugt andetsteds.

 

Kig her op på tavlen, så I kan lære det, I skal

Vælger du at være mere selektiv med dine fag, vil du sikkert møde de samme forudsigelige kommentarer fra fortiden: ”Udeblivelse fra undervisning er lig med at dumpe, fordi man ikke lærer det, man skal, og dermed går glip af vigtig viden”. Den risiko er der, men er den nu så stor, som du går og tror? Er der lighedstegn mellem større forståelse og fremmøde? Det tror jeg, ikke er tilfældet for de fleste. Der er trods alt andre steder, man kan lære, end i et undervisningslokale.

Hvis vi lige holder fast i tankegangen – fremmøde er lig med større forståelse. Til første time, når man er grøn til et fag, kan jeg godt følge ræsonnementet om at møde op til timerne de første gange. Man skal lige have dyppet tæerne og føle, hvad undervisningen handler om. Og lige så vigtigt – er underviseren én, du vil lære noget af? Ikke alle undervisere er dygtige til at lære fra sig, selv om de kan deres stof til fingerspidserne. Selv med en god underviser behøver fremmøde ikke at betyde større forståelse.

Vi kender vist godt alle følelsen af at sove over os eller måske stadig føle, at vi sover, når vi er til undervisning. Eller hvis vi har været i skole fra morgenstunden, og forelæsningen fra 15 til 17 senere på aftenen virker som et sort hul i hukommelsen. Gælder reglen med “fremmøde er lig forståelse” stadig?

Før vi svarer og sikkert bliver uenige, er det vigtigt at få defineret, hvad der betragtes som værdifuld undervisning.

De fleste studerende har prøvet at pakke deres ting sammen i pausen, fordi man har vurderet, at anden del vil være lige så kedelig som den første. Dagen efter erfarer man, at den anden time, man var gået fra, havde været utrolig god og givet en masse værdifuldt input til eksamen.

Du kan næsten høre din samvittighed sukke, og du ryster på hovedet, fordi du i stedet valgte at forlade timen, men ikke brugte den tid, du frigjorde, fornuftigt. Resultatet af en sådan oplevelse er, at alt for mange studerende møder op til undervisning, ikke nødvendigvis på grund af pligt eller lyst, men af frygt for at gå glip af vigtig information, der skal bruges til at bestå eksamen.

Til forelæsningen, når samvittigheden er tilfredsstillet, lukkes undervisningen ude, og internetforbindelsen åbnes. For sandheden er, at de, der møder af ren pligt, sidder og laver alt muligt andet. Prøv at sætte dig bagerst til en forelæsning og se, hvor mange der sidder på nettet, spiller spil eller og laver alt muligt andet. Det er lidt som en vagthund, der pligtskyldigt ligger på sin plads, men sover. Til stede, uden at være til stede.

“Hul i det. Jeg gider ikke følge disse traditionaliteter længere”

– CHRIS SACCA, milliardær, tidlig investor i bl.a. Twitter, Über, Instagram og Kickstarter 

Der er altid personer, der skal gøre det ekstreme. Chris Sacca færdiggjorde sin jurauddannelse med topkarakterer uden at møde op til undervisning en eneste gang. Han vidste, han var god til eksamener, men vidste også, at han havde brug for noter fra klassen for at vide, hvilke cases underviserne ville bruge. Derfor afholdt han ved afslutningen af hvert semester en kagefest for sine medstuderende, hvor du kun måtte deltage, hvis du tog dine noter med. Han har klaret sig meget godt, så måske du bør overveje, om du bør gøre det samme.

Serveres  der guldkorn til morgenundervisningen?

Der er en tendens til at tro, at undervisningen er helt igennem fantastisk netop den dag, man udebliver. Derfor bliver undskyldningen for at møde op udtrykt med: ”Det kan jo være, der bliver sagt noget vigtigt til timen, så jeg må hellere møde op”. Har du den holdning og kun møder op, fordi du håber, at underviseren smider et enkelt eller to guldkorn, bør du overveje at revurdere dine prioriteringer.

Hvis undervisere kun smider et eller to guldkorn efter sine elever i løbet af 90 minutter, er vedkommende inkompetent og spilder din og andres tid ved at undervise. Brug hellere tiden på at læse lektierne i det tidsrum, et relevant deltidsstudiejob, eller find mere spændende kurser online inden for samme felt. Det vigtigste er, at du ikke føler, du har spildt 90 minutter, når du reelt har siddet til undervisning, der burde undervise dig. Det er det, vi skal væk fra.

En af de afgørende faktorer for udeblivelse er, at man ikke kan få lige så gode karakterer på grund af den viden, man ikke får. Det har jeg adskillige gange prøvet at modbevise. Både ved at få dårlige karakterer i fag, hvor jeg altid var til stede, og få høje karakterer, hvor jeg aldrig var til undervisning. Jeg havde eksempelvis et kommunikationsfag med en underviser uden pædagogisk fatteevne. Hun kaldte direkte elever, der kom med forkerte svar eller ikke havde gjort som forventet, dumme. Ikke ligefrem det mest fremmende læringsmiljø. Hele min årgang frygtede hende, især i eksamensperioden, og hun satte en angstfølelse i alle, der mødte op til hendes timer, hvilket er forståeligt.

Jeg slap dog uskadt og var meget begejstret for faget. Men jeg mødte også kun op til de første 45 minutter og udeblev resten af semesteret pga. hendes opførsel og undervisningsmetode, der allerede fra første time var katastrofal. Da jeg tilmed forudså mønstret gennem historier fra mine medstuderende, valgte jeg at prioritere selvlæring frem for fremmøde. Faget var interessant, og det ville jeg ikke have ødelagt af en dårlig underviser. Selv uden undervisning lavede jeg et 10-tal. En dårlig underviser gør ikke nødvendigvis et fag mindre spændende. Men det havde det gjort for nogle af dem, der var mødt pligtskyldigt op til timerne.

Den ekstra fritid, jeg fik, brugte jeg på at læse op til andre fag eller på at sove lidt længere.

Har du timer, hvor din underviser giver dig følelsen af, at du, hver gang du møder op, ville ønske, at du var blevet væk? Så lad være. MED MINDRE dit ønske om ikke at være der, skyldes, at du synes, faget er svært.

Hvis det er din dårlige samvittighed og manglende forberedelse, der udløser følelsen, bør du sidde forrest, og spørge ind til alt det, du ikke forstår. Jeg vil aldrig anbefale dig at udeblive fra fag pga. af usikkerhed for fagets forståelse, med mindre du vurderer, at din underviser ikke er den rette til at få dig tilbage på sporet.

Er det tilfældet, skal du finde en, der kan sige det, din underviser også siger, men på en anden måde. Her kan jeg varmt anbefale at undersøge, om der er nogen, der tilbyder lektie-hjælp. Oftest er det en utrolig lille åbenbaring, der skal til, for at du ser et fag helt anderledes, selv om det virker, som du ikke har forstået noget af det.

Undskyld fru professor, men du kan ikke bruge kridt på whiteboards

Man skal passe på med at smide tradition og undervisning i samme sætning. Om end det lyder godt og skal give et indtryk af værdi, er det ikke altid tilfældet. Fordi man startede med at gøre noget, der viste sig at være godt, og er blevet ved med det i mange år, berettiger ikke nødvendigvis til et kvalitetsstempel. Jeg synes eksempelvis, en stor del af de etablerede og nyoprettede uddannelsesinstitutioner, som afprøver nye undervisningsmetoder, har mere troværdighed, end de, der stolt bærer rundt på deres fane fra fortiden. Og det er især stolthed, men også manglende evne til at være opdateret, du skal være opmærksom på i din undervisning

Meget af det, der undervises i, er viden med forskellig levetid. Viden og metoder inden for IT, ledelse, markedsføring – fag der har kontakt med menneskelig forståelse – udvikler sig hurtigere end mange andre fag, fordi der findes nye og bedre metoder. Det vil være umenneskeligt at forvente, at undervisere har fingeren på pulsen med alt, hvad der rører sig i deres akademiske felt. Det kræver dels, at man lærer ny viden, men også, at man glemmer informationer, der ikke længere har faglig relevans. Heldigvis for underviserne har de en pensumliste, de kan støtte sig til. Dermed er det en del lettere at holde sig helt opdateret, da pensum har en stor tendens til at se bagud i stedet for fremad. Det vil du selvfølgelig aldrig møde undervisere eller studieansvarlige, der vil erkende.

Men faktum er, at undervisningsmateriale, der er to år gammelt, i nogle tilfælde er at betragte som forældet. I visse brancher er det essentielt at være opdateret, da nye ændringer ikke blot optimerer tidligere praksis, men gør, at tidligere praksis nu gør skade, hvis ikke man er opdateret omkring nye metoder. Et godt eksempel er search engine optimization (SEO).

SEO handler om at skrive tekster til hjemmesider, der gør det nemmere for personer at finde nøjagtig det, de leder efter. Teksterne på hjemmesiden skal matche det, folk søger efter. Formålet er, at optimerede og opdaterede SEO-tekster skal give en bedre brugeroplevelse

Google sætter ikke overraskende standarden for SEO-reglerne. Når Google fortæller, hvad man skal gøre, for at ens hjemmeside skal få succes, gør man klogt i at efterkomme disse råd. Et eksempel: Dengang SEO stadig var nyt, var det en fordel at gentage keywords så mange gange som muligt. Hvis man eksempelvis skrev om ”lektiehjælp”, gjaldt det om at inkludere dette søgeord i teksten, så meget man kunne. Det gav en høj rangering i Googles søgeresultater, og jo højere, jo bedre. Praktiserer man den taktik i dag, straffer Google hjemmesideejerne med dårlig rangering. Hvis du er tvivl om, hvor slemt det er, så tænk på, hvor ofte du når længere end den første side i Googles søgeresultater, når du har foretaget en søgning. Det er formentlig meget sjældent. Den tendens gælder for alle. Derfor er det vigtigt at holde sig opdateret med, hvad det kræves for at ligge øverst.

Du vil sikkert kunne finde en lignende udvikling i de fleste fag. Hvis du bliver undervist i viden, der ikke er opdateret, er du dårligere stillet, end hvis du slet ikke lærte noget. Det er derfor vigtigt, hvis du læser noget, hvor udviklingen går stærkt, at du ikke ser din undervisning som den eneste kilde til at lære et fag.  Du kan ikke kan regne med, at du får den nyeste viden. Hvis du vil være i front i dine yndlingsfag, du synes, er spændende, bør du følge blogs, der skriver om det fagområde, da de oftest skrives af dedikerede vidensjunkier, der ikke bruger en pensumliste til krykke.

Du skal selvfølgelig lytte til din underviser og formode, at han eller hun kender sit stof. Men du kan ikke formode, at hverken din underviser – og da slet ikke den fagansvarlige – er godt nok opdateret inden for alle de fag, du skal læse. Som generalist får du viden fra mange fagområder, hvor indholdet i et eller flere af dine fag udvikler sig hurtigere end andre. Derfor vil jeg på det kraftigste anbefale dig, at du i de fag, du virkelig brænder for og gerne vil arbejde med i fremtiden, selv gør en indsats for at holde dig opdateret, men også at være et skridt foran.

Der gives 12 taller, som prævention mod arbejdsløshed

Der gives falske adgangsbilletter til jobs inden universitetet

Der skrives mere og mere om studerende, der lider af stress af frygt for ikke at få de højeste karakterer, da de ellers ikke kan komme videre i uddannelsessystemet. Derfor er det heller ikke mærkeligt, at de fleste universitetsstuderende er fokuseret på at få høje karakterer og tror, det får dem fra uni til job. Det har jo tidligere banet vejen til der, hvor de ville hen (fra gymnasiet til uni). Så hvorfor ændre på noget, der har virket før. Desuden siger den ene halvdel af alle HR-eksperter, at karakterer er det vigtigste for at blive taget i betragtning til et job.

Problemet er bare, at næste skridt ikke er en uddannelsesinstitution, hvor der gives karakterer efter teoretiske præstationer, men efter en lang mere kompliceret (og troværdig) karaktererskala. Alligevel ser vi, at alt for mange akademikere er så hunderædde for at gå ned i karakter, fordi de fra tidligere erfaring ved, at såfremt de ikke får den højeste karakter, kommer de ikke videre i systemet.

Men de høje karakterer gives ikke lige så rundhåndet på universitet som i gymnasiet. På den måde oplever studerende at blive skuffet to gange, når de forlader studiet. Først, fordi deres karakterer daler på universitetet, og dernæst, når de ser, at de karakterer, de har kæmpet hårdt for at få de seneste 8 år, ikke har den gennemslagskraft, de havde håbet på.

Den åbenlyse indstilling til, at (høje) karakterer er lig adgang til næste niveau – fra gymnasiet eller anden ungdomsuddannelse til universitetet – bliver hængende på universiteterne.

Mulig arbejdsløshed efter studiet, til trods for høje karakterer

Så længe der uddeles høje karakterer ad libitum i gymnasierne, og karakterkravene stiger, vil vi stadig se den samme problematik: Studerende på landets universiteter sætter alle kræfter ind på at gennemføre en uddannelse med et højt gennemsnit og nedprioriterer andre erhvervsgivende aktiviteter. Det er sjovt nok, hvad den anden halvdel af HR-eksperterne mener, er det vigtigste for at blive taget i betragtning til et job.

De høje karakterer, der gives i gymnasiet, er sammen med de høje adgangskrav med til at give et forskruet syn på værdien af karakterer – både som måling af kompetencer, og når de gives som prævention mod arbejdsløshed.

Er du universitetsstuderende, bør du undersøge, hvor mange der læser det samme som dig på universiteter og erhvervsskoler i en radius af 50 km fra dig. Det giver dig en idé om, hvor mange akademiske kloner du har. Husk at kigge ordentlig igennem. Det er ikke alle studieretninger, der helt forklarer, hvad de uddanner til, hvis man blot læser navnet på studieretningen. Min hed f.eks. interkulturelle markedsstudier. Hvad tror du, den underviste i?

Når du har gjort det, kan du sidestille det tal med, hvor mange der jobs der findes inden for den radius, som du vil køre til arbejde hver dag. Hvis der er 500 med stort set samme akademiske baggrund og blot 50 jobs, som du er interesseret i, vil jeg anbefale dig at begynde at undersøge, hvilke jobstillinger du kunne forestille dig at søge og se, hvad du kan gøre ved siden af studiet for at blive taget i betragtning, når du er én ud 200 i en bunke med ansøgninger. Din ansøgning vil ligge blandt mange jobsøgende med flere års erfaring. Tror du stadig, at et højt gennemsnit giver dig adgang til jobbet?

Artikel omkring tendensen til at give høje karakterer

9 måder at færdiggøre dit studie som endnu en anonym akademiker

Se omkring dig på dem, du går i skole med. Prøver de at blive hørt eller undgå at blive hørt?

Konkurrencen om at komme gennem studiet som den bedste kandidat på sin årgang er hård. Hvis du tilhører den store skare af folk, der er stærkt fokuseret på at efterlade et indtryk af, at de gjorde, hvad de kunne, for at få det meste ud af den tilrettelagte uddannelse, når de er færdiguddannet, kommer her ni råd til at afslutte din uddannelse som en akademisk mønsterelev – en såkaldt cand.titel.gennemsnit.

  1. Tag alle semestre og fag på det samme universitet
  2. Vær 100 % fokuseret på at få de højeste karakterer
  3. Undgå at tage studielån for at være på den sikre side
  4. Lad være med at betvivle eller filtrere, hvad underviseren siger
  5. Afvis invitationer til arrangementer, der ligger oven i undervisning
  6. Undgå at lave studierelaterede aktiviteter, du ikke føler, du er god til
  7. Få et studiejob, der fungerer som en mental pause og ikke forstyrrer dine studier
  8. Søg kun at læse på de største og mest populære uddannelsesinstitutioner og -linjer
  9. Vær overbevist om, at pensum er nok til at få dig derhen, hvor du drømmer om at arbejde

Hvis du føler, det er måden, du helst vil igennem studiet, er der intet galt med dig. Du vil passe godt ind i et system, og ingen vil nogensinde betragte dig som en, der ikke gjorde, hvad du kunne. Du vælger blot at følge skolens velanlagte vej uden at træde et skridt uden for. Du er bestemt ikke den eneste, der vælger den vej.

Når det er sagt, vil jeg tilføje, at mange arbejdsgiver vil sige, at din tid er bedre brugt andetsteds, hvis du har affundet dig med at færdiggøre dit studie med et 12 tal i teori og et -03 i erfaring.

At kunne recitere bøger, og fremvise karakterer, der beviser, at det, man siger, er noget, man har styr på, er ikke noget, der imponerer de folk, som ansætter folk til stillinger, der virkelig rykker.

At være den bedste studerende, betyder ikke nødvendigvis at være den bedste eller mest kvalificerede medarbejder. De krav, du stilles over for i løbet af din uddannelse, kan sjældent sidestilles med de krav, du stilles overfor på en arbejdsplads

Uddannelsesinstitutionerne udtrykker også vigtigheden af at få erfaring under studiet. Undersøgelser har vist, at undervisere og arbejdsgivere anbefaler, at studerende gerne tager både studiejobs og praktikforløb under uddannelsen, da det er en vigtig del af ens indlæring og forståelse for det, man har lært i undervisningen.

 

 

Boganmeldelse: Dagpengeland

DagpengelandStudielivet varer mange år, og jo længere ind i det, man kommer, desto nærmere kommer man det, der venter på den anden side. I de fleste drømme og formodninger indgår drømmen at få et job lige bagefter. Men i en tid med en arbejdsløshed, der aldrig har været højere, vil det for mange være en tur til dagpengeland, der venter. Desværre er det de færreste, der faktisk ved, hvad det indebærer at være på dagpenge.

Tanken om at holde en pause efter studiet og indkassere det dobbelte af, hvad man fik i SU, lyder unægtelig fristende. Det også rart lige at kunne træde vande efter nogle hårde år. Især hvis man har kørt direkte fra folkeskole, gymnasiet eller lignende og direkte ind på en længerevarende uddannelse. Men pas på. Det er på ingen måde så gloværdigt  og afslappet, som du tror. Der venter det mest bureakratiske og demotiverende system, du nogensinde kan forestille dig.

Med en hær af vejledere og karriererådgivere, der kaster sig kow tow for den 23.000 sider store bog om dagpengeregler, får du kæder på arme og ben på samme måde som Genie i Aladdin. Du tror, du er fri, men det er du ikke.

Lau Aaen har skrevet en utrolig rammende og skræmmende bog om, hvordan det er, at være på dagpenge. Og du bør læse den, mens du studerer. Hvorfor? Fordi den skal virke som en motivator for, at du ikke bare gør det så godt, du kan, på studiet, mens du studerer. Den skal motivere dig til, at du gør alt, hvad du kan for at komme direkte i arbejde efter studiet. De to ting betyder ikke det samme. Det bedste udfald fra studietiden er ikke nødvendigvis et højt gennemsnit. Det er langt mere, og der skal en mere målrettet indsats til at finde dit første job.

Dagpengeland er hverken velskrevet eller opmuntrerende, men den giver en fantastisk god idé til, hvordan man som arbejdsløs skal arbejde med menneskene i A-kasserne og jobcentrene.

Jeg vil anbefale dig, at du læser den, fordi den gør nøjagtigt det, den lover: giver dig et godt indblik i Dagpengeland.
Det er et stempel i dit pas, som du ikke vil have.

Læs mere om bogen her